Lidt liv i huset

[Corinne Montgomery]

Tilegenet Jacob De Loughrey

Turlough Castle

Tidlig eftermiddag - Klokken 13.43

Snevejr

Corinne havde tilbragt det meste af formiddagen i stuen foran pejsen. Det var koldt udenfor og det var atter blevet rigtigt hvidt udenfor, som det sneede. Den lille mørkhårede kvinde sad sammenkrummet på sofaen pakket ind i et tæppe med en bog og diverse pergamenter i skødet. På gulvet nedenfor sofaen lå adskillige sammenkrøllede stykker pergament, der vidnede om at hun havde været i gang med skriblerierne længe. Ikke destomindre, havde tiden været god, eftersom Jacob ofte syntes at være mere optaget af sit arbejde end af egentlig at holde juleferie med hende. End havde han ikke ladet arbejdet ligge, nu hvor der kun var få dage til jul. Hun havde ellers håbet, at han selv ville have taget initiativ til en eller anden form for aktivitet. – Noget der kunne bringe liv ind i huset. Som det ikke syntes at være tilfældet, havde Corinne dog selv dristet sig til at trække et par kort op af ærmet og hun var således nu på vej op imod sin trolovedes kontor, hvor hun bankede høfligt på, før hun forsigtigt stak hovedet ind. Dette stadig med tæppet foldet omkring sig og et enkelt pergamentstykke i hånden. Trods alt, skulle Turlough Castle også forestille sig at være hendes hjem. ”Jacob…?” Forsøgte hun. ”Har du et øjeblik?”

[Jacob De Loughrey]

De grønne øjne løb fokuseret henover teksten på en kontrakt, som de skimmede for fejl og selvmodsigelser. Jacobs kontortid var forlængst overskredet, men som altid kunne han liige nå lidt mere og så lidt mere og så lidt mere. Førend han så sig om var dagen gået. Han lagde papiret til side og åndede tungt ud gennem næsen, som han skævede til en rødglødende indbakke på den bærbare computer på hans skrivebord. Modsat mange andre magikere, så benyttede Jacob sig ganske godt af mugglerting, da ikke al forretning var begrænset til magikersamfundet. Han begik sig i begge verdener og havde ligeså bekendte og samarbejdspartnere som enten var magikere eller mugglere. Han skiltede dog bare ikke lige med det og undgik altid at blande de to ting. "Mmmh?" Brummede han åndsfraværende, da an svag banken lød på døren indtil hans kontor. Jacob så slet ikke op.. han var alt for fokuseret til overhovedet at være nysgerrig på hvem der kom for at besøge ham i hans lille arbejder-hule.

[Corinne Montgomery]

Et lille uhørligt suk gled over Corinnes læber, som Jacob end ikke løftede blikket fra sin computer. – Et redskab hun først var blevet rigtig bekendt med over de seneste uger. Jacob brugte i hvert fald særdeles meget tid, med at sidde og kigge ind i skærmen. Forsigtigt trådte hun ind i værelset, før hun med rolige skridt bevægede sig op til hans skrivebord. Her tog hun ganske sagte plads på kanten af hans skrivebord, hvor hun placerede måsen midtfor og med sin lille slanke hånd, lukkede hun så ellers skærmen på hans computer end smule ned. – Ikke helt, men blot nok til at han forhåbentlig ville skænke hende den opmærksomhed hun ønskede sig. ”Jacob.” Forsøgte hun igen, som hun søgte hans blik og tydeligt forsøgte at fange hans fokus. Hun vidste efterhånden, hvor optaget af sit arbejde han kunne være…Og hvis ikke hun fangede ham helt, risikerede hun blot at skulle gentage sig selv adskillige gange. ”..Hey..Kommer du aldrig ned og bruger lidt af juleferien med mig?” Spurgte hun. Dette tydeligvis oprigtigt lettere sørgmodig over at hun ikke syntes meget af hans tid eller opmærksomhed værd.

