I've got the Jones right through my bones

[Jaxx Winter Turner]

Dette emne er tilegnet Luna Clary Daniels
Kl. 16:05. Snevejr. 
Klasselokale - eftersidning. 

---

Det var ikke nogen overraskelse. Jaxx havde igen formået at få eftersidning. Hvorfor? Han havde gentagne gange rettet på underviseren, fordi det vedkommende havde sagt var forkert - og så var der alle de andre ting; han var kommet for sent, havde nægtet at benytte skoleuniform, havde siddet på bordet i stedet for stolen, været højlydt og hvad var det direkte udtryk? Været en 'pain in the ass'. Jaxx tog sin straf, han var egentlig ligeglad. Han sad ved sit anviste bord. Han var iført en t-shirt med noget print, et par ripped jeans, en beanie og den sædvanlige DM læderjakke. Han sad denne gang på øverste del af ryglænet, med fødderne hvilende mod den egnetlige siddeplads. Han havde en smøg i munden og blikket fokuserede tomt på tavlen. Han havde ikke flere lektier for - dem havde han rent faktisk lavet timen før, da han havde haft eftersidning ved en anden professor. Han vidste han var et problem og ikke fulgte skolens regler, men for ham eksisterede der kun DM's regler og dem levede han efter. Han var hævet over den almindelige britiske lovgivning. Han kunne mærke kedsomheden begyndte at melde sig, så han hoppede ned ad stolen, med smøgen hvilende i munden og fandt noget papir og gav sig til at rulle dem til kugler, som han begyndte at kaste rundt med. 

[Luna Clary Daniels]

Outfit

"Du må da kunne forstå, at det ikke er rimeligt!" Lød det meget bestemt fra Luna, som hun blev guidet ind gennem døren til eftersidningen og vist hen til det bror der skulle være hendes den næste times tid. "Helt ærligt! Vi lever ikke i fortiden mere! Det er simpelthen..." mere nåede hun ikke at sige, før hun fik besked på at sætte sig og holde mund, hvis ikke hun ville have eftersidning indtil det blev juleferie. 
Hun himlede lidt med øjnene og satte sig irriteret hen til sin plads. Hun valgte dog demonstrativt at sætte sig på bordet, fremfor på stolen som men ellers normalt ville gøre, men Luna var i det humør, hvor hun stadig var provokerende fordi hun netop havde tabt en af hendes sager, og oven i det var hun nu nødt til at lave brænde Spencer Lynch af, selvom han nok allerede havde fået med, hvor hun var, efter hun havde afbrudt i timen. 

Frustreret så hun op og fik så øje på Jaxx, en dreng fra årgangen under hende. De havde aldrig rigtig snakket sammen, men nu sad de altså her.måden han sad på gjorde det tydeligt for hende at se hans jakke, ikke at hun aldrig havde set den før, han havde den jo oftere på end sin skoleuniform, men hun havde aldrig haft mulighed for rigtig at se den. 
Hovedet blev lagt på skrå, da hun så åbnede munden. "Dirty Mudbloods? Hvordan skal det forstås? Jeg troede egentlig I var.. nogen af de gode.. agtigt." Hun var ikke altid lige indforstået med deres metoder, men målet kunne hun for det meste godt lide.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx havde hørt en kvindelig elev snakke om det ikke var rimligt at hun skulle have eftersidning, men han blokerede lyden. Det havde intet med ham at gøre. Han tog et hvæs af sin smøg, som kuglerne forsat blev kastet rundt. Primært fokuseret på tavlen. Han blev forstyrret af samme kvindelige stemme fra før og vendte langsomt hovedet mod hende. Han havde en rift ved kindbindet og et aftagende blåt øje ved det ene øje – ikke det var så markant som det havde været for nogle uger siden, og man skulle nok også være tæt på ham for egentlig at bemærke det. Han fnøs lidt ved hendes spørgsmål. Han kendte ikke Luna personligt, men havde hørt om hende rundt omkring. ”Vi hjalp under Troldmandskrigen med at fælde Voldemort efter han havde taget flere af vores egne,” påpegede Jaxx med en rolig, hæs stemme. ”Ministeriet benægtede mord af uskyldige mugglere og mugglerfødte. Vi har taget Mudblood tilbage, så der ikke har nogen værdi for fuldblodsfanatiske troldmand at bruge ordet,” forsatte han som forklaring inden han trak lidt på skulderen. Han tog et hvæs mere af sin smøg. Det var historien om hvordan de opstod, men sandheden var der hele tiden havde været modstand og kriminalitet i DM. De var blot utrolig gode til at skjule deres spor og gøre det under noget, som rent faktisk virkede lovligt. Nu var det jo heller ikke det hele, som egentlig var ulovligt.

