Dinner for two?

[Theodore Maganiello]

Theodore betragtede hende, som vejede han op om hun ville kunne håndterer hele sandheden. Han sagde dog ingenting.
Hendes let næsvise kommentar til den følgende debat, fik ham blot til at smile næsten overbærende til hende, et smil der sagde at de begge vidste bedre. "Vi får se Pumpkin." Hun var virkelig som en lille hundehvalp der prøvede at virke faretruende.
Bedst som de skulle til at sætte sig til bords blev de afbrudt af bankeriet på døren, skønt Theodores tanker kort var løbet i retning af Rebecca, kunne han pludselig fornemme på Kimberly at hun sad med en anden viden. De brune øjne blev knebet let sammen som han prøvede af aflæse hende.
Døren blev åbnet og der gik et par sekunder, hvor det var som om at Theos hjerne ikke helt ville accepterer hvad han så. "Nej!" Udbrød han i underholdt chokering, "du tager pis på mig!" Inden nogen kunne nå at stoppe ham stod han ved siden af Kimberly og stirrede op og ned af Silas, derefter tilbage på blondingen, "du siger bare ikke at du ligger og udøver lagengymnastik med den klaphat?" Morskaben stod så tydeligt skrevet i hans ansigt, det var som at se et barn åbne den allerstørste gave juleaften.
Blikket vendte tilbage til Silas, hvis kommentar han bevidst total ignorerede. "Hr. Minister, synes De ikke at hun er en smule ung til Dem. Hvilken skandale det ikke kunne ende ud i hvis sådan en information endte i de forkerte hænder." Tænkte han højt som han tænksomt strøg sit velplejede fuldskæg, tydeligvis allerede ifærd med at brygge de første 10 måder at smadre Silas karrierer på. Theo havde aldrig brudt sig om den mand, man kunne muligvis argumenterer for at han generelt ikke var så god til autoriteter, hvilket han nok ikke engang ville forsøge at benægte. Selvfølgelig ville han kunne tage fejl, men han synes bestemt at kunne læse at der stod en del skrevet mellem linjerne her.

[Kimberly Sunshine]

Kimberly virkede ikke ligefrem overrasket over at se Silas på sin dør, hvilket nok gave it away for Theodore. Lige nu ville hun mere end nogensinde ønske at hun kunne flygte. I samme øjeblik hendes blik mødte Silas' spottede hun hans dårlige humør, selvom han uanmeldte besøg havde afsløret ham lidt. Hun lukkede døren en smule i, i et forsøg på at skjule Theodore og talte til ham med lav stemme. "Det passer ikke så godt i aften jeg arbejder..." hendes sidste ord druknede i Theodores høje stemme inde fra stuen, og hun indså hurtigt at hun var afsløret, så i stedet for at prøve at skjule det åbenlyse, åbnede hun døren igen og sørgede for ikke at se på Silas.
I stedet kastede hun et irriteret blik mod Theodore, der bad ham tavst om at klappe i. "Det vedkommer ærlig talt ikke dig." bemærkede hun strengt. Spændingen var allerede begyndt at opbygge sig mellem de to mænd, og hun havde ikke overskud til at stå her og se dem spille op. Hun tog en dyb indånding. "Vi er alle voksne mennesker, intet kriminelt, så det nytter ikke noget at stå og true ham Th.. Mr. Maganiello." korrigerede hun sig selv, og valgte helt bevidst at gå tilbage til det professionelle. Der var ingen grund for hende til at grave sin egen grav. Hun lænede sig lidt op af dørkarmen og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. De skulle virkelig tage at stoppe med at dukke uanmeldt op! "Hør, jeg er faktisk ved at drukne i sager, og jeg ved ikke helt om I bare regner med at jeg står til jeres rådighed når I behøver det, men de her uanmeldte besøg passer mig ret skidt, så en anden dag." hun så på dem begge to med et meget sigende blik, der bad dem begge om at gå af h til.

[Silas Parker]

Han havde ikke forventet at hun havde gæster, og da slet ikke mandebesøg. Han mærkede hvordan raseriet begyndte at boble endnu mere i ham da det gik op for ham præcis hvem hun forsøgte at skjule for ham. "Du skal ikke lyve overfor mig Kimberly." Sagde han i en bestemt, men lavmeldt tone der kun var ment for hende at høre, blikket var heller ikke til at tage fejl af -heller ikke selvom hun ikke kiggede på ham.
Silas skulle virkelig lægge bånd på sig selv, for ikke at klappe Theodore en på siden af hovedet ved hans kommentar. Han ignorerede fuldkommen Kimberlys kommentar, han havde absolut ikke brug for hendes beskyttelse. "Pas på Theodore. Den eneste grund til du ikke rådner op i en celle i Azkaban, er fordi jeg mener du er til nytte herude," han tog et skridt tættere på manden overfor, "dét sekund du ikke længere er det, ryger du lige luks tilbage i hullet hvor den eneste kærlige omsorg du vil modtage er et kys fra en dementor." Hans stemme var dyb og truende. "Ti stille Kimberly." Cuttede han hende af. Han vidste godt at han ville fortryde at være hård ved hende. Det var ikke hendes skyld, men hun blev nødt til at kende sin plads.