[Jacob De Loughrey]

Totalt opslugt af det mugglerene kaldte 'e-mail', der tikkede ind i indbakken, blev responsen til kvindestemmen der pludselig var i rummet blot endnu et "Mmh?", end hørte han ikke rigtigt efter, førend Corinne vippede computerens skærm lidt ned. Da bevægede Jacobs blik sig fra skærmen til hende. Han betragtede hende kort, som hun havde sat sig på hans skrivebord, svøbt i et vamset tæppe. Jacob undgik klogeligt at undre sig højlydt over hvornår hun var trådt ind i rummet, og skar istedet blot lidt grimasse, der tydeligvis vidnede om at det nok ikke liige var noget han som sådan havde tænkt sig. "Jo.. jo, giv mig lige 5 sekunder!" Sagde han bedende, "Jeg skal lige..." Trailede han af, som han nu blot bukkede hovedet for at se indunder skærmen, hvor han så stak fingrene ind på tastaturet og færdiggjorde sin tekst, inden han sendte mailen videre til sin modtager. Så lukkede han computeren sammen og kvalte et vagt suk, da han bare ikke synes at have tid til at tage en pause. Men..
Han så nu op på Corinne og betragtede hende lidt. Så rakte han sin hånd ud og lod den glide ind under hendes, hvor han strøg hendes håndryg med tommelfingeren. "Beklager." Sagde han med et skævt, lidt undskyldende smil. Ja, han vidste nok godt et eller andet sted, at han ikke rigtigt havde været tilstede.

[Corinne Montgomery]

Selvom Corinne ikke direkte ønskede at tilbringe julen over med Jacob i det ensomme og kedsommelige store hus, så gjorde det ondt at blive tilsidesat, som han gjorde det. Endnu, havde hun ikke følt at han havde gjort den store indsats for at byde hende indenfor i nogen form for varme, andet end at han i det mindste syntes at skænke hende en smule respekt i form af privatliv. Han udfrittede hende ikke for noget…Men ikke destomindre, syntes der heller ikke at være nogle forventninger. Hun kedede sig..Og hun følte sig rastløs, som hun efterhånden dag ud og dag ind blot sad nede i pejsestuen alene. Et lidt mere sigende suk gled over kvindens læber, som hendes trolovede endnu engang syntes at skubbe hende lidt ud på sidelinjen. Lettere irriteret over hans manglende nærvær, lod hun opgivende de mørke øjne glide omkring, mens han færdiggjorde det han havde været i færd med og hun lod derefter blikket glide ned imod sine egne hænder, som hvilede i hendes skød, da Jacob endelig henvendte sig til hende. Hun trak sin hånd lidt afvisende til sig, som han beklagede og hun fumlede derpå i stedet med kanten af det pergamentstykke hun sad med i hænderne. ”Beklager…Hørte du overhovedet, hvad jeg spurgte om?” Spurgte hun roligt, men dog tydeligt lettere utilfredst.

[Jacob De Loughrey]

Smilet fortog sig lidt, ved hendes afvisning og Jacob betragtede hende blot med en alvorlig mine, da han tydeligt kunne se på hende, at det nok ikke var nu han skulle komme med nogle smarte bemærkninger. Hendes spørgsmål havde været spot on. Jacob havde ikke hørt en skid. Han lod blikket kort vende mod bordpladen, inden det lå på hende igen. Jah, okay.. hun var ikke just fan, så meget kunne han nok godt regne ud. Men Jacob ville ikke undskylde sit arbejde.. det var hans et og alt. Men derfor kunne han alligevel godt præsterer at se lidt angerfuld ud, da han rystede stille på hovedet som svar. En hurtig tanke skød efterfølgende gennem hans hoved. Det tog blot et sekund for ham ,at regne ud, at han nok snart var nødt til at gøre en indsats, hvis det her... ægteskab, ikke skulle ende med være ulideligt. Han sukkede stille og vippede så hovedet lidt opad, som han ufrivilligt så lidt bestemt på hende. Det ville nok være godt givet ud, hvis han uddelegerede lidt af byrden, så han havde frirum til at gøre et eller andet med hende.. Jacob var overhovedet ikke vant til at tilsidesætte så vigtig en ting som arbejde, for at føjte på den måde, men det virkede som om at det var nødvendigt. For at rette emnet ind på noget andet, gjorde han et kort nik mod papiret i hendes hænder. "Hvad er det?" Spurgte han så, med nysgerrighed.