[Luna Clary Daniels]

Luna lyttede nysgerrigt med og forsøgte at finde ud af om det var en god eller dårlig ting de havde gang i, men måtte erkende at det mest af alt lød som noget der ballancerede på æggen mellem rigtig og forkert. Den del sagde hun dog ikke højt. Der var ingen grund til at blive unødigt uvenner med fyren her. "Så i kæmper de svages kamp? og skyer ingen midler, er det rigtig forstået?" Hun lød meget nysgerrig og åben for at finde ud af mere, men hun havde nok også selv lidt et rygte om at være i den ende af retfærdigheden, dog ikke helt så makaber som DM af og til kunne virke. "Jeg må dog indrømme jeg stadig ikke nyder at blive kaldt mudderblod, men er du? øhm jeg mener... I kan jo ikke alle være mugglerfødte? men stifterne af gruppen må vel have været det eller hvordan?" Hun lagde hovedet lidt på skrå og forventede en spændende debat. Pludselig så hun denne eftersidning som en mulighede, hvilket kun fik hende til at smile. 

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx var altid påpasselig med at afsløre for meget. Han fortalte gerne hvad DM overordnet stod for, og så var det op til folk selv at vurdere hvad de var. Han skodede sin smøg og så mod Luna. ”Ja, vi kæmper de svages kamp og de bruger de midler der skal til,” svarede han roligt og trak lidt på skulderen. DM var ikke alles kop te – langt fra. Han var vokset op med det fra barnsben og hans loyalitet var fuldstændig blind. Han ville gøre alt for sine brødre og sine søstre – uanset hvad situationen krævede af ham. De regler der var i DM var også dem han levede efter og den øvrige lovgivning i et samfund kunne rende ham, hvor solen skinnede mindst. ”Gør du ikke?” spurgte han roligt og trak lidt på skulderen. ”Vi er mange forskellige, også fuldblods. Det er ikke blodet der er afgørende for om man kan blive medlem,” påpegede han roligt, inden han lod de mørke øjne hvile direkte på hende. ”Jeg er halvblod. Nogen af dem der startede det var halvblods, andre mugglerfødte. Nogle var mugglere.. Min farfar var mugglerfødt,” forklarede han kort.

[Luna Clary Daniels]

Kæmpede de svages kamp, jo, men noget i Luna tvivlede alligevel helt på at de var helt ens, skønt det nok ville lyde sådan på papiret.  Hun rejste sig, selvom de egentlig gerne skulle blive siddende på deres pladser under eftersidning, og gik hen til ham. "Så I kæmper svages kampe. Dem Voldemort var værst imod? Hvad med Husalfer? med varulve? med andre der ikke "bare" er svage troldmænd og hekse?" For Luna var dette en ret interessant debat. Hun havde aldrig rigtig haft muligheden for at tale med dem fra DM og havde måske nok syntes at de virkede noget ekstreme i deres handlinger i dagligdagen, men nu hvor muligheden bød sig, så kunne hun ikke lade det forbipassere. "At blive kaldt Mudderblod vil til hver en tid indikere at jeg er noget andet end du eller andre, som ikke ville kunne tage den titel retmøssigt. Jo så kan du jo kalde dig halvblod, men det er ikke nær så nedladende. Mudderblod vil altid indikere at mit blod er beskidt. Det kan ikke renses blot ved at acceptere navnet. En Lort er en lort også selvom du bruger den til at gøde dine planter." Smilet på Lunas læber afslørede, at hun faktisk syntes det var en spændende debat, og måske var det derfor hun langsomt var ved at gå lidt i selvsving med det hele. "I holder jo også liv i en mindet om en frygtelig tid, ved at tage det navn, frem for bare at kalde os mugglerfødte, men okay, jeg kan godt se det nok ikke ville vække samme opsigt, hvis I kaldte jer selv for Free Muggles og så havde et loge af en stork med baby i næbet."  Det var lige den kreativitet der kom til hende at sammenligne med. "Men, hvor meget snakker I egentlig med Mugglerfødte om, hvad de har brug for? og andre der ikke kan klare sig selv?"

