I wanna hold your hand while we're growing up

[Charles Michael Lavoie]

Dette emne er tilegnet Evanna Brown 
d. 25 december kl. 20:23 
*øvrige medlemmer af familien Brown er velkommen*
Outfit

---

Charles havde faktisk været nervøs hele dagen. Han havde ikke spist så meget under middagen som han endelig kunne - men det kunne undskyldes med, at han blot skulle være opmærksom på Valentina og Michael i tilfælde af de vågnede. Forhåbentlig havde Evanna ikke bemærket der var noget i gærde.

Han havde arrangeret det hele. Der var en stor pakke som var pakket flot ind og inden i var der en masse pakker, der blev mindre og mindre indtil den sidste var nået og den var tom. Så langt så godt. Han havde husket ringen og den var i hans lomme - klar til når spørgsmålet skulle stilles. Han havde spurgt Skyler Brown York om tilladelse til at tage Evannas hånd i ægteskab og havde fået hendes velsignelse, så det var der også styr på. Det sidste der manglede var nerverne og spørgsmålet. Charles havde faktisk aldrig været mere nervøs og det var til trods for, han havde optrådt foran flere tusind mennesker. Det her var dog så intimt og vigtigt, så det var noget helt andet. Valentina og Michael sov trygt og godt, og han håbede lige nu de ville blive ved med netop det. Han var glad for at få første jul sammen med dem - det var dog ikke så meget ved endnu, da de trods alt ikke vidste hvad det gik ud på.
Charles trak vejret dybt og tvang sig selv til at være til stede i øjeblikket, hvor der blev pakket gaver op. Han kyssede Evanna på kinden. "Jeg har en sidste gave til dig skat," påpegede han og lod sin tommelfinger tappe mod hans fingre på højre hånd for ikke at lyde nervøs samtidig. Han vidste ikke hvorfor han var så nervøs, for han var et sted sikker på hun ville sige ja - men der var nok altid den lille del der var usikker og hærgede mest i den givne situation. Han løftede en stor pakke og rakte hende den. "Her skat," han sendte hende et drenget smil og kunne mærke hans hjerte begyndte at bange hårdt mod brystkassen i ren spænding. 

[Evanna Brown]

Evanna havde haft en utrolig hyggelig juleaften. Selvom de to små babyer havde haft en lidt turbulet start på livet - Især Valentina - så havde det været så fantastisk, at blive forældre sammen med Charles. Det var det hårdeste job, hun nogensinde havde haft, men det var også uden tvivl, det bedste. Det var hårdt, at være på 24 timer i døgnet, med bleskift, amning, putteri, aktivering, badning og ingen søvn, men det var også helt vildt hyggeligt, og hun ville ikke bytte det for noget. Heldigvis syntes hun allerede hende og Charles, havde fundet en ret god balance, selvom han selvfølgelig ikke kunne amme, så var han god til at aflaste hende, hvor han så kunne, hvilket hun var utrolig taknemlig for. Hun glædede sig til, at de en dag ville købe hus sammen og selvfølgelig havde hun også en drøm om, at de en dag skulle giftes. Skulle hun være ærlig, så var hun faktisk lidt i skjul begyndte, at kigge på huse til slag. Ikke fordi hun forventede, at de skulle købe hus i morgen, men mere hvis nu det helt rigtige hus dukkede op.
Hun havde lige været ude og kigge til babyerne, selvom baby alarmen stod ved siden af hende hele tiden. De sov heldigvis stadig tryg og godt. Hun smilede varmt til Charles, som hun mærkede kysset mod sin kind. Hun så en smule overrasket på ham, da hans afsløring lød, "Jeg har da fået gave af dig, skat," svarede hun blidt og bed sig lidt i læben, som han kom med den store pakke. Det drenget smil, gjorde hende dog en smule nervøs. Det var sjældent et godt tegn. "Åh nej, hvad har du købt? Jeg kender det smil dér," spurgte hun morende, uden at vide hvor nervøs han rent faktisk var. Hun begyndte roligt at pakke gaven op.



