En flirt er ikke bare en flirt

[Raphael Kovinsky]

Tiltænkt: Albus Dumbledore ll

Tid/Sted: Albus kontor fredag kl 20

Vejr: Stormende

Påklædning + Kappe

Udsende ved Ployjice eliksir

---

Tiden var inde til at sætte sin plan i værk. Ved hjælp af polyjuice eliksir havde Raphael forklædt sig som Adeline Marche. Han havde snuppet eliksiren fra deres time hvor de havde lavet eliksiren. Tanken om hvad Baldrian Zacharias Dumbledore havde sagt om at kæde dem sammen sad i hovedet på ham. Han var ikke sikker på hvordan han skulle gøre det, men dette her var måske en mulighed. Han havde lånt en af pigernes kjoler fra sovesalene og lusket af sted  til det nærmeste toilet. Her havde han indtaget eliksiren og skiftet tøj til en kjole han bestemt ikke var særlig komfortabel med at være i. Med langsomme skridt bevægede han sig mod Albus kontor og prøvede at være selvsikker. Men han havde aldrig gået i høje hæle før så han gik måske lidt mærkeligt. Han havde en time til at få sin plan til at virke inden polyjuice eliksiren ville miste sin virkning. Han kunne selvfølgelig stadig tage lidt fra en flaske han havde men det ville være for åbenlyst. Da han stod foran kontoret tog han en dyb indåndning og bankede på "Professor Dombledore" kom det fra ham og åbnede først døren da der forhåbentligt ville komme et 'kom ind'. Albus var så lækker at kigge på men han måtte huske sig selv på at han gjorde dette her for evt at få Adeline til at lade vær med at være så sur. Desuden kunne det sikkert være et godt grin, men han tvivlede på hvad Baldrian ville sige til det hvis han først fik det af vide. "Jeg så dig ved aftensmaden men du forsvandt hurtigt" kom det fra ham og kiggede på Albus som han bevægede sig ind i kontoret og lukkede døren efter sig.

[Albus Dumbledore ll]

Påklædning

---

Albus var i færd med at gennemgå nogle botanikopgaver da der lød en banken på døren. De klare blå øjne vendte sig først mod uret der viste lidt i 8 og derefter mod døren. Han ventede ingen gæster, men det kunne sagtens være en elev eller kollega. ”Kom ind,” bød han venligt, og blev da også en smule overrasket over at se Professor Marche komme ind. De havde snakket sammen få gange, ”Godaften Professor.,” hilste han med et venligt smil legende i mundvigen. Hans hår var sat op i en let sjusket knold han bar et par mørke jeans og en sort skjorte under læderjakken.
”Jah jeg havde nogle opgaver der skulle rettes igennem,” forklarede han og klappede let med den ene hånd på bunken af pergamenter foran ham. ”Hvad kan jeg hjælpe Dem med?” Albus havde alle dage været en venlig og åben sjæl, han dømte sjældent folk, så det gjorde ingen forskel for ham at han havde hørt rygter om hendes måske lidt hårde måde at køre timerne på, alle havde deres måder at gøre tingene på, og eleverne tog nok ikke ligefrem skade af at blive sat lidt på plads engang imellem.

[Raphael Kovinsky]

Okey dette her skulle bare gå godt på alle tænkelige måder. Men han vidste ikke engang hvad han skulle sige eller gøre. Ja han lignede professor Marche men det var i virkeligheden ikke hende. Han kendte hende ikke engang, så han vidste ikke helt hvad det var hun ville sige eller gøre. Han vidste bare at denne her polyjuice eliksir ikke ville vare hele aften så han skulle være hurtig til at få dette her overstået. Han ville ALDRIG nævne dette her for Baldrian, det ville sikkert også bare ende galt.
Han nikkede lidt til Albus og lod en hånd tage fat i sit hår for at lade det falde om bag øret. "Jeg tænkte bare at jeg ville snakke lidt med dig nu hvor jeg er ny professor." kom det fra ham og fortsatte. "Du kan sikkert godt huske hvordan det var at være ny professor et sted som dette her."

