We know how it goes when we're out at night

[Jonah Lorenzo Harris]

Dette emne er tilegnet Samantha King
Foregår Nytårsaften kl. 19:31. 
Vejret er køligt, men klart. 
Outfit + læderjakke

---

Jonah havde aftalt at spise middag sammen med Sam og senere en tur i byen. Han havde egentlig skulle være bodyguard for hendes søster, men det havde ikke været nødvendigt alligevel. Det passede ham egentlig fint. Samantha havde tilbudt den middag hun havde lovet ham for at se efter skønne Carma, og havde fortalt ham hun ikke havde været i byen siden hun kom til verden. Jonah så det som en mulighed for at de begge kunne have det sjovt. 
Han var hoppet op på sin motorcykel og havde kørt på den til Samanthas adresse. Han havde rettet en smule på håret - da han havde haft hjelm på, inden han buzzede på ind til opgangen. Som han blev lukket ind gik han roligt op ad trapperne. Han havde taget en værtindegave med - blomster og en vin til maden. Han havde lært aldrig at komme tomhændet, når han var gæst i et andet hjem. "Hey," hilste han som han så Samantha i hoveddøren og gik roligt over mod hende. Han kunne dufte maden på hele opgangen og det duftede himmelsk. Jonah var stort set altid sulten, men den himmelske duft forstærkede blot den følelse. 

[Samantha King]

Sammy havde glædet sig helt afsindigt meget til denne aften. Hun havde ikke været i byen, efter Carma var kommet til verden for to år siden. Ikke fordi hun ville bytte sin datter tilfordel for byturslivet, men en lille del af hende, savnede at komme ud og feste, drikke og opføre sig som en på 21, hvilket var dét hun var.
Hun havde egentlig ikke ret mange venner eller veninder tilbage, efter hun var blevet mor, netop fordi de alle sammen stadig levede det vilde ungdomsliv, og hun levede et langt mere modent og voksent liv - så meget man nu kunne med en som Collin i sit liv. Hun havde sine kollegaer, selvom der ikke var meget venskab mellem hende og Lawrence Dale Rider , og Celia Allison Conner var en mere bypige, end Sam var blevet nu.
Hun glædede sig til at tilbringe sin nytårsaften i selskab med Jonah og var utrolig taknemlig, over han havde ville se efter Carma for hende, den ene dag. Middag tilbuddet havde hun bestemt tænkt sig at overholde, hvilket var helt grundlaget for denne invitation. Hun åbnede døren og smilede stort, som Jonah kom til syne på trappen, "Heeej," hilste hun munteret, uden smilet blev mindre som hun så ham, og spredte sine arme ud for at indbyde til et kram, "Hvor ser du godt ud," lød det oprigtigt fra hende.


Outfit

[Jonah Lorenzo Harris]

Han hørte hendes munter hilsen. Hun virkede altid til at være glad – og det smittede. Han selv var meget alvorlig når han var på job, og en hel anden udenfor. Okay, til et hvis punkt. Han var adrenalinsøgende både på og udenfor arbejde, men det var sjældent der var plads til meget humør når han var i feltet. Som bodyguard var det mest sjove han havde, når han bildte en fan noget løgn ind for at få dem væk fra Lorelai. Han tog sig teatralsk til hjertet som han fik ordentligt øje på hende og sendte hende et varmt og drenget smil. Hun var gudesmuk. Ikke hun ikke var smuk de andre gange han havde set hende – men det var klart, at det for alvor var tydeligt når hun havde make up på og en kjole der fremhævede alle hendes smukke kvindelige former. ”And you take my breath away,” kommenterede han og nikkede en enkelt gang for at takke for hendes kompliment. Han kunne godt lide farver og mønstre, så en farvet skjorte eller t-shirt var langt mere ham end den almindelige hvide skjorte med sorte bukser. Han lagde en sin ledige arm omkring hende og kyssede hendes kind blidt. ”Jeg har taget blomster med til dig,” påpegede han roligt ”Vinen er selvfølgelig kun til mig,” han blinkede drillende til hende som han ytrede ordene.

