The Ballad Of Mona Lisa

[Cosmo Wolfgang]

Til: Sky Wolfgang
Sted: Hjemme hos Theodore Wolfgang og Sky.
Tid: Oktober 2057, omkring klokken 22.
Outfit: link

---

Cosmo havde ikke været hjemme hos Theodore i en del år efterhånden. Det var ingen hemmelighed, at far og søn ikke var super tætte. Cosmo havde boet i cirkusset, siden han var blevet født og havde kun haft meget begrænset kontakt til Theodore i sit liv. Han havde en nøgle til hjemmet og han kendte de unge kvinder der arbejdede i hjemmet, men ellers følte han sig som en fremmede i den store villa. 
Klokken var mange og Tequila Wolfgang-Weasley sov trygt og godt hjemme i cirkusset, mens nogle af de andre, passede på den lille datter han havde sig. Han låste sig ind, uvidende om at lillesøsteren Sky, var alene hjemme med de unge kvinder. Han havde dog holdt øje med, at Theodore ikke var hjemme, da han ikke orkede at støde på faderen. Målrettet gik han ind i den store hall og op af den ene trappe som førte til første salen. Fløjtende og sikker på, at det kun var de unge kvinder der var i huset. De kendte ham og vidste han kun kom, når Theodore ikke var hjemme.

[Sky Wolfgang]

Outfit

Hun kunne sikkert have fået en hvilken som helst af tjenestefolkene til det, men hun var alligevel selv listen ned i køkkenet i nattøj og på bare tæer, for at hente et glas mælk. Theodore var ikke hjemme, så hun håbede måske også lidt på at kunne snige et par cookies med sig op i sengen. Igen kunne hun sikkert bare spørge, det var ikke fordi hun havde følelsen af at mangle noget, men der var u noget tilfredsstillende ved bare at snige sig til det. 
Det var efterhånden et års tid siden, at hun var flyttet ind hos sin far og hun var kun blevet gladere for kun at være det i ferierne, frem for også til hverdag. Nu var hun dog færdig med Hogwarts, og var startet på Universitetet, men var endnu ikke flyttet ud, ikke endnu. Skulle sandheden frem, så turde hun nok ikke, grundet hvad der var sket med hendes mor.

I køkkenet fandt Sky 2 cookies og hældte et glas mælk op. Den ene cookie blev fortæret på stedet, mens den anden grådigt blev spiste, på tilbagevejen op til værelset. Hun stivnede dog, da hun nåede Hallen og her så ryggen af en fremmed mand. Overraskelsen fik hende til at få en krumme galt i halsen, så hun hostede helt ustyrligt et øjeblik. "Hvem.. hvem er du? Theodore.. jeg mener Hr. Wolfgang er ikke hjemme." forklarede hun og rømmede halsen og skyldede så efter med lidt mælk. "hvad laver du her?"

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo stoppede op halvvejs op ad trappen. Hans fløjten stoppede også, som han hørte først fodtrin og derefter en hoste uden lige, nede fra hallen. Han drejede rundt på hælene, først i frygt for, at han havde fejlbedømt og Theodore var hjemme alligevel, men der var noget ved duften, som afslørede dette ikke var tilfældet. Han fik øjne på en rødhåret ung pige. Hun kunne nemt være en ny pige i huset. Der gik jo lang tid i mellem, at Cosmo slog turen forbi herregården. "Hey Gorgeous," hilste han med et af sine typiske charmende smil, uvidende om, at den unge pige var hans halvlillesøster. "Waow, det var mange spørgsmål på én gang," jokede han og tog og gik et par trin ned af trappen igen. "Navnet er Comos. Jeg er her ikke for, at snakke med Theodore, men for at hente nogle ting," forklarede han sig og smilede venligt til hende. "Hvem er du?" spurgte han og lænede sig lidt op ad gelænderet, mens et smil legede på hans læber.

