... That funny, little girl...

[Deleted]

Tråd til Willow Taylor
Okt. - 2057
Outfit

---

Det var blevet weekend, og Seth var taget til Hogsmeade, for at kigge på Eleverne fra Hogwarts som sikkert ville strømme til, for at fylde deres lommer med slik og bruge alt for mange penge på ting de ikke har brug for. Bare tanken fik ham til at fnyse og ryste på hovedet. Mennesker var nogle sære skabninger, til grin og slet ikke værdige til alt det de havde. 
Forældrene til de elever der gik for skolen, forkælede dem sikkert helt vildt. Sendte kærlige tanker og kyssede dem farvel når de skulle afsted. ynkeligt!

Seth stod og så ud over torvet, mens flere og flere elever kom til. Der ynkelige grin skar gennem stilheden og en summen af småsnakkeri  spredte sig i den ellers stille på. 
Seth selv stod lænet op af en mur og så bare til. Beskuede verden fra sin udkant, analyserede og betragtede. Han overvejede at finde et offer at snakke med, bare for at få tiden til at gå, se om folk var blevet klogere...

[Willow Taylor]

Willow var en ganske udadvent pige, hun nød at snakke med andre mennesker - men hun måtte da nok også indrømme, at hun engang imellem havde brug for at holde sig lidt for sig selv.
Hun havde bare mange tanker, hendes far sagde altid at hun tænkte mere end andre - og alt for meget. Willow var uenig, hun syntes da ikke at hun tænkte ALT for meget, men hun var meget bevist om livet og god til at tænke situationer igennem.
Det gjorde jo bare ikke altid tingene lettere for hende selv.
Hun var taget til Hogsmead denne dag, efter hun var blevet femten år gammel, havde hendes far givet hende en del mere frihed, og hun havde fået lov til at begå sig en smule rundt, uden at hun altid havde brug for at tage nogen med.

Hun var en smule kæk, og som hun fik øje på en fyr der stod og betragtede de mange nyankommende, kunne hun ikke dy sig.
"Så Hr. Seriemorder, er du på udgik efter dit næste offer, eller tjekker du bare ud hvem der har den bedste røv?" spurgte hun i et flabet smil og vendte blikket i mod ham.
Hun mente det skam kun i kærligt drilleri. Hun syntes det var rart at snakke med fremmede, og oftest, selvom hun tænkte meget, så fik hun slynget det første ud, der lige faldt hende ind.

[Deleted]

Seth hævede et bryn og skubbede sig løs fra væggen, da en pige så i hans retning. Det var ikke fordi han havde forsøgt at skjule sig eller på anden måde dække over, hvordan han stod og holdt øje, så det var vel ikke så mærkeligt, at hun fik øje på ham, men derfra og så til at henvende sig direkte, det forstod han ikke.
Han lod hende komme tættere på, så han ikke skulle råbe, det virkede som spild af kræfter, og han skulle i hvert fald ikke være den der bevægede sig. Det var hende der havde henvendt sig til ham. Ikke omvendt. "Seriemorder? Den var ny må jeg indrømme. Hvis jeg var, er det så ikke ret dumt af dig, at genvende dig til mig, eller vil du bare lige tjekke om du skal begynde at løbe?" Tonen i hans stemme var monoton og helt uden det mindste afsløring af hans humør. Ligesom der bag hans øjne var slået en tyg mur op, så man ikke kunne se ind til hans sjæl for hvem han var. Han var aflukket, kold og alligevel fornemmede man, at han var 100% til stede. "og hvem er så du, som ønsker at tale med en mulig seriemorder? hader du livet?" Spurgte han direkte men hævede dog brynet på ny.

[Willow Taylor]

Hun smilede let.
"Måske, eller også er jeg bare ude på ballade og vil være med sammensvorende" sagde hun: "Altså du ved... Azkaban - botanik timer, it's all the same you know” sagde hun i en drillende stemme.
Hun var en ganske afslappet pige, hvilket nogngange var imponerende med de ting hun havde været igennem, men det var jo netop nok på grund af de ting hun havde været igennem at hun tog tingene så roligt.
Ingen grund til at hidse sig op over småting, og man kunne jo lige så godt få noget ud af de små glæder i livet.

"hader er måske så meget sagt, skal vi ikke sige at jeg trænger til spænding?" sagde hun og smilede i mod ham.
"Men du har måske en bedre grund til at du står der og betragter det hele lidt?" spurgte hun i et forsøg på at fortsætte samtalen, nu var det jo ikke ligefrem fordi hun havde så super meget andet at lave.
Fridagen skulle bruges på at udforske en smule, nu hvor hun endeligt var gammel nok til at hendes far turde bare give hende en smule mere fritid.

