Halløj i himmelen!

[Levi Marsters]

@basil
Eftermiddag, omkring 15
Blæsevejr, blå himmel med skyer. Meteologalfen har varslet uvejr senere

---

Ved Merlin hvor var det en god ide! Ja, det var jo faktisk en ren genistreg! De trippende lyde fra Levi og Basils sko, som de ivrigt strøj opad stentrapperne til astronomitårnet, gav genlyd i det høje tårns passage. De fleste lektioner var ovre på dette tidspunkt, og folk var oftest ude i gårdspladserne, korridorene eller i storsalen. Der var selvfølgelig diverse valgfag og lignende, som ville begynde om ganske lidt... med andre ord; Masser af folk udenfor og indenfor til at bevidne de to drenges brilliance. Levi pustede af dårligt kondi, som han svang rebene over på den anden skulder. De vejede lige så tungt, som et ondt år! Han skævede tilbage mod Basil der bar reb bundter af samme størrelse, så det var end ikke fordi han kunne give noget af sin byrde videre på kammeraten. "Har du husket den?" Spurgte Levi nysgerrigt, som han skiftevis så lidt tilbage mod sin partner in crime og stentrappen for ikke at snuble. Selv havde Levi skam husket sine genstande. I skolekappen var der nemlig fastgjort fire flasker eliksir, som drengene i fællesskab havde brygget... med lidt hjælp fra en kløgtig elev, som skyldte dem en tjeneste. Missionen stod dem klar: Rapél ned til tårnet under astronomi, du ved, den med fængelseecellerne der lå så dejligt centralt  i slottet, inden regnvejret ville bryde løs - deraf deres fart opad trapperne, og få på en eller anden måde (som de nok ikke helt har gennemtænkt) eliksirerne forstøvet og spredt udover slottets areal og dø af grin, når eliksirernes virkning indtræder. Simple as that. Og som et lille visitkort til at lægge på tårnet, hvor der alligevel sjældent kom nogle, havde Basil medbragt en lille token.

[Deleted]

Basil fulgte Levi side om side op af trapperne, mens kammeraten pustede tungt. Pludselig var Basil glad for, at han styrketrænede lidt ved siden af, og var vant til at løbe op af trapper, for at holde god kondi, for det gjorde den her idé, af Levis, noget nemmere at gennemføre. Men selvom han styrketrænede, så måtte han da indrømme, at rebene var tunge. Ikke meget tunge, men dog tunge. Han slog en latter op, en lidt forpustet en, og stødte sin skulder ind i Levis på en venskabelig måde.

"Yep!" Han poppede p'et, og løftede eliksiren stolt.

"Hårrejseeliksir lige her!" fortsatte ham med et skævt smil. Det var en fantastisk, men også forholdsvist harmløs eliksir. Den gjorde at den der fik eliksiren på sig eller drak den's hår rejste sig lige op i luften. Som folk der blev skræmt i gyserfilm. Desuden havde den en øh... hemmelig bivirkning for hver tredje til fjerde tilfælde. Den gav nogle fyrer en raging boner. Og det var selvfølgelig den effekt som Basil var ude efter. Det var så damning morsomt!

Han kunne se, at skyerne var begyndt at blive mørke, da de kom op i toppen af tårnet. Han lagde rebet fra sig, og gik helt ud til kanten af tårnet, hvor han så ned. Der var mange elever dernede, og muligvis også en Professor eller to. Men han håbede da, at ingen 'voksne' opdagede dem, før de havde gjort hvad de skulle. Det her skulle nok blive fedt! Han skævede til de eliksirer, som Levi havde bragt med sig.

"Hvilke har du med?" Han smilede skælmsk med et drenget, gavtyveagtigt glimt i øjet.

