Højt at flyve

[Aisling Ó Cuinneagáin]

@ramon
Bare én gang til, kom nu, Aisling havde lænet sig mod den tunge trædør som hun på ny forsøgte at lande den lange skeletnøgle i det gamle messingehul. Det var sent, og tusmørkegyden var gået fra at være blot skummel til direkte uhyggelig. Men hun var ligeglad, for verden var i et sukkersødt rus som hun havde påtaget sig i Londons gader tidligere på aftenen. Døren klikkede og hun måtte tage sig selv i ikke at vælte ind af døren. Hun kvalte et fnis og lukkede den så forsigtigt som muligt, hun vidste at hun allerede havde overtrådt sin curfew. Men han kunne vel ikke holde hende fra Londons pulserende gader når jobbet nu engang tiltrak sig en vis social skare? Hun hankede op i sin skuldertaske og holdt hånden mod et ældre maleri for at skubbe de høje glitrende hæle af, som ramte gulvet med små klonk. Den glitrende pallietkjole skjulte hun under sin store uldfrakke som hun gav sig til at liste op af trappen.

[Deleted]

Hvordan han end gjorde det, så havde Ramon altid en god ide om hvor alle hans fugle befandt sig, derfor vidste han også at en af dem endnu ikke var kommet hjem endnu. Noget han mente hun burde være kommet for længe siden. Derfor havde han også holdt sig vågen og sad på sin stol i den store hall og ventede. Han havde en cigar i munden og ellers var den eneste lyskilde et par næsten nedbrændte stearinlys. men han skiftede ikke før de var brugt helt op, der var ingen grund til at misse det sidste af lyset.
Han hørte døren gå, og så op. askede sin cigar, før han kom den tilbage i mundvigen. "Aisling min due, kommer du lige herind?" spurgte han roligt, men bestemt og højt nok til at hun fint ville kunne høre det. Det var ikke første gang, at han havde taget hende i at komme listende midt om natten, nu ville han vide hvad der foregik!

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Hans stemme overgik straks de knirkende trappetrin, og fik hende til at stoppe brat op. Hun burde havde lugtet cigaren eller set det tamme lys fra stuen, hun svor i sit sind. ''Heeej Kong-fuglekonge'', svarede hun med sin normale glade stemme, som hun hoppede ned af trappetrinene og svang sig rundt om dørkarmen. De lange lyse lokker dansede om hendes ansigt, selvom hun holdt jakken tæt omkring sig. ''Du burde sætte nogle nye lys i det er skrækkelig mørkt herinde'', påpegede hun som hun holdt om dørkarmen som skulle den beskytte hende, eller nærmere sørge for at hun kunne stå lige. Hun missede med øjnene og blinkede hurtigt et par gange. I hendes optik havde Ramon altid været nærig. Helse måtte vel gå forud for et par tarvelige stumper? ''Nåh ja, jeg har nogle galleoner til dig'', Aisling var udemærket klar over at hun var på et skråplan, men penge kunne vel løse det meste? Hun stak hånden i lommen og fremdrog en håndfuld glimtende galleoner som hun holdt oppe i det skarse lys. Måske hans indre skade kunne fokusere på guldet i hendes hænder istedet for den glitrende kjole under jakken.

[Deleted]