Outfit

[Charles Michael Lavoie]

Charles synes Evanna og ham i fællesskab var kommet godt efter det – den turbulente start tvillingerne havde haft på livet. Han var taknemlig for at han havde både Evanna, Valentina og Michael i sit liv. At de alle fire var sunde og raske. Han nød tilværelsen som forældre. Han var heldigvis vant til at søvn kunne være begrænset fra tourlivet, så han havde lært at powernappe og falde i søvn med lynets hast. Han gjorde hvad han kunne så Evanna ikke stod med hele ansvaret. Det eneste han ikke kunne gøre var jo egentlig også kun at amme. Han havde faktisk troet han ville være dårlig til meget af det praktiske i forhold til bad, bleskift og sådan. Det var dog overraskende let. Jo jo, han havde nok vendt en ble forkert på et tidspunkt, men hvem talte? Han sang godnatsange han selv fandt på og til tider tog han også gerne den spanske guitar med bare for at gøre det lidt hyggeligere. Charles var faktisk også begyndt at se på huse, i tilfælde af der ville dukke et perfekt hus op lige uden for London. Han var ikke blind for, at de havde gjort det hele i den forkerte rækkefølge til at starte med – men det gjorde ham ikke noget. Det var deres historie.
Han bemærkede det overraskede blik på sig. Han havde købt hende en flot kjole, et par øreringe og en parfume. Han var ligeglad med hvad han brugte det på gaver, så længe den der modtog den, blev glad for hvad han havde købt. ”Jah, men har altså lige en mere,” han kæmpede virkelig for ikke at være tydelig nervøs. ”Åben pakken og find ud af det, skat,” påpegede han så roligt han kunne mestre med et bankende hjerte mod brystkassen. Han vidste hun ville være travl beskæftiget i noget tid, og som han var sikker på hun kun havde sin opmærksomhed på pakken, satte han sig på knæ og ventede tålmodigt med hånden hvilende mod lommen med ringen så han var klar til at fiske den frem når hun kom til den allersidste pakke. Det føltes dog som om der allerede nu var gået tusind år.

[Evanna Brown]

Evanna havde på intet tidspunkt, følt hun havde stået alene med de to små. Det eneste han jo sådan set ikke kunne, var af gode grunde, at amme. Men til gengæld var hun ikke i tvivl om, at hvis hun pumpede ud, så ville han med garanti gerne hjælpe med, at give en sutteflaske. Hun nød dog at amme. Det var så hyggeligt, og de havde slet ikke snakket om muligheden, men det havde heller ikke været nogen nødtilfælde eller anden grund til det endnu. Hun syntes de var gode til, at aflaste hinanden. Måske de havde en lille fordel i, at Evanna var et klart A-menneske, hvor Charles nok nærmere var et B-menneske. Hun var ikke et eneste sekund, bange for at lade Charles være alene med babyerne. Hun stolede på ham. Hun nød når han tog guitaren frem og sang og spillede for dem. Det ville ikke komme bag på hende, hvis begge børn, ville ende med at gå i deres fars fodspor og begge blive verdens kendte. Måske én af dem, ville overtage EB Music.
Hun havde virkelig ikke regnet med, at få flere gaver fra ham - ikke at hun havde regnet med det, allerede efter første gave, men alligevel. Hun havde selv købt et par personlige plektre til ham fra Michael og Valentina. Fra hende selv, havde hun købt ham et par nye sko og et livslangt forbrug af guitarstrenge, den sidste dog mest for sjov, for selvfølgelig ville hun til hver en tid, tage strenge med hjem til ham, hvis han manglede. Hun rystede, smilende, lige på hovedet af ham, før hun gjorde om han sagde, og gik i gang med at åbne den første pakke. Hun så ned i pakken, hvor en ny, lidt mindre, pakke kom til syne. "Virkelig?" spurgte hun og grinte lidt. Hun havde på ingen måder lugtet lunten, for hvad han havde af planer eller for hans nervøsitet. "Ej, virkelig? Er du seriøs lige nu?" lo hun, som næste og næste pakke, ligeså blot afslørede nye, mindre pakker. Pakkerne blev mindre og mindre, og hun begyndte at blive mere og mere nysgerrig på, hvad pokker der kunne være i den, når hun endelig ville nå den sidste. Hun havde slet ikke bemærket, han havde sat sig klar. Som hun nåede den sidste pakke, åbnede hun den, men vidste snart ikke mere hvad hun skulle forvente. "Øhm... Charles'skat... Den.. Den er tom?" hviskede hun blidt, da hun ikke ønskede, at gøre ham til grin eller flov foran familien, og hun havde allerede nu ondt af ham, da hun oprigtigt troede, at han blot havde glemt at putte gaven ned i den sidste lille pakke. Ikke fordi hun forventede flere gaver fra ham, men mere princippet i, hvordan han måtte føle med det. Hun vendte først blikket fra den tomme pakke, mod Charles. Hvad lavede han? Hun smilede lidt til ham og prøvede diskret, at vise ham den tomme pakke, men det var svært, når hele familiens øjne var på dem. De havde tydeligvis opfanget noget, som Evanna selv ikke havde opfanget.