[Sky Wolfgang]

Okay, han virkede ikke bestemt farlig, og Ske blev skam også lidt blød i knæene ved det charmerende smil, der blev sendt i hendes retning. Hun så stadig afmålt på ham, hvad lavede han her? Måske kendte han en af tjenestepigerne. Kunne det være sådan?
”Hente noget?” lød det skeptisk fra Sky. ”Hvad skal du hente?” Hun så op og ned af nu hvor han havde vent fronten imod hende, kunne hun se at der var noget bekendt over ham. Uden helt at vide hvad.
Efter lidt tid knejsede hun endelig let i knæene og hilste. ”Sky Wolfgang. Jeg bor her. Theodore er…. Min far. “ Hun havde lydt ganske selvsikker til at starte med, men der havde sat sig en klump i halsen på hen, da hun ville fortælle at hun var Theis datter. Det var ikke lige sådan hun følte sig, men hun havde ikke så mange andre valg. Så måtte hun vel bare håbe på det bedste af denne Cosmo, og Sky kunne da også mærke hvordan hun nervøst stod og trippede lidt rundt på gulvet, fordi hun ikke kunne stå stille lige nu.

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo grinte lidt, "Du er en nysgerrig lille én, huh?" lød hans blide, men halvdybe mandestemme. Han lænede sig forsat op ad gelænderet. Han måtte virkelig bed sig i læben, for ikke at grine, som hun hilste så fint på ham. Han var ikke selv opvokset i huset, men han var slet ikke i tvivl om, at det var sådan alle skulle opføre sig inden for herregårdens fire kolde vægge. Cosmo var selv meget mere afslappet og nede på jorden. Hovedet blev tippet let på skrå, "Wolfgang siger du?" spurgte han og skubbede sig lidt væk fra gelænderet, for at gå et par trin længere ned mod hende. Et skævt smil meldte sig på hans læber, som hun afslørede Theodore også var hendes far. "Jeg kondolere," lød det drilsk fra ham, som han satte en hånd for sit hjerte og sendte hende et falsk trist blik. Han trådte ned af et par trappetrin mere, før han gjorde et hop, for at springe de sidste tre trin over og landede på gulvet foran hende. "Hvis jeg havde haft en hat på, havde jeg taget den af for dig, men jeg glemte den derhjemme," jokede han og blinkede kækt til hende, før han i en stiv, hurtigt bevægelse, samlede hælene, rettede ryggen og strakte en hånd frem mod hende. "Cosmo Wolfgang. Din ældste storebror," præsenterede han sig med et stort smil, før han slappede af i kroppen igen, for at vise det havde været for sjov.

[Sky Wolfgang]

Sky fulgte manden med øjnene og mærkede en nervøs sammentrækning i maven på sig, da han snakkede igen. Hun var ikke helt sikker på om hun var tryg ved manden, men samtidig med, så var der noget velkendt over ham, hun kunne bare ikke rigtig finde ud af hvad.
Brynene blev rynket ved hans kommentar om at være nysgerrig, hun måtte da vide hvem han var. Hvad hvis det var en der stod i ledtog med hendes mors overfaldsmænd? Nej… nej selvfølgelig var det ikke det. Vel? Tankerne havde fraholdt hende at lytte til hvad manden sagde, men hun opfangede lige at han kondolerede. Hvilket fik hende til at træde et skridt bagud, for at øge afstanden imellem dem, alt sammen uden at bryde kontakten med øjnene. ”Kondolere? For… undskyld hvem er du?”
Hun trådte yderligere nogle skridt bagud, da han hoppede ned til hende, og i forskrækkelse spildte hun lidt mælk på gulvet, men så opfangede hun hans navn. Wolfgang.. som hende selv! Hun måbede og trådte lidt tættere på igen. Og hørte ham så sige de ord, som hun allerede selv havde gættet. ”min..” hun tav, tydeligvis overvældet over mødet. ”Er du min storebror? Sådan rigtigt? Cosmo. Wauw” hun rystede på hovedet, som for at komme ud af en slags trance. ”undskyld hej. Jeg øhm. Jeg er ret ny i alt det her og Theodore er ikke meget for at sige noget om hvem min familie er. Han øhm… du lyder ikke til at bryde dig om ham?” hun tog hans hånd og hilste mens hun snakkede og fik så øje på sit nu halvtomme glas mælk. ”Må jeg byde på noget at drikke?” Sky ville gerne have han blev, så de kunne snakke.