[Deleted]

Det var helt sikkert en underlig pige, der nu stod overfor ham, ikke at han viste de mindste tegn på hvad han faktisk tænkte om hende, men han holdt bestemt øje med hendes træk. "Og du forventer jeg får dig i ballade?" Spurgte han og så afventende på hende, for at høre hvad svaret blev. Hvad troede hun egentlig om ham? at hen var en kriminel, der slog folk ihjel? Ikke at hendes mening havde nogen betydning som sådan, men det var da skørt. Mennesker var ynkelige og hun var mindst lige så ynkelig. "Jeg aner ikke hvad du snakker om" Sagde han så lige ud. Jo azkaban kendte han og botanik egentlig også, men kombinationen..  var det et eller andet sygt de lærte på Hogwarts? Han følte trang til at ryste på hovedet, men gjorde det ikke. Han kiggede bare tungt på hende og rystede på hovedet. Hun var da for viderekommende. 
"Du forventer jeg giver dig spænding? Jeg skal måske samle en pind op, kaste den og så bede dig hente den?" Han ord var ikke nedladende, bare kolde og blikket der hvilede på hende var dødt og uden krælighed. Han var bare en dreng i sin mest simple og tomme natur.

[Willow Taylor]

Hun grinede let.
"Nej ikke ligefrem..." sagde hun, hun følte sig allerede nok i ballade ved bare at gå alene i Hogsmead uden at hendes far eller en anden var med, og det var da ikke fordi hun ikke måtte, hun havde bare aldrig rigtigt gjort det før.
Hendes far var bare meget overbeskyttende, hvilket Willow godt kunne forstå, men hun vidste også at han før eller siden måtte lære at give slip. Tingene kom bare ikke altid så nemt, og bare fordi at man havde det svært i fortiden, betød det jo ikke man altid skulle være på vagt i nutiden.

"Du ligner virkeligt en der er ved at dø af kedsomhed... Det her er måske din udgave af en hyggelig dag ude?" spurgte hun, okay han var faktisk en del mere kedelig end hun havde forventet da hun lige så ham, men det var jo fint hvis han havde brug for at spille lidt sej. Willow var en Ravenclaw, og det gjorde nok også hun altid forsøgte at analyserer en situation.
Egentligt havde hun det fint med bare at snakke med lidt nye mennesker, hun kendte nærmest ingen andre på hendes alder, end dem hun nu engang havde af venner på Hogwarts.

[Deleted]

Seth forstod ikke rigtig, hvad det var, der var så morsomt og det endte med, at han bare så uforstående på hende og simpelthen hævede et øjenbryn. Hvem var denne pige? Hvad var hun?
Hendes kommentar om at han lignede en, der kedede sig fik han til at trække vejret tålmodigt og så på hende på by. ”Du ved ingenting om mig. Jeg er her for at se, jeg skal ikke te mig som de børn fra Hogwarts, man skulle jo ikke tro de vidste hvad slik var.”
Han havde vendt hovedet imod Kandisbaronen hvor nogle drenge netop kom ud bærende på en masse slik. En ting der fik ham til at ryste på hovedet. Så sukkede han og slog blikket over på pigen. ”Du må give mig ret i, at det er ynkeligt at klatte sine penge væk på den måde.. miss?” Det gik op for ham, at han ikke vidste hvad hun hed. Måske det faktisk kunne blive en fordel at kende hendes navn.

[Willow Taylor]

Hun vidste ikke helt hvad hun mente om hans attitude.
Men han slog hende som værende en smule negativ, og hun kunne ikke helt lade være med at kigge en smule eftertænksom på ham: "Du er måske ikke så meget til jellybeans og chokolade?" spurgte hun.
Willow vidste da heller ikke om hun var sådan HELT oppe og køre over søde sager, men det var jo ikke noget hun fik så ofte til dagligt på Hogwarts. Så når muligheden bød sig, så kunne man da godt spise en chokolade tryllestav eller en multismagsbønne.

"Klatte sine penge væk? Det kommer vel an på hvem man er" smilede hun.
"Du vil måske hellere bruge penge på...?" spurgte hun spørgende, som var hun lige lidt interesseret i at han selv færdiggjorde sætningen: "Willow Taylor" smilede hun og rakte venligt hånden frem.
"Og du er?" spurgte hun.
Hun kunne jo gætte fra hans udtale og tøjstil at han ikke var fra Hogwarts, der var jo så mange elever så Willow ikke kunne kende dem alle alligevel.

[Deleted]

Han Hævede et bryn og skubbede sig væk fra muren han havde lænet sig op ad og gik roligt en tur omkring hende, som et rovdyr, der betragter sit bytte. "Jellybeans og chokolade, pfh.. jeg er ikke noget barn. Jo jeg kan godt spise det, men at proppe det i mig som en slagtegris, niksen."  Han så i retningen af nogle elever, der netop havde fyldt lommerne med slik, hvilket bare fik ham til at sukke. Hvordan kunne folk være så dumme, så ligeglade med verden. 
"At bruge alle sine penge på slik og unødige sager er til grin." Slog han kort fast, og det begyndte at blive tydeligt, at han nok slet ikke kendte til glæden ved slik og søde sager. Ikke at det var jalousi han udviste, det var nok mere manglen på glæde. 

