For the love of Senpai

[Blair Falcon]

Hogsmeades lille 'gågade'
weekendudflugt
Eftermiddag
@lucien

---

Blair svang de røde lokker over skulderen og gik med raske skridt nedad gaden med Kylie Aileen Falcon i armen. Skønt vejret var køligt, så skinnede solen på Blairs ildrøde hår, som nærmest lyste op som et stopskilt i de ellers grå og nedtonede farver der herskede i landsbyen. Hun var iklædt en brun, lang frakke med pelskrave på hætten, som dog var slået ned trods kulden. Et par stramme jeans smøg sig om hendes kurvede figur, der på trods af sin fremskredenhed, stadig manglede en vis kvindelig fylde. Blair var nok den mest fimsede af de tre søstre, skønt Kylie gav hende god konkurrence. Men skønt Blair var en køn pige, så var hun ret så fyrig og dog så drilsk af sind. Det løb jo nærmest i familien Falcon at være en spøgefugl af en eller anden kaliber... Hendes storebror @basil tog nok præmien, sammen med Levi Marsters, men ikke desto mindre nød Blair at give hendes familie kamp til stregen på det område. 
I dag var det weekend og muligheden for at tage til Hogsmeade havde lokket den unge heks til. Hun var nok primært kommet for at købe lakridssnappere i Kandisbaronen, men hun så sig ikke for stor til at få et eller andet lækkert på en cafe med Kylie senere, hvis muligheden bød sig. 

[Deleted]

Outfit

Lucien traskede gennem Hogsmeade uden helt at vide hvor han var på vej hen. Han havde bare brug for at gå. Hele ugen havde han været afholdt fra at træne quidditch, en straf hans tante @lizzie havde givet ham, fordi den idiot til Basil havde været efter ham før ferien. På mandag kunne han heldigvis begynde sin træning igen. Det var frustrerende ikke at måtte flyve, ikke at måtte træne, særligt når han var anfører.
Hænderne blev begravet dybt i bukselommerne og han traskede gennem gaderne uden at se hvem der var omkring sig, han skulle bare have tiden til at gå, uden at tænke for meget.

[Blair Falcon]

Hendes ene arm var kroget ind i Kylies som de gik der. Blairs lyse blik gled rundt på omgivelserne, imens hun smed vittige små bemærkninger til søsteren, som de så efterfølgende fniste lidt af. Alting tegnede umiddelbart til at være en almindelig fredelig eftermiddag, indtil de blå øjne landede på en høj skikkelse der kom gående imod deres retning. I det øjeblik var det som om Blair frøs fuldstændigt til indeni. Alting stoppede ligesom, hendes bevægelser, hendes åndedret, hendes hjerte.. Blairs blik hvilede stirrende, betaget på ham.. beundrede de lyse lokker der let vippede i den sagte vind, hans brede skuldre og smalle talje. Veltrænet. Men mest af alt faldt hun nærmest ind i det blålige blik han havde.. og skønt det ikke pegede i hendes retning, så følte Blair at hun kunne smelte. Efterfølgende var det nærmest som om en bombe detonerede indeni hende og trykbølgen kastede hende op på det højere lag af skyer. En brændende fornemmelse lagde sig på hendes blege kinder og gav dem farve. "K-Kyles.. s-se." Fremstammede hun lavt, som hun trak lidt i søsterens arm, som hun i forvejen og uden at have opdaget det, havde bremset hende op i. Hun hvinede stille i begejstring, som hendes pupiller mere eller mindre indtog en hjerte-agtig form. Han var jo perfekt! Blair slap ufortrødent Kylies arm og vimsede over til den arme knægt, der snart skulle få banket Blairs kærlighed ind med syv tommer søm. "H-hej, Lucien!" Hilste hun genert, med rosa farvede kinder og blikket glimtende af beundring.

