At kæde familierne sammen

[Yuri Faa]

Tiltænkt: @simon
Tid/Sted: Faa manor mandag kl 14
vejr: solrigt ca 17 grader
Outfit

---

Dagen var endelig kommet. Det var tid til at møde Blackburn slægten, og det vár tid til at møde hendes trolovede. De havde allerede været trolovet i snart et år, og ingen af dem havde mødt hinanden, ikke engang da hun gik på Hogwarts havde hun lagt øje på Simon. Hun havde faktisk helst undgået ham og så helt med vilje. Nu var det ikke længere kun @jiro der var trolovet, men også hende. Det var noget af det hun ikke havde ønsket skulle ske, men hun kunne ikke gøre noget ved det nu. Hun ville gerne være fir, desuden var hun stadig for genert til overhovedet at vide hvordan man havde en trolovet. Jiro klarede det helt sikkert langt bedre end hun gjorde. Selvom hendes storesøster Yulansquin Faa stadig var et vrag efter den afbrudte trolovelse ville hun ønske at det ikke skete for hende. Men så igen hun kunne ikke vide noget før Simon havde vist sit ansigt.

Hun havde pænt fået af vide af sin mor Julie hun skulle tage en fin kjole på. Godt nok havde hun ikke tænkt sig at tage det på, men hun gjorde det for sin families skuåyld. Hun ville gerne vise sig fra sin bedste side, uanset om Simon så havde andre tanker om denne her trolovelse. Efterårsferien var startet og hun havde lagt skolen på hylden i universitetet og hun ville hellere være der end her lige nu. Men hun gjorde alt for sin familie. Eftermiddags teen stod allerede på stuebordet da Blackburn familien var lige på trapperne. Husalfen Tricia gik og ordnede lidt af det huslige for at sørge for alt var perfekt. Meget nervøst fik Yuri rundt i husets ene stue og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hun havde lyst til at flygte, men hun ville flygte hjem til Luna Clary Daniels for hun havde ikke engang fortalt hende at hun var trolovet. Der var sket så mange ting som Luna ikke engang vidste. Bare tanken om Luna gjorde hende utilpas. Det var så lang tid siden hun havde set Luna og det skammede hun sig faktisk lidt over, og så med et ringede det på døren og Yuri stoppede sin gang hvor hun havde vadet frem og tilbage. Langsomt satte hun sig ned på sofaen og bed sig i læben. Hun ville ønske at Jiro, yulansquin eller Luna var her lige nu, men hun måtte være stærk ror nogen skulle jo være det andre end hendes forældre.

[Deleted]

Outfit

Det var ikke fordi nyheden var særlig ny længere, men Simon havde nok ret meget håbet på at kunne tie det hele ihjel. Det var da også gået fint nok, indtil den dag hans forældre hade fået den fantastiske ide, at han nu han var hjemme i ferien, skulle møde sin kommende hustru. Kærlighed var spild af tid, men selvfølgelig var der vel en form for magt i at have et god bagland, og med tiden en efterfølger. Ikke at han var interesseret i den del endnu, men man kunne vel altid se kvinden an. 

De var taget afsted til familiens bolig, ganske pænt et af slagsen og ventede nu på at blive lukket ind. Simon stod afventende, indtil en lille væsen åbnede døren for dem og viste dem indenfor. En husalf, interessant, så var de altså ikke helt ligegyldige, konkluderede han før hun gik ind og tørrede skoene på måtten. Simon fulgte med ind i stuen uden at give sig tid til at kigge sig omkring, uanset ville han ikke være imponeret alligevel. Han havde dog sin manere i orden, hvilket også gav anledning til, at han gik hen til Pigen, han svagt genkendte som Yuri og hislte med et buk. "God eftermiddag frøken."

[Yuri Faa]

Okey hun kunne godt gøre dette her. Det var vel egentlig ikke så slemt når det kom til stykket var det? Nej umuligt, hun var elev på universitetet og det var langt større end Hogwarts. Hun var blevet mere voksen og var blevet mindre bange for at sige sin mening. Men alligevel skræmte det hende en smule at møde en man aldrig havde set før, en man rent faktisk havde undgået, og en der muligvis ikke var hendes type. Nej hun skulle bare have dette her møde overstået, og så kunne de gå hver til sit med god ro i maven ikke? Hun rejste sig op fra sofaen som hun hørte der kom folk ind af hovededøren. Hun børstede lidt på kjolen for at alt skulle være perfekt. Hendes far og mor havde allerede budt velkommen, og det næste var vel egentlig at vise dem ind i stuen hvor hun allerede stod. Endelig dukkede de op og hendes første blik ramte den unge mand der kom gående sammen med sine forældre. Hun måtte bide sig lidt i læben og fastholdte blikket som hun skulle gøre. Det var ikke en stirren men blikket var forholdsvis blidt. Som han bukkede nejede hun "God eftermiddag" kom det fra hende og havde lyst til at sætte sig ned, men det skulle hun selvfølgelig ikke gøre før hun var blevet bedt om det af hendes far, eller hendes forlovede for den sags skyld. "Så... Ehm.. Så skete det var?" kom det stille fra hende for at henvise til deres første møde.

