Zerachiel de Noir
•
Magiker
Posts: 34
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 13.03.2021
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Ombrelune
Arbejdsplads: Kandisbaronen
Stilling: Ejer
|
Post by Zerachiel de Noir on Feb 15, 2021 19:18:12 GMT
”Danseskade?” Igen var Zera på nippet til at spørge mere ind til det, han fik at vide. En danseskade? Så måtte hun vel være danser? Eller hvad? På den anden side kunne den slags også sagtens ske en almindelig aften i byen, så i virkeligheden fortalte det ham ikke meget. Desværre. Han holdt sig dog i skindet fra at stille uddybende spørgsmål, men var ikke for fej til tørt at bemærke: ”Du burde få nogen til at kigge på den.” Magi kunne sikkert udrette mirakler med sådan en fod, men det kunne han ikke så godt fortælle hende. Det var nærliggende at tage hende et smut forbi Mungos, men nok ikke den bedste idé til tider. Al den ballade, han ville få. Nej, i stedet bukkede Zera sig ned og - muligvis inden, hun indså, hvad han havde i tankerne - trak hendes arm rundt om hans nakke, så han kunne rejse sig med hende i armene. ”Fair enough. Men indtil da må vi hellere skåne den, synes du ikke?” Han lavede et lille ’hop’ på stedet, så hun ville falde ordentligt til rette i hans favn, og han fik sikkert fat med den ene arm under hendes knæhaser og den anden under hendes arme. Derpå begav han sig afsted i et rask tempo imod hovedvejen, indtil videre ikke den mindste smule besværet af den fysiske aktivitet, det ellers var at bære på en dame, og uden videre tanke for, at det nok ikke havde været den metode, hun havde forestillet sig, da hun bad ham om at tage hende op til hovedvejen.
|
|
Priscilla Rigel Cooper
•
Magiker
Posts: 167
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2028
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Hogwarts
Stilling: Bibliotekar
C-box navn: Chrille
|
Post by Priscilla Rigel Cooper on Feb 18, 2021 7:13:24 GMT
Okay det var svært at forklare sig uden at fortælle for meget, men sådan igen hvad kunne han bruge den oplysning til? Derfor så hun ingen grund til ikke at svare. ”Ja. Jeg har været danser i Paris. Men måtte stoppe grundet min skade.” Den del ville vel være okay for hende at sige. Han ville ikke kunne regne det fjerneste ud om hvem hun var ud fra det. Hun nævnte heller ikke noget om skadens alvor, så kunne han måske undre sig over hvordan hun overhovedet kunne stå på foden i dag. Og netop med den tanke i hovedet, mærkede hun hvordan han tog om hende og løftede hende op. ”vent! Nej…” hun vidste ikke lige helt hvordan hun skulle reagere på nu at være i hans favn. Forsigtigt skævede hun til ham og smilede så. ”Du er ikke rigtig klog. Men bare vi finder en taxa, så skal jeg nok klare den.” kom det fra hende før hun lænede sig ind imod hans skuldre og bare lige nød ham lidt. Det var så dumt dette her, men hun kunne ikke lade være. Snart kom de til vejen, hvor hun kunne komme med en taxa. Kort sukkede hun men vidste også at det var vigtigt nu at de skiltes. ”Tak, jeg klarer den herfra selv” Det var ikke fordi hun ville af med ham, men hun kunne bare ikke tage ham med til Mungos.
|
|
Zerachiel de Noir
•
Magiker
Posts: 34
Likes: 3
Gender: Male
Fødselsdag: 13.03.2021
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Skole: Beauxbatons
Kollegium: Ombrelune
Arbejdsplads: Kandisbaronen
Stilling: Ejer
|
Post by Zerachiel de Noir on Feb 23, 2021 9:44:51 GMT
”Danser i Paris…” Zera blev overrasket over at høre sin gamle hjemby blive nævnt. Heldigvis var det et levn fra fortiden - en fortid, som han havde taget så meget afstand til nu, at det end ikke var til at høre på hans stemme, at fransk var hans modersmål. ”Måske ikke, men jeg er stolt af det.” brummede han sarkastisk til kommentaren om, at han ikke var rigtig klog, og lo en lavmælt latter, som hun puttede sig ind mod ham. Duften af hende kildede hans næsebor hele vejen, så han var sikker på, han aldrig ville glemme den igen. Med sin styrke, som kom sig af at være varulv, kunne han have båret hende hele vejen til månen, hvis det skulle være. Men det skulle det jo desværre ikke… ”Hvis du er sikker…” Han løsnede grebet under hendes knæhaser og lod hende langsomt glide ned, så hun kunne finde fodfæste igen. Det trak skævt i hans mundvig ved fornemmelsen af atter at have hende så tæt på, og et øjeblik blev han igen hensat til den aften i pariserhjulet, hvor de havde nydt hinandens nærhed. Han kunne ikke dy sig for at holde hende tæt lige lidt længere tid, end det strengt taget var nødvendigt for hende at få balancen, før han gav slip. ”Pas på dig selv, prinsesse.”
|
|
Priscilla Rigel Cooper
•
Magiker
Posts: 167
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2028
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Hogwarts
Stilling: Bibliotekar
C-box navn: Chrille
|
Post by Priscilla Rigel Cooper on Mar 1, 2021 4:31:51 GMT
Hun kunne ikke rigtig bære tanken om at skulle tage afsked med ham, af frygt for ikke at se ham igen. En stor del af hende var nok allerede faldet for ham, skønt hun ville nægte det, hvis nogen spurgte. Hun nød turen i hans arme skønt den var alt for kort og da han igen satte hende ned smilede hun næsten forelsket til ham og håbede så brændende på et kys. Tiden havde været skøn, men nu måtte hun med taxaen. ”Jeg håber vi ses igen Robin” hviskede hun og sendte han er fingerkys, før hun gik imod taxaen der kort tid efter kørte væk.
out
|
|