[Samantha King]

Sammy havde et meget stillesiddende arbejde, men det gjorde til gengæld så også, at hun havde masser af energi til, at gå på legeplads, tage på ture og opdagelser i naturen med Carma, når hun havde fri. Hun kunne finde på, at bygge huler ud af lejlighedens tæpper og dyner, eller flytte rundt på møbler og tager sofahynder og lægge på gulvet, så de kunne lege jorden er giftig.
Hun grinte morende, ved hans teatralsk gestus før hun gjorde et let naj. "Orh hvor er du sød. Er det for meget?" spurgte hun morende, egentlig havde hun været ret overrasket over, at hun overhovedet havde kunne passe kjolen, da den var fra før hun var blevet mor. Hun elskede farver og mønstret bluser til mænd. Det viste de havde mod til at lege med deres tøj og ikke, bare tog en blå almindelig skjorte på, fordi den fremhævede deres øjne. Jonah kunne tydeligvis også bæger det. Hun smilede stort i krammet, og som hun mærkede kysset mod sin kind. Hun slap ham lidt efter og tog imod blomsterne, som hun stak hele næsen ned i, i en dyb indånding, "Mmmh. De dufter fantastisk. Tusind tak, Jonah," smilede hun og lukkede døren efter ham, med blomsterne i sin favn. Hun grinte let, "Ja, selvfølgelig er den det," svarede hun morende, "Jeg finder lige en vase til dem, men lads som om du er hjemme. Maden er klar lige om lidt," informerede hun, som hun forsvandt ud i køkkenet, for at finde en vase til blomsterne.

[Jonah Lorenzo Harris]

Han rystede blidt på hovedet. ”Det er overhovedet ikke for meget. Du ser skøn ud, Sam,” påpegede han med et varmt, drenget smil. Hun så hel fantastisk ud – det ville han aldrig lyve om. Han betragtede hende som hun duftede til blomsterne. ”Det var da så lidt. Det er mig der skal takke for du vil ha’ mig på besøg,” påpegede han og lod hende lukke døren efter ham. Han smilte som hun grinte. ”Ja da,” påpegede han og så sig kort omkring i gangarealet. ”Er der noget, du skal have hjælp til?” spurgte han roligt, som han fik besked på at lade som om han var hjemme. Han gik ind i stuen og lod vinen ramme bordet, inden han fulgte med ud i køkkenet. ”Mmh, her dufter helt igennem fantastisk,” Jonah trænede meget, så han var næsten altid sulten. Duften fremmede dog følelsen af sult, som der allerede var fremmanet i hans mave. ”Hvor er den lille energibombe? Hos dine forældre?” spurgte han – han kunne ikke huske om hun havde fortalt ham det, da de havde lavet aftalen eller om det overhovedet havde været på tale. Om ikke andet så skulle samtalen mellem dem jo starte et eller andet sted – ikke fordi han ikke var i stand til at indgå i sociale interaktioner. Han var ikke sin storebror, der rødmede bare en kvinde sagde noget der mindede om en sætning.

[Samantha King]

Sammy rettede lidt på sin kjole, "Er du sikker? Og tak, Jonah, du er altid så sød," smilede hun. Jonah var en af de få, hun rent faktisk stolede på. Hun vidste han ikke snakkede med hende, for at komme tæt på hendes verdens kendte søster, for ærligt talt, så så han nok Lorelai oftere end Sam selv gjorde. Hun smilede ved hans ord, "Du er altid velkommen. Især hvis du tager blomster med, hver gang," lød det drillende fra hende, som hun blinkede morende til ham.
Hun fandt et vase til blomsterne, pakkede dem hun og satte dem i vand. "Ehm.. Du kan skænke os vin?" foreslog hun og smilede til ham, som hun stillede vasen på sofabordet, hvor hun ville kunne nyde synet af buketten. Hun smilede stort som de begge kom ud i køkkenet, "Det er jeg glad for du syntes. Oksestegen er i ovnen. Jeg tror snart kartoflerne er færdige," fortalte hun, mens hun rørte lidt i grønsagerne, som små simrede. Hun nikkede, "Ja, de aflevere hende i morgen efter 11, har vi aftalt," fortalte hun og tog en teske fra skuffen og dyppede den i sovsen, "Vil du smage?" spurgte hun med et smil på læberne og holdt skeen mod ham.