[Levi Marsters]

Levis spærrede øjnene op, da kammeraten løftede sin hånd med en flaske indeholdende en grøn væske. Han genkendte den straks. "Eeeeey!" Udbrød han kammeratligt med et bredt, kækt grin og holdt selv en af sine egne flasker op, der tydeligvis indeholdt samme substans. Når to hjerner tænker ens! .. Ja, man skulle da snart tro at de to drenge var blevet adskilt ved fødslen. Så, udstyret fra top til tå til en episk mission, besteg de det sidste af den lange vindeltrappe og banede sig vejen mod den store, cirkulære 'vindue' som nok egentligt mere var tiltænkt det store teleskoplignende anordning, fremfor rapelling.. men teleskopet udgjorde nu et godt fæstepunkt for deres reb? Det tænkte Levi ihvertfald da han var i færd med at rulle dem ud. "Tror du det kan holde?" spurgte han eftertænksomt, som han svang en reb ende rundt om mekanismen og bandt et knob. Levi øjnede anordningen lidt skeptisk, men fandt alligevel at teleskopet jo var kæmpestort og tungt og sikkert godt kunne holde til at et par knægte hang lidt i et. Det gik det nok ikke i stykker af. Levi kastede et blik ud mod den åbne himmel, der nu synes at begynde at gråne, og gav sig hastigt til at binde de forskellige stykker af reb sammen til én, med hjælp fra Basil. Som deres reb blev færdigsamlet og kastet udover vinduets kant, lod Levi hænderne hvile på vinduets kant, som blikket fulgte rebet ned langs murværket. "Hold kæft der er langt ned." Konkluderede han nonchalent. Der måtte vel sagtens være en 50-60 meter ned? og det er bare til viaduktens og stenbroens niveau, som jo ganske bekendt udgjorde en vej henover en afgrund der nok var ligeså dyb i sig selv. Levi trak sig lidt tilbage fra kanten og så på kammeraten med et udfordrende glimt i øjet. "Skal vi slå om det?" Spurgte han, tydeligvis hentydende til hvem der skulle gå først. Levi håbede sådan at det blev ham, men han regnede nok også lidt med at Basil heller ikke ville lade chancen passere ham forbi. Så det blev nok en god omgang sten-saks-papir der skulle afgøre det?

[Deleted]

Basil grinede begejstret, da han så, at Levis flakoner indeholdt det samme som hans egen. Ligesindede tænker ens, tænkte han med et skævt grin på læberne, som han highfivede sin kammerat med den frie hånd. Så gav han sig til at hjælpe med at binde rebene sammen, så de kunne tage turen ned. Da de var færdige, så rakte han sin kammerat et par læderhandsker. De ville være gode, så man ikke skulle have bare hænder mod det grove reb.

"Her du! Handsker!" Han tænkte på det hele, mente han i hvert fald selv.

Men Basil havde godt regnet ud, at Levi var lige så ivrig efter at tage den første tur, som han selv var. Desuden risikerede de, at nogen opdagede den første, og så ville nummer to aldrig få lov til at tage turen ned. Han strammede spændet i håndleddet på handskerne, og rakte hånden frem imod Levi med et gavtyveagtigt grin.

"Medmindre du vil lade mig tage første tur!" Han smilede udfordrende til ham, og stak sin tryllestav ned i baglommen med den hånd, som ikke allerede var mod Levi, klar til en omgang sten, saks, papir.

"Bedst ud af tre eller hva'?" Han vippede drillende med brynene.

[Levi Marsters]

Levi vendt opmærksomheden mod kammeraten og greb ud efter det par handsker, som han rakte ham. Det er sgu da heldigt, at der var én af dem der var struktureret nok til at huske vigtige remedier såsom handsker.. var det ikke for Basils overblik, så havde drengene nok erhvervet sig væsentlig større skavanker, end de rent faktisk havde. "Thanks, babe." Sagde han drillende og vinkede med det ene øje, bare fordi deres bro-level var så højt, at det kunne siges uden at misforståes xD Levi lod handsken glide over hånden, som han fnøs leende til vennens forespørgsel. "Nej sgu da! du burde kende mig bedre end det." Sagde han så og rakte en behandsket hånd frem i udfordring. "Frem med lappen. Bedst ud af tre." Bekræftede han. Det tog dog ikke længe førend slaget var afgjort. Levi sukkede og vrængede på ansigtet i sit nederlag, inden han så pludseligt lyste op igen, "Bedst ud af fem?".

