Halløj i himmelen!

[Levi Marsters]

Levis blik flakkede fra vennen til det mindre tårn, med plateauet. Hvis de da forfanden bare kunne komme derover, så havde de måske en chance for at stikke af. Det var da ikke givet at de to professorer i Astronomitårnet kunne se at det netop var dem der hang her.. kunne de vel? Levi nikkede ivrigt, da Basil forslog at springe. "Ja! Men du er nederst!" Påpegede han. Det ville svært for Levi at springe først, pga sin akavede placering på rebet... Desuden kunne man sikkert bedre udnytte kraften fra det svingende reb til at blive skudt af, når man hang ved enden. Men det var en farligt plan de havde gang i, de to drenge. Faldt ville nok være omtrent 100 meter ned i afgrunden under viadukten, og ingenting i nærheden til at redde hinanden. Basil skulle være heldig, hvis Levi nåede at fumle sin tryllestav frem og kaste en levitationsbesværgelse for at gribe ham.. Ellers også skulle Basil være kniv skarpt og lynhurtigt at kaste en eller anden form for magi til at redde skindet. Ikke desto mindre var det umiddelbart drengenes eneste mulighed. Levi hjalp med at holde rebet i store sving, så springet forhåbentligt ville være nemmere for vennen.

[Deleted]

Basil lyttede meget opmærksomt efter Levis stemme, og fangede heldigvis de ord han sagde. Og ja, Basil var ganske rigtigt nederst, så han skulle selvfølgelig springe først! Det kunne han godt se. Han hjalp til med at svinge, mens han råbte: "Sving for helvede!"

De to drenge havde trods alt travlt. De skulle over på tårnet, før Professorerne fandt en måde at få dem op i Astronomitårnet til dem. Det var vigtigt at de kom derover, hvis de skulle redde egen røv, og ikke ende med at blive smidt ud. Og selvom Levi og Basil altid gjorde umanerligt dumme ting, så var de altså ikke ligefrem ude på at blive smidt ud. De havde ikke tænkt sig at trække en 'Weasley'. Eller det havde Basil i hvert fald ikke.

"Jeg springer nu!" råbte han gennem den brølende og ruskende blæst, som de begyndte at svinge tilbage mod det mindre tårn. Og så sprang han ellers. Han svingede vildt med arme og ben, som kunne det få ham til at flyve resten af vejen. Og sådan fløj han altså gennem luften, uden rigtig at kunne gøre hverken fra eller til. Det eneste han kunne gøre var at håbe på, at han landede på den anden side. På en eller anden måde.

// Cliffhanger! Haha! Sorry! xD //

[Levi Marsters]

Levi vidste ikke om han skulle grine eller græde, da han så sin bedste ven slippe rebet og flyve gennem luften med sprællene arme og ben, inden han landede på tårnet. Heldigvis landede han da rent faktisk på tårnet. Okay, så var det hans tur.. Levi gyngede rebet frem og tilbage en enkelt gang inden, han på en måde satte af og i næste nu, mærkede hvordan vinden og dens regn piskede i ansigtet på ham, som han fløj gennem luften. Han kunne intet se, af samme årsag, hvor gjorde at han fløj i blinde - totalt uforberedt på den hårde landing på tårnet, der tacklede Basil, som sikkert kunne lige var kommet på benene igen. En knas hørtes fra Levis hofte, som hans krop tacklede Basils og de to drenge rullede i hver sin retning. "Hvad fanden var det?!" udbrød han panisk, som han hektisk tørrede øjnene for vand. Levi så ned af sig selv og så hvordan en våd væske havde bredt sig på hans ene hofte. Et øjeblik troede Levi at det var blod og at han skulle dø, indtil han så så fragmenter af en flakon.. Og da han så op på sin bedste ven, kunne han se Basils brune lokker begynde at rejse sig. Da kunne Levi ikke lade være med at le.. "Nice fritz, dude!" lo han, som han forsøgte at komme på benene og dernæst gik over for at hjælpe sin ven op.

[Deleted]

Og Basil landede heldigvis på tårnets gulv, og endte med ikke at smadre ind i siden af tårnet, sådan som han lidt havde frygtet. Det var ellers tæt på, at han var kommet til at hænge på siden af tårnet, men han kastede sig fremad, så snart han mærkede fast grund under fødderne, og formåede at lægge sin vægt fremad således, at han landede med ansigtet mod stengulvet. Det var ikke behageligt, og han ville nok finde blå mærker i morgen, men ellers så gik det nok alt sammen.

Han nåede dårligt at komme på benene, før han blev ramt af en krop bagfra. Levi var selv sprunget, og tacklede ham i sin landing, hvilket fik ham til at falde igen. Han rullede om på gulvet, drengene i hver sin retning, da han hørte et højt knas fra den retning hvor Levi var faldet. Det fik ham til at sætte sig op på knæene så hurtigt han kunne, og kravle over mod Levi. Luften var stadigvæk slået ud af ham, så han hev efter vejret mens han gjorde det, og kom derfor aldrig særlig langt.

Det var først da Levi fortalte ham, at hans hår så lækkert ud, at han opdagede at hans hår strittede helt vildt opad. Men så kunne han mærke noget i sine bukser, som bestemt ikke skulle begynde at bevæge sig lige nu. Det gik op for ham, at han var en af de 'heldige', som fik bivirkningen af den eliksir, som var blevet knust ud over ham. Og muligvis også Levi.

"Hvad fanden..?" bandede ham, og forsøgte at skjule sin noget massive boner.