I'll Be Sitting Here With A Song I Wrote

[Luke Lynch]

"Jaja, men du er stadig jaloux" lød det overbevist fra den unge tatoveret mand, som han morende smilede til den blå ven, før blikket blev vendt mod kæresten, "Men i det mindste er jeg en lækker, stædig satan," ordene blev sagt med den kække attitude de begge to, burde kende alt for godt efterhånden. "Ha ha, meget morsomt," barnligt blev tungen rakt ud mod den blå ven, ved kommentaren omkring kameraet. Han nikkede til dem begge, som tegn til at han nok bare skulle finde på noget føde af en art. "Åh hold dog kæft kælling!" kaldte han retur, dog kærligt ment, som det sidste skæg blev fjernet, før han tilføjede, "Og du skal ikke give hende ret, Mayson!" kaldte han videre, da han kunne høre vennens latter. Pf.. 70'erne.. Han havde ellers sigtet efter 80'erne, men det ville han ikke indrømme nu, hvor de tydeligvis ikke værdsatte stakkels Zacharias, som nu var død, borte og væk. Han ville aldrig komme tilbage. Heller ikke på torsdag.
Han smilede til Celia, som han havde kysset hendes kind, før han kyssede Maysons kind. Han mærkede klasket mod sin bagdel, "Mmh gør det igen og kald mig en slem, slem dreng," lokkede han morende. Han sendte Celia et kækt blink, "Ses om lidt, smukke. Du hiver ham bare i halen, hvis han ikke opfører sig pænt," med de ord forlod han lejligheden.
Han satte i løb, som han kom ud på gaden ned mod nærmeste bager. Det var altid så forfriskende med en morgenløbetur.

[Celia Allison Conner]

Celia nød faktisk den jargon der var mellem de to kammarater. Hun lod et morende grin lyde fra sig for netop at anerkende det. Celia mærkede Lukes blik på sig, og lod et forelsket blik hvile på ham. Det var lang tid siden, hun havde haft det sådan med nogen. Hendes bitre erfaring var også oftest, at hun blev alvorlig skuffet, når hun endelig lod de mange barriere falde. Hun stolede dog på Luke. ”Vent, tror du det er en god ting?” spurgte hun drillende retur og lod et nyt grin forlade sig som drengene igen jokede med hinanden. Hun smilte triumferende som Mayson grinte og gav hende ret. Hun grinte på ny som Luke kalde retur til hende, ”Mayson synes det også, pornstache,” påpegede hun med en drillende undertone og grinte som han påpegede Mayson ikke skulle give hende ret. Hun betragtede Luke som overskægget langt om længe var begravet i håndvasken på badeværelset. ”Mmh, meget bedre” påpegede hun som han havde kysset hendes kind og måtte grine igen ved deres deres sproglige udveksling og det klap Luke havde fået i bagdelen. Hun bemærkede Lukes kække blink og sendte ham et varmt smil ved hans ord, ”mmh, og hvis du ikke opføre dig pænt, så ved du også hvad der sker,” hun blinkede retur til ham efter sine ord og sende ham et skyldigt smil. Hun satte vand over til kaffen og så mod Mayson ved hans ord. ”Hjemmeundervist? Er det fordi du er… eh…” hun stoppede sig selv som hun overvejede om hun overhovedet kunne sige det – var det okay? Hun prøvede dog alligevel. ”Uhm altså… fordi du er blå og med pels?” spurgte hun og fandt en kande og begyndte at komme de frysetørrede kaffebønner i.

[Mayson Carver]

Ligesom Celia forholdt Mayson sig tavs imens Luke og hende chattede med hinanden. Et smil var at finde på hans læber. Det var dejligt at se at Luke havde fundet en, som han var glad sammen med. Han nikkede bekræftende som Celia informerede om at han også syntes overskægget havde været skrækkeligt.
Endnu en latter skyllede over ham da hun tilmed kadte det et Pornstache. Åh hvor var det dog fitting.
Lukes kommentar fik Mayson til at fnyse, ”Ja dét ville du kunne lide, men du må vente til i aften, din kæreste er her.” Jokede han blot og vente opmærksomheden tilbage til den nye omgang scambleegg han gav sig i kast med at lave.
Han gav Luke et halvt vink som han forlod lejligheden. Heldigvis lå bageren ikke langt væk, Mayson var ved at være godt sulten.
Opmærksomheden var nu rettet imod Celia, han fornemmede godt at hun trådte lidt varsomt, det ville han nok også selv have gjort, havde situationen været vendt rundt. Dog var han ikke nærtagende. ”Ja præcis, min mor var bange for at jeg ikke ville passe ind, men da jeg blev ældre valgte jeg selv at jeg gerne ville begynde på skolen, også for at se noget lidt andet og møde nogle andre mennesker end kun min mor og søster.” Forklarede han med en mild grimasse. Han elskede sin mor og søster, men ingen kunne vel leve med så lidt relationer. Han kunne i hvert fald ikke.
En lille pause passerede før han talte igen, ”Jeg er glad for at du og Luke har fundet hinanden, jeg er sikker på at du vil være god for ham.” Sagde han med et venligt smil.

[Luke Lynch]

Én ting man aldrig ville kunne ændre ved Luke, var hans venskab med Mayson. Det kom af og til over ham, hvordan de havde hadet hinanden, da de havde mødt hinanden. Han kunne vel egentlig takke sin mor for, at have talt ham til fornuft, selvom han selvfølgelig aldrig ville gøre det. Det ville bare stige hende til hovedet.
Han løb hele vejen fra lejligheden til bageren. Han købte de ønsker han havde fået fra kæresten og bedstevennen, plus selvfølgelig noget til ham selv. Han satte retningen tilbage mod lejligheden og var også hjemme igen, efter et kvarters tid. Han låste sig ind i lejligheden, "Hey, så kan I godt få tøj på og stoppe med at knalde, bitches. Jeg er hjemme igen," sagde han jokende, mens skoene blev stillet pænt på deres plads - magen til ordensmenneske, skulle man nok lede længe efter. Humøret var højt, smilet var derfor stort som han lagde brødet og de øvrige søde sager på køkkenbordet.