Rumor has it

[Evelynn Keefer]

Stella Todd

December 2057

Cafeen omkring frokost

Påklædning

Eve forlod køen ved cafeen, i hænderne havde hun en bakke med dagens måltid og en juice. Bordene blev hurtigt scannet, men da der ikke lod til at være nogen ledige pladser, blev opmærksomheden i stedet rettet imod et lille rundt bord nær det ene vindue hvor en pige sad alene.
Det kunne selvfølgelig være at hun ventede på nogen, men eftersom Eve ikke havde tænkt sig at stå op og spise sin frokost, kunne hun lige så godt tage chancen.
Hun satte kursen mod bordet i rask tempo og stoppede først op da hun stod foran pigen, der lod til at være nogenlunde jævnaldrene. Faktisk synes Eve at have set hende nogen gange, var det ikke hende der ofte var sammen med ham dér den grønhårede dude?
Hun rømmede sig let, ”Hej, sidder der nogen her?” Spurgte hun og tyggede løs på det tyggegummi hun havde haft i munden siden første lektion. Det var godt nok ved at være temmelig ærgerligt at tygge på.

[Stella Todd]

Outfit

Stella havde fundet sig et lille bord i cafeen, hvor hun kunne sidde lidt for sig selv. Normalt holdt hun sig mest til Timorthy Lavoie og Yuri Faa, men ingen af dem så ud til at være nede og spise, så hun havde fundet sig et lidt afsides bord, hvor hun nu kunne sidde i ro og mag, spise sin mad og læse en bog. Eller det troede hun hvert fald, men hun havde ikke siddet længe, før en pige var kommet hen til hendes bord.
Stella så op fra bogen og sank det hun havde i munden. "nææh, her er kun mig." Hun skævede tilbage imod sin bog et øjeblik, før hun så lukkede den og så igen på pigen. "Du må gerne sætte dig, hvis du mangler en plads." Nok var hun genert og usikker, men pigen virkede da venlig og det lød egentlig bare som om, at hun manglede et sted at sidde og det havde Stella jo rigeligt af. 

[Evelynn Keefer]

Evelynn lyste op i et bredt smil, da Stella sagde ja til at hun kunne sætte sig, "awesome, tak! For jeg lover dig, jeg sætter mig hellere og spiser på toilettet end sammen med barbie-folket derovre," hun gjorde et kast mod en flok tøser der hvinede og lo højt hver gang en flot fyr kom forbi. Hun ville nok ikke ligefrem være velkommen i deres selskab anyway. Evelynn havde det med at sige sin ærlige mening, og det var ikke altid folk brød sig om at høre den.
Hun slog sig ned og begyndte at klargøre maden med salt, hun var nok lidt for glad for det og puttede det næsten altid på før hun overhovedet havde smagt på maden. Hun åbnede juicen og tog en tår imens hendes blik faldt på bogen, "hvad læser du?" Spurgte hun ind, stadigvæk med sugerøret i munden.

[Stella Todd]

Stella kom til at smile lidt over pigens sprudlende energi. Det var faktisk ret hyggeligt og hun virkede oprigtig venlig. "Så må du hellere sætte dig her. Jeg tror ikke det er særligt behageligt at spise på toilettet." Stella så mod de omtalte piger og lagde hovedet lidt på skrå. Jo de var helt sikkert pæne. Ikke pæn som Kimberly Aya Minore York. men stadig, og så snakkede de lidt for meget omkring tøj og makeup for hendes smag, men derfor var de vel ikke barbiedukker? 
Nå det var måske ikke det bedste svar at give til en potentiel ny ven, så Stella valgte at tie den del. i stedet så hun imod bogen, som Evelynn havde spurgt ind til. "Det er et gammelt mugglereventyr. Nedskrevet af to brødre. Mor Hulda hedder det. Kender du den?" Spurgte hun så nysgerrigt. Hun havde endnu ikke mødt mange magikere, der læste ældgamle eventyr fra mugglerverdenen, men det havde nu altså sin charme. 