[Charles Michael Lavoie]

Charles håb for Valentinas og Michaels liv var at de ville være glade og kom til at lave det, der gav dem værdi. Om det var musik eller noget andet, betød ikke så meget for ham. Selvfølgelig håbede han et sted, at de ville vokse op og elske musik og kreativitet, men han ville ikke tvinge dem til det. Han levede af musik – og det var på godt og ondt. Det var ikke nogen ’sikker’ branche. Han havde tårnhøje forventninger til hans produkt og hans optræden. Når han var på tour, kunne der gå op mod to år, før han var ordentligt hjemme igen. Han elskede musikken, at optræde og mærke energien fra andre mennesker. Han vidste dog at det ikke var noget 8-16 job, så det kunne være svært for en partner at være i. Heldigvis kendte Evanna til det, og hun havde aldrig prøvet at ændre ham. Han ville sørge for der var plads til at de begge kunne udvikle sig. Ham med hans musik, hende med EB Music og hvad hun nu ellers havde lyst til at lave.

Charles elskede de gaver, han havde fået af sin fremtidige kone og børn. Han ville hænge plektrene i ramme og have det i hans studio. Han var glade for skoene og han kunne altid bruge strenge til sine guitarer – nogle af dem var mere møre end andre i forhold til hvor meget de blev brugt. Han havde opfanget det var for sjov, for han vidste godt han altid kunne sige til, men ikke desto mindre gjorde det ham glad. Fra børnene havde Evanna fået en nøglering med et billede af begge tvillingerne i. Charles nikkede ved hendes virkelig, mens han spændt og nervøs lod sine øjne hvile på hende. ”Mmmh, du skal ikke kunne gætte hvad det er, ma moitié*” mumlede han på både fransk og engelsk. Han afventede hun nåede til den sidste tomme og kunne alligevel trods sin tydelige nervøsitet – der viste sig som små svedperler ved panden og ben der ville ryste, hvis ikke han var på knæ – smile drenget til hende ved hendes ord. ”Mmh, det er meningen skat,” hans stemmeleje var normalt, og lod sine grønne øjne hvile ind i hendes blå som hun rent faktisk så på ham. Han rømmede sig lidt ”Jeg har et spørgsmål,” påpegede han som han fandt en fin lille æske og åbnede den. ”Du er min bedsteveninde. Du er min bedre halvdel. Du har givet mig to smukke børn. Du er mit anker, der holder mig fast til jorden, når alt er svært. Du gør mit liv til en dans på roser, virkelig. Jeg vil gå gennem helvede og tilbage for dig, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt. Du er en stærk, selvstændig og helt igennem fantastisk kvinde. Jeg elsker dig så meget at ord gør det til skamme,” startede han og så lidt på hende med et smil. ”I wanna hold your hand while we’re growing up, okay? Du er min eneste ene, jeg ved vi to hører sammen og jeg vil opleve alt med dig… så mit spørgsmål er,” han bed sig i læben og trak vejret overfladisk, da nervøsiteten stadig hamrede mod ham og han havde svært ved at trække vejret ordentligt. ”Vil du gifte dig med mig?” spurgte han med et smil og et blik fyldt med kærlighed og forelskelse.



