Du skal tage dig lidt sammen

[Grace Murphy]

Hvorfor kunne han ikke forstå hun ikke var den bogorm han ønskede af hende? Hun ville hverken være advokat eller minister eller noget andet, som var så bogligt tungt. Hun ville gerne noget andet med sit liv. ”Nej Kendrick. Du forstår det ikke. Ordene hopper og danser for mig og de vil bare ikke sidde fast. Sidste år var det så slemt, at jeg fik ekstra lektiehjælp på skolen.” hun kom kort til at smile ved tanken om Hunter, men fik hurtigt smilet væk igen.
Så overraskede Kendrick hende alligevel lidt med det nye forslag. ”Koreograf? Det kan jeg godt være med på. Engen det eller også arbejde et sted i Diagonalstrædet. Måske i dyrehandlen?” foreslog hun så håbefuldt og havde en lille forhåbning om at de var ved at mødes.

[Kendrick Manuel Crawford]

“Lektie hjælp er vejen frem Grace! arbejd hårdt og du bliver belønnet med tiden!” Kom det en anelse vredt fra ham og kiggede ned på sin avis igen. Lektie hjælp.. så længe han ikke også skulle gøre det når hun gik ud af skolen. Se det var langt nemmere nu hvor hun var på Hogwarts der var vejledere og præfekt til st hjælpe med den slags. Når først Hogwarts var slut..  så skulle der penge på bordet, ikke noget han lige frem så frem til. “Ja koreograf! Det kunne være en ide.... Kender du de magiske dyr Grace. Hvad de kan, hvad de gæør, deres færd. For sp kunne du få en uddannelse som dyrepasser og starte din egen butik... det kunne jeg måske gå med til...” han tænkte lidt over tingene og nikkede så kort. Ja måske det kunne fungere. 

[Grace Murphy]

Hun himlede med øjnene af ha, og hans forslag. "Jeg har fået lektiehjælp. Men ham der hjalp mig, vil ikke tale med mig. Han har fået det han kom efter." lød det hårdt fra hende. Dog undgik hun detalgen med at hun havde gjort alt for ikke at støde på ham siden i sommers, hvis han havde kysset hende, men den del skulle Kendrick bestemt ikke kende til. Det ville være for mærkeligt!
Men måske Hun skulle prøve at spørge Hunter igen. Han kunne jo altid sige nej, hvis ikke han ville.
Grace tabte dog næsten underkæben, da det lød til at en karrierer som koreograf slet ikke lå så fjernt, som hun havde forventet. måske det faktisk kunne gå alligevel. "Men nej Hr. Jeg ved ikke meget om magiske dyr, kun det vi lærer i skolen, og det er ikke engang alt jeg får med. Jeg ville bare synes det var hyggeligt med en dyrehandel med katte og ugler og den slags." Hun tvivlede dog stærkt på at hun kunne få en uddannelse. Stod det til hende, så søgte hun et job, så snart hun var færdig på Hogwarts.

[Kendrick Manuel Crawford]

“Ja så gjorde du vidst ikke arbejdet godt nok gjorde du vel?” Kom det franham nærmest som en han til hende. Hvis man gjorde et arbejde godt nok ville man også få den hjælp der var berettiget. Han rystede lidt på hovedet af hende og fnøs en enkelt gang. Hvor var det egnetligt... et problem at have med en mugglerfødt af gøre. Så mange problemer, og han havde valgt hende fordi han havde fået en løgn sf vide. Den der havde anbefalet hende skulle klart fyres! Kender du racerne på uglerne, kattene. Hvad de spiser, hvad de skal veje, hvor meget mad de skal spise? . Og hvad med tudser? Kan du ærlig talt holde en uddannelse med lige præcis de ting? Jeg ville nu have det bedst med koregraf det er langt bedre end dyr. Specielt når det kun er små dyr der bare skal til Hogwarts....” han kiggede op fra sin avis og direkte på hende hvor han fnøs en gang mere. “Skade dyr...” mumlede han for sig selv og kiggede ned i sin avis igen inden han tog en tår af sin whiskey.

[Grace Murphy]

Ordene ramte hende i hovedet som en lussing. Hvordan kunne han være så strid? så led? Han havde lyst til at råbe af ham, men gjorde det ikke. Han ville ikke forstå det alligevel. Derfor valgte hun ikke at svare ham. Desværre kørte han direkte over i jobtalen, ikke at det var meget bedre. også her formåede han at tvære hende ud. "Nej, men det kan jeg vel lære. Hvem lærer den slags på Hogwarts. Ellers kan jeg vel få job på De tre Koste eller ved Flourish og Blotts" smed hun lidt provokeret mod ham. Han havde selv lige argumenteret for at hun skulle være advokat og nu dette her? Hvad prøvede han på?

[Kendrick Manuel Crawford]

Det var utænkeligt at grave overhovedet ville noget med sit liv. Ud over st have et eller andet mugglerjob, og det ville han på INGEN måder acceptere! Hun skulle arbejde hårdt og målrettet, ikke et eller andet åndssvagt arbejde som ikke gav pote nogen steder. Så da hun sagde hvor hun ville arbejde rettede han avisen ned folede den sammen og smed på gulvet. “Sig mig er du komplet idiot!? Arbejde med bøger, du kan jo ikke engang læse! Det har du selv sagt, eller stå på de tre koste som en eller anden der skal,svinge drinks over en disk. Su kan tro nej kan du! Du skal ikke synke ned på et eller sndet nivue som det! Det er ikke en Crawford værdigt! Og så er jeg skide lige glad med du ikke vil have mit efternavn, men di bor under MIT tag så skal du arbejde hårdt, jeg skal betale din uddannelse. Så skal du ikke have et middelmådigt job som ikke engang klare sig for en ordentligt løn. Hvor herre bevares! Og du skal ikke være næsvis unge dame!” Kom det fra ham og rejste sig op for at stille sit glas fra sig på bordet. “Du har bare at gøre som jeg siger ellers kan du ryge lige tilbage til hvor du kom fra! Sådan en fræk måde at være på når jeg tog dig ind i mit hjem!”  Kom det vredt fra sig og trådte et skridt tættere på hende for st virke større og mere vred.