[Albus Dumbledore ll]

Albus fornemmede godt hendes tøven. Nu kendte han hende ikke rigtigt, men hun havde da virkert ret fremme i skoene de gange de var stødt ind i hinanden.
Igen studsede han. De havde jo snakket lidt sammen, men måske havde hun bare erkendt at det var lidt køligt at skubbe folk fra sig -som han havde hørt rygter om hun gjorde.
”Jo selvfølgelig.” Svarede han blot, de blå øjne hvilede lidt forvirret på hende. Han var normalt et meget imødekommende menneske og ville da til en hver tid gerne hjælpe en professor der havde brug for en snak. ”Så...” begyndte han og tænkte sig så lidt om. ”er De ellers faldet godt til?” Spurgte han venligt ind, og gjorde tegn til at hun gerne måtte sætte sig hvis hun have lyst.

[Raphael Kovinsky]

Inderst inde vidste han at dette her var SÅ forkert på alle tænkelige måder, og han vidste at han aldrig ville kunne opføre sig lige som Adeline. Det lå ikke til ham at være hård over for alle og en hver. Men hvis han nu prøvede at vise en blød sige, kunne det så ikke hjælpe lidt på Albus? Også selvom han vidste at han ville komme i store problemer når Adeline fandt ud af hvad det var han havde gjort. Han stod til mindst 1 måneds eftersidnign hvis dette blev opdaget!

Et smil kom frem på hans læber og kiggede lidt ned på en stol. "Må jeg?" kom det fra ham og pegede lidt på stolen for at ville sætte sig ned, men ventede på at der blev givet tegn eller sagt han måtte. Når det var blevet givet satte han sig ned. "Jo tak jeg er faldet godt til. Jeg ved godt jeg er lidt hård, men verden er hård, og Eliksir er jo et farligt fag, det kan gå gruligt galt hvis man ikke passer på." her talte han rent faktisk af erfaring. Han havde ikke længere styr på hvor mange kedler han havde måtte købe nye af efter at have ødelagt dem.

[Albus Dumbledore ll]

Han lod hende sætte sig med et tilkendegivende nik. Hun opførte sig lidt sært til aften. Der var noget anderledes over hendes måde at opføre sig på, men Albus slog det lidt hen til at hun måske bare havde brug for at snakke lidt.
Han smilede lidt skævt og trak så på skuldrene, ”jeg tror de fleste fag her på skolen kan være farlige hvis ikke man passer på.” Erkendte han. Der havde da været elever der blev sendt på hospitalsfløjen indimellem.
”Men vi gør det jo alle på hver vores måde.” Han selv kunne godt lide at lave lidt sjov når han underviste, han syntes elevernes opmærksomhed var nemmere at holde med lidt sjov og spas indimellem.
Selvfølgelig skulle man dog sørge for at de lærte det de skulle. ”Jeg er glad for at høre at De er faldet godt på plads.” Sagde han så og smilede som han slog sig ned ved siden af hende. ”Eleverne opfører sig pænt?” Spurgte han ind.

[Raphael Kovinsky]

Nu vidste Raphael ikke helt hvad han skulle stille op med sig selv. Han havde aldrig i sin vildeste fantasi tænkt over at stå alene med en professor som Albus. Han vidste ikke engang hvad han skulle stille op hvis han havde været alene med ham, og nu skulle han opføre sig som en helt anden, en han slet ikke kunne holde ud sådan rigtigt. Bare det at gå og være sur og tvær hele tiden vidste han ikke engang om han ville kunne klare. Men hun måtte da også have en blid side, og det var den han spillede på lige nu. "Selv dit fag kan være farligt. Som i drivhus 3 ikke?" han havde ærlig talt ikke helt styr på de drivhuse hvis det kom til stykket, om end at han mindst skulle klare sig lige så godt i Botanik som i eliksir hvis han ville have sin healer uddannelse. Han vidste ikke helt om det var korrekt at Albus havde mistet sin familie eller hvad, men han ville bare gerne se et smil på Albus læber, om end selvom han lavede sjov i timerne. "Nogen elever er værre end andre, og nogle burde slet ikke have et fag som eliksir når det kommer til stykket." kom det fra ham og smilte lidt. Det var sandt, han ahvde set op til flere elever der blot troede at det var sjov og spas, men det var det virkelig ikke.

[Albus Dumbledore ll]

Albus lyttede til hende og nikkede så lidt roligt, ”præcis.” Konstaterede han som havde hun lige understreget hans pointe.
Han kunne ikke lade være med at sendte hende et venligt smil ved hendes kommentar omkring eliksir. ”Tja, de skal jo lærer det.” Kommenterede han og tænkte sig lidt om, ”men jeg giver dig ret i at nogen elever måske lige burde overveje hvilke kræfter de har med at gøre.” Igen var dette ikke kun tiltænkt hendes eller hans fag. Han havde set mange elever vifte rundt med tryllestavene uden en eneste bekymring i livet, lige frem til de fik et eller andet reagensglas til at eksploderer fordi de ikke koncentrerede sig om det de lavede, men havde mere travlt med at imponerer vennerne.
”Heldigvis bliver de jo ældre og klogere….i hvert fald de fleste af dem.” Tilføjede han og skar en let grimasse. ”Kan jeg forresten byde på en kop te eller noget?” Ikke at han havde noget på kontoret, men han kunne jo altid sende bud efter en af husalferne.

