Just kill me.... or say the right thing

[Yuri Faa]

Tiltænkt: Susan Perez
tid/sted: kollegie værelset kl 16
vejr: solskin, men overskyet
Outfit

---

Efterårsferien var slut, skolen var startet igen, og alligevel var det ikke skolearbejde der kørte rundt i hovedet på Yuri. Hun havde mødt sin trolovet for første gang siden hun blev lovet væk for et år siden. Hun havde aldrig skænket @simon et blik på Hogwarts, og hun havde i virkeligheden undgået ham fuldt ud. Men det var virkelig ikke særlig fedt at møde ham. Hun hadet allerede tanken om at skulle giftes med ham, men alligevel kunne hun ikke komme uden om det. Hun havde håbet lidt på at det hele bare havde været en drøm, men det var det virkelig ikke. Det var i sandheden sket, og hun kunne ikke glemme det. Skolearbejdet havde hun lagt på hylden, specielt fordi hun ikke engang vidste hvad hun skulle være. Hun vidste at hendes far Jukumo Faa aldrig ville acceptere at hun blev sanger, men det var virkelig det hun ønskede sig at blive, og så var der bandet... hvis der overhovedet var et band, Ever hørte hun ikke noget fra. Timorthy Lavoie brugte sikkert alt sin tid med Stella Todd og så havde hun ikke engang set ham. Luna Clary Daniels havde hun ikke skrevet til da hun virkelig var bange for at fortælle hvad det var Spencer Lynch havde gjort ved hende sidste år. De gule øjne hjemsøgte hende stadig, og hun havde svært ved at have øjenkontakt med folk.

Hun sad i sengen med et æble i hånden og læste i sin skolebog. Men det var ikke meget hun læste, hendes tanker flød sammen i et, og hun ville mest af alt glemme sig væk. Hun tog en bid af sit æble og lod blikket glide lidt rundt i lokalet, hun sad alene, hun vidste at der ville være halloween fest på et af salene i om aften, men hun havde ikke engang overvejet om hun ville med. Hvis hun skulle hvad så? Hun var heller ikke den store fest abe når det kom til stykket.

[Susan Perez]

PÅKLÆDNING: Her

---

Susan var iklædt en sort kjole fra forrige aften slash nat, og havde sovet et par gader herfra hos en fyr, som hun ikke huskede navnet på da hun vågnede. Hun havde en brun uldfrakke udover, og støvlerne havde en pinefuldt høj hæl. I sin lædertaske havde hun heldigvis haft et par solbriller liggende, og dem havde hun taget på, så snart hun kom ud i sollyset, og mærkede en prikkende hovedpine sprede sig i et forsøg på at dele hendes hoved over i to.

Så hun nåede endelig frem til bygningen med deres lejlighed - hende, Stella Todd og Yuris -, og sparkede døren op med sin bestøvlede fod efter at have trykket håndtaget ned med albuen. Hun havde nemlig sin taske i den ene hånd, og en espresso (ekstra stærk) i den anden, så hun var lidt løbet tør for hænder. Da døren gik op, og hamrede ind i væggen bag den med et brag råbte hun gennem lejligheden:

"Howdy tøser! Har vi det godt?!"

Nok var det en noget højere lyd - både døren og hendes egen stemme - end hendes hovedpineramte, tømmermænds hoved brød sig om, men hun kunne alligevel ikke lade vær. Hun var fest og farver, og sådan ville hun være til den dag hun døde! De tre tøser var mere eller mindre tilfældigt blevet slået sammen, og ifølge Susan så havde de det pissegodt sammen. Altid! Selvfølgelig var Susans sandhed dog ikke den eneste sandhed i lejligheden. Og det vidste hun måske også godt inderst inde...

Hun satte kaffen fra sig på chatollet som stod ved den modsatte væg, og så på en meget seriøst udseende Yuri. Stella var ingen steder at spore, men hun havde selvfølgelig også kæreste på - Timorthy Lavoie -, så det var sikkert hos ham hun var at finde. Så vinkede hun overglad af Yuri, inden hun fortrak i en smertefuld grimasse, som hovedpinen dundrede gennem hende. Set i bakspejlet var tømmermænd og enormt meget koffein måske ikke den bedste kombi?