[Jaxx Winter Turner]

De kæmpede ikke længere kampe som sådan. De handlede med våben, magiske og illegaler substanser, deltog i gambling, illegale hundekampe og det var bare toppen af isbjerget. De slog gerne ihjel, hvis det ikke kunne være anderledes. Det betød dog ikke, at de ikke havde en krig med fuldblodsfanatikere, det havde de. Hvis de stødte ind i dødsgardist ville de også skyde personen i hovedet eller i brystet for at give en besked videre. Det var dog ikke de eneste DM havde en krig med, den dag i dag. Jaxx’ farfar og øvrige medsøstre og brødre var aldrig blevet anerkendt for deres indsats under anden troldmandskrig, til trods for det var mugglere og mugglerfødte, der havde mistet mest og det var dem, som de havde kæmpet for. Så var der den mindre detalje at de havde tortureret sig til informationer og haft en bodycount der nok var højere end den gennemsnitlige magiker der deltog under den. Blod for blod, hed det sig. ”Han slog mugglerfødte og mugglere ihjel, og Det magiske ministerium dækkede over det.. De andre var ikke en del af det,” påpegede han roligt. Lige nu var Luna irriterende for Jaxx. Det virkede som om hun ikke helt forstod at det DM stod for, ikke nødvendigvis var hvad de var længere. Selvfølgelig havde Jaxx beef med Fuldblodsklubben og han gjorde gerne alt i hans magt på at sabotere deres lort. Han sukkede kort. ”Så fordi jeg er halvblod har jeg ikke ret til at gå med en jakke der har ordet skrevet på sig?” han holdt en kort pause og tændte en ny smøg og stillede sig tæt på hende. ”Gi’r det dig mere ret, fordi du er? Man kan også være et offer for omstændigheder,” påpegede han med en arrogant og provokerende stemme. Han tog et hvæs af sin smøg. ”Man kan tage et ord tilbage, så det mister værdien,” påpegede han roligt. Han synes stadig hun var irriterende. ”Men det er ikke det det handler om. Det handler om der blev slået uskyldige ihjel, som man følte var okay at slå ihjel på grund af deres blod. Så igen mister det værdi, når man tager et ord tilbage,” han trådte et skridt væk fra hende og pustede røgen ud af næsen. ”Vi er ikke en politisk gruppe, så nej jeg går ikke og snakker med mugglerfødte om hvad de ønsker sig,” han blinkede kækt til hende inden han tilføjede; ”Men er der nogen der er efter dig, så kan du bare lade mig eller en anden DM’er vide det, så gør de det ikke igen,”

[Luna Clary Daniels]

