Mellem høje reoler

[Deleted]

Tråd til @lucan
sep. -2057
Outfit

---

De havde allerede fået den første større skriftlige opgave for i healing, og som Ebony fungerede bedst havde hun nu sat tiden af til at gå på biblioteket for at finde nogle passende bøger, som hun kunne søge sin viden i. Hun ville gerne sætte godt fra start, hvilket også betød at hun indtil nu havde fulgt rigtig godt med i undervisningen og altid sørgede for at lave sine lektier og holde styr på hendes ting. 
Selve timerne hun havde var hun også ret godt tilfreds med. Lucan virkede flink og hun følte hvert gang hun gik derfra med ny viden. Måske var det også grunden til at hun efter hver time lige vendte sig i døren og sendte professøren et smil og et høfligt "Tak for en god time, Hr. professor."
Men nu var hun altså nået til første opgave. Den skulle omhandle almindelig sund levevis og hvordan man bedst holdt sig sund og rask. egentlig et meget spændende emne, og forholdsvis nem at komme igang med. 

Ebony støvsugede nærmest biblioteket efter viden og sørgede for at tjekke hylde for hylde i healing afdelingen om der var noget brugbart. hun havde været i gang i noget tid nu og var faldet helt hen i tankerne om at klare sig godt, at hun helt havde lukket af for omverdenen, fordi tankerne var fyld med vigtig viden hun skulle huske at have med.

[Deleted]

Lucan var langt mere påvirket af mugglersamfundet end han selv ville anerkende, ikke at det var noget han delte med alle; han havde levet det vilde liv i hans yngre dage, nydt godt af de sjove ting og sager de kunne tilbyde i mugglerverdenen og prøvet det der var værre end så mange andre. Smøger især havde været og var stadigvæk et hit, forbandede nikotin. Nogle livserfaringer delte han glædeligt ud af, for at pointere noget, eller så bare rent ud sagt for at brokke sig; intet blev pakket ind, alt var kontant og de studerende blev hverken tiltalt frøken eller hr. Men det fungerede, de lyttede, de lærte og der var ingen problemer.
At han var gået hen og blevet professor havde overrasket mange i hans omgangskreds, men efter en øjenåbner, og det mange ville beskrive som den perfekte kvinde der var dukket op i hans liv, havde Lucans liv taget en kæmpe drejning; han havde taget sig sammen. Men det betød ikke at han sommetider savnede den gamle livsstil.. Det hele var vel bare gået lidt i stå.

Uden noget egentligt formål drejede han ind ved biblioteket. Han var ingen bogorm, hvilket igen gik i strid mod hvad han lavede dagen i dag. Med hænderne på ryggen forsvandt han hurtigt ind mellem de høje reoler og bevægede sig ellers lydløst rundt. I ny og næ stoppede han op, trak en tilfældig bog ud og betragtede forsiden, bladrede i den for så placerede den tilbage på reolen og gik videre. Og sådan blev han ved, indtil han spottede et bekendt ansigt. Et skævt smil gled over de smalle læber som han lydløst forsatte over mod Ebony. ,,Har du ikke noget andet og mere spændende at give dig til?"

[Deleted]

Det gav næsten et set i Ebony, da hun genkendte sin professors stemme et sted lige bag sig og langsomt drejede omkring, så hun også kunne kigge på ham. Ebony argumenterede overfor sig selv, at det var ren høflighed at kigge på dem, der talte til en, men en del af grunden var nok også, at hun faktisk fandt Lucan rimelig charmerende. Den del indrømmede hun dog ikke over for hverken omverdenen eller sig selv!
Hun så på bogen hun nu stod med i favnen, tøvede lidt, da hun ikke fornemmede hun havde gang i noget sindsoprivende spændende. Hun ville gerne kunne sig noget lidt mere spændende, men hun måtte bare erkende, at hun var en helt almindelig pligtopfyldende pige. ”Nej, eller jeg er ved at søge oplysninger, til vores opgave. Så lidt spændende er det da. Jeg vil gerne vide mig fra min bedste side.” forklarede hun og ved sig diskret i læben. Hun passede jo bare sine skoleting, også selv om der var længe til afleveringsfristen.
Så pludselig slog det Ebony, at der måske havde været en årsag til at professoren valgte at opsøge hende. ”har du brug for min hjælp eller var der noget du gerne vil sige til mig?” Han havde vel opsøgt hende af en grund? Det forestillede hun sig da hvert fald

[Deleted]