[Raphael Kovinsky]

Han var faktisk ikke helt sikker på hvordan han kunne få Albus til at få øjnen op for hende, men det måtte da hjælpe lidt at han var her på en eller anden måde. Måske havde Baldrian bare haft taget fejl om at kæde disse to mennesker sammen, og hvad der end skete her ville helt sikkert slå ham ihjel langsomt i det lange løb, specielt når han så kiggede Baldrian i øjnen, hvis han overhovedet kunne gøre dette? “Jeg må ærlig indrømme at de fleste elever har det med at glemme dette, med mindre de er engageret i hvad de laver, det hele handler om hvem der kan mest og hvem der kan imponere pigerne mest.” Han havde ingen ide o. Det var rigtigt, men det måtte da komme an på en prøve. Nu havde han sådan set også sagt det, så kunne det da kun gå galt i det lange løb. Selvom han var nervøs håbede han ikke at eliksiren ville stoppe lige foreløbig. “Man lærer med livet som man siger” kom det fra ham og smilte lidt til Albus. “En kop te ville være dejligt” han regnede ikke med at ville blive tilbudt noget, men nu havde han heller aldrig været i et lokale alene med Albus før.

[Albus Dumbledore ll]

Albus smilede varmt. ”Ja, men de er jo også så unge.” Erkendte han. Sådan var de fleste i den alder. Skønt han godt kunne mærke at professoren ikke helt opførte sig som sig selv, slog han det hen med at hun måske havde været lidt presset sidst de havde snakket. Hun havde været sød, men bestemt.
Med et svirp med tryllestaven blev beskeden passeret videre til køkkenet. ”Det kommer nok lige om lidt,” sagde han venligt.
”Og ja det gør man da. Det er den måde vi bliver klogere.” Han smilede varmt til hende igen. Der lød et lille smeld og en thekedel dukkede op på bordet sammen med to krus. Albus skænkede omgående op til dem begge og rakte det ene frem mod hende. ”Pas på, den er varm.” Advarede han. Han havde det selv med at brænde sig fordi han var for utålmodig til varme drikke.

[Raphael Kovinsky]

Han måtte ærlig talt indrømme at han var mere nervøs end noget andet. Han anede virkelig ikke om Professor Dombledore og Professor Marche havde snakket sammen før, og det irriterede ham faktisk rigtig meget, men han vidste jo ikke hvad der skete mellem de lukkede døre, når eleverne ikke var til timerne. Han udviste dog ikke sin nervøsitet men sad rank som han aldrig havde gjort før, blot for at virke mere voksen. "Unge der skal lærer, og det er der vi har problemet når de ikke høre efter!" kom det fra ham og fortrød straks idet han havde sagt det, men var det ikke sådan noget hun ville have sagt? Hun kiggede efter ham som han svippede lidt med tryllestaven. Han kunne virkelig ikke vente med at han selv måtte gøre den slags når han blev 18, og ikke gik på Hogwarts mere! Men til den tid var der andre ting der var vigtigere, så som at blive varuvlve jæger efter hans mors ønske. Et smil kom da frem på hans læber og han måtte rette lidt på håret for at være sikker på det sad ordentligt, og så med et kom teen og han kunne lige se det for sig hvordan Albus ville brænde sig da han sagde han skulle passe på. "Jeg forventer ikke at husalferne servere kold te?" kom det lidt drillende fra ham og lænede sig lidt frem for at nå te koppen.

[Albus Dumbledore ll]

Albus smilede blot og trak let på skulderen. ”Sådan er det jo med unge.” Svarede han blot, ”sådan var jeg nok også da jeg gik i skole.” Han smilede skævt. Jo Albus havde hørt efter og klaret sig yderst glimrende i skoletiden, men han havde også været en der lavede sjov og ballade.
Hendes ord fik blot Albus til at smile, ”nej så langt skulle man mene at alle tænker.” Erkendte han, skønt han selv var ekspert til at brænde sig på teen. Normalt var han en tålmodig mand, men at vente på teen kølte ned, var ikke der det skinnede igennem.
Han sippede let til den dampende drik. Den smagte virkelig godt. Han tænkte sig lidt om. ”Havde ud ellers en god sommerferie?” Spurgte han så ind, det var jo kun en måneds tid siden skolen var startet op, så det virkede da nogenlunde relevant at spørge ind til.