[Yuri Faa]

Hun sad stadig i sin egen verden da døren sprang om og ramte noget bag den. Hun hoppede lidt i sengen og havde nær tabt sit æble ned på sengen. Hun kiggede lidt på Susan der lignede udskidt æblegrød men hun sagde intet til det. Egentlig var det jo Susan's eget problem at hun altid var sådan en party abe. Det var virkelig ikke noget hun var, og det der alkohol var virkelig ikke noget der trak i hende. Hun havde da drukket vin i ny og næ, men hun havde aldrig været fuld, og egentlig tvivlede hun også på at det nogen sinde ville ske. "Susan! Du behøver ikke at råbe sådan, der er kun mig!" kom det fra hende og svingede benene ud over kanten af sengen for endelig at tage et bid af det æble hun havde siddet med i hånden i en halv times tid. Hun tyggede af munden og lagde hovedet lidt på skrå. "Du kom aldrig hjem i nat, har du nu festet hele natten igen?!" egentlig kunne hun vel være lige glad med hvad Susan fortog sig, men nu boede de altså sammen, så måtte de vel også lærer hinanden lidt ordentligt at kende, og ikke bare en 'Hej' i ny og næ når de var i samme bolig.

[Susan Perez]

Susan tog en ordentlig tår af sin kaffe, og flashede Yuri et grin. Hendes tænder var en smule affarvede af kaffen, som hun lige havde drukket, men det skulle nok blive godt igen. For hun vidste, at hun så godt ud, og ville helt sikkert blive ved med det mange år frem. Faktisk var hun ret så sikker på - lige nu i hvert fald - at hun ville se godt ud, når hun var 80 også!

"Hvor fanden er Stella så, hvis hun ikke er her?" spurgte hun stadigvæk alt for højt til normale mennesker, som ikke var bagstive.

"Livet er en fest Yuri! Husk at deltage!" svarede hun med et grin, og lagde armen om skuldrene på pigen. Måske hun var lidt overkærlig lige nu, men det blev hun altid, når hun havde drukket. Også selvom hun i princippet 'kun' var bagstiv lige nu. Men det var også netop nu, at hun elskede sine roomies mere end normalt. De kendte ikke hinanden særlig godt endnu, men Susan var sikker på, at hun nok skulle kunne få nogle party-dyr ud af de to!

"Det vigtige spørgsmål er: Hvorfor var du ikke med til festen!" lo hun og slap Yuri igen, for at tage endnu en tår af kaffen.

[Yuri Faa]

Det nyttede bestemt ikke noget at sige til en som Susan at hun ikke skulle råbe. Hun gjorde det jo uanset hvad. Der var ingen tvivl om at Susan helt sikkert var en party girl, og det var Yuri langt fra. Hun forstod ikke helt det med alkohol når det kom til stykket. "Stella er vel sammen med Timmy" kom det fra hende og trak lidt på skuldrende. Hun havde virkelig ikke styr på pigerne hun sov sammen med. Jo Susan var altid til en eller anden fest. Man skulle tro at hvis nogen snakkede om fest 5km væk så hørte Susan det. Hun vidste bare hvor de fester var, og hun gik aldrig glip af en. Hvis bare hun var lige så udadvendt som Susan, så havde det nok været meget bedre for hende et eller andet sted.

"Ja ja det siger du jo hele tiden..." kom det fra hende og tog endelig en bid af æblet hun havde siddet med i hånden i et længere stykke tid. Hun tyggede lidt på det, og det var da et saftigt æble i det mindste. Det var faktisk det eneste man rigtig så hende spise, hvis man bare så hende nogen lunde ofte. "Hvorfor skulle jeg have været med, det er jo ikke andet end at være fuld og se hvem der bliver fuld først..." kommenterede hun og var faktisk lige glad med fester. Men hvis en fyr som Mason Perez var der kunne hun måske overtales, også selvom hun faktisk var trolovet.

[Susan Perez]

Susan var klart en party pige. Hun havde altid gang i noget, og var altid den første der hørte om det, hvis nogen holdt fest. Man skulle tro hun brugte forlængelige ører til at opsnappe den slags, men nej. Hun kendte bare alle de rigtige mennesker. Alle dem som festede og elskede det. Og var Susan med, så skulle det nok blive en vild fest! Jo vildere, jo bedre - hvis man altså spurgte hende. Derfor forstod hun meget dårligt folk som Yuri, som ikke tog enhver chance for at feste. Den slags kunne hun slet ikke begribe at man kunne. Hvorfor ikke tage chancen, når den var der?

