Lad os snakke ud

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian blev imponeret over måden Raphael pludselig trådte i karakter, desværre blev det kort før Raph vendte sig for at gå, hvilket bestemt ikke passede Baldrian. I steder for at gribe fat eller være voksen gjorde Baldrian det stik modsatte. Det var jo netop det her der var galt! Det han gjorde forkert igen og igen, men han så det ikke selv. Han fnøs blot og så efter Raph. “Fint, jamen så gå. Jeg har alligevel en anden aftale i aften!” Det gjorde ondt og derfor skulle det også gøre ondt på Raphael. At det møde han råbte op om kun netop var blevet planlagt, og at det var med en stor flaske vodka, det nævnte han intet om. Han var ligeglad Raphael kunne gøre som han ville! 
“Synes du ikke du overdriver bare en lille smule nu? Eller vil du bare gerne bæres på hænder og fødder?” Hans ord var på ingen måse rimelige, men han var noget så ligeglad! Han ville bare væk og gemme sig. Hvorfor havde han overhovedet lad det her gå så vidt. Han himlede med øjnene og så efter Raph. “Du kan lige våge på at sende en ugle i morgen. Medmindre der står at du er en idiot!”

-out?

[Raphael Kovinsky]

Hvad var der lige med den fyr? Han virkede så voksen. Og lige pludselig skulle han bestemme det ene og det andet?! Det irriterede ham grænseløst. Hvis Baldrian forventede at han stoppede op tog han fejl. I stedet bevægede han sig videre indtil det gik op for ham hvad baldrian egentlig havde sagt. Tankerne fløj rundt i hovedet på ham og han stoppede op for at vende sig om. Med hastige skridt bevægede han sig hen foran baldrian igen. “Ja det har du vel, det skulle jo ikke undre nogen at du allerede har fundet en ny at tilbringe tiden sammen med på din uddannelse!” Det var lige netop det baldrian ikke havde sagt, men det var det han havde fået ud af det. Baldrian kunne sagtens have andre planer med en anden end ham, og det ville sikkert alt sammen også være meget bedre alligevel. Men alligevel gjorde det ondt dybt inde i ham. Han ønskede ikke at de skulle stå og skændes, eller at de skulle hidse sig op over en ting der slet ikke var blevet nævnt. “Bæres? Hvem tror du lige du er hr Karl smart! Hvis du virkelig ikke vil mig mere så fint, så skal jeg nok klare mig. Men jeg agter ikke at bæres! Jeg troede vi var en smule på bølgelængde men der tog jeg helt fejl. Du har tydeligtvis fundet andre græsgange nu hvor du er blevet åh så voksen!” Han knyttede hænderne inde i lommerne og havde mest af alt lyst til at stikke baldrian en lige højre, men han gjorde det ikke. “Hvis nogen er en idiot så er det dig Baldrian! Jeg åbnede mig bare lidt mere og dette er takken. Hvor herre bevares!” Han mæskede gaven fra Baldrian i lommen som den lå og prikkede ham ind i hans knyttede næve. Han slappede lidt af i sin ene hånd for at tage fat rundt om slange emblemet i sin flade hånd og lukkede hånden omkring det.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian fnøs og trampede nogle skridt hen imod Raphael. "Hvad Fanden snakker du om? På min uddannelse?! Virkelig!" det var ord der virkelig havde såret Baldrian og selvom han var vred og opkogt kunne man godt se på ham at netop de ord slog hårdt. "Ved du hvad! bare glem det! GLEM DET HELE! Jeg er færdig." Han slog ud med armene som for virkelig at understrege at nok var nok nu. Det gjorde ondt dybt ind i ham og bare synes at Raphael gjorde ham vred og såret. Hvordan kunne han mene de ord? Var det sådan det altid skulle være? Det var nok nu. Simpelthen nok! "Du forstår det bare ikke vel?! Du forstår ingenting og du gider ikke lytte, fordi det er dig der er i centrum. Men fint! Jeg opgiver! Vi ses!!!" Med de ord drejede han om på hælen gik et par skridt og transfererede sig så væk derfra.

- Out

[Raphael Kovinsky]

Havde han lige ødelagt det hele? Var det hele overstået. Havde han netop ødelagt noget af det bedste der var hans liv? Han vidste det ikke, og selvom han var arrig kunne han mærke et stik i brystet som om noget gik i stykker. Han havde lyst til at råbe til Baldrian men han ville ikke få noget ud af det. Han ville blot blive ved med at gå. Ordene Baldrian havde sagt til sidste ødelagde ham blot mere. Var Baldrian færdig med dem? Med dette? Eller hvad var han færdig med? Han tog en hånd ud af lommen og lagde den op på brystet for at knuge jakken som om at han holdte sit eget hjerte. “Færdig... slut... hvad?” Det var blot en sagte mumlen som han så Baldrian gå længere væk for at forsvinde væk i den tomme luft. Det var virkelig slut, og han skammede sig allerede mere end noget andet. Han puttede hånden i lommen igen og bed sig i læben som han trådte ned i mod Hogsmead gader og op imod Hogwarts. Hans skridt virkede endnu mere tungere end normalt.

/out