[Raphael Kovinsky]

Inderst inde havde han mest af alt lyst til at flygte, men denne her plan om at få disse to personer smedet sammen virkede som en glimrende plan.. I hvert fald lige da Baldrian så småt havde plantet den i hovedet på ham. Alligvel prøvede han at bevare roen og kiggede intenst på Albus, han havde virkelig aldrig været så tæt på professoren før, normalt sad han så langt ned i lokalet som muligt, for slet ikke at blive opdaget. Det var bare ikke muligt denne her gang. "Dig opføre sig som dem? Det kunne jeg ikke forstille mig når man tænker hvem du nedstammer fra" kom det fra ham og tog teen op til munden for at tage en tår af den. Han håbede inderligt på at denne her polyjuice eliksir ville holde meget længere endnu, men han havde ingen tidsfornemmelse af hvor længe han havde været i denne skikkelse. "Min sommerferie? Den gik med at lave pensum. Du ved når man er ny vil man gerne gøre sit yderste for at det er sikkert og at elverne laver noget de kan finde ud af. Samtidig med at der er sværhedsgrad i det." kom det fra ham og sippede lidt til teen igen. "Jeg går ud fra at du var sammen med en kæreste, eller dine børn?" han anede virkelig ikke noget om Albus havde nogen børn, eller nogen kone måske en kæreste. Havde han det... Ja så var denne plan gået i vasken!

[Albus Dumbledore ll]

Albus rynkede brynene let. ”Hvorfor ikke?” Udfordrede han direkte. Han havde altid selv ment at man skabte sin egen historie, uanset hvor man stammede fra, men han var da interesseret i at høre hendes ide. ”Jeg var trods alt også bare en teenager engang.” Engang var måske så meget sagt, så gammel var han jo trods alt ikke.
Han tog selv en tår af sin te imens han ventede på hendes svar.
Et let nik fulgte ved hendes forklaring på sommerferiens foretagende. Han kendte det selv, da han skulle overtage posten havde han også gået udover alle grænser for at skabe den perfekte undervisning til de unge.
Det var nok hendes sidste kommentar der tippede ham af med at der var noget helt galt. ”Øhm..” En lidt akavet stemning spredte sig. Han havde fortalt hende at han ingen havde, sidst de havde snakket sammen. ”Neej..” sagde han lidt tøvende og kiggede en smule mere intenst på hende. Ansigtet lyste dog op i et mere roligt udtryk som han så spurgte, ”hvad med dig? Ingen børn og mand?” Han tog en tår mere af teen og så afventende på kvinden foran sig.

[Raphael Kovinsky]

Et kort grin kom fra ham som han kiggede på sin professor med helt nye øjne. “Når man tænker på sin navne bror, så kunne jeg bare have forstillet mig nogle forældre eller nogle som ville være standhaftige og sige man skulle passe på med hvad man lavede, og opføre sig ordentligt. Men der tog jeg åbenbart fejl” kom det fra ham og smilte lidt tid efter. Det var underligt sådan at sidde her og snakke med sin professor, selvom det ikke engang var sig selv han lignede. Mest af alt havde han lyst til at spørge ind til Baldrian Zacharias Dumbledore, men det var ikke en mulighed. Der var ingen chance for at professor Marche overhovedet kendte Baldrian.  Han sippede lidt til sin varme te og nikkede efterfølgende til det Albus havde sagt. Professor Marche havde også selv været teenager, men han ville ikke engang begive sig ud i at overveje hvordan hun var som teenager. Det var nok at han vidste hvordan hun var nu og her, en modbydelig heks der opførte sig som om hun.var bedre end alle andre. “Det er en skam” kommet fra ham. Albus fortjente at være sammen med en anden kvinde, få sig nogle børn og give sig i kast med at nyde et liv med et andet menneske. Han tog en ny tår af sin te og fik det nær galt i halsen da der lige pludselig blev spurgt om han havde nogen. “Mig? Nej ingen at dele tilværelsen med” kom det fra ham, og han håbede inderligt at det var sandt, men han kunne virkelig ikke vide det.