[Grace Murphy]

Der var så meget lige nu at Grace var ved at blive godt rundforvirret på hvad der var ønsker og krav og muligheder og forbud. Først da han grinede af hende og hånede hende med hendes manglende læsevner fandt hun en retning igen. Desværre for hende nok bare ikke lige den mest velsete for situationen. "Hvad vil du så have mig til? Intet er jo godt nok og du vil ikke forstå jeg ikke kan blive perfekt som du ønsker. og bare så du ved det, jeg er IKKE en Crawford!! Desuden har jeg slet ikke bedt om at bo under dit tag. Så gør hvad du vil. Jeg er ret så ligeglad! Du er alligevel ikke spor interesseret i mig!" hun rejste sig fra bordet og ville ikke være der mere. Vredt skubbede hun stolen væk så hun kunne komme fri og vendte sig så for at gå ind på sit værelse. Sådan et havde hun da heldigvis fået. "Du kan bare sende mig tilbage. Det HAR jeg prøvet før!"

[Kendrick Manuel Crawford]

Det var umådeligt irriterende at hun skulle opføre sig på den måde. Her prøvede han rent faktisk at få hende til at forstå der skulle tjenes nogle penge for at overleve. Det handlede om status en gang i mellem. Det handlede om at finde ud af hvad man kunne og ikke kunne, og Grace kunne mere end hun selv gav udtryk for. Hvis bare hun troede på det. Nok var han hård men hvad skulle han ellers være? Grace var myndig nok til at bruge magi. Og snart ville hun flytte ud og finde sit eget sted, men også det krævede at hun skulle finde et arbejde der kunne betale udgifterne, for hun skulle ikke komme rendende her og tror hun kunne få hvad hun pegede på, den tid var forbi at han gjorde det. “Grace så stopper festen! Dette her er og forbliver en alvorlig situation! Du kan blive hvad du vil, men alt ting handler om penge og status her i verden! Forvent ikke st komme her og tig om penge fordi du ikke kan klare dig selv. Næh hvis du nu lavede nogle fotos kunne jeg måske få dig ind som international model. Hvis det var noget. Men du har bare at snakke ordentligt!” Kom det fra ham og kiggede hårdt på hende. Hvordan var det kommet så vidt at han skulle opdrage en unge der bare ikke ville hære efter? Hvis hans egen datter Isobell havde levet ville hun have hørt efter, og han havde været mere glad. “En Crawford løber ALDRIG fra et ansvar Grace! Og hvis du går nu kan du blive på dit værlse resten af dagen! Og ikke noget med at sende en eller anden sladre ugle! Er det forstået?!” Han lagde hænderne i siden og kiggede hårdt og anklagende på hende.

[Grace Murphy]

Grace så vredt på Kendrick over hans ord. Han havde absolut intet at have det i. "Jeg bliver heller på mit værelse end snakker med en der ikke vil lytte! Jeg HADER at være her! Du er modbydelig og du er pisse snobbet. Og hvad? Det hele er bare en facade eller hvad? Først SKULLE jeg være minister eller måske advokat, men uha nu er det okay med et hvilket som helst job. Har du overvejet at jeg måske slet ikke er interesseret i status? At jeg gerne bare vil have et liv, hvor jeg ikke er alene! Hvor der er mulighed for...." Hun bed sig i læben og tav så. Den sætning måtte hun ikke fuldføre. Hun så over på Kendrick og trådte længere fra ham. "Jeg er ikke en Crawford, jeg vil ikke være det. Jeg vil bare være mig! Så undskyld for det! nu går jeg ind på mit værelse, vi ses i morgen!" Og med de ord snurrede hun omkring og gik ind på værelset, hvor hun smækkede med døren og smed sig på sengen og græd stille. Hun hadede det her. Hvilke forældre ville dog udsætte deres børn for dette? 

[Kendrick Manuel Crawford]

Uanset hvor meget sandhed der var i det Grace sagde kunne han ikke åbne op omkring den ting. Det hele var en fascade og han kunne ikke fortælle hvorfor. Han kunne ikke snakke om den mand der havde slået hans kone og datter ihjel. Han kunne ikke fortælle hvorfor det var han hadet mugglere så meget. Og hvorfor han netop hadet Grace for st være født af mugglere. Nok var hun magiker men hun ville altid have en fod hos mugglerne og det var tydeligt at høre. Uanset hvor vred hun var på ham måtte hun være det. Men dog fik det ham også til st smile svagt da hun havde vendt ryggen til ham. Der var spræl i den pige, og han elskede hver en tomme af det. For en gangs skyld kunne der komme lidt liv tilbage i huset. Noget han havde savnet men var det den rigtige metode st bruge når det kom. Til stykket? Han fulgte efter ud til trappen og kiggede efter hende blot for at vende blikket mod stuen og mumle lidt for sig selv. “Og så læser du min fine ven!” Råbte han op imod hende og bevægede sig tilbage til stuen hvor han satte sig i sin lænestol og sukkede. Han satte en hånd for panden og albuen i armlænet. Hvad havde han gjort for st fortjene dette her? Skulle intet gå hans vej længere?

(out?)