Phantom of Hogwarts

[Deleted]

Carol sad og var ved at tage en slurk af sin flaske - som bestemt ikke indeholdte ingefærøl -, da der skete noget mærkeligt i hendes klasselokale. Godt nok vidste hun godt, at unge Meghan Marsters var anderledes end de andre elever, men enten havde hun ikke sat sig ordentligt ind i pigens situation, eller også havde hun glemte det igen. At hun havde været kinda tipsy, da hun fik det at vide, var bestemt ikke at udelukke.

Det underlige var, at der pludselig kom sort røg ud af unge Meghan Marsters tryllestav, og det fik professoren på benene. Hun gik med stormskridt over til Meghan og hendes makker, unge Kara O'Callaghan, og så fra den ene til den anden med sammenknebne øjne.

"Hvad i alverden foregår der her?" spurgte hun og med den korte sætning fik hun hele klasselokalets opmærksomhed. Hvilket sikkert var det sidste Meghan ønskede.

[Meghan Marsters]

Skulle hun være helt ærlig, havde hun ikke lyst til at snakke om sin “udfordring”. Hun vidste at professorerne havde fået besked, og at en løsning var under udarbejdelse via Hales Forskningscenter. Hvad den løsning ville indebære var hun dog ikke sikker på. ”Ik...ik noget.” skyndte hun sig at sige, hun havde ikke lyst til at fremdrage sig mere opmærksomhed end højest nødvendigt, men dette blev hurtigt malet til jorden som professor Bryce kom over til dem.
Pludselig var klassen dødstille og Meghan mærkede alles blik hvile på sig, hvilket gjorde hende ufattelig nervøs og næsten en smule utilpas. Hun var ikke god til autoritære kvinder, fordi det var sådan en hun var opvokset med, og et havde ikke været positivt. Hun sank, ”undskyld Professor, jeg øhm...fik vidst ikke gjort det rigtigt.” Konkluderede hun i mangel på bedre. Kinderne var ildrøde og havde den unge pige kunne grave sig under jorden lige nu, ville hun have gjort det.

[Deleted]

Carol så på de to kvindelige elever, den ene efter den anden. Hun løftede et øjenbryn, og så på Meghan i et forsøg på at regne pigen ud. Det var altså hende, som havde lavet den der røgbombe, men Carol havde på fornemmelsen, at det ikke havde været en røgbombe. At det havde været noget andet, noget mere - noget farligt. Og det ville hun altså ikke have i sit klasselokale. Men fordi hun ikke kunne huske, hvad der var med pigen, så måtte hun gå forsigtigt til værks.

"Så det var dig," kom det fra hende med et kort nik, hvorefter hun gik mod døren ud til gangen.

"Marsters!" var det sidste hun sagde, inden hun forlod lokalet. Det var en tydelig mere-end-hentydning til, at pigen skulle følge efter hende. Gå med ud på gangen, og få en snak om det her. Muligvis hele vejen til Carols kontor. Muligvis.

[Kara O’Callaghan]

Kara så måbende på Professor Bryce, og så på Meghan. Og så forlod professoren rummet. Hvad foregik der lige her?

[Meghan Marsters]

Hvad Meghan ikke ville give lige nu for at mestre en eller anden usynlighedsbesværgelse. Hun hadede den opmærksomhed der lynhurtigt var landet på hende. Hun sank hårdt og klumpen blev kun større som professoren gik mod døren og beordrede hende med sig. Burde hun pakke sine ting sammen først? Eller skulle hun tilbage til klassen bagefter? Eller ville hun få eftersidning? Åh det håbede hun ikke. Meghan var en meget pligtopfyldende pige, hun ville hade at Abraham Maximorff skulle få besked om at hun havde "opført sig uansvarligt" eller noget i den stil. Det var jo blevet svære for hende at styre den magi der var ophobet indeni.
Med et hurtigt hjælpeløst blik til sidemanden, gled hun ned fra stolen og fulgte professoren ud på gangen. Hun havde næsten lyst til at tude, men gjorde det selvfølgelig ikke. Tingene havde hun ladet blive på sin plads, i håb om at hun måtte fortsætte undervisningen bagefter den skideballe der nok ventede hende.
På den anden side af døren, stoppede hun op foran professoren, med sænket hoved for at vise sin underdanighed.

[Deleted]

Carol forsvandt ud af døren med en klar forventning om, at Meghan Marsters fulgte efter hende. Guderne have nåde over den, som ikke gjorde som Carol sagde. Men pigen var heldigvis kvik nok til at gøre, som der blev sagt. Da døren var lukket i bag pigen, vendte hun sig mod hende.

"Skal vi tage den her, eller på mit kontor, Ms Marsters?" tilbød hun hende, og nikkede i den retning hendes kontor var i. Så tog hun en slurk af sin lommelærke, bare for at brænde lidt tid af.