Det lille og næsten ikke-eksisterende sæt fik Lucan til at trække yderligere på mundvigen hvilket blot fremhævede det drengede look. Diskret og ganske velvidende gav han Ebony elevatorblikket, hvortil de blå øjne akkurat nåede hendes som de endelig stod ansigt til ansigt. Der var ingen bagtanker bag smugkikkeriet, ikke endnu i hvert fald. En smule mere afslappende lod han sig hvile op af en af reolerne som hun forklarede sig selv. ,,Virkelig?" Lød det, ikke dømmende men ej direkte spørgende for at få en dybere begrundelse. ,,Er der nogen du vil imponere, eller er du bare en nørd?" Hans egne sidste ord fik ham til smågrine, alt imens han igen rettede sig op fra reolen.
,,Men nej, jeg var tilfældigvis nærheden.." informerede han, overvejende, som blikket samtidigt strejfede lidt rundt. ,,… Men nu når jeg er her, så kan jeg ligeså godt hjælpe dig på rette vej", lød det sekunder efter, hvorefter han trådte to skridt tættere på reolen som hun stod ved siden af, ergo også tættere på Ebony og fjernede alt der hed personligt rum. Ryggen blev ranket og Lucan blev sølle millimeter højere som han samtidigt fiskede en bog ned fra hylden han havde stået og kikket på.

[Deleted]

Ebony blinkede et par gange, som han tjekkede hende ud og mærkede hendes hjerte halvt hoppe et slag over. Han var virkelig pæn! Men han var også lærer på stedet. Hun havde før hørt om det med at have et crush på sin lærer, det var vidst meget naturligt, bare man ikke gjorde noget ved det, og det havde hun jo ikke i sinde at gøre. Hans spørgsmål fik hende til at trække let på skuldrene og smile venligt til ham. "Jeg tror ikke jeg er god nok til at blive betegnet som nørd, og jeg ved ikke om jeg forsøger at imponere nogen, men..." Hun sænkede stemmen lidt, selvom det var ret så ligegyldigt. "Jeg ville da nok gerne imponere min professor." Hun havde hvisket det, skøn netop Lucan var den professor hun omtalte, hvilket gjorde det lidt dumt at hviske.

Så trådte Lucan tættere på hende, og Ebony måtte synke en gang, og kunne ikke lade være med at tjekke ham lidt ud, mens han stod der og fandt bøger til hende. Hun håbede jo nok egentlig på, at han ikke ville se det, fordi hans opmærksomhed var på bøgerne, men hun kunne ikke være sikker."Det er pænt af dig at hjælpe. mange tak" Lød det høfligt fra hende.

[Deleted]

Ebonys svar fik Lucan til at udstøde et lille grin kombineret med et fnys. Dén havde han alligevel aldrig hørt før, at man ikke var god nok til at blive betegnet som ''nørd''. Det andet hun sagde fik ham dog alligevel til at kikke en anelse nysgerrigt. "Men..? Men hvad?" spurgte han, forsat med det lettere drillende smil på læberne, da han ikke helt fangede de sidste ord der blev hvisket, tværtimod hørte han snarere en lille mumlen fra den unge heks.
Det var uden den fjerneste bagtanke at Lucan fjernede det meste af luften mellem dem for at hjælpe med at fange bogen der kunne hjælpe hende. Ebony blev tvunget op af reolen med ryggen og med sine 180 centimeter, lidt mere nu når professoreren kom op at stå på tæerne, skævede han ned på sin elev som hendes høflige ord lød. ,,Det er det jeg er her for", lød det dæmpet og forsat med det skæve smil på læberne. Uden at fjerne sig, blev bogen trukket ud og sollidt blev fødderne plantet på jorden igen. En lydløs klump blev sunket som han forsat lod de brune øjne hvile i hendes. Det var ingen hemmelighed at han betragtede hende og duftede til hendes ualmindeligt søde duft. ,,Den her kan helt sikkert bruges."