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo var hurtigt til at smide hænderne i vejret, som en overgivelses gestus, for at vise hende, at han ikke ønskede at gøre hende ondt, da hun trådte væk fra ham. "Ja du ved, 'jeg kondolere over han er din far', det er bare noget man siger," forklarede han og kløede sig lidt i nakken, med et roligt skævt smil over sine læber.
Cosmo smilede lidt, da hun spildte mælk på gulvet, hvilket fik ham til at knipse en enkelt gang med fingrene, hvortil en af pigerne i huset, hurtigt kom løbende. "Arh Caroline? Længe siden Love. Går det godt?" spurgte han den unge kvinde, som fniste lidt, før hun begyndte at tørre op efter Sky, mere rød i hovedet end en tomat. Det var nok tydeligt for enhver, at de havde en fortid. "Tak Darling," smilede han til hende, som hun forsvandt hurtigt igen. Han vendte blikket tilbage på Sky, som lignede en der lige havde set et spøgelse. "Ja, I guess. Vi har samme far, så halvstorebror, hvis vi skal være helt præcise," lød det roligt fra ham, ja han var nok vant til, at de der søskende poppede op som padehatte. Han fnøs let, "Nej selvfølgelig er han ikke det. Han er ikke en mand, man bare lige kommer ind på livet af. Altså jeg hader ham da ikke, men nej, han er heller ikke min ynglingsperson i verden. Vi er ikke enige om ret mange ting," svarede han og smilede til hende på ny. "Øhm.. Yeah sure.. Jeg kan godt blive lidt, men lad mig lige hente det jeg kom efter. Vi kan mødes i køkkenet? Deal?" spurgte han og vendte rundt for at forsvinde op af den store vinkeltrappe.

[Sky Wolfgang]

Det var slet ikke til at tro på. Manden foran hende var faktisk hendes storebror, eller halvbror, men altså hun havde en bror mere, og nu havde hun mødt ham. Det var helt vildt og Sky vidste ikke helt hvilket ben hun skulle stå på. Hun så bare på ham med strålende øjne, som et barn der ser et juletræ med pakker under for første gang. "Min halvbror. Her har føltes så ensomt, så koldt og jeg... jeg følte mig helt... " Hun så på stuepigen, der tørrede op efter hende, hvilket fik hende til at ryste let på hovedet. "Det der havde du altså ikke behøvet. Jeg kan fint tørrer op efter mig selv." Forsikrede hun, og så lidt flovt på Cosmo, da det hele havde skyldtes at han havde forskrækket hende. Hun kunne næsten ikke få øjnene fra ham, og ville så gerne lærer ham at kende. "Her... her føles ikke særlig rart at være. Han virker helt ligeglad med mig, og jeg forstår slet ikke, hvorfor han overhovedet har så mange stuepiger. Du skulle se hvordan han hele tiden... kæler for dem." Hun rystede sig, som om det løb hende koldt ned af skuldrene. Det virkede så forkert det hele. "Misforstå mig ikke. Jeg er glad for at bo her, men der ikke meget far over ham."