[Deleted]

Fjern i blikket og med sørgmodig mine gik Lucien i sine egne tanker, en sten, der lå på vejen fik et lille spark, mens han sukkede for sig selv. Han bed ikke det mindste mærke i at hans blotte tilstedeværelse netop havde fået to unge piger fra skolen til at stoppe op. Egentlig var han slet ikke typen, der gik op i piger, det var han nok stadig for ung til, og da slet ikke når hjernen var fuld af quidditch. Orh hvad skulle han gøre? Basil ville helt sikkert komme efter ham igen, så han måtte finde en måde at styre sit temperement på, og samtidig, så måtte han sørge for at vinde over Basil i næste quidditchkamp. Det ville klart være den bedste måde at slå ham på.

Lucien havde netop besluttet sig for at går en tur ned omkring Det hylende hus, da han hørte nogen hilse på ham, hvilket fik ham til at stoppe og se op. Han så ikke umiddelbart nogen han kendte og kiggede derfor lidt rundt. Kunne han have hørt forkert? Men så fik han øje på en pæn ung pige, som kiggede, hvis ikke stirrede på ham. Han anede ikke hvem hun var, men trak på smilebåndet og hilste på hende. "øhm hej." han kløede sig lidt i nakken og så afventende på hende, for om det kom mere.

[Blair Falcon]

Blair lod sig overhovedet ikke slå ud af den usikkerhed der var at spore i ham. Faktisk, så solede hun sig i det faktum at han var stoppet op og nu hilste tilbage... han... kiggede jo rent faktisk på hende! Blairs hjerte skippede et slag. "Uhm.. Jeg er Blair." Præsenterede hun sig selv, totalt uanfægtet af det faktum at han overhovedet ikke anede hvem pokker hun var. Men det var jo alligevel også ligegyldigt. Hun vidste hvem han var og lige nu, der havde han lagt mærke til hende! Blair var ekstatisk over dette faktum, så ekstatisk at hun fumlede lidt efter sine ord. "Jeg..øh.." lød det betuttet fra hende, som hun lidt nervøst lod sin pegefinger sno sig ind i de røde krøller, som hun genert vendte blikket mod jorden. Dette var et glimrende tidspunkt, at spørge om ham var fri? lavede noget? og om han ikke liige burde lave et eller andet med hende, men det var som om at ordene kløjs i halsen på hende, og hun ikke kunne få dem sagt. Hun snak en klump, da hun ovenikøbet begyndte at blive pinligt bevidst om, at tiden gik og tavsheden bredte sig mellem dem. "Jeg.. tænkte på om du.." Hun sporede lidt af, og kinderne blev en nuance rødere. ".. om du lavede noget lige nu?" Spurgte hun så, som en form for invitation til at tilbringe tid sammen.

[Deleted]

Lucien kiggede på jorden omkring sig. Havde han måske tabt noget, var det derfor hun havde stoppet ham? Nææh, det så ikke sådan ud. Han så igen på pigen, som hun præsenterede sig ved navn. Lucien rynkede brynene lidt. ".. Blair..?" Gentog han så endelig, nok mest for om en sådan gentagelse kunne få ham til at huske hvem pigen kunne være, men nej. Han ANEDE det virkelig ikke. Blikket faldt på pigen ved siden af Blair, som han nu også hilste på med et smil. "og hej til dig også." Det gik ikke rigtig op for Lucien, hvad der var ved at ske her, men han havde også tankerne et helt andet sted, så at forstå, at Blair var igang med at fangirle på ham, fangede han på ingen måde. 
Hendes spørgsmål om hvorvidt han lavede noget, fik ham til at trække på skuldrene. "Tja, jeg var egentlig på vej imod Det hylende hus." Han pegede let i den rigtige retning med sin hage. "I må da gerne komme med, hvis I vil" Tilbød han så. Det gjorde ikke ham noget om de ville med, måske turde de ikke selv?