[Evelynn Keefer]

Eve smilede igen imod hende. Hun vidste godt at hun sommetider kunne være lidt for ærlig i forhold til hvad folk brød sig om, men hun gad bare heller ikke gå og være falsk, som stort set alle andre mennekser var. Det var en af ulemperne ved at være legilimens, hun havde aldrig hundrede procent lært at styre det, men hun arbejdede på det sammen med hendes onkel Bryce Keefer . Som det var nu, opsnappede hun ofte random tanker eller følelser fra folk, lidt ligesom en radio hvor man sappede hennem kanalerne.
"Hmm nej det siger mig ikke lige noget, er det Brødrene Grimm?" Spurgte hun og tog en ny tår af juicen. Skønt hun var halvblod havde hun stor viden indenfor mugglerne og deres verden, eftersom hendes mor var muggler.

[Stella Todd]

Det var som om et lille julelys blev tændt i øjnene på Stella, da pigen spurgte om det var Brødrene Grimm, og Stella nikkede omgående, mens hendes smil kun blev større. "Præcis! Kender du dem?" spurgte Stella nysgerrigt. Det var ikke mange hun mødte, der kendte til de to gange eventyrsforfattere, så at møde en, der kendte til dem, gjorde Stella helt ekstatisk af lykke. Hun så på ny over på pigen. "jeg kan godt fortælle hvad eventyret handler om, hvis du vil høre. Jeg har læst til tonsvis af gange." Hun sank en klump og så så bekymret på pigen. Hvad nu hvis hun mente Stella var vildt barnlig, eller at det hele var for at holde hende for nar. 
Tankerne var mange i den retning, og Hun kendte overhovedet ikke pigen, hvilket både var godt og skidt mærkede hun.

[Evelynn Keefer]

Eve tog endnu en tår af sin juice og nikkede så. "Ork jo, Tonerose, Rumleskaft, Rødhætte, Askepot" Hun tænkte sig lidt om, "det er jo nærmest dem der har skabt alle disneyprinsesserne," hun blinkede og tømte juicen før hun gik ombord i maden.
Hun så op da Stella tilbød hende at fortælle om eventyret, "okay, bare i korte træk, jeg mister hurtigt fokus." Indrømmede hun og tog en bid mere. Hun kunne mærke begejstringen nærmest sitre ud af Stella. Dette her var tydeligvis noget der gjorde hende glad, og selvom eventyr ikke var det der interesserede Eve allermest, så lyttede hun gerne til hvad Stella havde at fortælle.
Et afventende blik blev hvilet imod Stella imens hun forsatte med at spise. Hendes afslappede fremtoning indikerede at hun var klar til at lytte.

[Stella Todd]

Et glimt af glæde tændes i øjnene på Stella. Pigen her kendte altså til eventyr. Hvert fald en del af dem. Hun nikkede men måtte så alligevel også tilføje noget mere. "Ja Disney har brugt en del eventyr af brødrene Grimm, men de har også brugt meget H. C. Andersen. Han er også dygtig faktisk." Hun tænkte kort over hvilke af hans eventyr hun bedst kunne lide, før hun så på pigen igen for at fortælle handlingen i Mor Hulda."okay, jeg skal prøve at gør det kort. Hmm en steddatter sidder og snitter ved en brønd. Hun snitter sig i fingeren og vil så vaske kniven for blod i brønden vand. Men hun ender med at falde gennem brønden. Hun vågner på en grøn eng, hvor hun så går forbi et æbletræ, hvor æblerne skal plukkes, en ovn hvor brødet skal tages ud og til sidst kommer hun til en vandmølle hvor Hulda bor. Her får hun lov at bo, men hun skal ryste dynerne hver dag. Forsigtigt, for vis fjerne flyver ud af dynen så sner det på jorden. Nå men hun ender med at få hjemve, og beder om at komme hjem. Mor Hulda viser hende vej, og da steddatteren går gennem porten til byen bliver hendes arbejde belønnet med et fint lag guld, der lægger sig over hår og kjole. Det ser stedmoren og sende sin egen datter samme vej, men hun vil ikke plukke æbler eller tage brød ud af ovnen, og hun er for doven til at ryste dynen, så da hun kommer hjem og går igennem port, bliver hun overhældt med lort og mudder." Stella så lidt usikkert op. Det havde måske ikke været helt kort, men man havde virkelig mærket hendes kærlighed til historien mens hun havde fortalt den og hun havde lagt tryg i stemmen, hvor det havde passet ind, ligesom hun havde brugt sine hænder meget mens hun fortalte. Med andre ord, havde hendes indlevelse virkelig været at mærke. Nu så hun dog lidt flov på pigen og rettede på sit hår. "Undskyld, det blev vidst ikke helt kort."

