I'll Be Sitting Here With A Song I Wrote

[Luke Lynch]

Til: Mayson Carver og Celia Allison Conner
Sted: Hjemme hos Luke og Mayson.
Tid: Morgen, november 2057.

---

Luke havde ikke været meget for tanken om nogensinde, at skulle have en kæreste igen, efter alt det der var sket dengang på Hogwarts med Skyler Brown York og hendes utroskab. Han var stadig en bitter mand, hvis man bragte det op. Ikke fordi han havde følelser for Skyler mere, overhovedet, men fordi INGEN skulle være ham utro. Generelt var utroskab noget fanden havde skabt i vrede. Hvis man ikke var lykkelig, hvorfor skred man så ikke bare? Han havde aldrig forstået det.
Han lå i sengen, med armen omkring Celia, som han langsomt slog øjnene op. "Mmh.. Sovet godt, smukke?" lød det søvndrukkent fra ham, som han placerede et kys på hendes kind, før han kørte en hånd ned foran sit ansigt, for at få øjne. Han gabte let og trak sin arm til sig, som før havde ligget omkring hende. "Nå, men jeg må hellere fjerne mit mustache, nu hvor du har sagt ja, til at være min kæreste," sagde han og blinkede til hende, før han rejste sig fra sengen. Han trak et par jogging bukser på og forlod så ellers værelset i baroverkrop, hvilket blottet de mange tatoveringer.
Han trasktede gennem lejligheden, han delte med Mayson. "'Morgen Blue.." lød morgenhilsen til Mayson, før han forsatte direkte ud på badeværelset i et nyt gab.

[Celia Allison Conner]

Celia havde også haft en eks, der havde været hende utro. For hende havde den del så ikke været det værste, men det faktum han ville tage hendes selvstændighed. I det øjeblik, havde hun gjort det forbi. Hun havde aldrig selv gået bag om ryggen på en partner, men vidste der kunne være utallige forklaringer på hvorfor. Det gjorde det dog ikke til en undskyldning.
Celia vågnede langsomt, som hun hørte Lukes stemme. Hendes hoved var begravet ind mod hans brystkasse, og det lange røde hår sad vildt. Hun rettede hovedet en smule op. ”Mmh, hvad med dig?” hviskede hun søvndrukkent og mærkede kysset på sin kind, hvilket fik hende til at smile bredt. Hun lod ham trække armen til sig og så på ham med et sagligt smil. ”Mmmh…. Det vil klæde dig, hot stuff,” hun nød hans blink til hende. Hun vinkede dovent til ham og lod øjnene fokusere på hans ryg og bagdel som han gik, inden øjnene gled i et par sekunder. Hun rejste sig så op og strakte hele kroppen ud. Hun fandt en af Luke’s t-shirt, der lige dækkede over bagdelen og bevægede sig ud i lejligheden. Først ænsede hun ikke Mayson.

[Mayson Carver]

Outfit

Mayson stod i køkkenet og var igang med at lave scrambleegg. Han anede ikke at Luke havde haft gæster med hjemme, men han havde også sovet da Luke kom hjem i går.
Han rettede de gule øjne mod sin roomie og svingede kort paletten han brugte til at vende æggene. ”Godmorgen Luke, godmorgen Zacharias,” Lige siden Luke havde anlagt sig en skovsnegl, havde han i protest navngivet den Zacharias. ”Skal I to have morgenmad?” Kaldte han efter kammeraten som han forsvandt ud på badeværelset. Med “i to” mente han selvfølgelig Luke og hans ansigtsbevoksning.
I det samme lød døren til Lukes værelse til at gå op igen. De gule øjne blev omgående drejet mod døren og han mærkede halen slå et par urolige slag. Han blev altid lidt nervøs når der kom gæster han ikke kendte. Det var blevet bedre med årene, men han vænnede sig nok aldrig hundrede procent til det.
Pigen der kom ud så godt ud. Naturligvis. Mayson kunne se nogle tatoveringer løbe ned af den ene arm og det rødlige hår var rodet som hun kom ud i Lukes tshirt.
Hvad var det med piger der snuppede fyres tøj? Det havde Feather også gjort. Han smilede svagt ved tanken, men blev hurtigt nærværende som hun kom tætte på køkkenet, dog uden at lade til at have bemærket ham. Han rømmede sig en smule. ”Godmorgen.” Hilste han i en venlig blid tone.

