Collecting Dust (Not really)

[Deleted]

DATO: Mandag Oktober 2057   

TID: Frokosttid

STED: Udenfor Drivhusene, Hogwarts  

VEJR: Regnvejr 

PÅKLÆDNING: Her 

TAG: Levi Marsters

---

Morticia holdt staven over sit hoved, som hun havde brugt en besværgelse som gjorde, at der blev dannet et skjold mellem hende og regnen. Som en paraply, bare magisk! Det var sådan hun foretrak at gøre det, og så var der heller ingen chancer for uheld, som at paraplyen gik i stykker. Hun smilede lidt, mens hun fløjtede og stak hovedet ind af vinduerne i de forskellige drivhuse. Hun samlede planter til den næste store ting, som hun og Leana Blackwood skulle afprøve.

Hun havde sin sorte kappe på, men indenunder havde hun sit weekendtøj. Hun havde aldrig brudt sig ret meget om skoleuniformen, og endnu mindre at hun skulle have den på. Hun ville hellere have sine fishnetstockings på, sin nederdel med kors på, de lange støvler med nitter og så sin sweater, som viste et stykke med bart. Det var virkelig meget mere hendes stil. Det var sådan hun følte sig bedst tilpas, skulle hun være helt ærlig.

Men som hun gik rundt der, hørte hun ikke rigtig noget omkring sig. Hun var travlt optaget af at samle fra de rigtige planter.

[Levi Marsters]

Levi proppede den sidste bid kage i bøtten og gumlede veltilpast på det, som hans blik gled over håndskriften fra et stykke pergament, hans ugle havde afleveret for ganske lidt siden. Et brev, der fik hans læber til at krænge sig op i et smørret smil. Fuldt optaget af sin læsning, drejede han blot rundt om slotskorridoren der indrammede en af de mange små gårdhaver, inden han skridtede ud af en af de store åbne hvælvinger, der ville lede ham mod drivhusene. Først da regnen faldt på hans hoved og plettede hans brev, holdt han op med at læse og stoppede det istedet ind bag kappen for at det ikke skulle blive ødelagt. Det var først nu at han så op. Der var ikke et øje herude i regnen.. pånær en mystisk bobbel af tørvejr med Morticia indeni, er stod med hovedet og noget af overkroppen inde bag et af drivhusenes vinduer. Levi stod lidt som en våd hundehvalp med hovedet let på skrå, som han betragtede hende. Hvad lavede hun? Levi kendte godt Morticia selvom hun gik en årgang under ham. Hende og Leana havde deres eget rygte på skolen. Mørkets fyrstinder? .. og skide lækre også. De havde sådan en goth agtig vibe kørende, skønt Morticia nok af udseende var mest markant indenfor den stil. Levi trak lidt på et skævt smil. Hun var sikkert ikke ude på noget godt, hende den lille mørke.. Så hvorfor ikke tilbyde hende en hånd? Og således vandrede Levi selvsikkert hen til hende, skønt han gjorde sit for at være så lydløs som han kunne. Som han kom hende nær, kunne han se at hun var i færd med at indsamle Tentacula blade, men måske ikke helt havde held med det. Det næsten nøgen, tornede, lille træ var levende som blæksprutte. Det huskede Levi, da da han selv skulle prøve at plukke et par blade engang. Han lavede dengang det fejltrin der hed sig, at han forsøgte at gribe fat om en gren med den ene hånd og klippe bladet af med den anden.. Det kostede ham en uge på hospitalsvingen. Levi lænede sig lidt ind mod det åbne vindue, for at se planten. "Sneaky damners, ikke?" Mumlede han, med en let vrængen, som han huskede bivirkningerne af plantens gift. "Har du fået nogle blade?" spurgte han, velvidende at det faktisk var kriminelt at stjæle Tentacula blade - det havde han udtrykkeligt fået fortalt dengang han selv stjal nogle!