*Min bedre halvdel

[Evanna Brown]

Evanna vidste godt, hvad hun var gået indtil, da hende og Charles var blevet kærester, selvom de havde taget det hele i en omvendt rækkefølge. Hun vidste at tournéer var en del af hans arbejde, og hun vidste det også betød, at der ville kunne gå måneder mellem de sås. Men hun vidste også, at hun ville komme og besøge ham, selvfølgelig med tvillinger, når de kunne få det til at passe sammen. Hun stolede på ham, selvom hun godt vidste, at han havde været Flora utro med Skyler, netop på en tour.
"Nej, det kan jeg godt fornemme, Mon bien-aimé*," svarede hun blidt, men morende. Hun tænkte ikke over, når han slog fra engelsk til fransk eller omvendt, for hun forstod jo godt, hvad han sagde. Hun var nok mere i tvivl, om han forstod hende, når hun snakkede rigtigt skotsk. Som hun vendte blikket mod ham, kunne hun godt se, de små svedperler på hans pande, men forstod ikke helt, hvorfor. Hun lod sine blå øjne, blive fanget af hans grønne. Hans smukke grønne øjne, som hun ville kunne se ind i for timer. De blå øjne blev store som tekopper, da han lagde ud med, at han havde et spørgsmål. Femøren faldt, hos hende, da han åbnede æsken og den smukkeste ring kom til syne. Læberne gled fra hinanden i overraskelse. Selvfølgelig havde hun store drømme om, at de en dag skulle giftes, men at han ville fri juleaften, havde hun bestemt ikke set komme. Hænderne blev med det samme, ført op til hendes næse og mund, mens de blå øjne blev fyldt med glædeståre. Hun mærkede de første glædeståre trille ned af hendes ene kind, efter hans ord om hun var hans anker. Nu havde hun regnet ud, hvor han var på vej hen og hun havde mest lyst til, at kaster sig om halsen på ham og sige ja, men hun ville også vise ham den respekt og lade ham stille spørgsmålet. Hun nikkede ivrigt, da hans okay lød. Hun bed sig hårdt i læben, for at holde bare nogle af de lykkelige hormon baseret tåre tilbage. "Ja! Ja, ja, ja. Tusind gange ja!" svarede hun og kunne ikke længere holde sig tilbage, før hun havde kastet begge arme omkring ham og klemte sig indtil ham. "Du vil altid være mit eneste ja," hviskede hun lykkeligt mod hans øre og kyssede han kind og derefter hans mund. Hun ham normalt ikke foran andre, men lige nu var hun ligeglad. Hun var bare så lykkelig. Så forelsket. Fyldt med kærlighed.


*Min elskede.

[Charles Michael Lavoie]

”Mmh, du kender mig jo,” påpegede han med en ligeledes blid og morende stemme. Han ville gerne indrømme, at når hun snakkede rigtig skotsk, så fattede han ligeså lidt som hvis han mødte en italiener. Han kunne måske ligesom på italiensk fange et par ord der var velkendte, men ellers blev hele hans krop omformet til et helt og stort spørgsmålstegn. Han nød dog, når hun snakkede fransk til ham. Det betød så også, at der ikke rigtig kunne være nogen hemmeligheder eller hemmeligt brok, for hun opfangede jo hvad det var han sagde. Han kunne ikke en gang lære et nyt sprog, for det ville hun med al sandsynlighed også være i stand til at snakke. Ikke han havde planer om at holde hemmeligheder for hende – men det kunne jo være en uskyldig hemmelighed om hvad hun skulle have i fødselsdagsgave, som han var nødt til at snakke med en anden person om. Han lod sine øjne hvile i hendes blå. Hendes smukke blå øjne, der under normale omstændigheder gav ham ro og en holdeplads i verden. Han bemærkede hendes øjne blev store, som han sagde han havde et spørgsmål. Ringen var vintage – og han havde haft Isabella med til at vælge, så han var sikker på, han havde fået nøjagtig den ring, som Evanna ville synes var pænest. Han havde været ligeglad med prisen – det betød ikke noget. Det var selvfølgelig nemt at sige, hvis man havde penge nok, men selv hvis han ikke havde haft det, så havde han stadig været ligeglad. Han bemærkede hvordan hendes læber først gled fra hinanden, og derefter at hun førte hænderne op foran mund og næse. Hendes overraskelse var sandfærdig – så hun havde på intet tidspunkt regnet ud hvad det var han ville. Han bemærkede også hvordan små tårer formede sig ved hendes øjenkrog, og selv var hans øjne da også fugtige. Han nåede ikke at svare hende, før hun bragede mod ham og hun havde sine arme om hans nakke. Han lagde sine arme tæt omkring hende og lod hende klemme sig indtil ham. Han nød at have hende tæt på, og han var så mere end lykkelig over hun havde sagt ja. Han smilte varmt ved hendes hvisken ”Og du mit, min skat,” hviskede han varmt som han mærkede kysset mod sin kind. Han gengældte hendes kys og smilte i det. Han havde nu ikke nogen problemer med at vise hengivenhed i samhør med andre – men han vidste hun ikke var meget for det. Han afbrød blidt kysset og tog fat i hendes venstre hånd og lod blidt ringen bevæge sig ned over hendes ringefinger, inden han igen kyssede hendes læber. Det her var et af de lykkeligste øjeblikke i hans liv.

