Fremtiden bliver ikke som den skulle have været (åben)

[Yulansquin Faa]

Åben tråd
Snevejr
Tirsdag kl 19
Outfit

---

Hvad der føltes som så lang tid siden hun skulle have været gift havde Yules endelig bevæget sig udenfor. Hun havde barierer sig inde døre for aldrig at se omverden igen. Hun havde håbet lidt på at det ville være anderledes nu og at hun havde været gift med Matthew, men det var ikke tilfældet. Brylluppet var aldrig blevet til noget, om end at alt havde været klaret og klar til brylluppet. Det havde været Yules første kæreste sorg, for hun var faktisk blevet ret glad for Matthew og hun havde måske kunne se en lys fremtid for dem. Men sådan var det ikke blevet. 
For at glemme alt om hendes lejlighed havde hun formået at tage så langt væk fra den som overhovedet muligt. Hendes quidditch kampe var gået væsentlig dårligere end normalt og måske var det bare fordi hun ikke kunne komme over tabet af en fyr som Matthew. Hun følte lidt at det var hende skyld at han ikke havde ville gifte sig med hende, men hun kunne ikke fortælle hvorfor det havde været sådan. Godric dalen lå allerede med sne ud over det hele, en sne der præget landskabet og fyldte vejene med sne. Hun vidste ikke hvorfor hun var her, men hun ville bare væk fra det hele, og måske en tur til ud,andet ville gøre godt for hende, men det var aldrig blevet til andet end ved en tanke. Huen sad ned over ørerne på hende da det var koldt, og halstørklædet lå inde under jakken godt dækket omkring halsen.  Hænderne havde hun placeret i lommerne og hendes blik var rettet ned imod jorden, hun regnede jo med at hun var alene på de ellers so mørke og tomme gader.

[Deleted]

OUTFIT

---

Iara havde lige været henne og besøge sine forældre her i Godric Dalen. Det var ikke så tit, at hun var her, for hun havde jo et arbejde i Frankrig at passe, som overhoved for Papillonlisse og Professor i Magisk Kunst. Men hun havde savnet dem, og havde besluttet sig for at besøge dem i dag. Hun overvejede også, om hun skulle besøge sin kusine Amara Belmont nu hvor hun alligevel var i landet. Det var lidt blevet planen lige nu.

Hun rystede på hovedet af sig selv, og stak hænderne dybere i lommerne på den elegante frakke hun bar. Den var hvid og sort ternet med knapper omkring hendes håndled. Hun bar desuden en sort rullekrave trøje under, et par grå højtaljede jeans og et par hvide gummisko. Det var det eneste hun kunne gå i efter ulykken, desværre. Hun savnede virkelig høje hæle, støvler og alt det, men det gjorde for ondt at gå i den slags sko nu. Selv i gummiskoene haltede hun let. Det kunne hun ikke komme udenom.

Som hun haltede af sted skuttede hun sig i frakken, og ønskede lidt, at hun havde haft taget et halstørklæde med sig. Heldigvis bar hun et par sorte læderhandsker, som hjalp hendes hænder lidt med at slippe for at blive forfrosne. Der var intet smil på hendes ansigt, bare et tænksomt, seriøst udtryk, som skræmte de fleste væk. Ikke at det betød noget for hende, hun var ret ligeglad. Hun ville bare gerne videre. Og så alligevel ikke...

[Yulansquin Faa]

Hovedet var stadig bøjet ned imod jorden og hun rettede det ikke engang op. Der var ingen grund til det som hun alligevel gik her på en mennesketom gade. Alle var sikkert alligevel hjemme og gøre klar til den forstående jul der ville komme. Selv skulle hun bare være sammen med familien, men mest af alt ville hun bare gerne blive hjemme for sig selv, drikke sig en kæp i øret og så bare være alene i sit eget dårlige selvskab. Også selvom hun ALDRIG drak sig fuld, så skulle en gang vel egentlig også være den første.

