Snow in the Afro, wth?

[Luna Clary Daniels]

Luna ærgede sig virkelig over de ikke havde noget is. Hun overvejede at tage ud for at købe noget, men konkluderede også at det nok ikke var det Ever havde brug for. De havde jo også deres te at drikke. Hun så over på Ever med et lille smil og satte koppen fra sig, før hun så sørgede for at hans kop også stod på bordet, og derefter lænede sig ind imod Ever og lagde armene om ham. Hun ville så gerne kunne fjerne lidt af den smerte han sad med, hvilket også var grunden for hun primært lyttede og ikke sagde så meget. 

Bagefter så hun på ham med et bange udtryk i øjnene. "Du kunne ikke sende breve? Ever hvor har du været? Det lyder mere som et fængsel end en skole." Forklarede hun og skrev sig bag øret at hun helt sikkert måtte finde en måde at gøre det lettere at være homoseksuel i fremtiden. "Altså Spencer Lynch og jeg har det godt. Vi bruge en del tid sammen, når han kan. Men... Ej for fanden Ever! Jeg oplevede noget virkelig sært på skolen! Kan du huske Owen Rei Chang?"

[Ever Goldstein]

Ever lod sig blot kramme. Det var rart med et kram og noget kontakt. Det havde han virkelig savnet i den tid, hvor han ikke havde været i kontakt med Luna og Yuri Faa. Eller Haru Faa for den sags skyld. Han savnede virkelig en at kramme og kysse, men Lunas kram kunne gøre det for ham lige nu. Han var bare glad for, at han stadigvæk havde hende, selvom de ikke havde set hinanden i nogle år efterhånden. En del år faktisk.

"Nej. Ingen breve. Jeg havde ikke engang kontakt med min egen familie, da jeg var der. Det var bare ikke en mulighed. Og ja, det var en opdragelsesanstalt så ja, det var nok mere lig et fængsel. Der var lås på dørene alle vegne, så man heller ikke kunne flygte," svarede han og trak på skuldrene. Han forsøgte at virke så henkastet som muligt, fordi det her virkelig gjorde ondt på ham. Det havde været alt andet end et rart 'ophold', skulle han være helt ærlig.

"Jeg er glad for, at dig og Spencer har det godt," sagde han med et sympatisk smil. Han vidste ikke ret meget om Spencer Lynch, skulle han være helt ærlig, men han virkede umiddelbart som en god fyr? Måske? Han vidste det faktisk ikke. Han huskede dårligt nok, hvordan fyren så ud.

"Owen? Ja? Hvad skete der?" spurgte han nysgerrigt med et skævt smil, for han kunne virkelig ikke regne det ud. Hvad i alverden var der sket? Var det godt eller dårligt?

[Luna Clary Daniels]

Som Ever fortalte, kom Luna til at stirre mere mistroisk. Ikke fordi hun ikke troede på ham, men mere fordi hun ikke troede at der fandtes og endnu værre at der fandtes forældre, der kunne finde på at sende deres barn et sådan sted hen. Det var jo direkte frygteligt og hjerteløst! "Åh Ever." Lød det fra hende, før hun igen trak ham ind til et kram. Selvfølgelig kun hvis han tog imod det, men det gjorde så ondt på Luna at nogen kunne gennemleve det, som Ever lød til at have gennemlevet. Hun sagde ikke noget krammede ham bare og var der for sin ven, som hun altid ville være det. 

"Spencer slipper ikke så let for mig, bare rolig." Grinede hun lidt og diskret tørrede hun øjnene før hun igen så på Ever. det var så ufatteligt og samtidig så umådelig dejligt at de sad der sammen nu. Derfor måtte hun også lige puste ud engang før hun kunne fortsætte. "Min og Owen... Vi blev låst inde i et skab en aften på Hogwarts. Sammen... Det var virkelig... Ever jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal have det med det. Han er jo en af dem der er efter Spencer, og... Det var ham der hold mine arme dengang Jayson var efter mig." Hun kunne tydeligt huske det. Godt nok havde hun ikke rigtig sagt det til nogen. Det var selvfølgelig blevet opdaget da både Owen og Jayson var endt på sygefløjen, men hun havde gået meget stille med dørene for hvad der var sket hende. Hun kunne faktisk ikke engang huske om hun havde fortalt Ever om det.