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo så hvordan Skys øjne strålede op. Han havde aldrig selv boet sammen med deres far, men han havde været hjemme nogle ferier og den slags, dengang han havde gået på Durmstrang, men havde kort derefter overtaget cirkusset, som var hans hjem. Det var dér han var født og opvokset. Ham og Theodore havde aldrig været tætte og ville aldrig blive det. De to mænd var ligeså forskellige, som dag og nat. "Helt alene? Yeah.. Men hey, du kan altid flytte ind i cirkusset, hvis det er," foreslog han og blinkede til hende, da han ikke regnede med, hun ville tage imod sådanne et tilbud, for selvom de var biologiske halvsøskende, så var han jo stadig en fremmede for hende. Caroline så op på Sky og sendte hende et lille smil, "Det er mit arbejde, frk. Wolfgang, det gør ingenting," forsikrede den unge kvinde, hvilket fik Cosmo til at smile lidt også.
Han måtte dog slippe et grin, "Han har ikke ændret sig, kan jeg høre. Selvfølgelig er han ligeglad, den mand ejer ikke følelser. Og tro mig, jeg har set hvordan han knalder pigerne, men de har selv valgt at være her, sååh.." han trak let på den ene skulder. Han nikkede mod køkkenet, som tegn til de kunne går derud og finde noget at drikke. Han gik direkte til køleskabet og fandt sig en øl, som han tog en tår af. "Han er ikke en far for nogen. Han er en omvandrende sæddoner, en voldtægtsmand og burde sidde i Azkaban resten af hans sølle liv," svarede han roligt, før han sendte hende et lidt undskyldende smil, "Sorry, men ja, som sagt, så kommer vi ikke så godt ud af det sammen. Men fortæl mig lidt om dig selv, Hvor gammel er du? Hvor længe har du boet her?" spurgte han, og satte sig på en af barstolene ved kogeøen og gjorde en gestus til, hun kunne sætte sig på en af de andre stole, som han tog en tår øl mere.

[Sky Wolfgang]

Det var både spændende og rart at snakke med Cosmo. Sky følte sig virkelig opslugt af og nød glæden over ikke at være så alene. nu havde hun så to brødre, som virkede til at holde af hende. Det var rart at mærke. Hendes ansigt lyste da også op, da hun blev tilbudt at bo i cirkusset, hun kunne en del tricks med sin bue, hvis det endelig skulle være, men... "Tak for tilbuddet Cosmo, men jeg må desværre  afslå. Jeg kan ikke bare rejse som det passer mig."  hun ville ikke sådan bare lige kunne rejse fra sin mor. Hvem skulle så passe på hende og være der til at holde øje? Nok var der ingen chance for at skys mor ville blive rask igen, men sky besøgte hende troligt hver uge.

Det var tydeligt at se, at Sky endnu ikke var vant til at blive vartet op på den måde, pigerne i huset gjorde og hun kunne da heller ikke lade være med at kigge forundret på Caroline, da Cosmo fortalte, at deres far knaldede dem. For det var da de piger, Cosmo havde snakket om ikke? Piger på hendes egen alder... Det løb hende næsten koldt ned af ryggen bare ved tanken. 
Cosmos "pæne" ord om deres far, fik Sky til at se undrende på ham. Han var tydeligvis af en anden støbning end hende. Ikke at hun opfattede sig selv som fornem eller snobbet, men hun var noget finere opdraget gik det op for hende. Det gjorde da heller ikke noget. Det var bare mærkeligt. 

De var kommet ind i køkkenet, hvor Sky tog plads ved siden af Cosmo og tyggede så lidt diskret i sin underlæbe. "Jeg er 18 og har boet her omkring 1 år nu. Det vil sige, det meste af den tid har jeg jo så boet på Hogwarts, og ja, jeg blev der i så mange ferier, det kunne lade sig gøre." Hun tøvede lidt, men så så op på ham. "Ikke fordi jeg ikke har det godt her. Altså.. Her virker bare så... koldt, og uvenligt. Jeg.. jeg savner virkelig at blive holdt af og at holde af nogen." hun så flovt ned i bordet, som hun netop havde afsløret, at hun hvert fald ikke holdt af sin far.

