This F*cking Ball

[Kara O’Callaghan]

DATO: Yuleballet December 2057 

TID: Aften

STED: Storsalen, Hogwarts 

VEJR: Snevejr

PÅKLÆDNING: Kjole, hår, makeup

TAG: Celia Ivy Avery Hawkins

---

Kara stod i døråbningen til Storsalen. Hun havde netop lykkedes med at slippe væk fra Levi, som ville "grabbe" hende hele tiden, og holde om hende. Det brød hun sig ikke ret meget om, især når alle hendes tanker gik til Celia. Den unge kvinde, ældre end hende godt nok, gjorde hende helt skør! Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv, når hun var i nærheden af hende, og havde undgået hende som pesten siden de mødte hinanden sådan officielt. Der hvor Celia havde ydmyget hende foran alle de andre elever.

Hun følte sig helt ødelagt, for hun var tiltrukket af den ældre elev, men hun var alt andet end forelsket i hende. Nej, det var bare fysisk tiltrækning, for hun havde en umådeligt stor lyst til at kysse det selvsikre smil af Celias læber, og... ja, hun ville mere med hende. Bare få det ud af sit system på den måde. At et andet spørgsmål var om det ville virke, var en helt anden sag. For det ville sikkert ikke virke, og hun ville blive endnu mere besat af hende. Alligevel greb hun efter de halmstrå der hed, at hun kunne 'knalde' sig ud af problemet. Så hun skulle bare have den anden pige alene.

Faktisk var hun kun gået med Levi, fordi hun troede, at det ville irritere Celia. Ikke nødvendigvis gøre hende jaloux eller noget, men bare irritere hende. Det ville være nok. Måske.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Der havde været en del snak om det såkaldte yulebal, sind er i traditionens tro blev holdt en gang om året og denne gang var ingen udtagelse og selvom bal Sådan overordnet set slet ikke interesserede
celia havde hun alligevel deltaget i de fleste gange, mest på grund af festen som det jo også var.

Og til celias store overraskelse havde, en af hendes bedste venner inviteret hende med til ballet og efter hende og Peggy havde slået op, havde hun søgt en form for trøst hos ham og det havde resulteret i de var begyndt og se mere til hinanden også på en måde hun ikke lige havde forestillet sig, men han var jo ret lækker så hvorfor ikke og der var jo ikke andet i det fra begge sider af, så hvorfor ikke hygge sig tænkte celia, mens hun tog kjolen på hun havde fundet frem bagerst i skabet, hun satte håret og tog lidt make up på uden hun gik ud af sovesalen og ned i storsalen, der allerede var prop fyldt med elever, men heldigvis havde de aftalt er sted de skulle mødes, så hun fandt frem til ham, der starks bød op til dans, hvilket ikke var celias stærke side, men hvad kunne det skade tænkte hun og rakte hånden frem i mod ham, som et okay lad os det.

Hun havde ikke været på danse gulvet særlig længe før hun fik øje på Peggy, med en eller anden date og en snert af jalousi kom op i hende, hun skyndte sig og vende siden til og forsøgte og danse væk fra dem. Da hun pludselig stødte sammen med en anden person.

[Kara O’Callaghan]

Kara tørrede sig i de inderste øjenkroge, og forsøgte ikke at ødelægge sin makeup. Det her var det første Yulebal hun havde været til, hvor hun rent faktisk havde haft et crush på nogen. Også selvom denne nogen ikke var hendes date til ballet. Hun følte selv, at hun så godt ud. Hun følte selv, at hun havde gjort en indsats, at hun havde prøvet og lykkedes med det. Men om det rent faktisk så godt ud, havde hun svært ved at afgøre. Hun forstod heller ikke, hvorfor hun pludselig gik så meget op i, hvordan hun så ud. Var det på grund af Celia? For fanden da også...

Som hun stod der i udkanten af dansegulvet, så hun efter Levi Marsters. Han så ikke umiddelbart ud til at være i nærheden, og det var måske set i bakspejlet meget godt. For han havde forsøgt at rage på hende hele aftenen, mere eller mindre, og havde muligvis drukket noget spiked punch. Så hun ville egentlig bare gerne væk fra ham, men samtidig syntes hun også, at det var ret nederen at stå her helt alene, som om hun ikke havde en date.

