What a day!

[Jack Taylor]

@natacha

Hogsmead gågade
kl. 19.00

Det var sidst på dagen, og det var efterhånden nogen timer siden, at Jack havde fået fri fra arbejde.
Han havde måtte en tur i Hogsmead, for at købe en ny kappe til sin bror, Connor, der havde fødselsdag en af de kommende dage. Han havde kappen i en papirspose, langs sin venstre side, imens han i sin højre hånd havde en kop lun kaffe.
Det blev jo ikke ligefrem varmere på disse Oktober dage, og Jack måtte nok indrømme, at han til tider kunne finde årstiden, næsten på kanten til deprimerende.

Heldigvis kunne hans fantastiske datter, og hans arbejde - næsten altid holde hans humøret højt.
Det også selvom, han jo knapt så sin datter længere, nu hvor hun jo var på sit fjerde år på Hogwarts. Han hørte dog fra hende igennem breve fra tid til anden. De to havde et godt forhold, og Jack ønskede at bevare det så længe han overhovedet kunne, og dog uden at være overbeskyttende, hvilket han nok var kommet lidt til igennem årene.
Han smilede som han traskede i den lette regn, med hastige skridt i et forsøg på at nå afsted inden regnen rigtigt tog til. Selvom han havde en ganske varm, sort, lang frakke på, så var regn ikke lige hans favorit.

[Deleted]

outfit

Det småregnede allerede i Hogsmeade, noget som man ellers skulle tro ville være godt for de fleste blomster, men himlen varslede om tunge regnbyger i nærmeste fremtid, hvilket gjorde, at Natacha havde travlt med at få sine blomster ind. I værste fald kunne stilkene på blomsterne knække og så ville hun ikke kunne sælge dem. inden for havde hun sat Melogy i kravlegården, sådan så hun måske kunne få tingene ind lidt hurtigere. En spilledåse var sat igen med melodien: London bridge is falling down.

I sin hast skyndte Natacha sig ind og ud af butikken og glemte derfor at se sig for, hvilket også betød, at da hun igen skyndte sig ud, bankede hun direkte ind i en mand, der også hastede afsted, og hun var lige ved at vælte. "åh! undskyld, jeg glemte at kigge mig for. Kom du noget til?"  Hun holdt den ene arm op for at skærme lidt imod regnen.

[Jack Taylor]

Jack havde et kæmpe hjerte for sin datter Willow, og for at være ærlig var hun det enest han havde i sit liv, som sådan virkeligt kunne holde ham oppe - også på de mørkeste dage hvor han bare havde lyst til at give op på det hele.
Willow kendte hele historien om familien, og alligevel så havde hun bare denne her helt fantastiske og stærke personlighed, som Jack var ufatteligt stolt af. Han vidste da godt at han også var en stærk mand mentalt, men nogengange, så var han sikker på at han ville knække.
Heldigvis havde han sin bror, Connor, som han kunne tale med det meste om.

Som han gik ind i en kvinde, eller hun gik ind i ham. Skyndte han sig at gribe fat i hendes arm, som hun var lige ved at vælte: "Waauw pas på!" sagde han som han greb hende inden hun ramte jorden.
"Er du okay?" spurgte han i en oprigtig stemme.
Jack var en meget venlig mand, der bestemt altid forsøgte at gøre det rigtige i livet. Han havde meget få mørke sider, og hans mørke sider var ok mest den depressionsramte udgave af sig selv, som han sjældent gad at tage sig af.

[Deleted]

Der skete heldigvis intet alvorligt og Natacha kom til at grine lidt over hvor hurtigt de begge havde været at tjekke op på om den anden var okay. Det virkede dog heldigvis til at de begge endnu var hele og efter at Natacha igen havde fundet fodfæste, rettede hun derfor på sit hår, og så op imod de tunge mørke skyer, før hun så på sin "redningsmand" "Ja undskyld, jeg glemte at se mig for. Jeg skulle gerne nå at have mine blomster ind, før det trækker op til uvejr." Hun børste sig kortvarrigt af, og så rundt på de endnu mange planter og op på skyerne. Bare det ikke gav torden eller noget andet voldsomt, så ville hun ikke få tid til meget, med lille Melody. 
"og du? Er du okay? Jeg beklager virkelig, jeg så dig ikke. Min datter sidder alene indenfor, så jeg prøvede at skynde mig inden hun blev utilfreds." Forsøgte hun så videre at forklare, uden at skænke det den mindste tanke, at manden her intet anede om hendes datter og sikkert var pænt ligeglad.