[Deleted]

Basil grinede til sin ven, og gav ham en lammer på skulderen, for at kalde ham 'babe', men han slog ikke engang rigtig til. Levi var den bedste bro man kunne ønske sig, og han var bare så grinern! Han fattede seriøst ikke, hvad han i det hele taget lavede, før han mødt Levi. Nok lavede han ballade før, men wow! Det var taget til en helt anden level, efter han havde mødt Levi.

"Det regnede jeg heller ikke med babe!" grinede han tilbage, og rakte hånden frem, for at hugge om det.

De huggede så om det. Første gang vandt Levi, og det fik Basil til at surmule. Men så havde vennen heller ikke mere held i sprøjten, for Basil vandt først en runde, og så en til! Han havde vundet! Han hujede begejstret, og lavede en huje-bevægelse med sin hånd, hvorefter han løftede den i sejr.

"Nul! Jeg vandt, så jeg skal ned først!" Han highfivede sig selv, og følte sig rigtig, rigtig sej, før han gik over til vinduet, og rebet som hang ned af tårnet. Han tøvede kort, men kravlede så op i vindueskanten. Så tog han fat i rebet, og lod sig firer ned. Han holdt fast i rebet med en hånd til at starte med, for at blære sig, men måtte så klamre sig lidt til det, for ikke at falde direkte ned.

[Levi Marsters]

En lammer ramte præcis på Levis arm, og smertede faktisk ret godt. Basil var jo basker forfanden! Så selvom han nok ikke i egne termer slår til, så gjorde det fanderme ondt alligevel! Og dog, var der ikke andet i Levis ansigt end morskab og drengen lo af kammeratens reaktion. Levi betragtede dog Basil med et himmelvendt blik, da han hoverede sin sejr overfor ham. "Ja ja ja.." Brummede han utålmodigt og fulgte vennen, som han gik over til vinduet og begyndte at firer sig ned. Levi fulgte ham med blikket, idet han stod lænet udover stenrækværket med begge hænder placeret derpå. Vinden greb hans viltre, brune hår og fangede kortvarigt hans opmærksomhed, som han vendte blikket ud mod himmelen der var blevet grå. Den konstante brise der herskede oppe i tårnene, var blevet kraftigere. Uvejret var på vej og de to drenge var slet ikke klar over hvor farligt det var, det de havde gang i. "Haha, du flexer for tidligt!" Kommenterede han på Basils blærerøvsmove med den ene hånd, inden han var tvunget til at bruge to. Basil og rebet var i vinden begyndt at svinge lidt til siderne, men ikke nok til at afskrække Levi fra at kravle ud og lade sig selv fire ned, da lyden af en del fodtrin blev kraftigere og kraftigere. damn.., tænkte han, da de måtte have set rebene, imens de to drenge nykkede om førsteret og nok tænkte at der var ugler i mosen. Levi firede sig selv ned hastigt, hvilket resulterede i at Basil næsten fik Levis røv i hovedet, som de to drenge hang der i luften og svang fra side til side. "Dude, vi har fået besøg", lød det fra ham, som han kiggede ned mod vennen under ham. "Hvor langt er vi fra tårnet?" Spurgte han, totalt uvidende om hvor langt rebene i grunden egentlig var? og om de kunne nå?

[Deleted]

Basil firrede sig langsomt ned, og pludselig kom Levi faldende mod ham. Eller han havde stadigvæk fat i rebet, men han havde dælme fart på! Det var lige før... okay, Basil fik basically næsten Levis røv lige i ansigtet. Han løftede den ene hånd, og viftede foran sit ansigt, som Levi kiggede ned på ham.

"Fyh for den lede Levi!" grinede han op til ham, men hans ansigt blev mere alvorligt, da han hørte hvad Levi havde at sige.

"damn, vi har travlt, dude! Jeg ved det sgu ikke!" Han skyndte sig at firre sig hurtigere ned.

Snart efter nåede han så langt, at han besluttede sig for, at nu skulle eliksiren kastes: "Kast Levi for helvede!"