Hælene fra hendes sko gav et svag lyd igennem den tomme gade og et kort snøft kom fra hende efter at have været ude i flere timer. Næsen ville løbe før eller senere, men det kunne være lige meget. Uden så meget som at kigge op bevægede hun sig direkte ind i en person og hun blev helt befippet og kiggede overrasket op for at stirre på personen. "Undskyld, jeg ville ikke.. Jeg så mig ikke for, undskyld. Skete der noget?" hun hev hænderne op af lommen og var tydeligt overrasket over at hun netop havde gået ind i en, det ville hun normalt aldrig gøre.

[Deleted]

Iara gik roligt af sted, men så ikke rigtig op. Hun var vant til området, og vidste hvor alting var, derfor mente hun ikke, at der var nogen grund til at se sig for. Umiddelbart. Hun gik desuden også, og læste et brev fra sine bedsteforældre, mens hun bevægede sig fremad. Derfor så hun ikke pigen foran sig, før hun praktisk talt var gået ind i hende. Faktisk endte det med, at hun faldt på halen, og nu sad i sneen og blev gennemblødt af den på bagdelen.

"Zut!" bandede hun på fransk, og så med store, forbavsede øjne på den asiatisk udseende kvinde, som man dårligt kunne kalde en pige. De var nok nogenlunde samme alder. Eller deromkring.

Hurtigt kom hun på benene, og så vredt på kvinden
. Og så begyndte hun at tale og skælde ud på kvinden på meget hurtigt fransk. Faktisk så hurtigt, at selv en fransktalende person ville have svært ved at forstå hvad hun sagde. Hun skældte og smældte, før det gik op for hende, at kvinden næppe talte fransk. Der gik det også op for hende, at hun var i England og ikke Frankrig.

[Yulansquin Faa]

Der var helt klart sket noget det var hun sikker på. For hun fik ikke engang reageret på at personen faldt på jorden direkte med måsen først. Det var virkelig ikke ret godt, først var hun lidt chokkeret over at personen var faldet, så hun stod helt opslugt og kiggede på hende og opfangede slet ikke at det var fransk der kom ud af personens mund. Ikke før til sidst da hun endelig var vågnet op og bukkede sig ned for at hjælpe hende op igen. "Det må du virkelig undskyld. Jeg beklager.. Øøøh.. Pardon?" det var så få ord hun kunne af fransk, men hun kunne da sige undskyld, det var hun da sikker på. Med mindre at hun ikke engang kunne finde ud af det. Men hun var ikke sikker på noget som helst. Hun var mest overrasket over at hun havde væltet en anden person, og så var hun ikke engang særlig stærk, om end at hun faktisk spillede quidditch til dagligt. "Her lad mig hjælpe dig op" hun anede ikke engang om hun forstod hende, men hun lod en hånd række ud til hende for at hjælpe hende på benene. For en gangs skyld var der et selvskab hun kunne fordybe sig lidt i, forlade sine dystre tanker, og så endte hun ud i at vælte en omkuld, det var virkelig flot!

[Deleted]

Iara så på hånden, som hun fik rakt frem imod sig, og tog den for så at trække sig selv på benene. Hun var stadigvæk noget forbavset over, at være faldet, og var sikkert ikke engang rigtig vred. Hun var bare blevet virkelig forskrækket, og hendes jakke var blevet våd. Det var det hun havde fået ud af dette første møde. Og så fortsatte hun med at skælde ud på fransk.

"Hvorfor kan du ikke kigge hvor du går? Og så går du bare ind i mig? Kig dig dog for?" var sådan cirka de tre sidste sætninger hun sagde, men hun sagde det på fransk, og denne kvinde foran hende fattede tydeligvis ikke et klap af hvad hun sagde. Og det op for Iara netop nu. Hun kneb øjnene sammen, og så meget indgående på kvinden, før hun rettede sig lidt mere rankt op, og gestikulerede mod kvinden.