[Evelynn Keefer]

Hun nikkede, ”jah der er nogle gode indimellem.” Konkluderede hun med et let skuldertræk. Eve lyttede imens hun skovlede i munden. Da Stella sluttede passede det med at Eve var færdig. ”Ikke helt.” Gav hun blot Stella ret, før hun fortsatte. ”Hmm, men jeg tror jeg har hørt den før engang, men det er meget længe siden jeg har hørt eventyr.” Indrømmede hun.
”Hvad studerer du ellers her på uni?” Spurgte hun så ind og hvilede armene på bordet imellem dem. Hun havde selv haft svært ved at finde ud af hvad hun skulle læse efter hun var stoppet på Durmstrang, men hun følte alligevel at hun havde fundet sin rette plads, og ellers var det vel ikke værre end at man kunne prøve igen.

[Stella Todd]

Stella mærkede varmen stige lidt op i kinderne på hende, det føltes pludselig lidt usikkert alt dette her, men hun måtte jo prøve at finde nogen veninder. Særligt hvis hun snart skulle undvære Timmy i et år så var veninder en vigtighed. Hvilket også blev grunden for at hun blev og snakkede med pigen overfor hende. "Jeg lod mig nok lidt rive med." sagde hun skyldbetynget med smilede dog hurtigt. Skulle de være venner kunne hun vel lige så godt være ærlig fra starten, og så måtte det bære eller briste. "Det er ikke en af de mest udbredte og slet ikke i troldmandssamfundet, så at du bare har hørt den en gang er næsten imponerende i sig selv." Fortsatte Stella og nød egentlig bare at kunne snakke om et emne hun var stærk indenfor. Det ændrede sig dog lidt, da pigen så spurgte, hvad Stella læste her på stedet. "Jeg øhm læser literatur." stemmen var lidt mere usikker nu end før, men hun valgte dog alligevel at nævne en vigtig detalje. "Jeg vil gerne være forfatter. Hvad med dig? Hvad læser du?" spurgte hun så. Både af interesse, men også for at skubbe samtalen lidt væk fra sig selv.

[Evelynn Keefer]

”Måske en smule, men det er fair nok, du er tydeligvis meget passioneret omkring det.” Svarede hun med en skuldertrækning.
Igen trak Eve en smule på skuldrene, ”well min mor er muggler, så hun kender ikke rigtigt andre end mugglereventyrerne.” Forklarede hun sig med rolig mine.
Eve opsnappede lynhurtigt usikkerheden. Hovedet tiltede lidt på skrå. ”Og hvorfor gør det dig usikker?” Spurgte hun dirkete ind, som havde Stella fortalt hende det med ord.
Hun lyste selv op da Stella spurgte ind itl hendes fag, ”jeg læser en del, forskellige fag om magiske væsner, du ved drager og sådan. Så læser jeg noget healing og noget eliksir. Jeg kunne godt tænkte mig at blive healer med speciale indenfor magiske væsner.” Forklarede hun med rank ryg. Hun var tydeligvis stolt af sit fag.

[Stella Todd]

Et øjeblik sad Stella i stilhed og studerede den unge heks overfor hende. Det var helt underligt, at en halvblodsheks, måtte det jo være, kom her og satte sig hos hende og kendte til alle de eventyr som Stella selv elskede så højt. Det var super rart at møde en der virkede så sød og frisk, som pigen her gjorde. "Hvis du mor er muggler, hvad er din far så? jeg mener, er du halvblods eller mugglerfødt? Ikke at det som sådan gør nogen forskel, det er bare spændende at høre om forskellen." Forklarede hun nysgerrigt og så pigen lidt an i sømmene. Hun stivnede dog fuldstændig, da Pigen så spurgte hvorfor det gjorde hende usikker at snakke lidt pludselig.
Stella mærkede hvordan hun begyndte at ryste og tungen slå knuder i halsen, så hun var nødt til at rømme sig. Hun hostede nogle gange for at sige noget, men der kom ikke rigtig så meget ud.  Ikke før hun virkelig anstrengte sig. "Fordi.. Du... Jeg...Hvad nu hvis du syntes det var dumt." Forklarede Stella flovt og så væk. det her var virkelig ikke rart. Hun kunne forsvinde i et mussehul, hvis bare hun fik lov til det.  Hun sank igen og prøvede at finde lidt rå. 