[Luke Lynch]

Luke nikkede roligt, "Mmh.." svarede han som han rettede på sig. Han kunne sagtens ligge og morgenputte, men det kedede ham også hurtigt. "Hvad gør man ikke for kærlighed," svarede han drillende, før han forsvandt ud af værelsesdøren. Han havde faktisk nydt, at have sit overskæg. Det var nærmest blevet en del af ham, en slags følgesvend. Selv Mayson lod til at have accepteret Zacharias som en del af flokken.
"Vi to er snart kun én, men Celia vil sikkert gerne spise med, bro," svarede han på vej mod badeværelset. Han stod lidt tid med barberskummet i den ene hånd og skraberen i den anden hånd. Det var næsten som at skulle slå en ven ihjel. Han havde fortalt Mayson om han plan, om at han ikke ville fjerne skæget før Celia ville sige ja til, at være hans kæreste.
Han tog mod til sig, skæget blev dækket i skum og lidt efter lidt blev det fjernet. Han havde ikke hørt Celia var stået op eller Maysons godmorgen til hende. Han stod i sin egen lille verden og sagde farvel til sit skæg.

[Celia Allison Conner]

Celia var heller ikke typen, der gad at morgenputte særlig længe. Hun var nærmest altid i gang. Hendes morgener startede helst gerne med træning, morgenmad, et bad og så ud til shoppen, hvor hun blev længe. Hun vidste ikke hvordan Luke egentlig havde det med sit overskæg, men hun synes ærlig talt ikke det klædte ham. ”Anlægger et moustache?” foreslog hun med et morende smil over læberne.

Selv havde hun ikke hørt samtalen som Luke havde haft med Mayson. ”Godmorgen,” svarede hun roligt, inden hun rynkede lidt på brynene. Godmorgen? Hvem sagde godmorgen? Det var først nu at hun kiggede i stemmens retning og øjnene blev store med det samme. Det var en af de øjeblikke, hvor hun var glad for hun ikke havde noget i munden for det var røget fluks ud. Munden blev formet til et ’o’, og overraskelsen i hendes blik var tydelig. Manden var blå. BLÅ. Hvad skete der? Luke havde godt nok sagt han havde en blå roomie, men hun havde troet det var en joke. I lang tid – og ja, det var længere end de to sekunder man i situationen godt kunne føle var lange – stirrede hun på ham uden at sige et eneste ord. ”Du” prøvede hun og gjorde gestus mod ham med et dovent, sammenkrybet peg. ”Du er blå,” fik hun endelig sagt. Hun kunne ikke ryste chokket af sig, og få sekunder efter kom den egentlige reaktion og forskrækkelse hvilket fik hende til at træde et skridt bagud. ”L-L—Luke! Din ven er blå!” hun vidste ikke om hun var bange for ham eller fascineret.

[Mayson Carver]

Han betragtede hendes reaktionsmønster. Det var trods alt ikke hans førte rodeo. Som frygten lod til at sætte ind og hun trådte baglæns, slog han omgående hænderne op foran sig, som holdt hun en tryllestav rettet imod sig. Halens slag var blevet mere anspændte i takt med han selv blev det.
”Undskyld, det var ikke min mening at skræmme dig,” skyndte han sig at sige, som var det hans skyld. ”Jeg gør dig ikke noget.” Han blev tilbage, lod hende trække sig for at skabe afstand imellem dem. Æggene begyndte at lugte lidt brændte og han slog hurtigt de gule øjne ned til panden. Alt i ham havde lyst til lige at rode rundt i dem med halen, fordi hænderne stadigvæk blev holdt frem for sig, men han ønskede ikke at freake hende mere ud.
Til sidst kunne han dog ikke holde til torturen af hans stakkels morgenmad længere, men valgte at bruge hånden, som han havde spatlen i til lige at rode rundt i det inden det blev helt sort.

[Luke Lynch]

"Ha ha ha.." lød et falsk grin fra Luke, som han strakte den midterste finger mod Celia, som han forlod værelset.
Alt hvad der skete ude i køkkenet, var Luke uvidende om. Han stod og tog mod til, at fjerne overskæget. Det var næsten blevet en del af ham, over de par uger han havde haft det. Han fik det dog fjernet. Men selvfølgelig kun lidt over halvdelen, da han hørte Celia kalde i noget der mindede om panik? Han sprang og halv løb ud i køkkenet for, at se hvad der skete. "Hvad sker der?" spurgte han hurtigt, med barberskum stadig i halvdelen af ansigtet. "Hvad? Blå? Ja? Det har jeg jo sagt til dig. Det er ikke min skyld, du ikke troede på mig," svarede han morende og smilede til Mayson. "Wow, dude, har du styr på de der æg eller?" spurgte han, da der pludeslig lugtede en smule brændt.