For Luna var det enormt spændende endelig at få lov til at tale med en som Jaxx. Hvad hun vidste af var han også den fungerende leder for DM her på skolen, så at snakke med ham måtte bestemt kunne give en indsigt i hvem de var. "Okay fair. jeg kan se hvor du vil hen med det. Men er I imod regeringen så? Eller mere imod den daværende regerings håndtering af sagerne?" Der var i Lunas hoved en kæmpe forskel og hun var helt ærligt ret nysgerrig på, hvad der var det rette. Luna havde debatteret mange gange før og vidste derfor, at det var et sted, hvor man ikke skulle lade sine følelser skinne igennem og slet ikke vise tegn på frygt, derfor blev hun også bare stående, da Jaxx trådte tættere på hende. "For det første, så tænker jeg du kender rettighederne for at bære den jakke langt bedre end jeg gør. og for det andet, nej. Jeg har på ingen måde mere ret end dig til noget. hvis man endelig vil kunne man sige vores ret er af forskellige kalibre. Din fordi du er vokset op med samfundet og måske har forfædre der har oplevet denne behandling. Det er fair det forstår jeg godt. Min ret er vel at vise, at Mugglefødte også kan blive gode magikere den dag i dag. Man kan vel sige vi er to sider af samme mønt." Hun lukkede munden kort og viftede lidt røg væk, der kom fra den smøg han nu havde tændt. Hun lyttede videre til hans ord og nikkede for at vise sin delvise enighed. "Jeg kan godt høre vi ikke helt er ens, men at vi måske alligevel vil det samme. Heldigvis er jeg endnu ikke blevet slået ihjel, men jeg kan fortælle dig, at livet som mugglerfødt her på stedet bestemt ikke er let. Heller ikke om man kan lide ordet Mudderblod. " Hun tænkte lidt før hun fortsatte. "Okay altså. Ordet i sig selv er ligegyldigt. Jeg er blevet kaldt andre og for mig værre ting end Mudderblod. Men det blik der oftest bliver sendt fra fuldblodsklubbens medlemmer. Følelsen af at skulle være den aller bedste af at bevise sin ret til at være magiker. Hvis I kan fjerne den med jeres jakker og jeres... måde at bruge ordet Mudderblod, Så skal jeg ikke stå i vejen." Hun vendte sig og gik hen for at sætte sig på et bord, hvor hun en tid sad og kiggede ned mod sine fødder. Lige nu overvejede hun hvor meget hun skulle sige, kunne sige, men besluttede sig så for at gøre det. "Der er nogen der har været efter mig siden jeg startede på 1. år. Men mere personligt, så Jayson "JJ" Jacobo kan være ret modbydelig. Han... nej ikke noget. Det er ikke kun pga mit blod."

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx glædede sig faktisk til at Jones gik på pension, og han kunne overtage DM fuldstændigt. Hans ungdommelige naivitet gjorde ham arrogant. Han var sikker på, han ville gøre det langt bedre. ”Vi er imod dem, der er imod os. Den daværende regering nægtede åbenlyst mord på uskyldige mugglere og mugglerfødte,” påpegede han med en rolig stemme. I princippet var de imod den nuværende regering, men det var mest fordi de var hævet op over lovgivningen. De lavede en masse, der ville give utrolig mange år i Azkaban. Jaxx var 16 år, men havde på nuværende tidspunkt lavet så meget han ikke skulle, at han ville få mange år i Azkaban hvis det nogensinde blev opdaget. Det der var sket med Riley inden afslutningen af året var bare noget af det. Okay, han havde ikke været direkte indblandet, men han havde løjet om omstændighederne. Han nikkede. Ja, selvfølgelig gjorde han det. Han var gået igennem helvede for overhovedet at kunne få lov til at bære den, og han var stolt af det. Det var hans kamp, ikke andres. ”Selvfølgelig er mugglerfødte ligeså gode magikere som fuldblodsmagikere. Blod har ikke nogen betydning for hvad man kan udføre,” påpegede han roligt. Han bemærkede hun viftede røgen væk fra sig, og tog et langt hvæs mere, som han lyttede til hende. ”Det tror jeg gerne på. Tro mig, jeg har prøvet at lukke ned for den anstalt af indavlede fuldblodsmagikere længe,” påpegede han med en stemme, der tydelig havde en stærk form for væmmelse overfor den klub. Han havde gjort det klart, at de ikke skulle lege med ilden med ham og fandt han ud af, de på nogen måde havde generet nogen, skulle han personligt med resten af hans slæng, give dem så meget tæsk, de aldrig ville være i stand til at glemme det. Hans blik forblev roligt på hende ved hendes ord, ”De har for meget magt. De skal fældes,” han havde flere idéer til hvordan det skulle lade sig gøre – men det indebar kun viden de andre DM’er kunne få. Han havde ikke tænkt sig at forklare en fremmede om sine planer. Han kunne ikke stole på hende. Han bemærkede hun satte sig ned og tog endnu et hvæs som hun gjorde. Han fnøs som Jaysons navn blev nævnt. ”Han er ikke fuldblodsfanatisk, han er blot en kæmpe idiot.. Så fortæl mig endelig hvad han har gjort dig,” han satte sig ved en andens elevs bord og blinkede kækt til hende som han gjorde. Det var ingen hemmelighed; ham og Jayson havde rimelig meget beef.