"Majestæt! I din tilstand. Hvad fanden har du lavet?" Tonen blev holdt i et roligt niveau, men kunne man se hans øjne, ville man se at de lige nu lyste af skuffelse. Hvad end denne pige havde udsat sig for, kunne det ikke være godt for hende, og dermed heller ikke godt for ham. Hun virkede påvirket, hvilket gjorde Ramon nervøs, hvad hvis nu nogen i ministeriet havde fået fingrene i hende i denne tilstand. "Kom her hen Aisling!" Lød det med autoritær stemme. En stemme man skulle være virkelig modig for at modsige sig. Det rørte ham dog ikke det mindste. Han måtte bare vide om hans fugle var til at stole på og havde hans tillid eller om det var på tide at brække nakken på dem. Hende her var han i tvivl omkring. Hun havde nogle gode evner, men var det nok? Kunne han risikere det. Han havde allerede hørt om flere piger, der var blevet taget. Med den tilstand hun var i kunne hun råbe alt. "KOM HER! NU!" Råbte han da hun begyndte at snakke om at skifte lysene, hvad troede hun dette her var? et palads?! Han rakte hånden fladt ud, så hun kunne aflægge sine galleoner der, og så så ellers bare på hende med et skuffet blik i øjnene.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Hans tone gjorde hende straks betuttet. Han var den sidste hun ønskede at skuffe, men samtidig den første hun ønskede at irriterer. Hun slog blikket ned og ignorerede den første ordre for istedet at glide tomlen over galleonerne, hvorfor havde hun ikke bare overnattet hos veninden i London? Aisling løsnede sig fra dørkarmen og tog de første usikre skridt i hans retning. Galleonerne klirrede som de faldt fra hendes fingre ned i hans hånd, og hun undgik at se ham i øjnene. ''Jeg var på arbejde, og så fik vi et glas champagne'', svarede hun roligt selvom hun undgik at se ham i øjnene, hun vidste at de udvidede pupiler vil røbe hendes tilstand, hvorfor havde hun ikke husket den besværgelse inden hun havde stavret indenfor? Hun bandede endnu engang i sit sind, men huskede da på den vilde aftens dans på bordene i en fancy klub i bymidten. Hendes jakke åbnede sig en anelse så den glitrende designerkjole blev fanget i de flakkende lysstumper, samtidig med at hun gned sig under næsen. ''Beklager, jeg lover at komme hjem i tide næste gang'', det var nemmere at afværge katastrofen end at lade den eskalere, hun havde trods alt ingen andre steder at tage hen.

[Deleted]

Ramon kiggede nærmest opgivende på hende og lod hovedet hvile i hånden. "Hvis du ikke ønsker at skuffe mig, så bør du nok tage dig lidt sammen søde. Og hvis du tror du er bedre stemt med at have sovet hos end veninde, så er du godt dum!" skældte han. Han behøvede ikke se hende i øjnene for at læse hendes tanker, det var nok hun var der. desuden oste hun jo af tanker, som end ikke gjorde det svært for ham at se hun havde lavet ged i den. Han sukkede opgivende og rystede på hovedet. "Sidst jeg tjekkede foregik dit arbejde foran et kamera, ikke på bunden af en flaske. Men søde skat, nu give jeg dig muligheden for at være ærlig overfor mig. For at vise mig, at jeg ikke skal sparke dig ud og dreje nøglen rundt. Er det en aftale?" Han så afventende på hende, for at se om hun gav et nik fra sig, ikke at det ville gøre den store forskel uanset. Men en sådan opførsel kunne han ikke bare se gennem fingre med. "Du arbejdede indtil nu, er det korrekt? Så det at du drak og festede er en del af arbejdet? og mens du "arbejdede" fortalte du så nogen om hvad vi laver? hvem vi er?!" Hun kunne lige vove på at have gjort det! Hun ville få rykket så godt og grundigt rundt i sine minder og erindringer at hun for al fremtid ville tro hun var en efterlads husalf, som var blevet smidt ud med skraldet, hvis hun havde! 

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Det var heller ikke flaskebunden som bekymrede hende eller lokkede. Det var det hvide krystaliserede pulver som kildrede så dejligt i hendes system. Det gjorde hende opstemt, glad, og verden lidt lettere at gå igennem, familien i Irland lettere at glemme. Aisling nikkede, for hvert et ord han smed efter hende gav hende en isnende fornemmelse gennem kroppen. Hun kendte til hans evner, og da han brugte hendes tanker imod hende kunne hun ikke lade være med at tilegne ham en spirrende bitterhed ved tanken om de klirrende galleoner hun præcis havde lagt i hans hænder. Aisling hævede nu sit blåpupilede blik og sendte ham en stram mine, smilet var forlængst forsvundet. ''Det hedder networking, så jeg kan få flere jobs, så du kan få flere galleoner, så du kan få nye stearinlys'', svarede hun promt uden at trække vejret, hun mærkede ordene som dryppende gift på sin tunge. ''Nej jeg har ikke sagt noget'', det var sandheden, hun lod tankerne fosse igennem for nattens festligheder, men undlod med vilje den tur på toilettet som havde forudsaget hendes nu brogede tankegang. 