[Ever Goldstein]

Ever smilede bare mildt som altid, men også lidt bedrøvet. Han lod sig blot kramme, og krammede igen, da han blev omfavnet. Det var rart at være sammen med Luna igen. Det var længe siden, at de havde set hinanden, og det var virkelig tiltrængt det her. Bådet krammet og snakken. Det hele. Luna var bare sådan en god og forstående ven, og hun tog ikke Harus parti. Det var det der betød mest af alt for ham. For det venskab han havde med Yuri Faa nu? Ja, det var altså anderledes. Nu i hvert fald.

Han sank en klump, og aede Luna over håret. Hun virkede også lidt rørt, selvom det var ham, som burde være ked af det. Eller det burde de begge måske? Så det her var forvirrende, she guessed... Han tørrede hendes tårer bort med en tommelfinger, og smilede noget vandet til hende.

"I et skab? Hvad skete der?" spurgte han måske lidt for naivt. Han var ikke sikker på, at han havde forstået hvad han netop havde hørt. Nok forstod han, at der var sket noget skidt. Owen ville få tæsk, hvis han nogensinde mødte ham. Nok var Ever ikke den stærkeste, men han kunne bestemt slå fra sig, hvis det var det der skulle til!

[Luna Clary Daniels]

Det var lidt dumt, at hun nu sad der og tudede foran ham, når det jo egentlig var ham, der burde være den, der var ked af det. Det var bare det hele ved situationen, som blev lidt for meget for hende og det gik lidt op for hende, hvor meget hun savnede The Adorable Strangers. Hun savnede at de kunne synge sammen og jamme og bare snakke om musik. Det havde hun ikke rigtig med andre og mellem dem var det også næsten forsvundet. 
Hun formåede dog at gengælde hans smil og så virkelig glad ud under tårerne. "Ja, i et skab. Vi var ude efter sengetid, altså.. hver for sig. Der kom nogen gående og for ikke at få strafpoint, trak jeg ham med ind i skabet... Der så blev låst. Det mærkelige ved det var, at Owen Rei Chang faktisk ikke virkede så slem, og vi havde egentlig en okay samtale. Det er lidt underligt" Hun havde ikke nævnt denne oplevelse for nogen, da hun 1: ikke vidste hvem, hun kunne dele den med og 2: ikke helt vidste hvordan hun havde det med det. Men Ever stolede hun på og han virkede til at være den rette til det.

[Ever Goldstein]

Ever lyttede til hende med et forundret ansigtsudtryk. Det lød som en... skør(?) oplevelse, og han kunne ikke helt finde ud af, hvad han skulle sige. Hun sad jo og græd foran ham, og alligevel var han helt blank. Indtil han fik en kæk idé. Det fik ham til at smile skævt til hende, og give hendes arm et klem.

"Så jeg skal ikke banke ham?" foreslog han fjollet nok, og åbnede armene, så hun kunne få et kram, hvis det var det hun havde brug for.

// Jeg har ikke så meget mere til den her tråd, så vi skal måske afslutte den med, at hun får krammet og det er så det? //

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede og kom til at grine lidt, som Ever tilbød at smadre Owen Rei Chang for hende, men det var måske også lige i overkanten. Han havde trods alt ikke gjort hende noget. Faktisk han havde virket sødere end normalt den dag, men det skulle heller ikke meget til kunne man sige. Med et smil tog hun imod krammet og nød virkelig at en af hendes venner var der igen. 
Bagefter satte hun sig til at drikke lidt af sin te og snakke med Ever og løst og fast, og brugte da også det meste af eftermiddagen på det.

- Out