[Luna Clary Daniels]

Nogle af Jaxx's ord knaste i øret på Luna. Det lød lidt hen af "Min far er bedre end din far", og det løste hvert fald ikke problemerne, men det var nok ikke noget hun skulle sige til Jaxx hverken nu eller senere. Det var bare interessant at debattere med ham og endelig blive klogere på ham og den gruppe han stod i spidsen for. Hun rynkede dog brynene og lagde hovedet let på skrå for så at se indgående på ham, da en tanke havde strejfet hende. "Undskyld hvis jeg virker langsom nu, men er det alle fuldblodsfanatikere i er efter, eller kun dem I ved behandler andre som lort?" Luna havde intet problem i somme tider a bruge et ikke så pænt sprog. Hun var ingen pæn dukkepige, hun kunne fint være rebel og var det også når der var behov for det. Dog aldrig uden grund, men derfor kom det gerne ord som ikke var helt fine og det så hun intet problem i. 
Hun fnøs let over hans selvfølgeligheder og så mere direkte på ham. "Sig gerne det til Slytherinerne. Det er sgu begrænset hvor mange af dem, der kan lide at se folk som mig rende rundt her på skolen. Det ligger de ikke altid skjul på."Det var også grunden til at Luna var blevet en af årgangens bedste elever. Så længe hun vidste at hun kunne det samme som en hvilken som helst fuldblodsmagiker, så ville de ikke have noget på hende, desuden så var hun enormt nysgerrig i forhold til at lære mere og lære nyt og hun elskede at nørde ned i tingene, så på den måde kom det nok også bare let til hende. Hans information fik hende bryn til omgående at skyde i vejret. "Vent hvad? Det løgn ikke?" Hun kunne næsten ikke tro, hvad han fortalte, og så igen. Nogen fuldblodstroldmænd havde bare været for længe i den magiske verden, så huen måtte trykke lidt grusomt. Om det var magt eller hvad man skulle kalde det, det vidste Luna ikke, og det lød meget voldsomt at sige de skulle fælles, men på en måde forstod hun ham godt. "Så længe det kun er de rette det går ud over, så fint med mig. OG tja angående Jayson, han.... Han..." Det var tydeligvis et problem for hende at fortælle det. Hun bed sig i kinden og så flovt ned i gulvet. "Han og hans slæng var efter mig for længe siden. De... overfaldt mig og holdt mig fast.. Han slikkede mig i ansigtet." hun tav for lidt at fugte læberne, mens blikket stadig var rettet imod gulvet. "Det var så ydmygende. De har været efter mig flere gange."