[Deleted]

i princippet var det fint nok med denne aftale, dette arrangerede ægteskab. På den måde behøvede han ikke selv spekulere på at skulle ud og te sig tosset, for at finde sig en hustru. Det var ganske vidst lidt tidligt endnu, men der var ingen der sagde de skulle giftes i morgen. Mødet var blot for at se hinanden an, hvilket Simon også gjorde. Hun virkede som et godt parti, usikker men køn og dømme efter deres bolig og pli, ikke helt uden status og opdragelse. Jo, hun ville sikkert blive god, bare hun en dag kunne føde ham nogle sønner. Ikke endnu dog! Det var for tidligt, men om en 20 år måske, så han kunne lade sin viden gå videre.
Han kiggede på pigen og hilste igen ved et lille nik med hovedet. "Ja.. så skete det. De har været utålmodig?" Spurgte han. Han kunne godt forstå det, alle ville da gerne være nær Simon, hvilket også var grunden til han tog det ekstra roligt.

[Yuri Faa]

Det var ikke meget hun vidste om denne her dreng der stod foran hende. Han virkede ikke engang nervøs for mødet. Måske havde hans familie bare opdraget ham til at være sådan der. Givet ham en forklaring på hvorfor det var han skulle møde en som hende. Fortælle ham at et arrangeret ægteskab var det bedste i hele verden. Var hans forældre selv blevet arrangeret? Når hun kiggede på sine forældre kunne hun ikke forstå hvorfor deres børn skulle i et arrangeret ægteskab. De havde jo valgt af kærlighed. Var det virkelig fordi de ikke ville miste dem til en dårligere stillet familie? Hun vidste det ikke og nogen gange havde hun bare lyst til at skrige af dem så højt hun kunne. Men når hun kiggede på @jiro så accepterede han hvordan det var. Han var bare så meget mere anderledes hjemme end uden for husets fire vægge. Hun rettede sig lidt mere op og kiggede på ham og rystede lidt på hovedet. Hun prøvede så vidt muligt ikke at få øjenkontakt med ham, for tænk hvis han også havde sådan nogle gule øjne som hun havde set i Spencer Lynch. "Jeg må desværre være ærlig og sige at jeg ikke nænnede at kigge på dem på Hogwarts. Jeg nærmest undgik dig" hun vidste ikke om han havde gjort det samme, men hun havde ikke ville se ham på grund af sin egen frygt for at dette her virkelig var aktuelt.

[Deleted]

Simon satte sig i sofaen og lænede sig godt tilbage. Det her var ikke et møde han forstod vigtigheden i, men altså det kunne vel give en form for magt og prestige, hvis bare man spillede sine kort rigtigt, så det måtte han forsøge. Han så imod Yuri, da hun tale igen. Så hun havde altså forsøgt at undgå ham på skolen? Han kiggede direkte på hende og så ikke det mindste skuffet ud. "Intet at undskylde, det godt du allerede kender til din rolle som min hustru." Ikke at Simon glædede sig til at blive gift, men det var da rart at vide, at kvinden han skulle ægte allerede nu forstod, at hun ikke skulle blande sig i hans sager, ligesom hun ikke skulle gå i vejen. Hun skulle med tiden føde ham nogle sønner og ellers brodere eller sådan noget kvinder nu gør. "Det er kun ret at vide, at du ikke forventer alt muligt eventyrligt kærligheds pjat." Simon havde aldrig været forelsket, han havde aldrig hverken mærket følelsen af at blive holdt af eller at holde af nogen. Han kendte bare ikke til den del af livet. Han havde oplevet fascination nogle gange, men det var ikke rigtig det samme.
Blikket faldt igen på Yuri. "Du er færdig på Hogwarts nu. Hvad er dine planer for fremtiden? Hvilken karriere planlægger du?" Det var vigtigt lige at få det på plads, om det var noget der kunne droppes, når tiden var inde til at stifte familie, eller om hun måske var mere politisk anlagt, og de faktisk kunne skabe en alliance.

