Højt at flyve

[Deleted]

"kæreste Aisling, du skal mene det, hvis du giver mig en undskyldning. Ellers er der ingen grund til det. Så er det bare spild af tid for os begge." Han så på hende men besluttede sig så for at hun nok havde svedt længe nok nu og burde få lidt ro, medmindre selvfølgelig at hun igen ville lade sig overbruse af sin irritation. 
Han rettede sig derfor op og lod sine fingrespidser røre hinanden, så de to hænder i fællesskab dannede en trekant for an ham. "Så Lad mig få det helt med. Du undskylder fordi du er en idiot, der ikke kan tale pænt? Som ikke forstår vigtigheden i at være forsigtig, og mener du er klogere end jeg? Har jeg glemt noget?" Han så ned på hende igen. Rolig og afmålt som altid. Der skulle meget til virkelig at få en reaktion ud af ham.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling blinkede nu for at holde de vrede tårer tilbage som Ramon gav sig til at opremse hendes fejl og mangler. Hendes åndedræt var rystende, og fingerspidserne dirrede imens de forsøgte at gribe om kåbens silkehjørner. En gammel gave han havde foræret hende da hun var på hans gode side. ''Nej det er vidst nok'', svarede hun anstrengt, i sit yderste forsøg på at holde takten. De røde pletter i ansigtet havde efterhånden spredt sig ned af hendes hals. Aisling fandt sig nu stående, nær ham, imens hendes lyseblå blik slog både lyn og gnister af irritation. Hun havde lyst til at spytte på ham, tanken voksede i takt med at hun tog et skridt tilbage. Hun vidste at en sådan reaktion betød døden i hans rede, og hun brød sig om boligen. Ydermere brød hun sig om den forestående frokost, for spist havde hun ikke længe og man behøvede ikke at kunne anvende legilemens for at kunne høre hendes knurrende mave.

[Deleted]

Hvis bare hun ikke var så vred hele tiden, så ville dette her gå noget nemmere. Ramon ville jo ikke straffe hende unødvendigt, men han var også nødt til at vise hende hvem der bestemte, og den opførsel hun lagde for dage, den var bare ikke okay. Men han kunne også mærke, at hun var ved at have fået nok for nu, han ville bare ikke ende med at blive blødsøden.
Men så som hun stod det i kåben blødte han alligevel lidt op. Ikke meget, men lidt. "Kom her hen Aisling. Tag en stol, sæt dig, fortæl hvad der sker." Måske kunne hun overbevise ham om at det slet ikke havde været så slemt, som han frygtede. Men han var virkelig nødt til at holde sig på sikker grund for ministeriet. Han ville virkelig komme i problemer, hvis de fik for mange informationer. Det kunne han ikke risikere ikke endnu, og hvad værre var, det ville kunne gå ud over andre.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling kunne have eksploderet i dette øjeblik. Hvordan kunne han forvente at hun skulle forblive i rummet med ham når han gjorde hende så rasende? Hun rystede på hænderne i et forsøg på at få vreden bort, som en fugl der flakser sine vinger. Med et dybt åndedrag, tog hun fat i nærmeste stoleryg og bragte den til hans trone. Magi havde aldrig været hendes stærke side, men hun havde nok i sig til at være magisk. Hun kunne bare meget bedre lide pæne ting der glimtede, eller selv at være pæn for den sags skyld. Der lød et bump idet hun smed sig i den allerede faldefærdige stol. Hun lænede sig tilbage og kiggede på ham med et udfordrende blåt blik, alt imens hun lod kåben åbne sig en anelse så at den fine lyserøde hud kunne skimtes. ''Kan du ikke bare bruge dine kræfter for at se hvad der sker? Som du plejer'', spurgte hun ufortrødent. Ordene brændte hendes tungespids og havde hun haft nok magi i sig havde hun nok antændt en ting eller to. Hun lagde nu det ene ben over det andet, imens hendes blik låste sig på hans, en åben invitation til at lade ham rode i hendes indre, men også en provokativ gestik for at lade ham vide hun ikke var bange. 