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx så ikke noget af det han sagde som en konkurrence om hvad der var bedst. I princippet så var det mest af alt også det han præsenterede udadtil. Selvfølgelig fandt han sig ikke i at fuldblodsklubben var lede over for … well ja, alle andre og han sagde også gerne noget til dem. Men det var alt det DM nu lavede, han primært også lavede. Han smuglede alverdens goder ind på skolen og solgte dem videre til eleverne. DM blev brugt til beskyttelse til dem der havde brug for det, og havde pengene til at betale for dem. Havde man brug for et tæskehold? DM. Havde man brug for cigaretter? DM. Havde man brug for at have noget pænt at se på, når man som teenage dreng skulle af med noget? DM. Han lod hovedet glide på sned. ”Dem der gi’r os en grund,” påpegede hans rolige stemme på ny. Han havde ikke nogen grund til at gå efter nogen, der ikke havde gjort ham noget. Sådan havde han det med alle. Man var på den gode side af ham, med mindre man havde gjort et eller andet, der gjorde de blev noteret i den sorte bog. Han fnøs som hun nævnte Slytherin. Da han skulle tildeles kollegie, havde han egentlig først fået at vide af fordelingshatten at han hørte til på Slytherin. Han havde dog tigget og bedt om at det ikke blev det. Han skulle ikke være en del af Slytherins historie om fanatisme og for det andet, så havde han fået den største gang bank med en whiskyflaske, læderrem og næver hvis han var kommet hjem med sådan en nyhed. I stedet var han havnet på Hufflepuff. Den eneste der kendte til sandheden var Cobra. Han blev ikke rørt over hendes fortælling om dem. ”Det er nemmere at gøre nar af andre, når man selv er skide usikker,” påpegede han og blinkede en enkelt gang til hende. Han havde også problemer med dem. ”Nope,” påpegede han ærligt. Han svarede ikke på om det skulle gå udover nogen der ikke fortjente det. Han lyttede dog i stedet for at høre hvad Jayson havde gjort. ”Næste gang jeg ser ham skal jeg nok sørge for, han ved han aldrig skal gøre det igen,” han sendte hende et kækt smil og et blink der matchede. Han kunne altid bruge en undskyldning for at starte en slåskamp med Jayson.

[Luna Clary Daniels]

Helt ærligt så var Luna imponeret over hvem Jaxx egentlig var. Hun havde dog en lille følelse af, at Spencer Lynch nok ikke ville kunne lide ham. HVorfor præcist kunne hun ikke svare på, men der var bare noget der sagde hende, at de ville være som to nordpoler; de ville altid frastøde hinanden uanset hvor meget energi man lagde i det. Det var måske også fint nok. Selvom Luna sad her og snakkede med Jaxx, så forventede hun ikke at de ville kunne gå ud fra eftersidningen som bedste venner. Nej denne samtale var ren interesse og for at lære denne DM gruppe bedre at kende. Hvilket også gik ganske udmærket.
Hun nikkede som svar til hans spørgsmål og så til mens han sad der fortsat og var badass. Det var sjovt, som hun kiggede på ham, gik det op for hende, at han var alt det, som hun troede var hendes type.Rebellen der kæmpede de svages kamp, kæmpede for dem der ingen stemme havde selv. Men skønt hun nærede stor respekt for ham, større nu hun kendte ham lidt bedre, så var der ingen forelskelse, for han var ikke Spencer. "Tak, men jeg tror Spenc..." Hun tav og sank en klump, da hun kom i tanke om hvad der var sket med Spencer sidste år til juleballet. Luna gik ikke ind for hævn, men det de havde udsat Spencer for fortjente virkelig at blive straffet. Hun bed hårdt ned i læberne, for ikke at bede ham ordne den ene med den anden. "Han burde virkelig få sig en lærestreg, som han ville kunne forstå! " lød det næsten knurrende fra Luna. "Men jeg ved også bare det kun gør ondt værre."