[Meghan Marsters]

Meghan mærkede kinderne brænde og hun havde mest lyst til at løbe sin vej. De blå øjne søgte kun ganske flygtigt professorens hvorefter hun nikkede svagt på hovedet. ”Skal jeg tage mine ting med?” Spurgte hun meget forsigtigt. Hun anede ikke hvordan hun skulle håndterer denne situation, hun havde trods alt ikke gjort det med vilje. Hun havde ingen anelse om hvordan hun skulle styre den mørke magi i sig, og hun vidste at der ikke var noget man kunne gøre, ikke som tingene var nu i hvert fald. Hun håbede bare ikke at hun ville nede med en eftersidning, eller værre, en udvisning.

[Deleted]

Carol så eftertænksomt på den unge heks. Hun virkede oprigtigt ked af det over situationen, selvom Carol stadigvæk ikke helt forstod, hvad der var sket. Hvor var den røg kommet fra? Og hvorfor i alverden havde hun ikke lyttet ordentligt efter til briefingen om den unge heks. Det irriterede hende en hel del, for normal var hun ret meget 'on top' med sit job. Selvom hun drak som et hul i jorden. Men det så hun selvfølgelig ikke som et problem. Det var alligevel Broodies skyld, at hun drak som hun gjorde.

"Vi tager mit kontor så. Lad dine ting ligge," med de ord gik hun hen til døren til klasselokalet, og stak hovedet ind, "Fortsæt med jeres opgave, og lad vær med at sætte ild til noget. Jeg vil have en anden Professor kigge ind til jer om lidt!"

Og så begyndte hun at gå mod sit kontor. Hun var sikker på, at pigen ikke turde andet end at følge med hende, sådan som hun gik af sted med stormskridt. Da hun trådte ind på kontoret, meddelte hun Meghan: "Luk døren efter dig unge Marsters."

Hun satte sig i stolen bag sit skrivebord, og pegede på stolen foran skrivebordet, hvor Meghan skulle sætte sig. Det var ret tydeligt, at det var det Carol ville have hende til.

"Nå fortæl mig så hvad der skete i mit klasselokale Miss Marsters."

[Meghan Marsters]

Meghan var en del slukøret som de bevægede sig imod kontoret. Hun havde ikke lyst til at få en skideballe. Tænk hvis hun blev bortvist.
Hun gik med ind på kontoret med blikket rettet imod gulvet. Hun havde det virkelig skidt lige nu og ville ønske at hun bare kunne trylle sig langt langt væk. Hun så kun op som Profesor Bryce gjorde en gestus mod stolen, hvor hun slog sig ned uden et ord.
Utilpas ved situationen begyndte hun at pille lidt med ærmet på sin skolekappe. Hun holdt blikket på sine hænder frem til professoren brød stilheden. Her så hun op med et let frygtsomt blik, ”undskyld professor.” begyndte hun, ”jeg har noget dårlig magi i mig….det er nogen gange lidt svært at kontrollerer.” Det var hvad hun havde fået at vide af hendes pædagog på børnehjemmet.

[Deleted]

Carol placerede fingerspidserne på begge hænder mod hinanden, og så eftertænksomt på den unge pige. Det var lidt synd for hende, at hun skulle have en skideballe nu, men hvad kunne Carol ellers gøre? Hun skulle jo sikre sig, at det ikke skete igen. Eller i hvert fald, at pigen ikke gjorde det med vilje. Havde hun gjort det med vilje? Eller var det et uheld? Se det var det Carol var interesseret i at høre om. Mere end hun var interesseret i at skælde ud.

"Så det var ikke med vilje?" ville hun vide, for så kunne hun godt se gennem fingrene med det. Uheld skete, men det virkede - i Carols øjne - for kraftigt til at kunne være et uheld. Det virkede som om, at den unge elev ikke have styr på sin magi. Og da pigen så fortalte, at hun havde dårlig magi indeni sig, så lagde Carol hovedet på skrå, og hvilede hagen på sine hænder.

"En Obscurus..." hviskede hun til sig selv, og fik et fjernt udtryk i øjnene, "Hvordan kan det være sandt?"

Så vendte hun opmærksomheden tilbage på Meghan, og nikkede til hende, "Gå ud og få dig noget frisk luft Miss Marsters, og kom så tilbage til klassen bagefter." Hun vinkede afvisende med hånden af hende, som for at vinke hende ud af kontoret.

[Meghan Marsters]

Hendes mund gled op i et næsten perfekt o, alene over overraskelsen i at professoren kunne tro hun havde gjort det bevidst. ”Hvad? Nej selvfølgelig ikke.” Sagde hun i sin blide stemme. Hun frygtede den mørke magi indeni og have hun en chance ville hun hellere end gerne skille sig af med den.
Meghan svarede ikke, eftersom hun ikke var sikker på om spørgsmålet var henvendt til hende, eller om det bare var professoren der snakkedel lidt med sig selv.
Hun nikkede og sprang omgående op af stolen som havde den brændt hende. Hun ville hellere end gerne slippe ud af kontorert. ”Okay professor.” Sagde hun blot og strøg ud af døren uden at se sig tilbage.

// out

[Deleted]

// OUT //