[Deleted]

Ramon gned sine tindinger lidt og sukkede af Aisling. Hendes styrker var bestemt også hendes svagheder, men han ville ikke acceptere vreden. Hun var nødt til at forstå, hvem der bestemte, og det måtte være snart, hvis ikke hun ønskede at blive straffet for det. "Det kunne jeg godt, men det vinder du ikke meget respekt ved." Han så dovent men overlegen på hende på ny og sukkede så lidt. "Du vil gerne have at jeg roder din hjerne igennem måske? Er du da så stolt?"  Han forstod hende virkelig ikke. Hvad lavede hun her overhovedet, hvis hun var så utilfreds med tingene. Det var ikke fordi hun stod i gæld til ham eller noget. Så kun kunne frit rejse når hun lystede. "Aisling min due. gem så de klør væk. Du ender med at gøre mere skade end gavn, og så ender du på gaden. Er det vad du gerne vil."

[Aisling Ó Cuinneagáin]

''Nej, men jeg er vred over at du ikke stoler på mig'', svarede hun endeligt som hun lod paraderne falde. Hendes blik var fastholdt på hans, noget som de færreste fugle turde. ''Du tror at jeg skal forråde dig for en håndmønt eller at jeg skal fortælle folk om dit palads'', hun rejste sig nu fra sin stol og tog et faretruende skridt imod ham. Hun var ikke bange, selv om han havde slået efter hende eller holdt hendes akademiske-fiasko imod hende. Hun gled nu sin arm omkring hans hals og sænkede sig til hans skød. Hendes hånd strøg kælent over hans flettede hår inden hun guidede hans ansigt mod sit. Stod man og så på den udefra, vil man måske forvente et kys. Men Aisling havde åbnet sin krop og sit sind for ham på den mest intime måde hun kunne formå. ''Jeg er rasende på dig, fordi du taler til mig somom jeg er lort, men jeg er din Påfugl. Du skal være taknemmelig for de galleoner jeg hiver hjem til vores rede, som jeg er taknemmelig for at være her'', hun kunne mærke hans ånde mod sine læber imens hun spyttede ordene ud. 

[Deleted]

Ramon hævede dovent et øjenbryn og så uimponeret på hende. "Du giver mig ikke anden tro end mistillid, forstår du ikke det? Du vimser rundt om natten skæv på stoffer, Ministeret er efter mig. Hvis de fangede dig ville jeg intet kunne gøre. Forstår du ikke det?" Pointen var jo at han holdt af alle sine fugle, og at de var i sikkerhed hos ham, men Aisling var den fugl der ikke kunne sættes i bur, uanset hvor ofte han prøvede og det gjorde ham nervøs. "Hvad hvis nogen en dag giver dig den rette betaling, mod at du fortæller om mig eller min redde? Hvis nogen tilbød dig stoffer i bytte, Aisling?" Det var en bekymring han altid sad med. Det var så fin en grænse det vidste han. En dag ville hun være lidt for trængende, en dag ville hun vippe, hvis ikke hun kunne styre sig, og så ville der være store problemer. Det gik bare ikke.

Øjnene fulgte hende, som hun rejste sig og kom over til ham. Ramon var ikke kendt for at have kærester, og havde angiveligt aldrig været i et forhold, ligesom man aldrig så ham tage nogen med ind i sin private redde, men dog kunne han alligevel godt lide kvindekroppen og han strøg da også blidt hånden over hendes lår. "Du er en lort, når du ikke opføre dig ordenltigt, men du er også min påfugl, og det ér jeg dig taknemmelig for."