[Theodore Maganiello]

Theodore bemærkede hodt den underlige stemning der var imellem Silas og Kimberly. "Intet kriminelt? Tal for dig selv," jokede han blot og blinkede til hende, som delte de to en dyb hemmelighed Silas ikke skulle være en del af. Selvfølgelig var det primært for at provokerer Silas yderligere. Han bed også godt mærke i den professionelle distancering hun pludselig gjorde brug af.
Han blinkede et par gange og modsat Silas der lod til at ignorerer hende vendte han sig lidt imod hende, "sig mig, smider du mig ud? Jeg har lige lavet aftensmad." Klagede han, men som altid lignede han en der havde sin helt egen fest over situationen.
Som Silas begyndte at puste sig op rankede Theodore blot ryggen, "det kræver at du fanger mig først, og så vidt jeg husker gjorde du ikke et særlig imponerende job sidst, gjorde du?" Hans smil var fyldt med afsky, men det var intet imod det komplet kolde og glædesforladte blik han sendte Silas da han bed af Kimberly, "sådan taler man ikke til en dame, men du er måske lige så dårlig til at respekterer kvinder, som du er til at indfange forbrydere." Hvis man havde været i tvivl om at Theodore var mand for at slå ihjel, afslørede hans blik lige nu, at han bestemt var istand til det.

[Kimberly Sunshine]

Hun lagde begge hænder om dørkarmen og så ned, nærmest som forsøgte hun at gemme sig lidt, da Silas anklagede hende for at lyve. På sit vis havde han ro ret. Hun sank en klump. Hans var vred, hun vidste hvordan han vrede føltes og selvom det fyldte hende med angst, fyldte det hende også lidt med en underlig spænding. I stedet for at se på Silas, sendte hun Theodore et advarende blik. "Lad nu bare være." bad hun og hentydede til hans lille stikpille, der kun var ment som provokation. Der var intet sket mellem dem!
Hun studerede det magtspil der foregik mellem de to mænd, der langsomt nærmede sig hinanden. Hun var ikke modig nok til at gå i mellem dem for alvor. "Jeg har mistet appetitten." snerrede hun af ham. Måden Silas cuttede hende af, gjorde hende flov. Én ting var at han talte sådan til hende indenfor hjemmets fire vægge, men hun var flov over at Theodore skulle se hende på den måde. Underdanig og svag. Det gjorde det ikke bedre at han tog hende i forsvar, men hun vidste at hun var nødt til at gøre noget, hvis det her ikke skulle ende unødvendigt dramatisk, så hun slap dørkarmen og rettede sig op. Hun talte nærmest mens hun halvt om halvt holdt vejret. "Du får ikke lov til at tale til mig sådan. Ikke her." hun pegede advarende på Silas. På en måde føltes det godt at sige fra, hvilket hun nok ikke havde gjort, hvis ikke det var fordi Theodore var en klient og hun ihærdigt prøvede at få ham til se hende som en professionel. "Og du.." startede hun og vendte fingeren mod Theodore. ".. hvis du vil provokerer bare for egen morskab, så er det uden for min dør. Hvad end det er for en dillermålingskamp I har kørende her, så bliver det uden mig.." hun slog frustreret ud med armene, og blev selv lidt overrasket over hvor opkørt hun var blevet mens hun talte. Hendes kinder var ildrøde, da hun vendte sig rundt og bukkede sig ned for at samle Theodores jakke og sko op, for at smide dem ud på den anden side af døren, før hun gav ham et lille puf. "Løs det selv. Farvel." hun skyndte sig at smække døren og låste den i hovedet på de to mænd. Med adrenalin pumpende i kroppen, lænede hun sig træt op af døren og kunne stadig høre dem på den anden side. Havde hun lille sagt dillermålingskamp? Hun kom til at klukle lidt i magtesløshed, med munden skjult bag sin hånd, så hun kunne kvæle lyden, velvidende om at hun ikke engang kunne gætte sig til konsekvenserne for det her.

//Out