Han afgav dog et fnys ved hendes næste ord, som kom i en lidt uheldig rækkefølge, det morede ham dog bare, og fik ham til at gå helt tæt på og kigge ned på hende. "Pas på med hvad du siger Willow, måske jeg faktisk fik lyst til at købe dig." "Så blinkede han til hende og trådte lidt væk fra hende. "Seth Lockwood."  Han slog ud med armene og bukkede let for hende, og på den måde ignorerede han hendes hånd.

[Willow Taylor]

"Du ligner nu ellers heller ikke en voksen" sagde hun i en lidt bestemt stemme.
Hun syntes nu alligevel at han var lidt en mærkelig type, nok mest fordi han var så negativ: "Havde du været en Hogwarts elev, var du da ihverfald en Slytherin" sange hun i et lille grin.
Det havde hun nu ikke det vilde i mod, det måtte de da selv om. Så længe hun ikke skulle omgåes dem for ofte. HUn kunne simpelthen ikke fordrage røvhuller og folk der prøvede at spille smarte.

"Købe mig? du er virkeligt fra en anden planet" sagde Willow.
Nogengange burde hun nok have været en Gryffindor, for hun var ikke særligt bange af sig. Men det var noget hun havde lært sig selv, ikke noget hun var født med. Sådan var det nok bare når man havde oplevet mange traumatiske ting i sit liv, og ikke altid havde det helt nemt med andre mennesker.
Hun havde da nogen nære venner, men ikke alt for mange af dem.
"Jamen Seth, så fortæl mig hvad du rent faktisk laver her?" spurgte hun, nu hvor han tydeligvis hverken ville have det sjovt eller købe slik.

[Deleted]

Seth så på pigen, og kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad han skulle synes om hende. Egentlig var hun meget cool i måden hun hele tiden var klar på en kvik bemærkning, men der var også bare langt til at krænge sit hjerte ud for hende og fortælle sin livshistorie. Hvad ville han få ud af det? "Jeg er mere voksen end barn. Eller du mener måske jeg tager fejl?" Stemmen blev hård og en anelse kold. Hun skulle bestemt ikke komme her og tro han var et barn. Den tid var ovre! Det var helt sikkert!! Det var et statement han havde taget for nogle år siden, at han måtte blive voksen, så det var han altså blevet. Hvilket også betød, at han havde lagt låg på en del af sin barndom, men det så han intet problem i. 
Han hævede et øjenbryn da hun snakkede om, hvordan tingene havde set ud, hvis han havde været Hogwarts elev. "Jeg ved intet om Slytherin. Det er dog de grønne ikke? Slangerne, som i ville sige?" Spurgte han ind for at lære mere, og for at finde ud af, om han kunne være tilfreds med netop at være en SLytherin.

Seth trak på skuldrene og så på hende. "Det var dig der startede med at tilbyde, at jeg kunne købe det."  Ja han misbrugte hendes ord lidt, og nej, han var ikke dum nok til at tro det rent faktisk var det hun havde sagt, han drillede hende bare og lagde nu hovedet på skrå. "Hvad jeg laver her? Jeg er kommet for at kigge på jer. Og du? burde du ikke fjante omkring med de andre tøser?" HAn så på en gruppe piger, der gik og grinede over gud ved hvad.

[Willow Taylor]

Hun kunne ikke lade være med at grine.
"Aner det ikke, mit førstehånds indtryk af dig er nok mere at du er lidt halvsur..." smilede hun. Det var Willow bestemt ikke, hun var som ofte ganske positiv omkring ting i livet, og hun kunne virkeligt oprigtigt nyde hvordan tingene var omkring hende.
HUn omgav sig da også mest med mennesker der havde det på samme måde, med en god og sjov energi. Nok også derfor hun pludseligt syntes, at denne fyr var en smule mærkelig.
Hvem gad gå og være sur hele tiden? Sikke spild af tid!

"Jo det burde jeg nok, det er da bedre brugt end at stå her og se sur ud sammen med dig..." sagde hun og kiggede over i mod pigerne: "Men jeg tror jeg har fjantet nok for i dag, så jeg vil bare kigge lidt rundt" sagde hun.
Hun forstod stadig ikke hvad han lavede her, eller hvor han kom fra. men nu virkede han ikke ligefrem som en der havde lyst til at tale med hende, så hun ville ikke stå og udspørge ham en helt masse.

[Deleted]

Seth fnøs af hendes ord. Halvsur - hun skulle bare vide. Måske for første gang tog han pigen mer i øjensyn, så op og ned af hende, og nikkede så for sig selv. åh jo, hun manglede helt sikkert ikke noget og ville dermed ikke kunne forstå noget som helst. ”Hvis det er, hvad du mener om mig.” sagde han blot og viste ikke det mindste tegn på følelser, hverken positive eller negative. Han var utrykløs på en tomt måde, som kunne få de fleste til at overveje om han overhovedet kunne føle noget som helst.
Hendes kommentar om at gå tilbage til de andre, fik ham dog kortvarrigt til at hæve et øjensyn. ”Jeg holder ikke på dig, men du kunne også gå en tur med mig, og fortælle lidt om skolen du kommer fra.” foreslog han roligt. Han ville gerne vide mere om Hogwarts.Hvorfor, vidste han faktisk ikke, men det ville han.