Death Of A Bachelor

[Skyler Brown York]

Til: Charles Michael Lavoie
Sted: Hjemme hos Skyler og Arian.
Tid: December 2057, omkring klokken 13.
Outfit: Link

---

Det var december måned og julen stod for døren. Alle julegaverne var selvfølgelig købt og pakket fint ind, enhver undskyldning for at shoppe, ja den tog Skyler uden tøven. Hun havde tidligere på dagen modtaget en sms fra Charles, om han måtte komme forbi til en kop varm kakao. Han kendte hende vel efterhånden godt nok til, at vide hun ikke drak kaffe.
Hun havde ikke rigtigt set så meget til ham, efter hun havde taget ham på sengen med Evanna, men hun vidste, at deres tvillinger var kommet til verden. En del af hende gjorde ondt ved tanken, men en - heldigvis større - del af hende, var glad på deres vegne. Hun rejste sig fra sofaen, som det ringede på dørtelefonen og gik hen for at bosse ham ind. Hoveddøren åbnede hun, så hun stod klar til at tage imod ham. "Hej Charles," hilste hun, som hun så elevator døren gå op, "Kom inden for," hun trådte til siden, for han kunne komme ind.

[Charles Michael Lavoie]

Charles havde valgt at gå en smule utraditionelt til værks. I hans tilfælde gav det her mere mening. Han havde været sammen med Skyler i fortiden. Han var sammen med Evanna nu – de var blevet forældre, og der var kun to ting der manglede i det idylliske familieliv de nu levede. Et bryllup og en hund. Han var nervøs som han bankede på den yderste dør og afventede at Skyler ville åbne for ham. Han trådte ind i elevatoren efter han blev buzzet ind, steg ud på den rigtige etage og så hende i hoveddøren. ”Hey Skyler,” hilste han og lavede en hilsende gestus med sin hånd. ”Tak,” han nikkede en enkelt gang som hun trådte til siden og lod ham komme ind. Han tog sit overtøj af og så mod hende. ”Hvad så? Hvordan går det?” spurgte han roligt og lagde den ene arm ud til siden i tilfælde af hun ønskede at kramme.

[Skyler Brown York]

Skyler var fuldstændig uvidende om, hvad denne dag ville bringe af overraskelser. Så længe han ikke kom for, at fortælle han havde været Evanna utro eller overvejede at gå fra hende, så skulle hun nok holde sig nogenlunde i fatningen. En lille husalf kom med det samme løbende og tog imod Charles' jakke. Husalfen var der dog frivilligt og Skyler betalte en god løn det lille væsen. "Ikke så meget," svarede hun og så hans gestus til et kram, hvilket fik hende til at tage et skridt mod ham, før hun lagde sine arme omkring ham i et blidt kram. "Det går fint. Hvad med dig? Nyder du farlivet?" spurgte hun og slap ham igen, for at vise vej ind til stue, hvor husalfen kom med to kopper varm kakao, selvfølgelig med flødeskum og kakaodrys over. Hun sendte husalfen et lille smil, som tak. "Sid ned," sagde hun og gjorde en gestus med hånden mod sofaarrangementet, så han selv kunne vælge om han ønskede at sidde i sofaen eller en af lænestolene.

[Charles Michael Lavoie]

Charles så mod den lille husalf som tog imod hans jakke. ”Tak,” påpegede han. Han blev aldrig vant til at nogen opvartede ham, heller ikke selvom det altid havde været i hans liv. ”Hvad med dig og Cleon?” stemmen var rolig – og gjorde ikke anledning til, han havde tænkt sig at lave sjov med hende. Han lagde sine arme om hende, som hun blidt lagde sine om ham og sendte hende et varmt smil, som hun gav slip. ”Dejligt at høre.. Og ja.. Der er meget gang i den med to små,” han smilte til hende og lykken i hans stemme var ikke til at tage fejl af. Han lod hende vise vej ind i stuen og nikkede også som tak til husalfen ”jo tak,” lød det fra ham, som hun gjorde gestus til han kunne sætte sig – hvilket han gjorde – i sofaen. ”Jeg har noget, jeg gerne vil snakke med dig om Skyler… og det virker måske mærkeligt, men ja,” han trak lidt på skulderen.

