Sunket i niveau?

[Jacob De Loughrey]

Matthew De Loughrey
Hos De Loughreys residens, aka hjemme ved de gamle
kl 19:20

---

Jacob skævede til Marie der flittigt skriblede i sin notesbog. Gad vide hvad hun sad og skrev om? Lektier, forhåbentligt? Han havde brugt megen tid med Marie i sommeren og inden sommer, på at hjælpe hende til at højne sit niveau i skolen, efter hun havde slækket på ambitionerne og arbejdsindsatsen. Den gik ikke i De Loughrey familien, og efter en udtrykkeligt samtale med far, var det blevet besluttet at Maries præstation officielt var Jacobs ansvar. Så han havde holdt hende i kort snor.. hvorfor han nu også sad og fulgte lidt med i hendes skriblerier, for ærligt talt... så havde Jacob ikke tid til at tutor sin lillesøster. Han havde for nyligt gjort sig nogle nye bekendtskaber i ministeriet.. nogle som skulle passes og nogle som skulle holdes et vågent øje med. Han skævede nu til det store mahogny farvede bornholmer ur.. ja så ventede de jo bare på at Matthew ville træde an, så middagen kunne begynde?

[Matthew De Loughrey]

Det havde været en lang og kedelig dag på universitetet. Matt havde det meste af dagen siddet med teoretisk undervisning. – Teoretisk undervisning i et kedeligt klasselokale, bag en kedelig pult. – Som om han ikke havde gået nok i skole. Hogwarts var fortid…Overstået…Og ligesådan, følte han det med resten af livet på nuværende. Han havde altid set frem til at blive færdig…Til at kunne træde ind i de voksnes rækker og kunne gøre som han ville…Men ak…Således var det ikke. Det var mere bøvlet end som så..Og som om det ikke skulle være nok, at vejen til hans drømmejob var lige så kedelig og teoretisk, som den var spændende og intens, så var han også blevet trolovet. Trolovet med Antoinette Haubert….En 15 årig…Og så tilmed mugglerfødt. Alene tanken fik ham til at rynke på næsen, idet han trådte ud af kaminen i forældrenes spisestue. Det passede ham ikke at skulle gifte sig med hende…Ikke fordi hun ikke virkede sød nok..Hun var bare ikke…Det han ville have. Og han havde altså ikke tænkt sig blot at stille sig tilfreds med, hvem hans forældre havde udvalgt til ham, selvom hans storebror måske affandt sig dermed. – Og apropos…Så sad storebror De Loughrey sørme med ved spisebordet.

[Jacob De Loughrey]

Han rettede det grønne blik mod kaminen da flammerne pludselig spruttede derfra og en velkendt skikkelse dukkede op. Jacob hævede uimponeret det ene bryn, "Velkommen." Lød det tørt fra ham, "Du er kun en time forsinket." fortsatte han. Maries evige begejstring var aldrig at tage fejl af, når det gjaldt hendes brødre. Man fik altid en varm velkomst af hende. Hvorfor Jacob blot betragtede udvekslingen af venligheder på afstand. På mange områder lignede Jacob deres far.. han var også en stoisk type. Nogengange måtte det være underligt at se Philip og Jacob sidde ved siden af hinanden, helt simpelt fordi det nok lignede at Philip sad og talte med sit yngre jeg... men hvorfor det nok også ofte var mere end ét uimponeret blik der kunne følge efter Matthew. Jacob fulgt sin lillebror med blikket, som han begyndte at bevæge sig. "Haft en god sommer?" Spurgte han, nok lige så meget af høflighed, som af interesse

[Matthew De Loughrey]

Matt skævede irritabelt over imod Jacob, som dagens første irettesættelse faldt – ikke mindre end to sekunder efter, at han var trådt over kaminens kant og ud på gulvet. ”Nå, virkelig?” Matt himlede lidt med øjnene, som han børstede det værste kaminstøv af sin kappe og han bevægede sig så ellers over til spisebordet, for at tage plads overfor sin storebror. Et lille smil blev sendt i Maries retning, men som altid, når storebroderen var hjemme, falmede det hastigt igen. ”Nej. Men det går jeg ud fra at du har?” Spurgte han, som var det en selvfølge at broderen måtte have haft det fortrinligt over de seneste måneder. ”Dit humør ser i hvert fald ikke ud til at fejle noget…Får du meget på den dumme, af hende din lille mørkhårede dame?” Spurgte han, som han nonchalant, tog en skive brød fra brødkurven på bordet, smurte den med lidt smør og tog en bid.