[Deleted]

Ramon kom til at le af hendes forklaring. "Networking?! Kræver det ikke at man er hmm jeg ved ikke, KLAR i hovedet. Eller får man flere jobs når man er på randen af kaos, som du er nu?" Ramon havde ingen hæmninger overhovedet og derfor heller ingen problemer med sit sprog eller sin væremåde overfor pigen. Hun måtte forstå, at det hun havde gang i her hurtigt kunne vippe til noget der blev farligt for dem. Han grinede slesk og slog en arm ud imod de små lysstumper. "Du kan virkelig ikke lide udsmykningen her fornemmer jeg. Du kunne måske gøre det bedre? Eller tror du bare du er vigtig nok? Du tror ikke helt seriøst på, at jeg ikke har råd til nye lys vel? At det er dine få galleoner, der gør forskellen på om vi lever eller dør? Tag dig sammen!" bed han hende af, og overvejede hvad han nu skulle stille op med hende. Mulighederne var mange, men hvilke skulle han benytte sig af? "Jeg håber du ved, at den dag du taler over dig, og så det bare er det mindste, så vil jeg ikke se dig her igen!" Sluttede ham af, for lige at kridte banen det sidste stykke op.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling kunne ikke lade være med at føle sig fornærmet af hans latter og ord. Hendes normalt søde og glade person var med ét forbyttet med irritation og en ulmende vrede. Hvis bare hun kunne få sig endnu et fix. Ramon var tydeligvis blevet gammel af sig, glemt hvordan networking fungerede og bare at have det sjovt. Hun fnøs af hans ord og foldede armene over kors imens hun lod sig skælde ud som en gemen teenager. I tankerne sørgede hun for at vise ham nøjagtig hvor gammel han lød i hendes ører. Samtidig kunne hun ikke lade være med at tænke på alle de andre fugle, vil de ikke vågne af hans skrigeri? Måske var han nærmere som en gammel kælling? Hun skubbede straks tanken til siden af ham i et vaskekone outfit, det vidste selv hun ikke var godt. ''Jeg har aldrig, og jeg kommer aldrig til at tale over mig, så lad være med at beskylde mig for sådan noget dragelort'', svarede hun giftigt, fixet var borte og den kolde realitet lå for hendes fødder. ''Må jeg gå i seng nu, Deres Majestæt?'', det var nu ikke et spørgsmål, for istedet for at vente på hans svar, nejede hun halvklodset og vendte ryggen til ham for at gå mod trappen.

[Deleted]

Nå men det var da altid godt at få en bekræftelse på at hun ikke ville sladre, men om han kunne stole på hende, det var han stadig ikke sikker på. lige nu tvivlede han hvert fald. Han begyndte roligt at tælle de penge hun havde givet ham og nød denne lille indtjening, så kunne hun altså godt noget alligevel andet end at opføre sig dårligt. Selvfølgelig ville det ikke være pengene var hvis hun i sin rus kom til at tale over sig, men for nu måtte han bare sørge for at hun ikke fik nogen vigtige beskeder at høre. Det var den bedst måde at dække sig ind.
"aisling få noget søvn og sov det der pis ud af dit system. Du ikke til at snakke fornuft med. Når du er klar, så kan du møde op her igen, og så finder jeg ud af hvad der skal ske." Kommanderede han uden problemer og med de ord rejste han sig fra sin stol drejede omkring og gik mod sit værelse, som lå tæt ved nede af en lille gang. "Ja du må gå." sagde han dog inden han kom for langt fra stolen. han var skuffet over hende her til aften, det var helt sikkert.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aislings kinder havde brændt i arrigskab da hun havde betragtet hans beskidte fingre famle de små guldmønter. Hun forventede næsten at han skulle til at bide i dem også som for at tjekke dem. Hun smækkede døren højlydt bag sig, ligeglad om lydene vækkede de andre fugle. Natten var kort, og hun behøvede enhver time hun kunne få.