"Nå ja, Stella har jo fyr på. Heldige asen!" lo hun muntert, og tog en tår mere af kaffen. Hun kunne mærke sig selv langsomt blive mere og mere ædru, for en dundrende hovedpine prikkede i hendes hjerneskal lige nu. Mere og mere insisterende. Derfor tog hun sig til hovedet kort. Okay, måske fuldskab og koffein ikke var den bedste kombi alligevel. Selvom hun meget nødigt ville indrømme, at hun havde fået en dårlig idé. Det fik hun ellers aldrig - hvis man altså spurgte Susan selv. For spurgte man andre, så ville man få et helt andet svar!

"Du skal altså ud og deltage Yuri! Det duer ikke, at du bare sidder her og skumler! Livet er derude, og venter bare på, at du opdager det! Lad vær med at være tilskuer til dit eget liv!" kom det meget ivrigt fra hende, som hun gik hen og satte sig på sengen sammen med Yuri.

"Har du så fundet en sød fyr?" Yep, Susan var alt for nysgerrig. "Siden du ikke vil ud og feste med mig?"

[Yuri Faa]

Susan og hende var to modsætninger på alle områder. Hvor hun tog skolen lidt mere alvorlig virkede det som om at Susans liv handlede om fest og farver og god musik. Det var ikke sådan Yuri var, for en gangs skyld havde hun lidt håbet på at Susan ville slappe af med alt det fest og lade vær med at presse hende, men sådan var det jo ikke, og hun vidste det godt. Susan havde hele tiden prøvet at få hende ud og feste, uden det rigtig var lykkes, og hvis hun så endelig dukkede op til en fest, så var hun der ikke mere end 5min, hvilket helt klart var en skuffelse for en som Susan. “Stella har haft fyr på længe nu, jeg ved ikke hvor heldig hun er...” mere sagde hun ikke, for egentlig havde hun vel også fyr på. Det var bare aldrig blevet nævnt, og forhåbentlig havde @jiro heller ikke sagt det til nogen. Men det var bare ikke noget hun ville ud med, hun skulle alligevel bare gemmes væk i et eller andet hus og så glemme alt om omverden og føde børn.

“Tilskuer? Du aner ikke hvor meget jeg blot skal kigge på resten af mit liv...” hvis det stod til Simon skulle hun ikke sige noget, og det var tydeligt at hun ikke kunne glemme den dag de havde mødtes for første gang. Hun var ødelagt, og hun var endnu mere bange for at vanære familien nu end hun havde været tidligere. “...Jeg kan vel lige så godt starte nu?” Det var egentlig bar henvendt til hende selv og en svag mumlen, men hun var sikker på at Susan ville kommentere det hvis hun hørte det. “Jeg har ikke fundet nogen fyr, og jeg kommer heller ikke til det.. jeg er... ehm... hvad kan man sige...” hun turde ikke fortælle at hun var trolovet, tænk hvis Susan sagde det videre til nogen der ikke skulle vide det? Så godt kendte hun ikke engang Susan!

[Susan Perez]

Susan rullede blot øjne af Yuri, og tog endnu en tår af sin kaffe. Hun sad nu ved siden af Yuri i pigens seng, og lugtede måske ikke ligefrem særlig godt. Nok mest af alkohol. Hun havde formået hverken at brække sig ud over sig selv, eller at andre brækkede sig ud over hende. Det var egentlig lidt af et held, for fornemmelsen af det var ikke fremmed for hende. Det var sgu prøvet før, og det var ikke rart! Nope! Det var ikke noget, som hun havde lyst til at gentage!

Men selvfølgelig var Stella da heldig! Hvis det stod til Susan, så havde hun også en fyr eller en tøs på. Problemet var bare, at de kærester hun havde haft tidligere bare alt for hurtigt blev jaloux, hvis hun snakkede eller flirtede med andre. Og det var da bare uretfærdigt! Man måtte vel godt flirte, så længe man ikke snavede dem i gulvet ikke? Hun havde da givet et kindkys til en fremmed fyr før, mens hun havde kæreste på, men det måtte man da også godt!