[Deleted]

Ebony sank en klump, da hendes professor bad om at få sætningen færdiggjort i et toneleje, så det også var til at høre. Det var egentlig ikke en ting hun havde lyst til at sige højt, men hun var opdraget til at gøre som hun blev bedt om og så var der ligesom ikke rigtig så megen udvej. Hun fugtede læberne med tungespidsen og lod så de blå øjne falde på ham igen. "Jeg vil da gerne imponere dig. Du er min lærer, jeg ønsker du er tilfreds og stolt over mit arbejde." Forklarede hun så lidt flovt, men glemte det hurtige, da Lucan pludselig kom meget tæt på og nærmest klemte hende mellem sig selv og reolen. Hun måtte synke en gang og lukke øjnene. Han var MEGET tæt på hende, og underligt nok mærkede hun hvordan hendes hjerte begyndte at banke løs i brystet på hende. 
En tid koncentrerede hun sig bare om ikke at gøre noget dumt eller sige noget, men da han så snakkede igen, blev hun tvunget til at se op på ham og igen være høflig. "Ja? Jeg sætter stor pris på at du vil hjælpe mig. Mange tak." Hun prøvede at øje afstanden mellem dem, bare lidt men det lykkedes dårligt og føltes næsten som om, at de bare kom tættere på ved forsøget. Heldigvis kom han snart ned på jorden igen og dermed blev der lidt plads, men det var allerede for sent. Hun kunne mærke hvordan varmen havde indfundet sig i hendes kinder og hans duft havde lifligt fanget hendes næse. igen fugtede hun læberne, men denne gang lod hun tænderne forsigtigt bide ned i underlæben. Det var så forkert, hvis hun skulle stå her og forelske sig i sin lærer, men helt ærligt, han så virkelig godt ud! Den slags gjorde man bare ikke! Diskussionen var larmende i hendes hoved, mens hun bare stod der og kiggede på ham. "Tak Lucan." Hun prøvede at finde noget mere at sige, da hun ikke ønskede at samtalen skulle slutte allerede. "Er der andet du vil hjælpe mig med?" spurgte hun nok lidt dumt.

[Deleted]

Det drengede smil kombineret med et drillende glimt blev hængende som Ebony så let og elegant genfortalte sine før hviskende ord. Det fodrede Lucans i forvejen allerede store ego og det var ikke løgn at han solede sig i at se hvor flov hun så tydeligt afslørede at hun blev. Det var forkert på så mange måder og alligevel ikke spor grænseoverskridende; hvilken professor ville ikke gerne se sine elever præstere deres bedste?
At samle appetit ude og spise hjemme… det var det han oftest bilde sig selv ind, og indtil videre et udtryk han havde levet på i et stykke tid. Ægteskabet lå ikke i ruiner, men der var gået dagligdag i det og det kedede den nogenlunde unge troldmand der førhen havde levet som en adrenalinjunkie. At gå op og ned af yngre mennesker dag ind og dag ud gav et form for nyt pust; og så var der jo selvfølgelig også den oftest gode udsigt. Aldrig før havde professoreren gjort noget upassende med en elev, men … lysten havde været der. Præcis som nu, nu hvor søde og uskyldige Ebony stod der, lænet op af bogreolen og takkede ham og samtidigt så så naiv ud og dertil spurgte om han ville hjælpe hende med noget andet. Hun var en smule ordinær og så alligevel, så var der noget latterligt fængende ved hende. Men hvad var det? Forsat tætstående på den unge heks, kom Lucan tilbage til virkeligheden og det gik op for ham at han havde lænet sig en smule mere ind mod hende som han samtidigt støttede sig en anelse mod reolen med den højre arm. ,,Bogen lige over dig kan også bruges", lød det fra ham. - Det var løgn. Ordene kom næsten ud som en svag ordre. Intentionen var et eller andet sted også tydelig: det var en invitation til at hun skulle vende sig om stritte med den søde lille mås som han for længst havde opfanget hun havde.

[Deleted]

Det føltes som om tiden var gået lidt i stå mens de stod der tæt op og ned ad hinanden, og Ebony kunne ikke lade være med at tænke på, at det sikkert ville se helt forkert ud, hvis man kiggede på det ude fra. Hun overbeviste dog sig selvom at han jo bare hjalp hende og at han som professor vidste hvad man kunne tillade sig og hvad man ikke kunne. Og, så duftede han jo også ret godt, så hvorfor sende ham væk lige nu? Der skete jo ikke noget. som sagt hjalp han bare. Præcis derfor nævnte han en bog mere, som hun ville kunne bruge til sit arbejde, og eftersom den var halvt dækket af hendes skulder, måtte hun skubbe sig fri af reolen og selv lige dreje omkring, for at kunne tage den fra hylden. 
Det gjorde hun dog også uden nogen former for betænkeligheder, men hun drejede mærkede hun, hvordan hendes bagdel strajfede ham. Omgående mærkede hun varmen stige op i kinderne og hun så op på ham over den ene skulder. "Uh Undskyld. Det var ikke min mening." Forklarede hun, men blev alligevel stående med ryggen til ham, for at tage den bog han havde nævnt. Den så nu ikke så brugbar ud, men han havde jo nævnt den, og han vidste vel hvad han talte om?

