I've got the Jones right through my bones

[Luna Clary Daniels]

Hun ville helst ikke afsløre noget om Spencers situation, men hun var vel også nødt til at fortælle tingene på en måde så det gav mening, hvis hun endelig skulle fortælle om det. Hun tøvede derfor og valgte sine ord med omhu. "Ser du. hmm... Der går jo en del rygter om Spencer og Jaysons lille trekløver af idioter var efter ham. Jeg endte med at få nok og fik måske Jaysons den til at danse ustyrligt så han ikke kunne fokusere på at Spencer og jeg forsvandt. Noget tid efter fandt de mig udenfor, hvor jeg sad og læste. En af dem tog min bog og sparkede den væk. Jeg bad om at få den tilbage, men det fik jeg selvfølgelig ikke."  Hun rettede lidt på sig og bed sig tænksommeligt i kinden før hun fortsatte. "Owen endte med at fange mine arme bag ryggen på mig og holde mig fast, mens Jayson så hånede mig, så jeg spyttede ham i ansigtet. Det resulterede i at han blev vred. Øhm.. De ville have mig til at sige at Spencer var et monster, men jeg nægtede for det er han ikke. Det resulterede i at Jayson slog mig i ansigtet, og da jeg stadig ikke ville sige noget og bare sparkede ud efter ham, så.... Han..." Nu kom den svære del, og hun kæmpede da også med at få det sagt. "Mens de holdt mig fast og jeg intet kunne gøre, så.. Han slikkede mig i ansigtet." hun tav og så flovt ned. "Jeg ved godt det ikke er nogen stor ting, men det var så ydmygende." forklarede hun så og mærkede dog en lille del af hende hele lidt mere. Måske som Ezekiel Amardeus havde snakket om allerede den gang. At hun skulle bearbejde det. 
Efterfølgende kom hun til at grine af, hvad Jaxx havde fået eftersidning for og trak på skuldrene. "noget nær det sammen som dig lyder det til. Ligestilling du ved. Holdninger der er så gamle at de hører til på museum"

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx løftede kort på øjenbrynene ved hendes ord. Han lod hende tale færdig, før han afbrød hende, men hendes ord afledte mange spørgsmål. Som hun eftertænksomt bed sig i kinden, så han dog sin mulighed for at stille det mest nagende spørgsmål. ”Reagerede du på rygter om Jayson og hans gargoyler var efter ham?” spurgte han direkte. Jaxx prøvede altid at undgå at reagere uden at få bekræftet de rygter han havde hørt. Selvfølgelig var han til tider nødt til at reagere inden han havde en mulighed for at undersøge sandheden, men det var mere når det afhang af liv og død. For ja til tider, så handlede hans liv faktisk om de to ting. Mere ofte end det ikke gjorde. Han lyttede dog som hun var klar til at fortælle videre, og uden at trække en eneste mine på hendes ord, lyttede han videre. Han var klar på at høre, at Jayson havde gjort noget af det mest forfærdelige man kunne gøre ved en kvinde, i Jaxx’ mening, det han havde stoppet Cobra fra i sommers.. men det var ikke det hun fortalte ham. Han lagde hovedet en smule på sned for at give sig selv tid til at finde ordene. ”Det kan jeg forstå, det er. Ydmygende,” påpegede han og spidsede læberne for at tænke. ”Og hvor lang tid siden er det den her tydelige grænseoverskridende handling skete for dig?” han havde virkelig gået til det sted i hans hoved, hvor det havde været langt værre – men igen hans liv bestod af vold, tvang og magt, så det var ham nok forundt det første han ville tænke var en voldtægt. ”Det er typisk for stedet her… Men det er en grund til ikke at holde sin kæft, right princess?” han blinkede kækt til hende ved sit spørgsmål.

[Luna Clary Daniels]

Luna lignede mest af alt en der netop havde set voldemort danse forbi i lyserød tylskørt, da hun hørte spørgsmålet fra Jaxx. "Vent hvad?! NEJ!! Hvad fanden tror du om mig?" Hun hoppede ned fra bordet hun havde siddet på og gik hen mod ham. Hun var ikke bange for ham på nogen måde, men havde selvfølgelig stor respekt for ham. "Du burde høre bedre efter. Jeg sagde at der går rygter om Spencer Lynch. Dem må du næsten have hørt. At han har spist en hundehvalp og sat ild til et hus og den slags. DERFOR var Jayson efter ham, fordi de mener han er en freak." Hun holdt inde for at tjekke om Jaxx nu havde forstået situationen. Måske fornemmede Luna godt at Jaxx ikke helt forstod hvorfor det havde været slemt for hende, men hun satte da pris på at han mødte hende i hendes oplevelse alligevel. Hun grinede dog lidt, da de alligevel fandt et fælles standpunkt omkring skolen. "Niks. Jeg holder ikke kæft før den dag jeg dør."  Kom det bestemt fra hende.