[Jack Taylor]

Han smilede i mod hende, som han havde let fat omkring hende arm og han slap den så igen.
"Det gør ingenting, det er ikke altid let at orienterer sig i regnvejr" sagde han og smilede i mod hende, som han satte sin pose ned imellem sine ben med den anden hånd, hvilket helt ubevidst gjorde at han hældte kaffen ud.
Det halve af kaffen røg i posen og den anden halvdel på jorden: "Ej shit!" sagde han febrilsk og skyndte sig at tage fat i posen for at fiske pakken op der lå i den, den var heldigvis kun blevet en smule våd.
Det var jo en gave til hans datter.

"Åh ja.. Børn er ikke altid helt nemme" smilede han roligt.
"Jeg har lige været ude og købe denne til min datter, hun har snart fødselsdag" sagde han og holde den fint indpakkede gave op, som nu var en smule kaffe-våd i den ene side.
Han håbede bare ikke indholdet havde taget skade, men heldigvis var den jo pakket ind i en papkasse. Men han måtte lige dobbelttjekke den når han engang kom hjem igen.

[Deleted]

Natacha skævede imod himlen, hvor skyerne kun blev mørkere, og så mod blomsterne hun skulle have ind. Hun fik dog hurtigt fæstnet blikket på manden, da han bandede, og så, den nu noget gennemblødte og let dampende pose. "Åh nej! Sæt den ind i min butik, så den ikke bliver mere våd, så kigger jeg gerne på den herefter."  Det slog hende slet ikke, at han nok også selv var magiker og sagtens selv kunne gøre noget ved pakken, hvad end der så var i. 
Hun gik hen for at tage fat i et bord med hjul, hvorpå der stod en masse blomsterkasser og fik den møjsommeligt trukket ind i tørvejr. HErinde tørrede hun sig over panden og smilede til manden. "Hvor hyggeligt, og hvor gammel er din datter så?" Spurgte hun nysgerrigt ind. MElody kunne godt bruge et par legekammerater, hvis det var muligt at finde ud af noget.

[Jack Taylor]

Han nikkede roligt.
Det var pænt af hende, og eftersom et også regnede gjorde det jo ikke oplevelsen meget bedre: "Ja jeg må lige få kigget på den" sagde han, dog i en ganske rolig stemme.
Jack var en mand der sjældent fik pulsen rigtigt op, han havde nok bare oplevet så tilpas mange ting i sit liv, at han havde svært ved at få pulsen op over små ting. Hans liv nu, var jo hundrede gange bedre end det have været engang.
"Det er din butik?" spurgte han og smilede ganske roligt.

"Hun bliver 15.. Så hun er ved at være halvvoksen, så hun ved hvad hun vil have" sagde han i et mildt grin, han havde ikke andre børn, og for Jack betød hans datter mere end noget som helst andet i verden.
"Men du kender det måske, har du nogen børn?" spurgte han i en rolig stemme.
Han havde heldigvis ikke travlt denne dag, arbejdet havde han styr på og eneste plan var hjem for at nyde en god græskarsuppe, som han selv havde lavet dagen før.

[Deleted]

Natacha så sig lidt til siderne, der var ikke andre i miles omkreds, så det ud til, og alligevel spurgte manden, om det var hendes butik. Hun fik en ubehagelig følelse i kroppen ved spørgsmålet. Hun var jo tydeligvis igang med at flytte på butikkens inventar og havde lige fortalt ham, at hun måtte have det ind, inden regnen for alvor brød ud. Han troede da vel ikke, at hun var ved at bestjæle butikken?! "Jo, det er min butik." Forsikrede hun ham derfor og sendte ham et lille smil. 
15 år var lidt mere, end hvad Natacha havde regnet med. 15 år betød, at hun kun var få år yngre end Natachas lillebror @oliver. Men manden virkede da slet ikke så gammel. Hun blev trukket ud af tankerne, da han kort efter spurgte om hun havde nogen børn, hvilket i allerhøjeste grad fik hende til at se bekymret på ham. Hun havde jo netop for kort tid siden fortalt at hun havde en datter siddende indenfor. Kunne han være døv? Eller var der måske noget andet i vejen? bekymret blev hun hvert fald. "Ja, som nævnt før, så har jeg en datter." Hun fortsatte med at se bekymret på ham og endte så med at åbne munden alligevel. "Undskyld Hr. men Du har vel ikke slået hovedet? Vil du evt med indenfor og have lidt at drikke?" Hun kunne ikke lade ham gå, hvis han var så forvirret.