Det var så der nogen stødte ind i hende. En af de dansende. Og da hun så hvem det var, så tabte hun både næse og mund. Hun forestillede sig, at hendes underkæbe ramte gulvet på en tegneserieagtig måde. For det var Celia, og hun så brand godt ud. Flere gange åbnede hun munden for at sige noget, men intet kom ud. Så hun lukkede munden igen, og sendte hende noget hun håbede lignede et vredt blik. En skulen.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Hun skulle lige til og brokke sig, da hendes øjne fangede den anden pige og først nu gik det op for hende hvem denne pige var og hun forsøgte igen og åbne munden for og sige noget lige præcis som det også ligende den anden pige prøvede på, men i stedet for at komme med en sviner, stod hun bare der på danse gulvet og kiggede op og ned af kara “wauw” var det eneste ord der fløj ud af munden på celia uden hun tænkte over det og kara så jo ligefrem godt ud tænkte Celia kort inden hendes øjne fangede karas og hun bare stod der og stirrede ind i karas øjne. Wow hvor havde hun engentlig nogle smukke øjne, hvorfor havde celia ikke lagt mærke til det før tænkte celia uden og tænkte over, at hun stadig stod og stirrede på kara og
lagde derfor slet ikke mærke til karas blik eller nogle af de andre elever, der havde opdaget dem og nu stod i nærheden og hviskede sammen.

[Kara O’Callaghan]

Kara så overrasket på Celia, som bare stod og så ud til at gøre præcis det samme som Kara: Åbne og lukke munden og glo helt vildt. Hvad skulle hun gøre? Sige? Ødelagde hun det hele, hvis hun bad Celia se sig for? Ville det blive, mere, akavet? Kunne det i virkeligheden blive mere akavet? Svaret var 'ja', da Celia pludselig udbrød 'wauw'. Det var præcis det Kara havde tænkt, men heldigvis havde hun da formået at holde munden lukket. Det var da altid noget. Mindre pinligt for hende.

I stedet for at sige noget løftede hun udfordrende et øjenbryn af Celia, og lagde hovedet let på skrå, mens hun smilede overlegent. Udfordrede Celia til at sige noget. Sige mere. Så måtte hun jo se, hvad der blev sagt - eller snarere høre. Hvad Celia sagde ville blive en overraskelse, men måske ville de endelig klikke mere en seksuelt? Mere en fysisk tiltrækning? Det ville da være rart, hvis den bitch Celia kunne opføre sig ordentligt for en gangs skyld.

Hun kunne godt se, at de andre elever stirrede på hende, og at de stod og hviske-tiskede sammen, men hun tog sig ikke af det. Selvom hun egentlig allerhelst ville krybe ned mellem gulvbrædderne lige nu, fordi alle stirrede på dem. På hende. Og flere og flere kom til. De fleste vidste godt, at de to piger ikke enedes ret godt, og de ventede bare på, at der ville startes en catfight.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Celia kom pludselig til sig selv igen og kiggede rundt og opdagede de andre, der nu stod samlet i små flokke omkring dem, hvad fanden var det her, tænke hun kort inden hun vente sig mod kara igen. celia kunne godt se at kara hellere ikke lige anede hvad der skete og hvilken pinlig situation dette var og hun viste heller ikke lige hvor længe hun havde stået og stirret på kara og hvad det var hun lige pludselig havde følt, men det gad hun ikke tænke på lige nu. Så i stedet stod celia og tænke sig lidt om, hvad skulle hun gøre, hun havde to muligheder så vidt hun kunne se, enten kunne hun vælge og give kara den kolde skulder og svine hende til som hun måske normalt ville have gjort i en ligende situation eller hun kunne tage røven på dem alle sammen. Der gik ikke lang tid før Celia gik frem mod kara Og gav hende et kys på kinden “hvad står du der for smukke, skulle vi ikke danse?” Sagde celia med en selvsikker stemme og sendte kara et smil.

[Kara O’Callaghan]

Kara stod og stirrede lidt, mens Celia gjorde det samme. Der skete ikke så meget mere lige nu, før Celia altså åbnede munden, og sagde det, som Kara allermindst havde forventet, at hun ville sige. Eller der skete en ting, som gav endnu mindre mening. Hun fik et kys på kinden af hende. Kunne Celia rent faktisk behandle hende pænt? Det var godt nok noget af en overraskelse, skulle hun være helt ærlig. En KÆMPE overraskelse, som blødte Kara lidt op også.

"Jeg øh..." Hun gik lidt i stå, men rystede så på hovedet og tog sig sammen, "Sure?"

Kunne hun virkelig tilgive Celia for at have behandlet hende som lort? Kunne hun gøre det sådan bare lige? Virkelig? Hun gjorde op med sig selv, at hun i det mindste kunne prøve. Hun kunne da forsøge at i det mindste være venlig mod hende til gengæld. Give hende en chance. Måske hun havde forandret sig? Det var da i hvert fald en mulighed, selvom Kara måske ikke helt troede på det - sådan 100 procent.