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling ignorerede hans ord, og lod sig istedet putte sig ind til ham. Hun vidste at han foretrak kvindekroppen, dets kurver og bløde former. Former som hun udnyttede for at komme ham nær. Langsomt blinkede hun med sine store blå øjne og strøg ham endnu engang over håret. ''Hvad får dig til at tro, at du er mægtig nok til at folk vil betale mig et så stort beløb for så lidt information?'', spurgte hun nu med en drillende tone, vreden blev hvisket bort i takt med hans kærtegn. Det var sandt at Aisling ikke kunne tæmmes. Hun var kendt for at være flyvsk og gå sine egne veje, uanset hvad Ramon påbød hende. Men han holdt hendes famillie imod hende, den eneste ting som hun ikke kunne argumenterer sig ud af. ''Der er ingen som har råd til min information, i såfald skulle de være konger og dronninger, men jeg har allerede min Fuglekonge'', ordene var flirtende, sødlige som hun lænede sig frem og strøg sin næsetip over hans med lukkede øjne. Hendes tone var en hvisken, og hun lænede sig nu så tæt af de delte luften mellem deres åndedræt. ''Kald mig en lort én gang til, og jeg tæver dig'', hviskede hun drillende.

[Deleted]

Ramon kneb øjnene let sammen og så på Aisling. "Tro mig skat, det vil du slet ikke vide. Min fortid er min egen og ingen skal vide, hvem jeg var, hvad jeg var eller hvor jeg nu er. Mit liv startede på ny, da jeg satte mig på denne trone." Han blev mørk i blikket og en anelse fjern. Tydeligvis var dette et emne, som Ramon holdt meget meget tæt ind på kroppen. valgte man at grave i netop den del af hans liv, kunne man ligeså godt grave sin egen grav.
Det glædede ham dog at høre hende snakke om hendes loyalitet på den måde som hun gjorde. Det var måske ikke direkte den undskyldning han søgte efter, men hun var godt på vej til at blive tilgivet. "Heller ikke stoffer? Jeg ved hvor stor din trang somme tider kan blive" fortalte han hende roligt og lænede hovedet tilbage imod det høje ryglæn. Hendes sødme blødte ham op, men aldrig nok til at han tabte fatningen, nej han vidste godt hvor grænsen gik, desuden var hans hjerte begravet et andet sted. "Vær forsigtig med at true mig Aisling" kom det så lige ud for hendes øre, før han så igen lænede sig tilbage.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Hun havde aldrig hørt ham tale om sin fortid, så at han overhovedet bragte det på banen nu fik hende til at sluge hvert eneste ord. Men hun vidste bedre end at kommentere, istedet svarede hun ved fysisk at kærtegne hans hår på ny og blinkede som havde hun forstået. Hun havde set hvordan han flåede de stakkels nysgerrige, og hun havde ikke tænkt sig at blive en af dem. ''Jeg klarer mine fornødenheder selv. Jeg skulle aldrig bytte dit navn for noget så tarveligt'', svarede hun blot som hun rystede på hovedet. Hun nød trods alt at være selvstændig, selvom at det var under hans vinger. Et smil indfandt sig nu på hendes læber som hun indså at hun havde blødt ham op, han var mere afslappet i sin ansigtsmuskulatur. De lange blonde lokker strøg over hendes kinder samtidig som at hun lænede sit hovede mod hans skulder og så ham i øjnene. Hans ord havde givet hende kuldegysninger. ''Du er måske bange?'', ordene var lette, søde og drilske. Samtidig havde hun hævet armen som for at vise ham sine muskler, trods at de knapt eksisterede. Hun kunne ikke undgå at lege spøgefugl, det var sådan hun var. ''Åh ja, jeg hørte en lille fugl synge igår nat... En lille rødhåret en, på en mugglerbar'', afbrød hun ham, hvis nu at Ramon bestemte sig for at skælde hende ud på ny, det var bedre at komme ham i forkøbet. ''... Med ministeriets emblem, meget kær''. 

[Deleted]

Nogen ville måske mene, at Ramon havde talt over sig ved de ord han havde sagt, men han vidste klart hvilke ord han havde brugt og ikke brugt. han skævede lidt til Aisling, det hele var faktisk lidt en test, for at se hvor hendes loyalitet lå. Det behøvede hun dog ikke vide besked omkring.
Han nød hendes kærtegn ved at lukke øjnene og bare slappe af. Aisling var en af de få der faktisk kunne få Ramon til at nyde lidt fysisk kontakt, det var dog ikke gerne noget han stod ved og slet ikke med det humør hun var i lige denne dag. Den glæde skulle hun slet ikke have. 
Da hun så begyndte at pippe om ministerhold spidsede han ører. “Virkelig? Ministeriet? Hvilken afdeling?” Han ville høre det hele og vide om det var tæt på Athene. Ikke at han nogensinde nævnte hende i redde. Hun var en del af fortiden og sådan skulle det gerne forblive. 