[Celia Allison Conner]

Celia fokuserede med store øjne på den hale der vippede frem og tilbage. ”D…Du har en hale,” konstaterede hun som om det var et faktum han ikke selv kendte til, mens øjnene efterhånden var blevet så store, at de kunne poppe ud af hovedet på hende hver andet øjeblik. Panikken spredte sig mere. Hun tænkte ikke en gang på sin tryllestav – og han virkede jo også fredelig? ”Sk..skræmme mig?” spurgte hun – hun mente ikke han havde nogen skyld i hendes forskrækkelse. Det var dog ikke hver dag man så en blå person MED EN HALE. ”Jeg gør hel..heller ikke dig noget?” lød det spørgende fra hende, som Luke kom hende til undsætning. Hun så på sin kæreste og så på Mayson. ”Jeg troede det var en joke… Du sagde ikke det med halen,” påpegede hun, inden hendes blik igen gled på Mayson som nu rodede rundt i sine æg. Hun var glad for han brugte hånden – for havde han brugt halen, så var hun sprunget op i Lukes arme og aldrig givet slip. Hun så hen på Luke med et blik der tydeligt fortalte, hun troede på ham nu. ”Undskyld….?” hun vidste ikke hvad han hed. Forskrækkelsen var stadig at spore i hendes stemme – men hun prøvede. Luke var jo ikke ængstelig ved situationen. ”Jeg hedder Celia,” præsenterede hun sig og rakte forsigtigt sin hånd mod ham.

[Mayson Carver]

Mayson anede virkelig ikke hvad han skulle sige. ”Øhm...jah...” han skævede let bag sig som om han ikke selv havde bemærket den før hun sagde det. Han forsøgte virkelig at holde den i ro, men det var super svært i situationen.
Brynene blev formet i en undrende rynken da hun påpegede at hun heller ikke ville gøre ham noget. Det var der aldrig nogen som havde sagt til ham før. ”Nej det...tænkte jeg heller ikke du ville?” Tydeligvis var de begge overraske over modpartens udtalelse, men Mayson var så vant til at folk var bange for at han var en eller anden dæmon fra helvede, der var kommet for at overtage verdensherredømmet, derfor var det nærmest blevet rutine for ham at sige at han ikke gjorde nogen ondt….men det kunne enhver selvfølgelig komme og sige.
Det var nu at Luke trådt ud i køkkenet, Mayson sendte ham først et undskyldende blik over han havde skræmt livet af hans...hvad end de nu var, men så faldt de gule øjne på det halvbarberet overskæg. ”Neeej! Zacharias! Du lod mig ikke engang sige farvel.” Udbrød han dramatisk, og ude af stand til ikke at kommenterer på det.
Før han fik reddet resterne af sin stakkels morgenmad. Hans opmærksomhed var rettet imod panden da Celia pludselig præsenterede sig selv. Igen blev blikket flyttet til hende, så til Luke -som han stadigvæk havde usigelig svært ved at tage seriøst, og så tilbage igen.
Meget tøvende rakte han den blå, pelsklædte, trefingrede hånd frem mod hende. Han håbede bare at hun ikke ville freake ud over det. Mest fordi Mayson hadede når folk var utrykke omkring ham. Ikke at det var deres skyld, han bebrejdede dem ikke. ”Aaah, så du er Celia.” Han havde godt hørt om hende via Luke. ”hyggeligt endelig at møde dig, jeg er Mayson.” Sagde han i en rolig afdæmpet tone, for ikke at gøre hende mere nervøs end hun allerede lod til at være.

[Luke Lynch]

Luke så lidt fra sin kæreste til sin bedste ven, før blikket forblev på vennen, "Du kan stadig nå at sige farvel til... Rias?" han pegede mod den del af overskæget der ikke var barberet væk endnu, før han rynkede lidt på næsen, da barberskummet kildede hans næse.
Han bevægede sig om bag ved Celia og lagde en hånd mod hendes lænd, "Det okay, smukke. Mayson bider ikke... særligt hårdt," han blinkede morende til hende og gav hendes bagdel et blidt klask, før han slap hende igen. "Hvaa, er der nok til alle, eller skal jeg løbe efter morgenbrød?" spurgte han og kiggede ned i gryden med æggene.
Han smilede lidt, som Mayson og Celia hilste på hinanden. Uden helt at vide, hvorfor, så betød det faktisk utroligt meget for ham, at hans kæreste og bedste ven kunne sammen. Han satte retningen tilbage mod badeværelset, for at få fjernet det sidste af Zacharias.