[Skyler Brown York]

Skyler vidste godt, at Charles ville fri til Evanna, men hun måtte da indrømme, at hun blev ret overrasket, da han pludselig satte sig på knæ, imens adaptivsøsteren pakkede den ene pakke op efter den anden. Hun havde måske mere set ham for, at være typen, der ville invitere Evanna til Paris og fri enten nede foran eller oppe i Eiffeltårnet, og ikke foran familien Brown. Havde han overhovedet spurgt Derek, om han måtte få Evannas hånd?
Hun prikkede let Cleon Fenris Minore York i siden og nikkede diskret, mod Evanna og Charles. Hun havde stukket sine forældre en lille løgn, omkring ægteskabet med Cleon, da sandheden bestemt ikke ville falde i god jord, hos hverken Derek eller Kathrine. Hun ville undgå det lange tale, om hvordan det så ud udefra og om, hun ikke havde kastet nok skam over Brown familien, da hun havde afsløret hele Evanna-sang-for-Skyler-showet. Hun havde derfor, sagt til Cleon, at de blev nødt til at opfører sig som et rigtigt ægtepar, foran familien. At de var blevet gift af kærlighed, men havde valgt at holde en lille intim ceremoni for kun de to og en præst. "Lej et værelset," sagde hun drillende og smilede til dem, da de kyssede efter Charles havde sat ringen på Evannas finger. "Tillykke," tilføjede hun lidt efter, som hun lagde en hånd mod Cleons knæ.

[Evanna Brown]

Evanna smilede lidt, "Ja, den største ære i mit liv," svarede hun til, at hun kendte ham. Hun vidste ikke, hvordan han havde det med, at hun kunne snakke hans modersprog, men det havde da givet pote, dengang hjemme hos hans forældre, da de havde været derhjemme, både for hun kunne møde dem, men også for at afsløre de var gravide. Nu var tvillingerne kommet til verden og hun viste dem stolt frem, selvom hun stadig ikke helt vidste, hvordan hun havde det med, at paparazzien også var meget interesseret, i hvordan Charles' børn så ud.
At Isabella havde været med ude og vælge ringen, vidste hun ikke. Hun vidste ikke, at Darcel havde set dem i smykkeforretningen, den dag. Hun vidste dog, at hun var den lykkeligste kvinde på jorden nu. Nu manglede de virkelig bare huset og så ville alle hendes drømme komme til virkelighed. Børn, en ægtemand og hus, hvor børnene kunne vokse op og hende selv og Charles kunne gro gamle. Hun kunne næsten ikke få sig selv til, at slippe ham igen. Han havde gjort hende til den lykkeligste kvinde på jorden. Hun smilede selv i kysset og nød hans arme omkring sig, mens et par glædes tåre trillede ned af hendes kinder. "Tak," hviskede hun og havde i dette øjeblik glemt alt, om de andre familiemedlemmer. Hun lod ham bryde kysset og så ned på sin hånd og finger, som han satte den smukkeste ring, hun nogensinde havde set, på hendes ringfinger. Den anden hånd tørrede hun et par tåre væk med, mens hun smilede stort. Hun lod sine læber blive fanger i et nyt kys, hvor hun lagde en hånd på hver kind af ham. Det var uden tvivl også et af de lykkeligste øjeblikke i hendes liv, måske kun lige overgået af den dag tvillingerne var kommet til verden. Hun slap dog kysset, som Skylers kommentar lød, men lige nu kunne hun ikke engang blive flov over det. Lykken oversteg følelsen af flovhed. "Skyler," kommenterede hun i stedet for, og vendte blikket mod blondinen, "Vent.. Vidste du det?" spurgte hun overrasket, og så så mod Derek og Kathrine, "Vidste I det?" spurgte hun, men begge adaptivforældre rystede lidt på hovedet. "Nej, men tillykke begge to," svarede Kathrine. Derek sagde dog ingenting.