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo trak roligt på den ene skulder, "Hvorfor ikke? Hvad holder dig tilbage?" spurgte han. Der skulle nok ikke mange blondiner til, at regne ud at Cosmo var en meget frisindet person. Det var nok hans opvækst i cirkusset og de par år han havde boet på gaden.
Han havde ikke altid det pæneste sprogbrug og slet ikke om folk, der ikke betød noget for ham, hvilket Theodore ikke gjorde. Manden ville kunne falde død om i morgen, og Cosmo ville måske trække på skulderen, hvis han lige orkede det i den givende stund.
Hans brune øjne, hvilede på halvlillesøsteren, som hun fortalte. "Well, du er 18 og gradueret fra Hogwarts, ergo er du fri fra farmands forældremyndighed og fri til, at gøre hvad du vil, inklusiv flytte hjemmefra," svarede han og blinkede til hende. Cosmo havde aldrig været den bedste til, at være i kontakt med sine følelser og give udtryk for dem, så han beundrede altid folk, der bare kunne åbne deres hjerter op overfor vildt fremmede, som Sky gjorde lige nu. Han var skam en glad og smilende, tilmed charmende mand, præcis ligesom han kunne blive sur og have et ret voldsomt temperament, hvilket nok også skyldtes varulven i ham. Han havde først rigtigt opdaget hvad kærlighed var, da han var blevet far selv. Dermed ikke sagt, at han ikke var i stand til at elske andre, for det var han. Han havde været i et fast forhold i seks år og han holdt af alle i cirkusset. De var hans familie og han var deres. "Mh.. Endnu en god grund til, at flytte med i cirkusset, men hey, suit yourself," svarede han og drak ud, før han vendte blikket mod uret i køkkenet.

[Sky Wolfgang]

De var kommet ud i køkkenet, hvor de havde sat sig, og Sky havde stillet sit glas foran sig. Hun sad og drejede det stille omkring, der var ikke meget mælk tilbage i, efter at halvdelen var endt på gulvet. "Min mor...." Blikket var fæstnet på glasset, men det var tydeligt at høre på stemmen, at Sky ikke skulle til at fortælle noget rart. "Min mor blev overfaldet. Hun ligger på skt. Mungos nu, for.... for uhelbredelige sygdomme og skader. Jeg kan ikke bare forlade hende."  selvom det efterhånden var længe siden, at det var sket, tog det stadig hårdt på hende at få det sagt. Hun havde aldrig rigtig fået det snakket igennem med nogen, men havde bare fået sin tilværelse som hun kendte den revet om med roden. 

Cosmos forslag om at flytte lød som en god plan der var bare lige et problem ved det. "Altså jo, men jeg har ingen penge til at kunne betale en lejlighed for." Det var vel nok grunden til at hun ikke var flyttet, selvom der samtidig også var alle de andre grunde, som hun ikke lige delte med omverdenen. fx at hun ikke vidste hvor hun ville flytte hen, at hun var bange for at skulle bo alene, og den slags bekymringer.

Hun skævede lidt til Cosmo, som han snakkede mere om sit cirkus. Man fornemmede hurtigt, at han var meget stolt af det. "Hvad er det for et slags cirkus egentlig? Jeg mener er det magisk, eller er det også for mugglere? Har I nogen bueskyttere?"
Sky skød selv med bue i hemmelighed, og var virkelig dygtig til det, hun havde en glæde ved det, som hun ikke kunne finde andre steder.