Da Evelynn så fortalte om sine fag, gjorde Stella store øjne. "Wauw, det var mange, men det lyder vildt sejt."

[Evelynn Keefer]

Eve smilede afslappet til Stella. ”Far er magiker.” Forklarede hun varmt, ”så jeg er halvblod.” Hun rettede en smule på sin trøte og trak ærmet en smule ud over fingrene for bedre varme. ”Hvad med dig? Jeg går ikke ud fra at du er en af de der fuldblodstosser?” Dem havde hun desværre mødt en del af på Durmstrang.
En fuge formede sig mellem Evelyns bryn ved Stellas voldsomme reaktion. Hun havde jo bare stille et spørgsmål. Måske lidt direkte, men det var hendes ting. ”Hvad så?” Spurgte hun uforstående, ”hvis jeg syntes eventyr var latterlige, måtte du så ikke kunne lide dem eller?” Hun kunne mærke at hendes direkthed kun gjorde pigen overfor hende mere flov. Det var ikke hensigten, Eve var nok bare helt over i den modsatte boldgade, hun blev næsten aldrig flov over noget.
Hun nikkede stolt og rankede ryggen en smule, ”ja, jeg synes også det er ret fedt.” Erklærede hun så og fugtede læberne med tungespidsen. ”Kender du ellers mange her på skolen?” Spurgte hun ind for at holde samtalen igang. ”Jeg har fået opfattelsen af at de fleste her er Hoggy-folk.” Hun anede ikke noget om, om det blev taget som et dis, som hvis man kaldte Durmstrang for Durmy eller noget i den stil, men igen var hun ikke så bekymret for andre folks meninger.

[Stella Todd]

Halvblod, og så endda næsten den bedste slags af alle. Hvordan skulle man ikke kunne lide det. Ikke at der var nogen slags troldmænd Stella ikke kunne lide, men en der indeholdt det bedste fra begge verdener, måtte klar have en fordel. "Jeg er selv halvblod, men ikke helt i samme omfang." Forklarede hun og følte sig lidt mere rolig, hvert fald for nu. De virkede til at have mere til fælles end hun først havde antaget, og det var jo dejligt nok.
Den ligefremme tone i pigens stemme gjorde Stella en smule utryg, men langsomt fandt hun alligevel ud af, at der ikke var så meget at være bange for ved hende. Hvilket fik hende til at slappe mere af. "Jeg er måske bare sådan lidt vandt til at folk... folk griner af mig." Forklarede hun flovt og så ned i bordet. Det var ikke lige en samtale hun ønskede at have. Hun tyggede lidt på sin underlæbe, før hun så kiggede op på pigen igen. "altså jeg ved hvem mange er fra Hogwarts, men det er vidst kun min kæreste og min veninde jeg sådan rigtig taler med."  forklarede hun ærligt. Hun havde aldrig været særlig god til at få venner.

[Evelynn Keefer]

Eve hævede et bryn af hende og smilede. ”I hvilket omfang så?” Spurgte hun med et glimt i øjet. Hun betragtede pigen overfor sig med et lidt mere intenst blik. Hun kunne opsnappe usikkerheden fra hende om hun så havde været flere meter væk.
”Og hvad så?” Skønt juicen var tom, forsøgte hun alligevel at suge det allersidste ud af den, hvilket blot sugede den helt flad i stedet. Hun opgav og stillede den fra sig for så i stedet at sætte albuerne i bordet og kaste hovedet let på skrå. ”Lad dem grine. Deres mening kan vel ikke rage dig, den eneste mening der betyder noget, er vel fra dem du holder af?” Sagde hun som var det det mest logiske i hele verden.
Eve fik endnu et livsbekræftende smil på læben, ”uuh en kæreste, hvem er han? Er han lækker?” Hun hævede et bryn og et snedigt glimt gled gennem øjnene. Ikke at hun havde tænkt sig at snuppe ham eller noget, men Stella var tydeligvis en køn pige, hun skulle da ikke slå sig til tåls.