[Jacob De Loughrey]

Jacob førte egentlig bare vinglasset op til munden og drak en slurk uden at sige mere, da Matt valgte at svare flabet. Det havde han nu altid gjort, når det var Jacob der sagde noget. Han fulgte ham dog med blikket, da han trak en stol ud og satte sig ved bordet. Om han havde haft en god sommer? Jacob tænkte faktisk kort over det. Forretningsmæssigt, ja? Det var gået fint nok. Privat? Tjoh.. naah.. ehm.. det var nok lidt kompliceret. Således tøvede Jacob også en smule, da han synes tabt i sine tanker om hvorvidt han så egentligt havde haft en god sommer. Han blev dog revet ud af sine tanker, da han hørte Matts tilføjelse. Jacob sad faktisk bare et øjeblik og stirrede overrasket på sin lillebror. Så hørte man deres far rømme sig og Agathe, deres mor, benævne lillebroderens navn i en irettesættende tone. Selv vidste Jacob ikke hvad han skulle svare.. Det var ikke ligefrem noget han synes var skide fedt at tale om foran deres forældre.. en anden side af sagen var nok, at hans og Corinnes forhold til hinanden var lidt.. anstrengt? Jacob havde svært ved at acceptere en så ung kvinde, som sin hustru.. med alle de ting der nu hørte med sådan en titel. Men det kunne han jo ikke indrømme overfor sin familie, kunne han vel? Hvis han antydede at tingene med Corinne ikke virkede til at flaske sig efter bogen, så ville far sikke bare presse ekstra på for en arving eller noget andet damned. Det var Jacob overhovedet slet ikke klar til. Der var de ikke. Så Jacob, klog som han var, trak sit strategiske kort = Kør det af på Matthew. "Hvor er du upassende." Lød det bare arrogant fra storebroderen.. Men selvom Jacob langt hen af vejen forsøgte at holde sig for god til at synke ned på Matthews niveau, så overtog den broderlige rivalisering ham nogengange, ligesom nu hvor han stoppede et stykke brød i bøtten og henkastet spurgte.. "Hvad med dig og Laoghaire? Hvor mange har du været hende utro med indtil videre?". Det trak en ligeså reprimanderende navne oplæsning fra Agathe, som den Matthew havde fået... og far var nok heller ikke helt tilfreds.

[Matthew De Loughrey]

Matt hævede brynene en smule kækt af Jacob, som storebroderen tydeligvis var blevet overrasket over kommentaren omkring Corinne. Meget kunne man sige om Matt…Men sen til at komme med spydige bemærkninger, var han aldrig. Irritationen var dog tydelig at spore i Matts ansigt, da forældrene tilsluttede sig deres børn, med formanende ord. Et suk gled over den unge mands læber, som han trak sin stol en smule længere ind til bordet og utålmodigt, gav han sig til at øse mad op på sin tallerken. Han ønskede mest af alt at fortrække sig, fra dette skrækkelige familie-samvær. De udspillede sig sjældent til Matt’s fordel og således, kunne han da heller ikke lade være med at vrænge broderens reprimande lavmælt for sig selv, som han skar en grimasse. ”Hvor er du upassende…Du kan selv være upassende..” Mumlede han oveni moderens reprimande, som han smurte sig endnu et stykke brød med smør og tog en ny bid. – Fandeme nej, om han skulle sidde her og fortælle storebror og forældre om, hvordan det gik med hans trolovede. Dum som en dør, det var hun. – Uudholdelig at være i rum med. Men det behøvede Jacob ikke fryde sig over på nuværende.