[Corinne Montgomery]

Corinne åndede tungt ud, som hun lod de mørke øjne flakke væk fra Jacob. – Trods alt, nagede det hende at han knapt syntes at anerkende hendes tilstedeværelse. At han næsten lige så vel kunne ignorere hende fuldstændigt. Lidt anstrengt gned hun sin ene tinding med pege – og langefinger, men hun lagde så alligevel den lap hun havde siddet med, på bordet foran ham. ”En indbydelse.” Svarede hun køligt. ”Jeg syntes vi bør indbyde til julebal. – Det har over de sidste mange år været en tradition i min familie.” Forklarede hun. ”Det vil være give god anledning til at mænge sig blandt…vigtigere folk og dermed godt for din forretning. – Og ikke mindst for at gøre vores trolovelse mere…offentligt kendt.” Formulerede hun sig, som hun rejste sig fra skrivebordet og bevægede sig lidt over imod vinduespartiet idet hun lagde armene vagt over kors

[Jacob De Loughrey]

Han skød i første omgang brynene lidt i vejret, da hun nævnte en indbydelse. Han greb derpå papiret og lænede sig tilbage i kontorstolen, som han lod blikket analysere de sirligt skrevne bogstaver. Corinne stod allerede ovre ved vinduespartiet, da Jacob var færdig med at læse indbydelsen igennem. Hendes ord stod klart i hans ører og han tog sig selv i at være lidt fornøjet over at hun viste hans eksistensgrundlag den respekt og interesse, at ville gøre dette for at tilgodese dette. Et lille glimt hvilede i Jacobs ellers altid seriøse ansigt, som han betragtede hendes skikkelse lidt med en lidt nyfunden interesse. For hvad havde hun ellers i sig? Umiddelbart var det eneste som Jacob havde kunnet se indtil nu, et fjollet barn der hverken var halvt eller helt klart til at påtage sig det ansvar det ville være, at være hans hustru. Men måske havde han taget lidt fejl af hende? Han vippede hovedet lidt op og så over mod hende. "Godt tænkt." Kommenterede han anerkendende, med et vagt, skævt smil spillende på læberne, "Kan du nå at få det stillet an?" Spurgte han, men tydelig hentyden i stemmen om at han forventede, at det var hende der sørgede for det arrangement.. okay, så han testede hende måske også lidt. Hvis det endte med at gå godt, ville det gavne dem begge og deres familier.. og Jacob ville nok også være en lille smule imponeret. Men endte det skidt, ville Jacob have rigtigt meget at skulle rette op på. Så på den måde, var det jo også lidt et sats, hvor han placerede ansvaret i hendes hænder. Hvilket nok var lidt et dick-move.. men hey, hvem har sagt at verdenen var fair? Corinnes business-attitude fascinerede Jacob lidt, men det var klart at hun måtte levere, hvis han skulle købe den helt.

[Corinne Montgomery]

Corinne brummede vagt som svar til sin kommende husbond. Hun forblev dog stående med ryggen til ham for en lille tid, som hun i stedet lod blikket vandre over den snedækkede have udenfor. ”Det meste har jeg allerede på plads.” Erklærede hun sagte, men kontant, som hun lagde hovedet lidt på skrå for sig selv. Trods alt, fornemmede hun godt at Jacob fortsat udviste modvilje imod hende og at han ikke lod til at have særligt store forventninger til hendes formåen. Noget der ærligtalt pissede hende gevaldigt af….For hvis der var noget Corinne ikke ønskede i den situation hun stod i, så var det at blive opfattet som et umodent barn. – Måske skulle hun netop bare bevise at hun var andet end det?

[Jacob De Loughrey]

Han lod et positivt overrasket udtryk glide over hans ansigt, som han dernæst gjorde et enkelt vagt nik i accept. "Javel." Kommenterede han. "Så vil jeg se frem til det." Tilføjede han så som det sidste, inden han rejste sig, for at gå over og stille sig ved siden af hende ved det store vinduesparti. Blikket var rettet mod den snedækkede have, der selv i vintervejr og med nøgne grene var yndigt placeret og velplejet. Jacob fik ikke lysten til at hoppe rundt ude i det. Han var helt klart en inde person, men et glas et eller andet nedeunder kunne han vel godt overtales til. "Vil du med?" Spurgte han så og gjorde mine til at ville gå.