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo tippede hovedet lidt til den ene side, som Sky begyndte at fortælle. Han havde aldrig selv kendt sin mor, hun var død under fødslen af ham. Han havde stadig skyldfølelse over det, selvom han godt vidste det var latterligt, for selvfølgelig var det aldrig babyens skyld, når en mor døde under en fødsel. "Der er sgu da ingen, der siger, du ikke kan besøge hende, selvom du ikke bor her?" svarede han roligt og trak lidt på den ene skulder. "Desuden, så er chancen for Theodore, har voldtaget hende og du er produktet der kom ud af det, cirka 99,99 procent," tilføjede han i et forsøg på at gøre det nemmere for hende, at komme væk før det var for sent.
Han trak lidt på skulderen, "Du kan altid få et job," sagde han roligt og sendte hende et let smil. Cosmo troede ikke på selvmedlidenhed. Han var meget typen, der levede efter 'op på hesten igen' og hvis man lavede rod i den, så måtte man også rydde op efter sig. Dermed ikke sagt, at man ikke måtte bede om hjælp, for selvfølgelig måtte man det.
Han smilede lidt igen til hende, "Cirkus Mirakel Pladsen, du har hørt om det, yeah?" spurgte han, det havde langt de fleste, det svarede lidt til Cirkus Arena i Danmark, som nok også var hans største konkurrent. "Det er for alle. Mugglerne kan ikke være med i cirkusset, fordi vi bruger rigtigt magi, men de kan sagtens komme ind og se det, med mindre de selvfølgelig kender til magi, så er jeg åben overfor de også kan være med," svarede han og blinkede til hende. Han rystede lidt på hovedet, "Nej, desværre ikke, vi havde for nogle år siden, men cirkusset brændte ned og vi mistede mange talentfulde og fantastiske mennesker i den brand," svarede han og bed sig lidt i læben. Cora Malia Zelenko far havde været blandt de omkomne. En mand Cosmo hele sit liv, havde set som sin far også.

[Sky Wolfgang]

Sky rynkede brynene og så igen op på Cosmo ved hans ord, måske havde hun misforstået det? Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Jeg troede et cirkus rejste omkring og lavede ting forskellige steder i verden, at de ikke havde en fast base?" Blikket forblev på Cosmo, selvom hun var blevet stille. Nok sagde hun intet, men indvendigt kørte hendes tanker på højtryk. Cirkus? Skulle det blive hendes vej ud? hendes vej videre? Kunne hun overhovedet tillade sig det, og hvad mere var, kunne hun få lov for Theodore Wolfgang?
Sky blev nådestløst trukket ud af sine tanker, da Cosmo snakkede om, at Theodore nok havde voldtaget hendes mor. Det var tydeligvis IKKE en tanke hun kunne lide at bruge for meget tid på af gangen. "Tak, det fint!" lød det. Ikke vredt, mere som en der prøvede at undgå at få for mange tanker i hovedet omkring omtalte emne. 
Men så spidsede hun igen ører, da han snakkede om at få et job. Måske var det virkelig vejen frem? "Jeg er ret ferm med en bue, hvis jeg selv skal sige det, og så ved jeg en del om helbredelse og medicin."  hun havde jo nok lidt regnet med at hun skulle have et job på skt. Mungos, men hvis hun nu kunne få lov at skyde med bue uden at det var i smug? 
Hun mærkede et håb om lykke vokse frem i maven på hende, hvilket fik hende til at tygge sig let i kinden. Var hun ved at give ham et Cv og jobansøgning? Ville han overhovedet have hende med sig, eller var det bare noget han sagde fordi han var tosset?

[Cosmo Wolfgang]

Cosmo trak lidt på skulderen, "Det gør vi også om foråret og om sommeren, men om efteråret og vinteren, så har vi vores hjem," svarede han og smilede lidt til hende. Det var hans eneste indkomst, og det samme galt for mange af de ansatte, så de kunne jo ikke gå et halvt år, hvert år, uden nogen form for indkomst, så selvfølgelig blev de nødt til, at vise shows hele året rundt.
Han trak lidt på den ene mundvie, "Sorry kiddo, jeg prøver bare at give dig et realistisk billed af den mand du vælger, at bo under tag med," svarede han roligt, dog også ufortrøden. Han mente Theodore hørte til bag trammer, hvor de eneste han ville kysse med var dementorerne.
Et skævt smil meldte sig på hans læber, "Er det et ja?" spurgte han og blinkede til hende. "Vi kan altid bruge en bueskytte. Om ikke andet, så kan du komme forbi en dag. Vise os hvad du kan og så kan vi tage den derfra?" foreslog han og samlede sin pose op fra gulvet, med de ting han havde været forbi og hente, før han drak ud og stillede den tomme øldåse på køkkenbordet.