[Jacob De Loughrey]

Jacob stangede sig et stykke kød og skævede ellers olmt til sin lillebroder. Upassende? Ham? Tsk! Det var da ikke ham der startede med at smide personlige og spydige bemærkninger. Nå. "Hrmph.." Brummede Jacob blot utilfredst. Resten af middagen forløb i pinlig tavshed, indtil middagen var overstået og Philip forsvundet ind på kontoret, Marie til lektierne, Agathe til noget kabale-kortspil ved sit vanlige, lille bord i stuen og de to brødre siddende i sofagruppen. Jacob havde taget et glas vin med sig derind, for det var det eneste der kunne holde han hjerne sane når han var i selskab med sin familie på denne måde. Jacob så kort over på Matthew, og så ned på sine hænder i hans skød, hvor han holdt vinglasset i den ene. Han havde stadig ikke helt tilgivet broderen hans ord ved middagen, men alligevel ville han gerne tale med ham på en eller anden måde... ikke at de nogensinde havde været gode til at tale sammen. Men altså! Så Jacob rankede sig lidt, inden han stillede sit glas over på sofabordet og drejede kroppen i Matthews retning. "Så, hvordan er Universitetet?" Spurgte han så i en underlig blanding af nysgerrighed og modvilje. Jacob modstod trangen til allerede nu, at tilknytte en spydig kommentar. Han havde jo selv gået der.. bare på en anden retning. "Hvilke fag har i?... på Auror uddannelsen?" Den uddannelse Matthew havde valgt, var sådan set ikke skæmmelig - tværtimod. Jacob kendte selv nogle Auror.. En ... ahem... tæt veninde som han havde, var det jo selv. Det var nok bare mere det, at det var det 'forkerte' erhverv for sådan en som Matty at beskæftige sig med - ihvertfald i Jacobs øjne.

[Matthew De Loughrey]

Matthew sad lidt for sig selv og spekulerede, der i sofaen, efter middagen. Han havde ligesom sin ældre broder hældt et glas vin op. – Trods alt, syntes det tiltrængt, sådan, som han efter hånden havde nok at gruble over. Ikke alene, var han blevet trolovet til en dum kost..Men han knoklede også, for at holde hovedet over vande på universitetet, hvor nogle af underviserne, syntes at være en smule hårdere i flinten end på Hogwarts. – Men så igen…Han havde selv valgt sin retning…Og et eller andet sted, ønskede han også at vise overfor sine forældre, at han var blot en smule værd. Lidt intetsigende, skævede han dog atter imod Jacob, som han spurgte ind til ham. ”Det er stort…Moderne på sådan en lidt…Mærkelig facon.” Startede han ud, som han nippede til vinen, der dog syntes noget bitter for den unge mands smag, hvorfor han rynkede på næsen. ”Vi har blandt andet noget de kalder Sporing af mørk magi…., Besværgelser…Forklædning…” Remsede han op, som han skævede lidt hen imod ilden i pejsen.

[Jacob De Loughrey]

Storebroderen nikkede stille til de få ord der kom fra ham. "Sporing af Mørk Magi?" Gentog han lidt undrende, "Hvordan hænger det sammen?". Kunne man det? "Er det ligesom sporing af mindreåriges brug af magi?" Undrede han sig lidt højlydt, inden han blot sippede lidt af vinen. Ikke at Jacob vidste hvordan ministeriet præsterede at opspore magi der lige præcis var produceret af alt for unger magikere. Det var nok bare endnu en ministerie-hemmelighed, som man måtte acceptere var der, uden at grave for meget i det?

[Matthew De Loughrey]

”Mhmm..” Lidt fraværende satte Mat vinglasset fra sig på stuebordet. Han lænede sig derefter godt tilbage i sofaen, før han atter svang benene op i sofaen og lagde sig til rette på umanerlig vis. Trods alt, var han ikke den velopdragne af de to brødre…Og på nuværende var han dødhamrende ligeglad, om det så var ’pænt’ eller ej at slynge fødderne op over det ene armlæn. ”Det er sådan lidt kaotisk…Men det er sådan noget med at opsnappe tryllestavsaktivitet, udspionere folk og sådan…” Forsøgte han at forklare. ”Det er vel lidt det samme ja…Selvom jeg tror der er noget forskel ift. hvad der er tilladt ift. krækelser af det enkelte individs rettigheder og sådan..”