[Yuri Faa]

Kendte hendes plads som hustru? Det var faktisk ikke en ting hun havde forventet at få af vide. Egentlig gjorde det hende en smule vred. Troede han at hun bare ville sidde på sin flade og ikke lave noget som helst? For der tog han virkelig fejl. Hvis det stod til hende skulle hun have en musik karriere, og det ville helt sikkert ikke falde i god jord hos nogle af hendes familie, måske bortset fra @jiro og Yulansquin Faa. Hun bed sig i læben og sagde ingen ting til at starte med. Hun vidste ikke helt hvad hun lige skulle sige til hans mening. Hvordan skulle hun nogen sinde kunne få følelser for en som ham. Hun ville ikke bare være den der fødte børn bare fordi det var en pligt. Handlede sådan noget ikke om kærlighed? Ja hun havde været halvt sammen med en, men det var langt fra fordi hun ville. Det havde været hendes homoner der havde løbet af med hende. Sådan skulle det ikke være længere. "Du lyder til at være lidt selvoptaget gør du ikke?" kom det fra hende og blev ærlig talt en smule overrasket over det hun netop havde sagt. For det lå normalt ikke til hende at tale sådan til folk. Men hans holdning gjorde hende måske bare lidt vred. "Et ægteskab burde handle om Kærlighed Blackburn ikke en der bestemmer og den anden bare siger ja tak og amen" hun stod helt stille men kunne mærke hun blev mere anspændt. Hvis han fortsatte i den tone ville hun helt sikkert bide hovedet af ham, og det ville ikke lige frem falde i god jord hos nogen af familierne. Hendes fingre føltes mere stive men hun nænnede ikke at vise hun var en anelse vred, også selvom det måske kunne anspores i hendes stemme. Hun tilbød ham ikke engang en kop te selvom det var blevet sat frem på bordet med småkager. Også selvom det var det der var blevet sagt at hun skulle gøre. "Hvad mine karriere planer er, er ikke noget der ville falde i min families smag, og helt sikkert ikke din efter som hvad du sagde lige før." hun vidste godt at hun skulle svare på hans spørgsmål. Det var bare ikke helt så nemt alligevel som hun først havde antaget. Nu vidste hun hvorfor hun havde undgået ham. Kunne han ikke bare være en anelse mere venlig? Men nej sikkert ikke, det lå vel bare ikke til ham.

[Deleted]

Simon blev bestemt ikke imponeret over tonen i Yuris stemme og han mistede straks respekt for hende. Ordene hun fik sagt om ham var nedladende og negative. Den slags kunne en kone ikke gå rundt og sige til folk. Det ville bestemt sætte dem i et dårligt lys, og kunne i sidste ende blive et problem for dem. Et problem for ham. "Jeg bryder mig ikke om hvordan du taler. Jeg er bestemt ikke selvoptaget, men jeg ved hvad jeg vil med mit liv. I modsætning til dig, sig mig har dine forældre slet ikke lært dig om etikette?" Han ville ikke blive overrasket, hvis svaret var nej, ikke sådan som hun nu opførte sig. Tænk at man kunne have sådan en frækhed, være så latterlig. Han kom til at fnyse hånligt af hendes ord om kærlighed. "Du mener ikke helt seriøst det med kærlighed vel? sig mig er du 5 år gammel?" Han rystede arrogant på hovedet af hende og himlede så med øjnene. Hvis de endte med at blive gift, ville han have noget af et arbejde foran sig! Det var da helt sikkert. "lov mig i det mindste du har noget fornuftigt i tankerne med den karriere du omtaler?" Årh det skulle lige passe med at hun planlagde et eller andet dumt som bartender, danser eller måske cirkusklovn. Hvorfor lige ham? Hvorfor skulle han trækkes med det her?

[Yuri Faa]

Hvis hun ikke allerede var sur på fyren der sad over for hende, så var hun det i hvert fald nu. Hvor vovede han at snakke sådan til hende som om hun blot var en ting der kunne leges med. Nok var hun tidligere Hufflepuff men hun havde et Slytherin hjerte efter sin far. Hun var præcis lige som sin storesøster når det kom til hendes temperament. “Hvad bilder du dig egentlig ind? Jeg er ikke en ting der bare skal gå hjemme og føde børn når det passer dig, jeg har også et liv. Et liv jeg agter at føre i mit eget tempo. Hvis du tror at jeg blot skal sige ja tak og amen så tager du i hvert fald fejl mr. Blackburn“ hun kiggede på ham og for en gangs skyld kiggede hun ham hurtigt ind i øjnen men fjernede hurtigt blikket igen i tilfælde af at gule øjne ville dukke op på ham. “Hvis du tror at jeg ikke er en værdi hustru er det ikke mit problem men dit! Kærlighed går hånd i hånd, og hvis jeg bare er et symbol på den magt du prøver at udstråle så har du ikke hjertet på rette sted. For det kommer ALDRIG til at ske!” Hun bevægede sig over til ha: og prikkede ham i brystet for st udtrykke sin pointe. Hun ville ikke være en eller anden statue der ikke kunne sige sine meninger og holdninger. Det var ikke sådan hun var opdraget. Kvinder var ikke bare nogle der skulle holde sin mund. Men det var det jo tydeligtvis i hans omgangs kræs, og allerede nu fik hun ondt af hans mor, og den opdragelse han havde fået. For den var da virkelig forkert. Nok havde hendes forældre valgt et arrangeret ægteskab, men hvis det var sådan her det skulle være, så ville hun hellere stikke af for st kommer langt væk fra en fyr som Simon, om hun så aldrig så sine forældre igen. “Desuden så har mine planer for fremtiden ikke noget stort med sig. Det kan blive stort. Hvis det er det man ønsker altså, og lige nu har du ikke engang fortjent at få det af vide, for med den attityde du ligger for dagen ville jeg ikke passe ind i dit skema” hun lagde armene over kors og havde lyst til at smide sine dyre øreringe for at give ham et par på låget så der kunne blive banket noget fornuft ind i ham. 

