I Don't Stop When I'm Tired. I Stop When I'm Done.

[Cobra Russell]

OBS - Foregår i sommerferien 2057.

Til: Jones Axel Turner

Sted: Trailerparken, Southwark.

Tid: Sommerferien 2057, omkring klokken 23.

Outfit: Link

---

Cobra burde fysisk ikke være i stand til, at stå på sine ben, men fordi hans hjerne ikke kunne give ham de signaler, der var alt afgørende, for at mærke smerte, gik han som han plejede, på trods af fem brækket ribben, flere trykket ribben, næsen blodig - sikkert brækket, blå og gul over alt på kroppen, en flækket læbe og et flækket øjenbryn. Det blødte fra andre steder på hans krop også. Hvilke skader han havde, vidste han ikke, og hvorfor få det tjekket, når det ikke gjorde ondt?
Han havde lagt retningen mod Jones' trailer, ude foran kunne han se de andre DM'ere havde samlet sig. Han var snart i mål. Han var snart medlem. Han havde haft undværet sin tryllestav i en uge, haft hånden nede hos den magiske, giftige skorpion, som selvfølgelig havde stukket ham, fordi han havde været så dum - eller overmodig - og prikke til den for at provokere den. Han havde været i gennem tæske runden, for blot en time siden. Nu manglede han bare, at drikke sandheds eliksiren og svare på Jones' spørgsmål. Den del frygtede han ikke. Han var DM helt ind i knoglerne. Jones var hans leder og han gjorde, hvad Jones sagde, uden at spørger hvorfor. Hans CIPA havde også været til gavn flere gange i DM sager. "Hey Boss," hilste han, som han nåede hen til Jones og smilede stort. Han var så klar.

[Jones Axel Turner]

Jones var stadig en stolt mand. Hver gang en af de unge valgte DM til og valgte en indvielse – så var det en glædens dag. Nu var det hans søns bedsteven. Begge en fremtid for DM. Han vidste det ikke udenpå eller sagde det højt – men den dag, han havde været allermest stolt af Jaxx, var den dag han havde fået sin jakke på. Jones kom ud af sin trailer som samlingen skulle til at begynde. Han kunne se at Cobra var stærkt medtaget af den bank, han havde fået – men hvem havde ikke været det? Han vidste dog også, at Cobra ikke kunne mærke en skid. Det var derfor han yndede at bruge ham til en hver situation der krævede muskler og høj smertetærskel. ”Hey Cobra,” hilste han med et smil og rakte eliksiren mod ham. ”Er du klar?”

[Cobra Russell]

Cobra og Jaxx havde været venner, nærmest siden de var blevet født. Han kunne ikke forestille sig, et liv uden sin bedste ven ved sin side. Han ville til hver en tid sætte DM højere end noget andet. Han havde fundet sin plads i livet, og det var lige her, sammen med alle de andre DM'er. Måske han ville arbejde på værkstedet, når han blev færdig på Hogwarts, men ellers ville han faktisk også bare have det helt fint med, at lege hitman for Jones.
"Jeg er så klar," svarede han med stolthed i stemmen, som han tog imod eliksiren. Han drak indholdet i én mundfuld, sank og åbnede munden med tungen ud, for at bevise han havde drukket det hele. Han måtte dog hoste lidt, da en grim eftersmag ramte ham, "fy for helvede.." mumlede han og skar en grimasse. Om det var normalt, vidste han ikke. Han vendte blikket tilbage på Jones og nikkede med et legende smil over sine læber.

[Jones Axel Turner]