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling vidste at hun til tider blev forfordelt til forskel fra de andre fugle. Om det var fordi at hun havde udseendet, eller fordi hun var lidt for grænseoverskridende med ham vidste hun ikke. Men hun nød den tildelte opmærksomhed, og kunne ikke lade være med at smile endnu bredere da han endelig lukkede øjnene. Måske han allerede havde tilgivet hende, kunne hun ikke lade være med at tænke som hun på ny strøg ham over håret og lod sig kæle i hans favn. ''Han var vidst referent ved domstolen'', svarede hun samtidig som at hendes finger gav sig til at tegne cirkler på hans bryst. ''Men han holder styr på protokoller og skemaer og sådan noget.... Han flirtede med en drag queen, altså en mand i dametøj'', fortalte hun med henblik på at manden måske ikke kendte til mugglernes festligheder. ''Jeg tror at han er til mænd... Og så drak han vildt meget og kom til ar fortælle nogle hemmeligheder''.

[Deleted]

Ramon hørte hvad han påfugl havde at sige, og brød så ud i en varm veltilfreds latter. "Vent vent vent! Du siger han måske er til mænd? Hentyder du til at jeg skal invitere ham på en date?" bare tanken fik det til at krible i fingrende på Ramon. Humoren i at tage på en date med en fyr fra ministeriet. Det havde han sgu alligevel aldrig prøvet før. Måske det kunne blive et hit. Han ville ingen følelser have i det, men derfor kunne han jo altid lege lidt med knægten, og hvis han var heldig, kunne han få lov at rode fyren hjerne igennem. "Skaf mig en date med ham skat, så tilgiver jeg dig dit udbrud i nat." Det her var simpelthen for godt til at gå glip af!

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aislings store blå øjne blinkede som var der skarpe stjerner i dem. Endelig havde hun gjort ham tilfreds, hun kunne sukke af tilfredshed men valgte at blot nikke underandigt. Hun kendte ikke fyren, så det vil måske være svært at skaffe ham en date, men hun vil gøre alt for Ramon, det var sikkert og vidst. ''Selvfølgelig, men du har ikke hørt det bedste endnu'', hun vippede med brynene og lænede sig nu længere ind for at kunne hviske i hans øre: ''Han bliver udnyttet... Han smugler information til Matthew Darklighter, hvor meget ved jeg ikke men han er korrupt''. Aisling blinkede til ham inden hun rejste sig fra Ramons skød og gav sig til at folde kåben. ''Jeg sørger for en date for dig i nat, hvis du lader mig gå ud. Ingen støv denne gang, på spejderære'', hun hævede hånden og sendte ham et bredt smil. 

[Deleted]

Ramon så tydeligt meget tilfreds ud og slappede mere af, jo mere hun fortalte om denne Remus. Åh jo ham ville Ramon gerne sætte sine klør i. Et smil voksede langsomt frem på hans læber som han lod blikket hvile på Aisling. "Du er ikke helt ubrugelig så kære. Find ham til mig og jeg sørger for du får en god belønning." roste han og lod en finger kærtegne hendes kæbelinje. Han var aldrig seksuel med sine fugle, men et blidt lille kærtegn sagde han ikke nej til. 
Hovedet blev lagt på skrå som han tænkte på sine muligheder og glædede sig til mødet med denne fyr. Aisling havde gjort det godt, han var tilfreds med hende og snakken om stoffer og uforsigtigheder var glemt. 
"Smut så, og arranger dette lille møde, så bliver jeg glad." med disse ord mente han samtalen var slut og han lænede sig tilbage og lukkede afslappet øjnene. 

- Out