[Jonah Lorenzo Harris]

Jonah sendte hende et charmerende smil ved hendes spørgsmål, ”Helt sikker,” han blinkede en enkelt gang til hende for at understrege hans egen pointe. ”Tak, dog ikke halvt så meget som dig,” påpegede han ved hendes ord om ham. Han grinte ved hendes ord ”Det skal jeg huske.. Hvilken slags ønsker du så næste gang?” tonen i hans stemme var ligeledes drillende, som hendes også havde været det. Han nød det blink, han havde fået af hende. ”Det er noget, jeg kan klare,” påpegede han og gav sig til at finde to glas og hældte vin op i hvert sit glas. Han stillede hendes foran hende, som han nåede køkkenet. Han svingede legende og let med glasset, så vinen havde mulighed for at ilte en smule. Ikke han vidste meget om vin – kun til husbehov. Altså nok til at score en dame. ”Mmmh, det lyder alt sammen lækkert,” påpegede han og betragtede hende som hun rørte i grøntsagerne. Han så op på hende ved hendes ord om Carma. ”Dejligt.. hendes far kunne ikke holde nytår med hende?” spurgte han roligt – ikke for at bebrejde hvem end faren var, men for at holde en samtale kørende. Hans blå øjne fulgte med som hun dyppede skeen i sovsen og han nikkede. Han bøjede sig ganske let ned og lod læberne omfavne skeen og indtog væsken. Han gav slip og lod let tungen fugte læberne, og gjorde store øjne som smagen ramte de forskellige smagscentre på hans tunge. ”Mmmh, den er god,” påpegede hans stemme sandfærdigt.

[Samantha King]

Samantha så det charmende smil, som Jonah havde over sine læber. Hun havde altid fundet ham attraktiv, men aldrig lagt noget i det. Et mildt grin forlod hendes lyserøde læber, "Nu fedter du bare," svarede hun morende og blinkede drillende retur. En eftertænksom finger blev placeret ved hendes hage, "Hmm... Tulipaner og gangen efter morgenfruer, så har du lidt at gå efter," svarede hun morende, selvfølgelig ment som en joke. Hun ville aldrig forvente blomster fra ham eller nogen andre, men hun nød at få dem.
Hun smilede, "Se det tænkte jeg nok," lo hun mildt og nikkede mod skabet, hvor vinglassene gemte sig. Hun betragtede ham lidt, som han skænkede vin op til dem, måden han lod vinen ilte sig i glasset og generelt bare ham. Hun blev revet ud af sine tanker, som han svarede hende på aftensret, "Det håber jeg det bliver," svarede hun og hævede glasset mod ham som et skål. Som samtalen gled over på Carma og Collin rynkede hun lidt på næsen, "Collin er en god far, men min tillid til ham og alkohol på en nytårsaften, er ikke liiige den største," svarede hun med en smule skam i stemme. Hun skammede sig som sådan ikke over at have et barn med Collin Kieran Fitzgerald , men hun kunne nok have valgt en bedre rollemodel for sin førstefødte end ham. De havde en klar aftale om, at han hverken drak eller drog til rusmidler, når Carma var hos ham, men lige en aften som denne, stolede hun nok ikke helt på, at han ville kunne holde sådanne en aftale. Om han så rent faktisk ville kunne, var en helt anden side af sagen. Hun studerede ham, som han smagte på sovsen og bed sig let i læben, som hun afventede dommen. Hendes læber gled op i et stort smil, "Perfekt. Jamen så er der mad," informerede hun munteret og begyndte at hælde vandet fra grønsagerne og kartoflerne, så de kunne sætte sig til bords.