[Celia Allison Conner]

Hun så forsat overrasket på den blå hale, som Mayson bekræftede hende i den var der. Hun lod hovedet glide en smule på sned. ”Nej?” spurgte hun – stadig ikke helt sikker på hvordan hun skulle reagere. Hun var ikke direkte bange for ham – hun var blevet forskrækket. Synet havde hun aldrig nogensinde set før – men det var ikke fordi han havde lagt op til vold eller noget i den dur. Hun var vant til at håndtere mænd som var mere end dobbelt så store som hende, så i den sammenhæng var Mayson jo ingenting. Dog havde hun aldrig håndteret blå væsner før. Hun havde set smølferne da hun var barn, men de var jo ikke virkelige. De var alligevel så små, de aldrig ville udgøre en reel trussel mod hende.
Celia lod blikket skifte mellem dem, som de omtalte Lukes grimme overskæg med et navn. Det var nok – og det kunne hun sige uden at tænke på at have et filter – det grimmeste hun nogensinde havde set på Luke. Hun var glad for at denne Zacharias var forsvundet og nu var væk for evigt. Hun mærkede Luke bag sig og smilede kort ved hånden ved sin lænd. ”Ha ha, hvor er du sjov,” lød det sarkastisk fra hende, inden hun sendte ham et bredt smil over det blide klap på sin bagdel. ”Ellers kan jeg også løbe ned efter det?” tilbød hun, da hun kunne se der stadig var barberskum i Lukes ansigt.
Hun tog i mod hans blå trefingrede hånd og klemte den blidt – det var en meget surrealistisk oplevelse, det her. Hun prøvede på ikke at vise sin overraskelse, men den var nok rimelig tydelig ved det udvidede pupiller og mundvigerne der var gledet en smule fra hinanden. ”Har du hørt om mig?” spurgte hun og sendte ham et kort smil inden hun nåede at se efter Luke for at blive bekræftet. ”I lige måde, Mayson,” hun rømmede sig en smule. Hun skulle ryste chokket af sig. ”Skal du have hjælp til noget?” tilbød hun.

[Mayson Carver]

Mayson kunne ikke lade være med at grine lidt over vennes forslag. ”Seriøst, jeg er dog virkelig lettet over du fjerner det, det så forfærdeligt ud, og det kommer fra mig der er dækket af pels.” Sagde han med en drilagtig mine. ”And you would know….eller vent hvad?” Responderede han med et grin.
Mayson betragtede paret lidt. Det var egentlig rart at se Luke sammen med en pige på denne måde, han havde jo snakket en del om hende -hvilket nok var årets underdrivelse, han havde snakket meget om hende. Rigtig meget. Hans koncentration gled dog hurtigt tilbage på æggene som nok ikke stod helt til at redde. En tanke gled kortvarigt over på Rose Crystal "Feather" Brown, det de havde sammen var dog anderledes. Der kunne godt gå nogle måneder mellem de så hinanden, og når de gjorde, endte de altid med at have samleje. Han var ikke sikker på om det talte som et forhold eller ej.
”Måske vil det være en god ide med noget morgenbrød.” Indskød Mayson, og slog et par slag med halen, ”så kan jeg lave nogle nye æg imens.”
Han trykkede Celias hånd der virkede varm mod hans, et snedigt smil spredte sig på hans læber hvilket blottede de spidse hjørnetænder. ”Ja mon ikke. Hele tiden. Han snakker næsten mere om dig end han snakker om sin guitar, og tro mig, dét siger ikke så lidt.” Han sendte Luke et drilagtigt blik. Som hun tilbød at hjælpe smilede han blot, lettet over at hun ikke flygtede i vild panik. ”Altså hvis du har lyst, må du da gerne lave kaffen.”