[Deleted]

Ønskede hun det?
Lysten til at gribe fat om Ebonys hofter og trække hende de sidste millimeter tættere ind til Lucan virkede efterhånden som en tabt kamp. Kom der nogen forbi, hvem som helst, var de begge på skideren; han ville blive fyret, hans ægteskab gå helt til hundene og Ebony ville nok blive bortvist - ikke at hendes problemer var hans, nej faktisk tænkte han mere på sin egen røv end hendes.
Han var dog opmærksom, lyttede til omgivelserne ligeså vel som han skævede ud af øjenkrogen i ny og næ, skulle de være så uheldige at blive afbrudt i denne lille forbudte men nærmest usagte ønskede dans. Professoreren havde dog stadigvæk svært ved helt at skimte om eleven foran ham rent faktisk ønskede den opmærksomhed hun på nuværende tidspunkt fik.
Det var ikke meningen, forklarede hun, sukkersødt og langt fra så uskyldigt som måske var hendes hensigt. Det var dråben. Uden den mindste skam i livet tog han fat om hendes hofter og fjernede den smule rum der atter måtte være opstået mellem deres kroppe. En dyb brummen lød fra ham. ,,Lyv ikke..", hviskede han mod hendes øre.

[Deleted]

Hun mærkede hvordan hun blev trukket nærmere på ham og kunne mærke varmen stige i kinderne. Alt om reglement og ret forduftede fra hendes tanker, som hun nu stod der sammen med ham. Så tæt på. Det lækre lære hun længe havde haft et lille crush på. Og så lød hans ord ud for hendes øre. Hun måtte synke engang og klare stemmen, før hun kunne sige noget. "Nej Hr. Professor." Lød det sødt fra hende, men denne gang med en undertone af forventning. 
Hvad ville han gøre nu? Hvad ville der ske? Hun trak maven ind, mens hun med tilbageholdt åndedræt ventede på at se om der kom flere udspil fra ham. Kunne hun gøre noget for at vække hans interesse? Kunne hun vise ham ind til mere? Der var selvfølgelig en ting hun nemt kunne gøre, diskret og samtidig tydelig nok til at han ville lægge mærke til det. Forsigtigt kiggede hun til begge sider, for at tjekke, at der ikke var nogen at se, før hun så diskret men mærkbart pressede sin bagdel lidt ydeligere ind mod ham og vrikkede lidt med den fra side til side, så han helt sikkert ville kunne mærke det. Bare han nu ikke valgte at trække sig eller blive vred eller noget.

[Deleted]

Brummriet forsatte som Ebony let pressede bagdelen mod ham. Den forbudte dans Lucan i så mange år havde betragtet fra afstand, og som var blevet sværere og sværere at holde fra på det seneste, var mere fristende end nogensinde. Det kunne ligeså godt havde været en anden, og så alligevel ikke. Ebony var ikke nogen speciel pige; hun var pæn og klog, men ikke ekstraordinær. I bund og grund handlede det også om så mange andre ting, og det faktum at de også kunne blive opdaget når som helst gjorde kun det hele langt mere spændende; det mindede ham om dengang han var ung, eller yngre og livet var lidt sjovere og langt fra så seriøst.
Den varme ånde blev pustet ud mod hendes hals, hvorefter han lod næsetippen kærtegne den nøgne hud, helt op til kæben. Forsat med hænderne på hendes hofter, tog han skridtet videre med den ene hånd og lod den bevæge sig mod og ned af lysken. Hårdt, bestemmende og målrettet, lod han uden tøven den glide ned mellem benene på hende og lod fingrene blive presset op mod det mere følsomme område som det blev muligt.

[Deleted]

At står der med skolens hotteste professor lige der, måtte nærmest være en drøm. En hun ikke ønskede at vågne fra. Skønt hun godt vidste de lænede sig op af noget der var forkert, så sagde hun ikke stop til det. Det ville hun ikke. Hun mærkede bare den varme ånde mod sin hals og snart efter også den nysgerrige hånds vandren. Det fik hende til at sukke lidt og bide ned i underlæben, før hun pressede sig lidt mere villigt ind imod ham. Det var så forkert det de lavede lige nu, og samtidig med nød Ebony at mærke hvordan det føltes at gør mere end bare det der forventedes. Gør noget alle og enhver ikke bare gjorde og mest af alt, så nød hun opmærksomheden frem for bare at være middelmådig. Professoren så hende faktisk. Ville hende.