[Skyler Brown York]

Skyler skar en grimasse, som Charles spurgte ind til hende og Cleon. "Vi afventer stadig, om vi en skønne dag kan få lov til, at få den skilsmisse," lød det en smule bitter fra hende. En lille del af hende, var faktisk begyndt at holde af Cleon, på sin egen lidt mærkelige måde, men det ville hun selvfølgelig ikke indrømme.
Hun sendte et halvvarmt smil retur, efter krammet. Hun nikkede lidt, "Jeg snakkede med Evanna over FaceTime i går. De er søde, jeres børn altså," sagde hun og sendte ham et nyt lille smil. Det var en underlig tanke. Han var rent faktisk blevet far og så endda til hendes søsters børn. Hun satte sig i en af lænestolene. Primært fordi hun endnu ikke helt stolede på sig selv omkring endnu, selvom det var blevet langt bedre, så tog hun sine forholdsregler. De blå øjne blev klemt en smule sammen, "Jeg sværger Charles, hvis du så meget som overvejer, at forlade Evanna nu, hvor I har børn sammen, så losser jeg dig så hårdt i skridtet, at du aldrig vil kunne få flere børn," lød det faretruende fra hende, som hun havde lagt det ene ben over det andet og lænet sig lidt frem mod ham, som hænderne foldet.

[Charles Michael Lavoie]

Charles rynkede lidt på øjenbrynene. "Den har da også været længe undervejs," prøvede han. Han ville nok aldrig nogensinde aldrig ikke finde det sjovt, hun var blevet gift med Cleon. 
Han bemærkede han fik et halvvarmt smil retur af hende. Det var forventeligt. Skyler var en varm person, når man kendte hende, men der skulle meget til hun vidste den side af sig selv. Charles havde fået lov til at se bare en brøkdel af den varme, kærlige side hun havde, og hun var fantastisk. Han havde dog såret hende - og det vidste han godt. Han nærede ikke nogen former for romantiske følelser for hende, men han holdt af hende og det ville han altid gøre. "Ja er de ikke?" han smilede stolt. "De er også dejlig nemme, jeg glæder mig til du skal møde dem, Skyler," smilet på hans læber blev kun bredere. Han bemærkede hun klemte øjnene en smule sammen, og han gjorde selv store overraskede øjne ved hendes ord. "Nej nej, det er slet ikke sådan Skyler," han rystede på hovedet, inden et hvidt tandpasta smil brød hans læber - da han nu alligevel fandt det en smule sjovt. Han vidste dog også, at Skyler hun mente sine ord - det var han ikke i tvivl om. "Jeg ved du og jeg har en fortid sammen, og det på mange måder er mærkeligt jeg nu er sammen med Evanna.. og det er derfor jeg vil spørge dig, og ikke jeres far. Det er din velsignelse jeg vil ha," indledte han, inden det nu blev tydeligt på ny, han rent faktisk var nervøs. De grønne øjne flakkede en smule, som han ledte efter modet. "Er det okay, hvis jeg gifter mig med Evanna? Jeg vil fri til hende, men ikke uden din velsignelse, Skyler," afsluttede han og sank en klump, der havde samlet sig i hans hals. 

[Skyler Brown York]

Skyler skar en ny grimasse, "Tell me about it.. Vi har fået en parterapeut på, som giver os alle mulige lorte opgaver," hun bed sig lidt i læben, mens hun overvejerede, om hun skulle fortælle ham, at hun havde været nødt til, at fortælle om Emiko, men valgte at tie omkring dette for nu.
Hun nærerede heller ikke følelser for Charles mere, men en lille del af hende, ville nok altid fortryde den abort de var igennem, selvom hun realistisk set, godt vidste det havde været for det bedste. Hun nikkede lidt og tog en tår af sin kakao. "Det kan være jeg ser dem juleaften, hvis I altså holder jul med Brown familien?" spurgte hun lidt ind.
Hun så en smule skeptisk på ham, "Nåhnåh," svarede hun en smule mumlende. Hun rynkede på panden, da han begyndte at bringe deres fortid op. "Min velsignelse? Skulle du ikke ha' bedt om den, før du knaldede hende? Før du gjorde hende gravid? Det er lidt sent nu, syntes du ik Supermand?" spurgte hun og blinkede en anelse provokeret til ham. Dog tippede hun hovedet en smule til den ene side, mens læberne blev skilt en smule fra hinanden i overraskelse. Ville han fri til Evanna? Det var først nu det gik op for hende, hvor nervøs han faktisk så ud. Hun rømmede sig lidt, for at snappe ud af den trance hun lige nu følte sig i. "Ja.. Ja selvfølgelig, Charles. Det behøver du ikke min tilladelse til," hendes læber gled op i et oprigtigt smil.