"Så lad os danse," sagde hun så, greb Celias hånd og trak hende ud på dansegulvet.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Heldigvis var kara med på ideen om og danse og der gik ikke lang tid før kara havde taget celias hånd og trukket hende med ud på danse gulvet, hvilket fik folk omkring dem til og holde op med og stå i grupper og hviske og begynde og danse i og sprede sig i lokalet i stedet for. Som de nåede danse gulvet skiftede musikeren til en noget mere stille sang, der rundt om dem nu fik folk til og danse tæt sammen. Celia gik i stå et øjeblik men kom så til og kigge på kara som hun stod der midt på danse gulvet og stadig så godt ud, hvilket automatisk fik celia til og rykke helt tæt på Kara uden og tænke over det og lagde sine arme omkring hende og kigge hende ind i øjnene uden og sige noget og denne gang var der ingen øjne der kiggede på dem, da alle havde travlt med deres eget.

[Kara O’Callaghan]

Da de begyndte at danse, fjernede alle deres opmærksomhed fra dem, og gik hvert til sit. Om det var Karas bistre ansigtsudtryk eller hvad det nu var, så virkede det i hvert fald. Og det var det vigtigste. Så kunne de også få lov til at være i fred altså! Bestemt meget rarere, måtte hun sige. Hun så dog noget forvirret ud, da Celia pludselig ville danse tæt. Men fordi hun ikke ville have alles opmærksomhed på dem igen, så lod hun det bare ske.

"Hvad i alverden laver du?!" hvislede hun i en hviskende tone af hende ud mellem sammenbidte tænder. Forhåbentlig lavt nok til, at ingen andre hørte hende. Hørte dem. Hun var nemlig ikke sikker på, at hun havde lyst til at danse så tæt med Celia. Især fordi den pige var lidt af en slange. Hun var ikke til at stole på, sagde Karas samvittighed hende.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Selvom Kara gjorde et godt forsøg på, at spørge celia lavt om hvad hun havde gang i, kunne celia høre hvert et ord helt tydeligt, men hun var også den der stod tættest på hende lige nu og gik derfor endnu tættere på hende. “Kom on smukke du vil jo gerne, tro ikke, at Jeg ikke har lagt mærke til, hvordan du har kigget på mig i et langt stykke tid og jeg er ikke den eneste, der har bemærket det” hviskede celia ind i øret på kara og sendte derefter kara et drilsk smil, mens hun førte sin hånd ned af ryggen på kara og tog fat om hende og trak hende indtil sig, så de nu stod helt tæt.

[Kara O’Callaghan]

Kara rynkede brynene, og så forvirret på Celia. Hvad ville den pige med hende? Det var så typisk, at når hun endelig følte sig tiltrukket af hende mere end bare fysisk, så åbnede tøsen sin store mund, og sagde et eller andet dumt, som ødelagde det hele. Det var så typisk! Hvorfor gjorde hun altid det? Hvis bare Celia holdt sin mund, så fandt Kara hende langt mere tiltrækkende. Hvorimod nu... ja, nu var al form for tiltrækning, som ikke var fysisk altså væk.

"Klap i, og slip mig!" sagde hun vredt, måske højere end hun havde skulle, og forsøgte at skubbe sig ud af Celias arme. Når hun sagde ting som det hun lige havde sagt, så blev Kara bare så vred!

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Celia rullede øjne af kara, da hun bad hende klappe i og forsøgte og trække sig væk fra hende og virkede som en sur og fornærmet lille tøs, hvilket der også var et eller andet sødt og tiltrækkende over synes Celia pludseligt “Hold dog op hvor er du dog sur, i stedet for og stå der og se så sur og tiltrækkende ud, så glem hvad jeg sagde og lad os danse okay?” røg det ud af celia i en bestemt tone og sukkede kort og tog hurtigt fat i karas hænder inden hun nåede, at trække sig helt væk fra hende og trak hende hurtigt ind til sig igen. Så de nu stod tæt og ansigt til ansigt og stod der et øjeblik og så kara dybt i øjnene og uden og tænke over det placerede celia et kys på munden af kara og uden og tænke på, at de andre omkring dem kunne se alt hvad der foregik imellem dem.

[Kara O’Callaghan]

Kara sparkede Celia over knæet, da hun ikke ville slippe hende. Måske ikke heeeelt med vilje. Faktisk så gik hun lidt i panik, skulle hun være helt ærlig. Hun brød sig ikke, på nogen måde, om at blive holdt fast mod sin vilje. Hun havde måske et lille traume der. En far som havde været lidt voldsom ved hende. Inden hendes forældre blev skilt altså. Netop af den årsag. Hendes far var ikke en god mand. Men hun kom da fri af Celias greb.

Men hun blev også kysset, inden hun kom fri, hvilket bare gjorde hende forvirret, skulle hun være helt ærlig. Med store, bange øjne så hun på Celia. Den gamle frygt for at blive slået var der stadigvæk. Hun gispede forskrækket, og slog hånden over munden, før endnu et gisp undslap hende. Så blev hun 'forvandlet' til en babbling mess.

"U-undskyld!" gispede hun, og trådte et par skridt baglæns. Så vendte hun rundt, og løb ud af storsalen.

// OUT //