[Deleted]

Simon var tydeligvis langt fra tilfreds, med måden hun talte til ham på. Hans ansigt havde lagt sig i folder, som lugtede han til noget virkelig grimt og han så på Yuri med et skuffer blik i øjnene. ”Hvis du vil lege cirkusklovn, så meget fint, men det bliver ikke med mig som din mand. Sig mig har dine forældre slet ikke lært dig om respekt? Pak det der eventyrpjat væk og lær at kend din plads” han trådte hen til hende og nedstirrede hende med et blik der emmede af selvsrrogance, før han så hviskede til hende. ”Pak det der væk nu. Ellers skal jeg personligt sørge for at det har bryllup aldrig bliver til noget, og at hverken du eller dine søskende vil få et ægteskab, der er jeres familie værdi.”
Simon skævede lidt ud imod deres forældre for at tjekke hvad de lavede, men de heldigvis ud til at være optaget af en snak selv. Derfor vendte han igen hovedet mod Yuri. ”Du prøver måske at følge din søster trop? Hun blev forladt lige før brylluppet ikke? Tænk sig dine stakkels forældre, der har skullet håndtere den skam, og nu vil du kun gøre skammen større. At du kan være det bekendt overfor din familie? Du er et ondt og mørkt menneske Yuri” Simon kneb øjnene let sammen og kiggede koldt ned på hende. Der ville ligge noget af en opgave overfor ham, hvis det var sådan hun opførte sig. ”Jeg forventer, at du er velopdraget og kender ril almindelig familieforhold, det lyder ikke sådan dog. Men så længe vi kan tørre det af på din familie, så er det vel ok. Bare du IKKE giver mig skylden, er det forstået?” han sukkede og rystede på hovedet. Hvad var det her? Hun var jo en skændsel imod troldmandssmfundet. Vidste hun overhovedet noget om hvordan tingene fungerede?

[Yuri Faa]

Hun var så arrig over at skulle giftes med en mand som ham. Men hvordan skulle hun komme ud af det? Hun lyttede til hans ord og selvom hun mest af alt havde lyst til at stikke ham en kæmpe lussing så gjorde hun det ikke. Han fortjente smerte, men dette her var en magtkamp, og hun ville ikke have ham til at vinde på nogen måde. Men da hans ord ramte hende var det lige før hun vaklede baglæns. Især da han hviskede til hende. Hun sagde ingen ting stod blot med halv blanke øjne og prøvede at tage sig sammen til at give et modspil. Men hun kunne ikke og så med et sagde han at hun var et ondt og mørkt menneske. Måske var det i virkeligheden sandt det han sagde. Hun var endelig kommet over at have løjet for Luna Clary Daniels for så lang tid siden, men passede det han sagde? Var hun bare et mørkt menneske? Skulle hun virkelig til at være lige som ham og glemme alt om hvem hun egentlig var? Hun håbede det ikke men hun kunne ikke sige noget. I stedet stod hun med halv blanke øjne og vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun ville jo ikke sige til sine forældre at de ikke skulle giftes. Hun vendte sig om for at kigge på dem men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun var som forstenet på stedet og Simon havde overtaget denne her samtale, også selvom han slet ikke fortjente noget af det. Han fortjente en lussing på stedet, men hun kunne ikke, hun ville ikke skade sin familie på den måde. Men hvad skulle hun gøre i det hele taget? Hun var så usikker lige nu at hun ikke vidste hvad hun skulle stille op. Hun stirrede blot ned imod gulvet, og ville slet ikke kigge på Simon, hun ville ikke engang ytre et eneste ord til ham.

[Deleted]

Det virkede til at Yuri endelig fandt til rette på sin plads, og stoppede med at være så genstridig. Det fik Simon til at smile og stryge hende over håret. "god pige." Hviskede han så, før han satte sig ned i sofaen og slog benene op, som om han ejede stedet. åh ja, han havde fået sin vilje og følte sig dermed stadig som universets centrum. Han havde vundet og hun havde lært at adlyde.