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx gav ikke noget for folks mening om ham. Om de kunne lide ham, om de hadede ham eller syntes han var jorden største nar. Han havde nogle få mennesker, han gik op i. Nogle få mennesker han rent faktisk ville, i ordets fulde betydning, dø for. Nogle få mennesker han virkelig holdt af, så meget så følelsen af den kærlighed nåede helt ind til knoglerne på ham. Resten dem gav han slet og ret ikke en skid for. Der skulle meget til at imponere ham og vinde indpas hos ham; det var få han kunne holde ud i mere end par timer. Han havde fornyeligt begyndt at bruge tid med en, han aldrig havde regnet med ville være værd hans tid: Paris "PJ" Jacobo . Han vidste ikke hvad der var med hende, men han nød hendes selskab. Nogle gange kunne han slet ikke kende sig selv i det.
Han bemærkede hun nikkede som svar, uanede om de tanker der foregik i hendes hoved. Kunne han tage Luna med ud på en af skolens toiletbåse? Sure, garanteret. Ville han lægge noget i det? Nej. Han tænkte dog slet ikke i de baner lige nu og han havde heller ikke tænkt at forsøge sig. ”Du tror ikke Spencer hvad?” fulgte han op som hun tav, og lod hovedet glide en smule på sned, inden han tog et nyt hvæs af smøgen. Jaxx’ liv var vold. Den var kommet ind med modermælken, hver eneste øl, knytnæve eller whatever, han havde fået i løbet af sin opvækst. Han vidste dog også, der var mange andre muligheder end at bruge vold, men som kunne have den samme effekt, og tilmed gøre mere ondt. Han hørte hendes knurrende ord, og blikket sagde nonchalanet ’rolig nu, lille dame,’ inden hun fulgte op på sig selv. Han lod sine hænder folde sig sammen og strakte dem ud, så der lød et knæk fra ham. ”Det skal han også nok få, sveske,” lød det kækt, som han blinkede til hende.

[Luna Clary Daniels]

Hun så over på ham og lagde hovedet lidt på skrå. Han måtte have hørt forkert af hendes afstumpede sætning. "Nej. Jeg Tror Spencer har styr på ham." Hun knyttede hænder ved tanken om hvad de havde gjort ved Spencer. Det var folk som Jayson "JJ" Jacobo, der gjorde det surt at være magiker. Han var en idiot uden lige. Men at pusse DM på ham, var det måske for meget? "Skal sandheden frem, så er det ved at være lang tid siden han har gjort mig noget. Det sidder bare stadig dybt i mig." Forklarede hun og ønskede ikke at hun blev spurgt indtil hvad der var sket. Når hun så på Jaxx havde hun en forventning om at han ikke helt ville kunne forstå hende.
Da Jaxx så valgte at at kalde hende sveske, holdt hun en hånd op for at stoppe ham. "Hei, lad os lige få en ting på det rene her,-"  Hun smilede og tonen var let. "Kald mig ikke sveske. Det er sådan noget min far gør. Det er simpelthen for mærkeligt. kunne du ikke nøjes med baby eller chick eller jeg ved ikke hvad ord i bruger, men lov mig det ikke er sveske."  Hun smilede og håbede på han forstod pointen ved det. "Hvad sidder du egentlig her for?"

[Jaxx Winter Turner]

Han bemærkede at hun lagde hovedet på skrå. ”Sure,” han var skeptisk, hvilket tonen i hans stemme tydelig afslørede. Han havde samtidig et drenget smil på læberne, som indikerede, han i hvert fald hurtigt kunne få styr på Jayson. ”Hvorfor?” spurgte han direkte – han var egentlig ligeglad med om hun ville snakke om det, men hun havde selv nævnt det. Jaxx kunne forstå meget, når han selv ville. Det afhang meget af, hvad hans relation til personen var og hvilket humør han var i den dag.
Han bemærkede den hånd hun holdt op som han kaldte hende sveske. Han fnøs morende og let ved hendes ord. Det var noget, han ikke forstod. Fædre der brugte ord som ’sveske’. Det kærligste han var blevet kaldt var måske idiot. Kærlighed fra forældre var ikke ligefrem noget, han fik meget af – i hvert fald ikke fra sin far. Hans mor… der havde da været øjeblikke, men for det meste var hun ikke psykisk til stede, når han så hende. Han havde været selvstændig i en meget tidlig alder, og han mente ikke voksne havde styr på noget som helst. ”Okay, bae,” han blinkede kækt til hende som han rettede sig selv. Han trak let på skuldrene. ”Hvad sidder jeg ikke her for? Den direkte beskrivelse af mig var: ’A pain in the ass,’ men så må man jo lade være med at give falske informationer om mugglernes levevis,” igen blinkede han til hende og et drenget smil brød de lyserøde læber. ”Hvad med dig, princess?”