[Charles Michael Lavoie]

Charles bemærkede hun skar en grimasse og bed sig i læben ved hendes ord. ”Og det hjælper ikke?” spurgte han roligt uden at kende til hende overvejelser. Det var fint for ham, hun havde fortalt Cleon om Emiko. Det var lige så meget hendes historie, som det var hans.

Han tog en tår af sin kakao og nikkede. ”Det er det vi har aftalt, så ja vi kommer. Så kan du se din nevø og niece,” påpegede han med et varmt smil, inden han tog en ny tår af koppen. Han hørte hendes mumlen, men sagde ikke noget videre til den. Han bemærkede hun blinkede provokeret til ham og sukkede kort. ”Jeg kan ikke lave om på nogle af de ting Skyler, og jeg kan ikke blive ved med at sige undskyld for dem. Jeg gjorde ikke nogen af de ting for at det skulle ramme dig eller gøre ondt på dig,” svarede han roligt og lod sig ikke provokere af hende – lige nu var han mere nervøs for om han overhovedet ville få hendes velsignelse. Han bemærkede hun virkede overrasket og bed sig en smule i læben, da hun ikke sagde noget i noget svar. Han bed sig i læben og smilte taknemligt ved hendes ord. ”Tak, men jo det gør jeg… tak..” hviskede han og gengældte hendes smil.

[Skyler Brown York]

Skyler sendte ham et sigende blik, "Næh.." hendes blik blev mere alvorligt, "Men.. Jeg måtte fortælle ham om Emiko.. Det håber jeg er okay," hun sendte ham et lidt undskyldende blik. Hun vidste ikke om han havde fortalt det til nogen, men hun vidste at Evanna vidste det, da aborten var blevet udført i adaptivsøsterens navn.
Hun smilede halvt til ham, "Waow, det var en sætning jeg vidste ville komme en dag, men stadig er så mærkelig og urealistisk, at høre dig sige," sagde hun og smilede lidt til ham. Måske var det her en god måde, at få lukket deres kapitel fuldstændigt og bare fungere som... Svigerfamilie.. stadig mærkeligt.
Hun tippede hovedet lidt mere til siden, "Jeg bad dig ikke om at undskylde, eller forklare dig," hun rystede lidt på hovedet, "Anyway, det er fortid nu," afsluttede hun og så lidt væk fra ham, som hun tog en ny tår af sin kakao. På en eller anden måde, mærkede hun en oprigtigt glæde på hans vegne. Hun grinte lidt, før hun rejste sig og satte sig over i sofaen, hvor hun spredte armene for at byde ham ind i et kram. "Få mig ikke til at fortryde det," sagde hun drillende og smilede til ham.

[Charles Michael Lavoie]

Charles bemærkede det sigende blik og kunne allerede nu gætte sig til svaret. Han nikkede kort, og så mere alvorligt på hende. Blikket var dog mildt og på ingen måde bebrejdende. ”Skyler, den del af vores liv, er ligeså meget din at fortælle, som den er min. Så selvfølgelig er det okay,” svarede han mildt og gjorde gestus med hånden til hun ikke skulle have et undskyldende blik. Han havde ikke sagt det til nogen udover hvad han havde snakket med Evanna om. Han snakkede generelt ikke med ret mange om, hvad der rørte sig i hans liv. Det vidste han, at Skyler heller ikke gjorde. Han bemærkede det halve smil og trak lidt på skulderen. ”Det er også ret vildt… at kunne sige altså,” han sendte hende et varmt smil som han ytrede ordene. Det var en hel fantastisk og surrealistisk drøm at være blevet far til Valentina og Michael. Hans liv gav mening på en hel ny måde og han havde aldrig oplevet den form for kærlighed før. ”Nej,” han bed sig en smule i læben og nikkede til det var fortid og så også væk fra hende. Uanset hvad, ville det jo nok også altid være i mellem dem. Det kunne han ikke lave om på. Han hørte hendes grin og så hun rejste sig. Han mærkede hende ved siden af hende og bemærkede hendes gestus og lagde blidt sine arme om hende. ”Jeg kan ikke love noget,” påpegede han drillende retur.



//Fade out//