[Rose Crystal "Feather" Brown]

Feather var til stede denne juleaften i sine egen lille riskoger. Hun blev først opmærksom på der skete noget, som en lige pludselig ville stille nogen et spørgsmål. Hun bemærkede at Evannas baby daddy havde lagt sig på knæ, og lignede en, der ærlig talt godt kunne bruge noget af det hun havde røget inden familietiden var gået i gang. Hun grinte mildt. "Kærlighedsduer... Tillykke," påpegede hun og lænede sig en smule dovent fremad. Hun så mod Skyler - det virkede som om hun havde vidst noget om det. Ikke hun misundende hende. Hendes tanker vandrede faktisk omkring hvor mærkeligt, det egentlig måtte være for hende - og hun var tæt på at sige det højt, inden det gik op for hende det nok ikke var jordens bedste idé. Hun så mod sin mor og far, som de påpegede de ikke vidste noget. "Nøh, det er også kun i 1950'erne man anmodede om en kvindes hånd... Hun kan jo træffe sine egne beslutninger, you go girl," påpegede hun med et smil legende hen over læberne, inden hun igen faldt tilbage i sin stol. 

[Charles Michael Lavoie]

Charles smilede varmt ved hendes kommentar. ”Og du er i mit,” påpegede han med et bredt smil. Charles havde det også stramt med at diverse paparazzierne prøvede at få billeder af babyerne. Han prøvede virkelig at holde dem tildækket og få fat i hans management hver eneste gang, han havde en mistanke om der skulle være noget. Det var dog ikke altid, der var noget at gøre. Lige den del af at være kendt, kunne han ærlig talt godt leve foruden.
For Charles manglede der en lille ting mere end et hus, for han havde alt han drømte om. Der var også nødt til at være minimum en hund. Okay to, for den første skulle ikke føle sig alene. Han smilede varmt ved hendes hvisken. Han var nu godt klar over, der var mennesker omkring dem. Han var dog ligeglad. Lige nu var den vigtigste i hele lokalet – Evanna. Hun lyste hele rummet op, og han kunne ærligt sige, han kun så hende. Han smilede som hun fik ringen på og nød synet. Hans kommende kone. Hans et og alt. Hans blik blev flyttet til Skyler ved hendes kommentar, og han hvilede også kortvarigt blikket på Cleon. Han lod dog Evanna kommentere i stedet for selv at sige noget. ”Tak,” påpegede han så roligt til Skyler. Han smilede kort ved Evannas spørgsmål om hvorvidt Skyler havde vidst det. Åh ja, han havde bedt om hendes velsignelse frem for Dereks. Han bed sig i læben som Kathrine gratulerede dem, men også erkendte de ikke vidste noget. Hans blik faldt på Derek som han forblev stille. "Tak" påpegede han roligt. Han vidste jo godt, det ikke var helt … optimalt. Han synes dog det var gammeldags. Evanna kunne svare for sig selv – og de havde selv lukket hende ude af det meste. Samtidig, så var det Skyler han tidligere havde været sammen med og han ønskede ikke at skulle gøre noget, hun måske ikke ville ønske. ”Tak, Feather?” påpegede Charles som hendes stemme lød. Han bed sig i læben for at gemme et smil ved hendes ord. Feather mindede ham faktisk lidt om hans egen mor – hun havde også altid sagt, at kvinder frit kunne tale for dem selv. Han var ikke en typisk Lavoie, da hans opvækst havde været mere …. Sløset.