//Blackout//


Hun havde sovet over sig, ignoreret alarmerne og den blændende sol som styrtede ind af hendes vindue ved morgenstunden. Den var nu erstattet af regn og regnens trommen på ruden havde fået hende til at tænke over sin pinlige opførsel natten forinden. Han havde trods alt givet hende tag over hovedet og mad på bordet... Og hun havde et problem. Istedet for at klæde sig ordentligt på, eller rede det uglede hår, smed hun det blonde garn op i en rodet knold og tryllede hurtigt de røde udgroninger bort. Da hun var nogenlunde tilfreds med sit udseende, klædte hun sig i en lyserød slåbrok og bevægede sig nedenunder, ligeglad med de blikke der fulgte hende. Hun lænede sig op af dørkarmen og gav sig til at betragte Ramon stilfærdigt. Hun brød sig ikke om at undskylde, men hun havde vidst intet valg ved dette tilfælde. ''Hej'', hviskede hun blidt.

[Deleted]

Ramon virkede til altid at stå op med solen og nærmest uanset hvad, virkede han aldrig mere træt end ellers. om han havde en mirakelmåde at brygge kaffe på, eller hvad det var var ikke til at sige, men frisk det var han. Han sad endnu engang ved sin trone af en stol og havde en masse papirer bredt ud foran sig, tydeligvis igang med dagens arbejde. Han så dog op, da han hørte en spæd stemme fra døren. "Aisling. Har man sovet godt?" Spurgte han roligt og viste ikke skyggen ad vrede eller skuffelse over samtalen der havde forgået sent aftenen før. Han så op og ned af hende, hun så ikke ligefrem ud til at have haft den bedste nat, eller også var hun bare ikke det store morgenmenneske. 

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Hun bed sig i underlæben. En sort skygge af gårdsdagens mascara havde forlagt sig under hendes lange vipper, og hendes nervøse håndbevægelser for st forsøge at gnide sig i ansigtet kunne knapt ophører imens hun kiggede på ham. Hans pludselige venlighed irriterede hende på ny, havde han glemt nattens optøjer? Aisling rystede på hovedet og lukkede den knirkende dør bag sig. Hvis hun endelig skulle undskylde, så skulle de andre ihvertfald ikke høre hende. ”Jeg skal stoppe, men jeg kan ikke lade være”, indrømmede hun alt imens hun satte sig på knæ fremfor hans trone. Hun kiggede op på han med sine store blå øjne. De fulgte hans ansigtstræk, hans næsetip, de fine rynker i hans øjenkrog. Som vurderede hun ham, som var han blot en anden magisk genstand. Hun havde lyst til at røre ved hans ansigt, som skulle hun vurdere det hårde marmor. Hun åbnede munden men ikke et ord kom ud, istedet tænkte hun på ordet, om og om igen, det var lettere end at sige.

[Deleted]

Ramon hævede dovens et bryn og så på hende. Nok var hun pæn, og nok trak hun en del penge med hjem, men sådan en opførsel kunne han ikke tolerere. Sådan en opførelse kunne han ikke have tillid til. "Skal jeg straffe dig nu, eller vil du have lov at gøre det godt igen?"  hans stemme var skarp som knive og syle spids, men samtidig lidt for rolig. Som han så vurderende på hende lænede han sig til bage og kom så til at grine ved det lille ord i hendes hoved. "Ikke engang modet til at sige det højt har du? Hvad skal jeg gøre med dig nu?" Spurgte han direkte. det var ikke fordi han havde en tanke om at smide hende på porten, men han ville gerne skræmme hende lidt, sætte hende på plads. Hun skulle vide hvem der bestemte, og hun skulle forstå, at det hun havde gjort ikke blev accepteret. ikke så let hvert fald.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Ramons latter rungede i værelset. Det fik Aisling til at bøje nakken og stirre ned i gulvet med sine baby blues. Det var ikke første gang hun havde udvist sit attitude problem. Hun tog en dyb indånding for at afslappe sine begyndende skælvende hænder. Små røde prikker havde allerede formet sig over hendes hals og bryst som forvarsel på det udbrud som lå lige om hjørnet. Hvordan kunne han finde på at le af hende og jorde hende når hun kom for at undskylde? Noget han vidste hun ikke bare sådan lige gjorde. Aisling knugede hænderne og hævede nu brat sit isblå blik og svarede køligt: ”Jamen undskyld for fanden”. Ordene dryppede af irritation, og istedet for at blive siddende gav hun sig til at rejse sig.