Jones sendte Cobra et køligt smil, som han erklærede sig klar og tog imod eliksiren. Han så på han drak hele eliksiren og nikkede kort som Cobra viste at hele glassets indhold var indtaget. Et morende fnøs forlod ham ved Cobras bemærkning om smagen og hans grimasse. Reaktionen var ikke ny – og selvom det efterhånden var mange år siden han selv havde indtaget eliksiren, kunne han stadig huske den grimme smag. I hans tid som leder havde det været få, der ikke havde reageret på smagen. ”Al right, Cobra,” erklærede han og slog hænderne sammen og lod dem glide mod hinanden. ”Der er de to spørgsmål, jeg skal stille, yeah?” han gjorde gestus med hånden ved at vise to fingre. ”Men jeg stiller også nogle andre, som du har oplevet når du har været vidne til andres sidste ritual,” påpegede han – det skulle i hvert fald ikke komme bag på Cobra. Da han var blevet indviet havde hans far også stillet ham spørgsmål – mange, og nogle af dem havde været dybt ubehagelige at svare på den gang. Han havde også stillet Jaxx spørgsmål, hvor Jaxx heller ikke havde været glad for at skulle svare dem. ”Det første er selvfølgelig; hvorfor ønsker du optagelse i DM?” han holdt en kort pause – de to obligatoriske spørgsmål kunne ligeså godt komme med det samme. ”Og hvad er din holdning omkring magisk blod?” han holdt nu helt, så Cobra havde en mulighed for at svare.

[Cobra Russell]

Cobra var ikke nervøs for denne del. Han vidste hvor hans hjerte lå, og det var uden tvivl i DM. Det var hans familie. Hans verden. Hans et og alt. Hans søskende og forældre, var allerede medlemmer. Han havde ventet på den her dag i flere år og nu var den her endelig. Han smil voksede som Jones gned hænderne, mens han nikkede, "Yeah," svarede han med sin sædvandlige kække attitude, og lod hænderne forsvinde om på ryggen, hvor han holdt om sit ene håndled med den modsatte hånd. Hans blik gled mod de mange medlemmer, som stod omkring dem. Han frygtede måske lidt, at Jones ville stille et spørgsmål, som Cobra ikke ville kunne svare på, uden at stikke en af de andre, men ud over dette, så var han ganske rolig. Hans blik gled tilbage på Jones, som han nu ikke kunne lyve. "Hit me, sir," svarede han og blinkede kækt. Han havde været med, da Jaxx var blevet indviet og der havde været nogle ret svære spørgsmål, men Cobra havde nok et naivt håb på, at han ikke ville blive spurgt ret meget. Han rettede ryggen, som det første spørgsmål lød og derefter det andet. "Dirty Mudblood er min familie, mit blod og min skæbne. DM er det eneste sted, jeg hører hjemme," lød det ærligt fra ham, mens han grimmede sig lidt over sig selv. Det var nok det dybeste, han nogensinde havde sagt og nu havde stort set alle i DM hørt ham snakke sådan. "Muggler og mugglerfødt, skal have samme rettigheder, som halvblod og fuldblod," svarede han, det spørgsmål havde han intet problem med, at svare på. Det ville han kunne svare på uden sandhedseliksir.

[Jones Axel Turner]

Jones var nu heller ikke i tvivl hvad angik Cobra. På nogle punkter – og det ville han aldrig sige højt, ville han ønske at Cobra var hans søn – i stedet for han havde en datter, der ikke ville have noget med DM at gøre. Han ville være en stolt far fra inderst til yderst. Det var rent faktisk en stor skam for ham, at Cristal ikke ønskede at være med. Han smilede kort ved Cobras kække attitude. Man kunne måske godt kalde det Jones gjorde for udnyttelse – at stille flere spørgsmål end han egentlig skulle. Ja, nogen af dem var svære og andre nemme. Det afhang af situationen. Den mistillid han havde haft til Jaxx var aftaget en del, som han havde stillet sin søn spørgsmål. Han nikkede som Cobra var klar – han virkede spændt på det. De mørke øjne hvilede roligt på Cobra, som han ærligt svarede på de to spørgsmål – og han måtte give Cobra ret. Han havde aldrig hørt noget så dybt fra hans side af. Han lagde en hånd på Cobras højre skulder og klemte den kammeratligt. ”Gode svar, boy,” et kort sekund var hans blik næsten varmt – som nævnt tidligere, så var han ufatteligt stolt hver gang en ny kom til. ”Cobra. Har du tænkt dig at være loyal overfor Jaxx, når han overtager? At ha’ hans ryg, være hans højre hånd?” hans blik ændrede denne gang karakter – det var mere alvorligt og han var spændt på svaret. Det var vigtigt for ham. ”Og er du klar til at leve, kæmpe og dø for DM og alle dets medlemmer?” afsluttede han så.