Han kunne se et ansigt oppe i vinduet. Det her var ved at gå galt! Han kastede eliksiren så hårdt han kunne mod jorden. Så ville eliksiren nemlig sprede sig nærmest som støv, og ramme flere elever. Så mange som muligt! Eller han håbede da, at det var sådan den virkede.

[Levi Marsters]

Den mørkhårede dreng tittede ned på vennen der brokkede sig over sit udsyn. "Hvad?" - "Normalt får jeg altså komplimenter på den!" Tilføjede han slesk, "Pigerne kan godt lide den fast og spændstig." Lød det lummert fra ham, som han smilte smørret... bare fordi at ingen situation var for damned til lumre vittigheder og sjofle referencer. Hans fokus ændrede sig dog markant, da han slog blikket op og fik øje på to ansigter der kiggede ned på dem og råbte noget, som den tiltagende vind førte med sig væk. Levi fulgte hurtigt efter Basil, som han hastigt firede sig videre ned. Det blev hurtigt tydeligt at rebet ikke tilnærmelsesvist var lang nok til at nå ned på tårnet. "Holy crap! Noget lort!" Bandede Levi, da det gik op for ham. Da Basils ord lød i vinden, tog Levi sig et øjeblik til at beundre kammeratens dedikation til missionen, som han besluttede at smide skytset nu, hvor alting var allermest damned. Det fik lidt Levi til at grine, fordi hele situationen bare vare så ekstrem og absurd, at det næsten kun kunne være sjovt. Så Levi begyndte også at kaste sine flakoner, men stoppede midtvejs da han fik en brilliant ide. Nu når de alligevel hang i 120 meters højde i et reb, spændt fra Astronomi tårnet, med professorer i toppen og ingen umiddelbart chance for at komme ned - hvorfor så ikke gå døden i møde, velvidende at de gav næsten hele Hogwarts enten stå-hår eller det der var værre? Det her shit, det ville blive skrevet i historiebøgerne! Så Levi begyndte at rokke rebet fra side til side. Den nu kraftige vind hjalp ham, og de to drenge kom hurtigt til at dingle frem og tilbage i store sving. "Sørg for at ramme dem ude i gårdspladserne!" Lød Levis stemme gennem den bidende kolde vind, som han strategisk kastede nogle flere flakoner efter elever, professorer og væsener på jorden.

[Deleted]

Basil kunne ikke andet end at grine af sin ven. Han var altså vanvittig nogen gange! Det var kun Levi, som kunne fyre jokes af, mens de hang i 120 meters højde med Professorer over dem, og ingen mulighed for at komme ned. For det forbandede reb var selvfølgelig for kort! Matematik var jo ikke noget man lærte på Hogwarts, og det bandede Basil langt væk lige nu. Virkelig langt væk. Hvis bare han havde været bedre til at regne, så havde de måske nået jorden, og kunne slippe væk. Men nej, det reb skulle selvfølgelig være for kort.

Han begyndte at hjælpe Levi med at gynge rebet frem og tilbage. Den skulle eddermanme have, skulle den!

"Jeg er totalt i gang!" råbte Basil gennem den kolde vind, men var ikke sikker på, at Levi kunne høre ham.

Så kastede han mod gårdspladsen, og ramte en elev, og selv herfra kunne han se, at drengen fik strithår - og måske også lidt mere end det. Han grinede næsten hysterisk nu, og havde svært ved både at kaste eliksirer og holde fast i rebet. Men han gav ikke op, og kastede noget desperat de sidste par flasker. De ramte også som de skulle, og flere af dem opdagede pludselig, at de havde fået en stivert på. Det fik blot Basil til at grine endnu højere, som han klamrede sig til torvet.

[Deleted]

"Hvad fanden har i gang i møghvalpe?!" Brølede han ud i den kraftige vind, som han stirrede vredt ned på de to idioter der nu svang frem og tilbage i det tiltagende uvejr. Hænderne støttede ham, som han stod lænet lettere udover rækværket for at kunne se dem. Regnen var begyndt at dryppe fra en mørk himmel og de første brag af torden, skulle snart flænge luften. Romans flotte frisure blev totalt ødelagt af al den vind, men han var for engangs skyld for optaget af situationen, til at tage sig af det. Han måtte få de to lømler i sikkerhed, inden de drattede ned og døde af deres idioti! Prøv at tænke sig den overskrift der ville indtage forsiden i Profettidende! Men Roman var i vildrede, for hvad, helt præcist, skulle han stille op?