[Deleted]

Morticia stod helt fredeligt og plukkede tentacula blade med den ene hånd, mens hun holdt sin stav og den magiske paraply med den anden. Det gjorde ikke ligefrem jobbet lettere, skulle hun være helt ærlig, men det måtte da kunne lykkes! Hun fortsatte til hun havde fire-fem blade eller deromkring, og pludselig talte nogen lige ved siden af hende. Det fik hende til at banke hovedet op i det øverste af vinduets ramme. Hun ømmede sig.

"For en i Merlins forvaskede underbukser!" bandede hun og tog sig til toppen af sit hoved, som hun skævede olmt til drengen. Det var Levi, så vidt hun var orienteret, og han var altid ude på ballade. Hun huskede tydeligt, at han og @basil havde hældt en eliksir udover gårdspladsen, og givet cirka hver tredje dreng dernede en boner. Det havde været kaos, og hun havde ikke kunne lade vær med at more sig lidt over det - skulle hun være helt ærlig.

"Shhh!" tyssede hun så på ham, og viste ham hurtigt de fem blade hun havde fået. "Du skal ikke skræmme den, for så går det galt!"

Hun kunne allerede se hvordan den mundløse plante hvæsede lavt, og virkede generelt meget vred. En ting var sikkert, hun havde ikke tænkt sig at stikke hånden ind til den lige nu. Den gift planten havde, var ikke til at spøge med! Nu håbede hun bare at fem blade var nok. Ellers måtte hun løbe efter flere! Hun stoppede bladene i lommen på sin kappe.

[Levi Marsters]

Levi fnes lidt af hendes underbukse sætning. "Man skulle nærmest tro at Merlin med sin berømthed, havde råd til nye underbukser, ikke?" Grinte han lavt. Levi møvrede sig forsigtigt hen ved siden af Morticia, kun for at kunne skule lidt udover glasvinduets kant og ned på den djævelske plante indenfor. "Skræmme den?!" Mumlede hans dæmpet, "Det tog sgu da næsten livet af mig en dag." Anklagede han planten uden rigtigt at se på hende. "En hel bloody uge på hospitalsvingen." Tilføjede han så efter et øjeblik, hvormed han så drejede blikket mod hende, med et sæt hvalpeøjne. "Det var sgu helt synd for mig." Vrængede han idet han på komisk vis imiterede en ynkelig form for tristhed. Så trak han sig væk fra vinduet igen, da han helst ikke havde noget med den plante at gøre igen foreløbig. Han så lidt fra hendes ansigt til bladene i hendes hånd og så tilbage på hende igen. Så hævede han det ene bryn. "Hvad skal du bruge dem til?"

[Deleted]

Morticia rullede øjne af hans kommentar, og tvang sig selv til ikke at udvise tegn på, at hun syntes det var morsomt. Det var sjældent at man så hende smile, og dette var ikke en af disse sjældne gange. Nope, hun smilede kun, når det var strengt nødvendigt, eller når hun forsøgte at opnå noget. Og det gjorde hun altså ikke lige nu. For lige nu forsøgte hun altså bare at få blade fra den plante, og gerne med livet i behold bagefter.

"Han blev jo først rigtig berømt efter sin død," svarede hun og rystede på hovedet af Levi. Hun syntes bestemt ikke, at han var morsom. Eller hvis hun gjorde, så ville hun i hvert fald ikke vise det. Nope, not gonna happen. For hun nægtede at lade sig more, og lade sine lattermuskler blive kildet, af en tåbe som Levi. Han vidste tydeligvis intet om livet, og alt om at komme galt af sted. Og hun ønskede altså ikke at blive fanget, bare fordi Levi var dum nok til det.

"Ja skræmme den!" hvæsede hun, og trådte adskillige skridt baglæns, for at komme væk fra planten, mens hun lukkede sin kappelomme, så bladene ikke faldt ud ved et uheld. Hun fattede dog ikke den mindste smule sympati for Levi, som han lavede hundehvalpeøjne af hende. Nej, hun havde vigtigere ting at tage sig til!

"Det kunne du lide at vide hva'?" spurgte hun med hovedet på skrå, hvorefter hun rystede på hovedet af ham.