[Cobra Russell]

Cobra anede ikke, hvordan Jones havde det med ham, men Jones var på mange punkter også en form for faderfigur, for Cobra. På en meget bizar måde. Cobras far sad i Azkaban, og i den tid havde det været Jones Cobra var gået til, hvis der havde været noget, men det var jo også en del af dét at være i DM. De tog sig af hinanden, hvis deres forældre var ude af stand til det, hvilket man måtte sig Cobras far var.
Cobra mærkede Jones hånd mod sin skulder og så op på lederen med sine mørkebrune, næsten sorte øjne. Smilet på hans læber voksede og bar tydeligt præg af, at han var stolt af sig selv. Han fik anerkendelse af Jones og tilmed et kort varmt glimt fra hans øjne. Det var større end stort for ham. Han rettede derfor ryggen, som han vippede lidt på tæerne. Det næste spørgsmål fik dog Cobra til at stivne og stoppe den lille vippen på tæerne han havde haft gang i. Én ting var at Cobra selv vidste, hvordan han havde det Jaxx og deres lille bromance, de havde kørende, en anden ting var, at være tvunget til at svare ærligt. Han kunne ikke engang bare give et halvt svar. "Min loyalitet ligger hos Lederen. Jaxx er min bedste ven og jeg det vil være mig en ære, at blive hans højre hånd, når han bliver leder. Jeg vil til hver en tid, ofre mit eget liv til fordel for Jaxx," nøj for han grimmede sig lige nu. Han havde et eller andet naivt håb om, at Jaxx ikke stod og lyttede med lige nu. Det lød jo nærmere som en kærlighedserklæring, end et loyalitetsløfte. "Jeg lever og kæmper for DM. Jeg vil dø for DM, i DMs navn og for alle medlemmer," svarede han forsat ærligt, mens det føltes som om han havde en sten i maven. Han havde virkelig ikke lyst til at svare på flere spørgsmål nu. Han ville bare have det til at stoppe nu.

[Jones Axel Turner]

Jones lyttede som den største kærlighedserklæring forlod Cobras læber. Han kunne ikke lade være med at more sig en smule over det – mest fordi han kunne forestille sig, hvordan Cobra måtte grimmes over sig selv. Jones kunne se Jaxx hvorfra han selv stod, og han kunne også se hans reaktion på det. Han svarede ikke på Cobras ord, men afventede han svarede på sidste spørgsmål, inden han nikkede mod Jaxx, som kom gående med Cobras jakke i hænderne. ”Cobra,” indlod han og lod sin hånd glide ud over de yderligere medlemmer. ”I dag byder vi en ny bror, et familiemedlem, velkommen hos os.” han tog imod jakken som Jaxx kom op med den. ”Bær den med stolthed, mod og oprejst pande, Cobra” han stod klar til at hjælpe den på Cobra, mens de øvrige medlemmer klappede, fløjtede og lavede alle former for larm som de kunne.

[Cobra Russell]

Cobra var ikke bange for at dø, hvis det var i DMs navn, eller for at redde et andet medlem. Hans liv var ikke mere værd, end de andres og han tog gerne et par skud eller nogle tæsk, for et andet medlem. Han kunne alligevel ikke mærke smerten, hvilket også var en af de eneste grundene til, at han stadig stod oprejst på nuværende tidspunkt. Han kunne ikke mærke de brækkede ribben eller de andre skader han havde fået, under slagene fra DM'ene.
Han grimmede sig dog over sine ord, noget så grusomt, men alt dette forsvandt som dug fra solen, da Jaxx kom gående med Cobras helt egen læderjakke, med DMs logo på ryggen. Hans smil voksede mere og mere. Han stak armene i jakkens ærmer og lod Jones hjælpe ham i jakken. Stolt rettede han den og vendte sig mod de larmende medlemmer, som han stak armene i vejret i et udbrud af noget der mindede om et sejres brøl. "DM for livet!" råbte han og vendte sig stolt mod Jones igen, selvom han stadig var utrolig ked af, at hans egen far ikke havde kunne deltage i dette store øjeblik. Cobra peakede virkelig lige nu. Han ville aldrig opleve noget større. Måske den dag hans egne fremtidige børn, skulle indvies af Jaxx.

//OUT