"English, yes?" spurgte hun langsomt, og med tydelig accent, "French, no?"

Hun haltede let, som hun trådte et par skridt baglæns.

[Yulansquin Faa]

Lige hvor meget hun undskyldt snakkede kvinden stadig fransk. Et sprog hun slet ikke kunne snakke, og det var vældig irriterende at hun ikke kunne lige netop det sprog. Især på dette tidspunkt. Hun var jo ked af det var sket sådan som det var. Hun vidste ikke længere hvad hun skulle gøre, også selvom kvinden netop havde taget hendes hånd og var kommet på benene. Hun ville hellere end gerne give en ny jakke hvis det skulle være, men helt ærligt så skammede hun sig nok lidt mere over ikke at have set sig for. "Jeg er virkelig ked af det." kom det fra hende og bed sig i læben. Hun lagde armene hen over brystet og krammede sig selv, blot for at prøve og forsvinde lidt i mængden. Eller nok mere i sneen frem for noget andet efter som der var mennesketomt. "Engelsk tak" kom det fra hende og nikkede lidt til hende mens hun stadig holdte armene hen i en kramme position.

[Deleted]

Iara så indgående på den asiatiske kvinde, før hun nikkede langsomt. Okay, damen kunne da i det mindste tale engelsk, selvom hun tydeligvis ikke forstod et ord fransk. Det gjorde ikke så meget, at Iaras engelsk ikke var helt så stærkt som det havde været, men hun måtte jo bare prøve sig frem, og se om det ikke kunne komme til at fungere. At hun kunne formulere sig nogenlunde forståeligt.

"Engelsk. Godt," svarede hun langsomt, mens tandhjulene i hendes hjerne drejede rundt igen og igen, som hun forsøgte at stykke en sætning sammen.

Hun haltede let, som hun trådte frem imod Yulansquinn. Hun tog en dyb indånding, og kølede lidt ned. Nu havde hun fået det ud, som hun skulle, også selvom den anden kvinde ikke havde fattet en brik af, hvad hun havde sagt. Det betød ikke så meget, nu hvor hun var kommet ud med det. Hun tog endnu en dyb indånding, inden hun talte.

"Iara Belmont," sagde hun med et nik, og rakte en hånd frem mod hende. Hun havde taget den høflige tone på igen, for hun var først og fremmest et høfligt menneske, medmindre hun kom til at reagere på sine følelser. Hun drejede halvt, for at vise hende bagsiden af sin jakke.

"Mon..." Hun rettede sig selv, "...min jakke," kom det bestemt fra hende, som hun gestikulerede mod jakken.

[Yulansquin Faa]

Hun bed sig lidt i læben og kiggede på kvinden foran hende. Hvorfor skulle hun også lige være lidt uheldig. Her når hun gik i sine egne tanker havde hun aldrig nogen sinde overvejet st der kom andre gående. I det mindste tog kvinden sig af at det skulle være engelsk. Men se hvis det nu havde været japansk havde der ikke været nogen problemer, det kunne hun sagtens snakke. Sp hvad var det store problem egentlig lige nu? At hun havde ødelagt en kvinde som endda haltede! Det var tydeligt at se. Det var ikke engang noget hun lagde skjul på. “Jeg er så ked af det” kom det stille fra hende endnu en gang. Dog opfangede hun navnet på kvinden “yulansquin Faa. Men sig endelig Yules” kom det fra hende, for hvem ville overhovedet kunne sige hendes navn? Eller det kunne mange, men en fransk talende kvinde men engelsk accent nej hun tvivlede stærk. Hendes blik vandrede ned på kvindens jakke. “Åh nej, jeg.. det beklager jeg... nu skal jeg.” Kom det fra hende og trak sin stav frem. Hun skulle lige til at sige de ord der skulle til for at rede jakken. Men hun tog sig inder. Hun vidste ikke om kiåvinden var magiker så hun pakkede staven væk igen, blot for at stå og børste jakken af i stedet.