[Luke Lynch]

"Ha ha. Du er bare jaloux, fordi du ikke selv kan gro en Zacharias," lød det morende fra den brunøjet mand, før han tilføjede, "Men så kan du takke Celia, i stedet for at skramme livet af hende, for endelig at have sagt ja, til at blive min kæreste," han vendte blikket mod Celia og blinkede til hende. Han havde kun fjernet overskæget, fordi Celia havde sagt ja til at blive hans kæreste, ellers var det blevet hvor det var. "Ja, jeg er faktisk utrolig sjov, tak for komplimentet," drillede han og smilede mod hende, med et kækt glimt i sine øjne, velvidende om at det ikke var ment sådan. Han viftede lidt med hånden, "Nej, det er fint. Jeg løber efter morgenbrød til os alle tre. Har I nogle ønsker eller skal jeg bare finde på noget?" spurgte han allerede halvt ude på badeværelset, for at fjerne det sidste skæg og den overskydende barberskum. "Jeg kan godt høre jer!" kaldte han ude fra badeværelset. Okay, han vidste godt, at han snakkede lidt meget om Celia, men hun var også kommet ind i hans liv og havde slået begge ben fuldstændig væk under ham. Han tog en tilfældig t-shirt på, da han i forvejen havde taget et par joggin bukser på, før de havde forladt værelset. "Bliv du bare her og hjælp Mayson, så henter jeg morgenbrød. Jeg er tilbage om lidt," han kyssede Celias kind, hvorefter han drillende plantede et kys på Maysons kind også. "See ya, Babes," blinkede han morende og forlod lejligheden.

[Celia Allison Conner]

Celia nikkede til Maysons kommentar. ”Han lignede en pornostjerne fra 70’erne,” påpegede hun med et grin. Nej, hun havde måske ikke lige et filter og sagde hvad der faldt hende ind. I det her tilfælde var det dog også den kolde sandhed. Hun pegede mod sig selv om Luke sagde hun kunne tage æren for at det endelig døde. Overskægget, altså. ”Du er en stædig satan, Luke,” drillede hun og blinkede op til ham. Celia så på ham med et ’virkelig’ blik ved hans ord om han var sjov. ”Mmmh, så… sjov,” hun trak med vilje sine ord. Hun nød det kække blik, han havde haft i øjnene. Hun nød ham helt generelt. ”Du vælger bare, handsome,” påpegede hun for at understrege hun ingen præferencer havde.
Celia mærkede Maysons hånd mod sin og trykkede hans som han trykkede hendes. Hun bemærkede det snedige smil, og lod sine læber bevæge sig i bred opadvendt bue ved hans ord. ”Det tror jeg på. Hvad siger han så? Du har jo alt insider viden,” hun blinkede til Mayson og grinte kort ved den kommentar Luke gav dem med på vejen. ”Få nu bare det overskæg tilbage til 70’erne, Luke,” kaldte hun med en morende tone, inden hun på ny blinkede kort til Mayson. ”Kaffen, sure” påpegede hun, og så op på Luke som han kom tilbage. ”Okay” hun smilede ved kysset på kinden ”Ses skat,” hun vinkede kort inden hun fandt kaffen og begyndte at lave det. ”I har kendt hinanden siden Hogwarts, kan jeg forstå?” spurgte hun og så på Mayson med et venligt smil.

[Mayson Carver]

Mayson hævede et bryn af sin kammerat. "Dude, jeg er dækket af pels, det er vidst dig som er bagud." Han og Luke havde nok en lidt speciel chagong, men Mayson elskede det. At tænkte sig efter hvor forkert de to var kommet ind på hinanden, at de stod her i dag. Mayson så jo nærmest Luke som en bror.
Den blå fyr mærkede en underlig tom følelse snige sig ind på hjertet af ham. Han var lykkelig for Luke og Celia, men det mindede ham også bare lidt om hvad han ikke selv havde. Måske han og Rose Crystal "Feather" Brown burde tage en snak om det på et tidspunkt.
"Awww nu bliver jeg jo helt rørt, skal jeg finde kameraet frem?" Drillede han muntert.
Celias kommentar, fik omgående Mayson til at bryde ud i latter. "Hvor har du ret!" Nu var det ikke ligefrem den type film Mayson så mest af, men som en helt velfungerende teenagefyr, havde han da set lidt her og der. I hvert fald efter han var nået til det punkt med Feather.
Han stod stadigvæk og grinede lidt for sig selv over kommentaren, imens de andre to fortsatte deres samtale, "ja du finder bare på noget." Medgav han og skulle til at vende koncentrationen mod de nye æg, som Luke kom en til ham og placerede et kys på hans kind. I ren refleks og med en usigelig hurtighed og elegance, klaskede Mayson Luke i bagdelen som han vendte rundt, "det er fint snuske, rod dig nu ikke ud i for mange problemer på turen." Kaldte han efter ham. De to havde altid en magtkamp kørende om hvem der fik det sidste ord.
Med Luke ude af døren, blev de ravgule øjne atter rettet imod Celia, "jah, 5. årgang. Jeg blev hjemmeskolet frem til da." Forklarede han roligt.