[Blair Falcon]

Blairs lyserøde læber var formet i et blændende smil, da hen gentog hendes navn og hun nikkede stille for at bekræfte at han havde hørt rigtigt. Hendes blå øjne løsrev sig dog fra Luciens skikkelse til Kylie der var kommet op ved siden af hende, og nu blev hilst på.. med et smil.. Blair lagde en hånd på Kylies brystkasse og skubbede hende om bag sig, med den ene hånd. "Min søster, Kylie." Forklarede hun lidt tørt.. det var jo ikke hende, som han skulle kigge på vel.. "Hun var lige på vej ned for at hente nogle lakridssnappere, som hun skyldte mig." Lød det så fra Blair, som hun drejede hovedet og sendte Kylie et blik med en hentydning om at hun skulle gå sin vej. Så vendte hun opmærksomheden tilbage mod Lucien. "Men jeg vil meget gerne med, hvis det er okay?" Lød det igen lidt genert, som hun så op mod ham med et stille smil og et par funklende, beundrende øjne. "Jeg har aldrig været der før." Kommenterede hun så, inden hun slog blikket lidt ned i jorden. Hun havde aldrig haft nosserne til det, efter hun havde lært at Remus Lupin i sin tid brugte det til sine forvandlinger under fuldmånen. Men Lucien turde. Han var så modig <3

[Deleted]

Lucien hilste lidt ekstra på pige, som nu blev gemt væk bag Blair, før han kløede sig lidt i nakken og rømmede sig. "nå, det var da ærgerligt, altså vi kan da fint gå i kandisbaronen først, hvis I vil." Foreslog han så. Han ville da nødigt skille de to piger ad, og slik kunne man vel altid nyde godt af. Selv elskede han lakrids, og chokolade og multismagsbønner og alt muligt andet sødt. Han kunne fint gå med, han havde da alligevel en plan om at skulle ind forbi inden dagen sluttede. 
Lucien kiggede igen på pigen og så på Blair, som han sendte et smil. Han opfangede slet ikke de mange signaler, der kom fra hende, han havde egentlig bare planer om at snakke og lærer dem bedre at kende. Mere lagde han ikke i det. "Men hvis ikke hun vil med er det da også fint." Han trak på skuldrene og ville egentlig bare gerne videre i en eller anden retning, frem for at stå stille.
Derfor satte han nu den ene fod foran den anden, og kom roligt i bevægelse, så måtte pigerne jo finde ud af om de ville med aller hvad de ville. Han kunne hvert fald ikke blive stående der.

[Blair Falcon]

Blair smilte blot og havde nok mest lyst til at sparke Kylie i måsen, så hun kunne fordufte hurtigst muligt. Hun sendte derfor skævende et anstrengt blik mod hende, der ligesom sagde det hele. Så begyndte hun heldigvis at gå. "Min søster har travlt." kommenterede Blair så tilfredst, "Hun vil hellere gå selv.", det havde Blair ihvertfald lige bestemt xD Den rødhårede pige fulgte sin senpai troligt, som han satte i bevægelse og Blairs blå bambiøjne hvilede beundrende på ham ud gennem øjenkrogen. Hvordan kunne hun være så heldig?! Okay Blair, tag en dyb indånding og bare vær'... sej, tænkte hun, som hun diskret åndede ud gennem næsen. Hun rettede derfor blikket fremfor sig istedet og lod skuldrene falde lidt ned igen for ligesom at skjule hvor spændt hun egentlig var. "Såeh.." Mumlede hun pludseligt lidt genert, "Hvad er der indeni Det hylende hus?" Spurgte hun, alt imens hun tog sig selv i at lede efter et samtaleemne, uden at være akavet... hvilket nok ikke lykkedes helt.

[Deleted]

Da de "endelig" var kommet videre og havde fået delt tropperne havde Lucien det noget bedre. Kursen var sat imod Det hylende hus, og han tænkte ikke videre over at han blev overbegloet af pigen ved hendes side. Dog kiggede han efter lidt tid på hende, men der havde hun næsen ligefrem. Han smilte et skævt smil, da hun spurgte til deres bestemmelsessted. "Spøgelser og genfærd går jeg ud fra. Er du bange?" Hvis hun var skulle han da nok passe på hende og var hun ikke, så ville han nok helt ærligt blive lidt imponeret. Hun virkede meget.... tøset, hvis det var et positivt stemt ord, for egentlig kunne han ret godt lide denne Blair, han noterede sig blot, at man nok ikke lige skulle træde hende over tæerne. 
Han så på hende igen. "Men du har altså aldrig besøgt Det hylende hus før?" Selv havde han været der mange gange, egentlig kunne han godt lide det, særligt hvis han havde været oppe og toppes med @basil, hvilket han var RET ofte.