"Du skal sgu da ikke være tilskuer!" sagde hun med et smil, og bumpede skulderen ind i Yuris. Tydeligvis havde hun ingen forståelse for Yuris situation. Eller for at man ikke altid kunne gøre, som man gerne ville.

"Omg, du er forlovet?!" gispede og hvinede Susan ekstatisk, og klappede hænderne sammen. Og formåede så også at give sig selv hovedpine. Typisk.

[Yuri Faa]

Ikke være tilskuer?! Det var lige præcis det hun skulle være resten af livet. Hun skulle åbenbart bare føde nogle børn og så kun snakke når der blev sagt noget til hende. Det var sådan det skulle være under hendes ægteskab, og hun hadet det som pesten. Det var ikke sådan hun ville være, hvorfor skulle hun ellers tage sig en uddannelse? Hun sagde ingen ting og hun kiggede væk fra Susan. Det næste gjorde at hun fik store øjne og hun drejede hurtigt hovedet for at kigge på Susan. "SSSSSH! Der er ikke nogen der skal vide det. Lov mig du ikke siger det!" hun havde lyst til allerede nu at bruge obliviate på hende, men det kunne hun ikke. Det var hendes roommate og de skulle have nogle år sammen. Hvem vidste hvad hun ville glemme. Nej det gik ikke. Susan måtte bare love ikke at sige det til nogen.

[Susan Perez]

Susan måtte indrømme, at hun kom fra en helt anden 'verden' end Yuri, og på mange måder havde svært ved at sætte sig ind i, hvordan det var at være Yuri. Det var lidt som om, at Yuri var dag, og Susan var nat, så forskellige var de. Derfor var det også svært for Susan at forstå sin roommate, selvom hun gerne ville. Selvom hun forsøgte at forstå hende. Men hun kunne simpelthen ikke forstå, at ikke alle elskede at feste dag og nat.

"Iiiih!" hvinede hun begejstret, og klappede sine hænder sammen i glæde. Hun havde fandme gættet rigtig! Hun highfivede sig selv mentalt, og jublede højlydt. Men så bad Yuri hende om ikke at fortælle det til nogen. At være tavs omkring det. Og var der noget Susan var dårlig til, så var det at holde på hemmeligheder. Like... virkelig dårlig til det. Hemmeligheder havde det med at smutte ud af hendes mund uden hun ønskede det. Hun talte simpelthen bare næsten altid før hun tænkte!

"Hvem er det så?" Hun rykkede tættere på Yuri, som hun hviskede til hende. Hun elskede bare at være en del af en hemmelighed!

[Yuri Faa]

Hvis der var noget hun ønskede, så var det at Susan holdte tæt med lige netop denne ting. Det var en af de ting der kunne bruges imod hende. Skade hende på en eller anden måde. Sætte hende i større problemer hvis hendes forlovede fandt ud af det. Hun var aldrig helt sikker på hvad Simon ville gøre hvis han troppede op på skolen, eller hvis han selv skulle starte her om et år. Hun var bange for om han ville sætte et ejer skilt på hende, om end at hun slet ikke ville giftes med ham på nogen måde. "Jeg mener det virkelig Susan!" kom det dybt alvorligt fra hende. Hvis dette kom ud til nogen på skolen... Ja så ville hun helt klart hidse sig op og skælde Susan ud. Og der var aldrig nogen der havde set hendes vrede før. Dette kunne blive den første gang hvis det nogen sinde skete. "Det er ikke nogen. Jeg vil ikke engang giftes med ham... Han er... Forfærdelig..." han var faktisk den sidste hun ville tænke på, og alligevel var det lige netop dette her der var samtale emnet, hun fortrød overhovedet at have åbnet munden lige her og nu.

[Susan Perez]

"Du er så keeedelig!" lo Susan, og rullede øjne af hende, mens hun lyttede yderligere. Der var ikke meget at sige til det, og hun forventede da heller ikke et svar.

Faktisk nåede hun ikke længere end ud i selve værelset, før hun dejsede om på gulvet, og faldt i søvn. Hun hørte slet ikke resten af, hvad Yuri havde at sige, for hun sov altså nu.

// AFSLUTTET //