[Skyler Brown York]

Skyler nikkede lidt, "Ja, det gjorde jeg. Men jeg troede faktisk, han ville tage dig med til Paris og fri oppe i Eiffeltårnet, under lysshowet," svarede hun lidt drillende og blinkede morende til dem begge. Hun sendte dem begge ved deres tak. En lille del af hende, ville nok altid have et lille svagt punkt for Charles, men at se ham lykkelig med Evanna og Evanna lykkelig med ham. Det ville hun ikke stå i vejen for. Evanna havde mødt nok modgang i sit liv og nu, hvor de var en rigtigt lille familie, så ville hun slet ikke blande sig. Hun grinte lidt af Roses kommentar, "Amen sis, Cleon spurgte jer sgu da heller ikke om min hånd. Vi lever i et frit land, man kan gifte sig med den man vil," støttede hun Rose op. Det var nok tydeligt, at Skyler havde udviklet sig meget efter hun var kommet ud af Hogwarts og ud af sine teenageår. Hun var blevet mere moden omkring mange ting, selvom hun stadig kunne have sine bitch-flip og sine snobbet øjeblikke. Hun rejste sig gik hen til Evanna, "Må jeg se?" spurgte hun, men lod ikke brunetten svare, før hun allerede var ved at studere ringen. "Damn boy, der er ikke sparet på pengene, huh?" hun smilede morende til Charles og satte sig tilbage ved siden af Cleon Fenris Minore York igen.

[Evanna Brown]

Evanna vidste godt hvad hun var gået indtil, da hun var blevet kærester med Charles. Han havde været kendt, længe før de overhovedet havde mødt hinanden, så den del var ikke kommet som et chok for hende. Nysgerrig blikke, fans og paparazzier. Uønsket billeder af både hende selv, ham og nu og babyerne, ville blive uundgåeligt, det vidste hun. Dog satte hun pris på, at han prøvede at holde babyerne så meget som muligt ude af rampelyset. Det var en fantastisk fremtid hun så for sig, når hun tænkte på sin fremtid med Charles. Han var manden fra hendes drømme. Hendes prins på den hvide hest. Nu var han også hendes babydaddy og snart også hendes ægtemand. Hun kunne ikke blive mere lykkelig, end hun var lige nu. Det var hun helt sikker på.
Hun grinte lidt som Feather kaldte dem kærlighedsduer, "Tak, Feather," svarede hun og lo mildt, som lillesøsteren begyndte på det var et frit land og Skyler bakkede hende op. Med eller uden Dereks accept, så ville Evanna aldrig sige nej til Charles. Hun smilede lidt til Skylers ord, før hun vendte blikket mod Charles, "Du gjorde det helt perfekt," hendes stemme var varm og ærlig. Hun vendte igen blikket mod Skyler og lod hende se den smukke ring på hendes finger. "Prisen er underordnet. Det er den smukkeste ring, jeg nogensinde har set og den passer perfekt," hun smilede kærligt til Charles, som endnu en glædes tåre trillede ned af hendes ene kind, før hun lænede sig mod ham og kyssede hans kind blidt.

[Charles Michael Lavoie]

Charles smilte kort ved Skylers påpegelse om hun troede, han ville tage Evanna med til Paris og fri i eiffeltårnet. Sandheden var, det havde han nok gjort en gang. Ikke fordi han var blevet mindre romantisk, men hans prioriteringer var anderledes nu. Han prioriterede sin tid med hende; sine børn. Familien. De havde mistet meget, men var også utrolig velsignet med det, de havde fået. Det var heller ikke fordi han ikke ville have Evanna med til Paris og have en romantisk oplevelse med hende. Han ville have et liv med hende; han ville have hverdagen, de store øjeblikke, de små, de pinefulde, de spændende. Charles sendte Feather et smil ved hendes turtledue kommentar. Han vendte sit blik mod Evanna og nød lyden af den varme og ærlige stemme. ”Det er jeg glad for,” tonen i hans stemme havde matchet hendes. ”Jeg vidste bare det skulle være den,” han sendte både Skyler og Evanna et varmt smil ved sin påpegelse, inden han kunne høre den velkendte lyd af babygråd. ”Jeg har den,” han kyssede Evannas pande, inden han rejste sig og gik ud til Michael og Valentina.

//Out//