[Deleted]

Carol havde set en dreng hænge oppe fra astronomitårnet. Det havde hun set helt nede fra skolegården, og skyndte sig at skifte skikkelse til mankeulven, for at kunne løbe så hurtigt som overhoved muligt. Men selvfølgelig ikke før, at hun havde taget en tår af sin lommelærke. Hun havde brug for at blive lidt klar i hovedet, og det var netop det der skulle til!

Hun kiggede ud af vinduet, da hun var nået et par etager op, og så til sin rædsel, at der ikke længere hang en men to drenge i det reb! Derved satte hun farten yderligere op, og det gik ellers bare over stok og sten op af de mange trapper. Endelig var hun oppe i astronomitårnet, og så, at der allerede stod en. Hendes yndlingskollega - not - Professor Roman Fletcher. Nej, det var bestemt ikke hendes yndlings kop te. Hun ville faktisk meget gerne være foruden manden. Alligevel finder hun sig selv sige:

"Hvad sker der Professor?" Det kom så ud i nogle mærkelige bjæf, og det gik op for hende, at hun ikke havde skiftet skikkelse endnu, så det gjorde hun så, og gentog sit spørgsmål.

[Deleted]

Lyden af poter fangede Romans opmærksomhed, som han rettede mod Professor Bryce der kom luntende i sin ulve skikkelse. Hun bjæffede noget uforståeligt, og Roman skulle lige til at påpege det, inden hun nok selv opdagede det og forvandlede sig tilbage til sin menneskeskikkelse. Ved hendes spørgsmål, rettede han blikket atter mod de to elever. "Det er Falcon og Marsters.." Brummede han utilfredst, "..Der har firet sig ned..." Hans ord afsporedes, ".. af hvad og hvorfor ved jeg ikke. Men vejret holder ikke meget længere." Tilføjede han så og lod blikket skue over det grånende himmellegeme, hvor regnen havde sat ind.

[Levi Marsters]

Levis fniste af kammeratens reaktion, inden han brød ud i fuldbyrdet latter. Suset fra det svingende tov, fik det til at føltes som var han i karrusel, og de gode vibes fra vennen, samt adrenalinen fra den sindssyge situation efterlod en næsten beruset følelse inden i ham. Regnen var dog begyndt at sile stille, men Levi ænsede ikke engang at han var blevet våd. Han lo blot, og jo mere Basil lo, des mere lo Levi. De var så damned, at det var helt ubegribeligt... "Dude!" Råbte Levi gennem den bidende vind, i et forsøg på at gøre sig hørt. Hans blik fæstnede sig på det mindre tårn der var placeret nogen og 10-20 meter fra Astronomitårnet, men som kom overraskende tæt på, når de svang rebet i så store buer som dette. Levi øjnede en mulighed for flugt. "Se!"

[Deleted]

Basil morede sig herligt med at svinge frem og tilbage, også selvom han vidste, at selv så meget sjov som dette ville få en ende. Han kunne høre nogen råbe oppe fra vinduet, og der stod nu to professorer og kiggede ned på dem. Han var ikke helt sikker på, om de to kunne se hvem han og Levi var, men en ting var sikkert. De skulle væk, og det skulle gå stærkt! Så hurtigt som overhoved muligt. Han holdt godt fat i rebet med begge hænder, og så op på Levi.

"damn ja!" råbte han tilbage, men var ret sikker på, at Levi var den eneste, som kunne høre ham i den her blæst. Regnen var begyndt at falde, men Basil var så meget i en glædesrus, at han var hamrende ligeglad.

"Vi kan måske springe!" foreslog han, selvom det selvfølgelig var Levis idé. "For helvede Levi! Vi skal klare det her!"