Nightly Waiting

[Kara O’Callaghan]

DATO: Lørdag September 2057 

TID: Nat

STED: Pigernes opholdsstue

VEJR: Regn og torden

PÅKLÆDNING: Her 

TAG: Coralia Seraphina Stormcrow

---

Lyden af torden bragede fra oven over Kara. Regn piskede mod taget, det kunne man høre selv nede fra krypten og Slytherins Opholdsstue, selvom man nok snarere kunne høre en knitren fra ildstedet, og lyden af vanddråber som ramte brostenene ved slottets indgang. Den selv sammen indgang som de kom ind af, når de ankom til skolen på årets første skoledag.

Det var altid en speciel dag for Kara, men dette år havde det været endnu mere specielt. Og det fordi hendes lillesøster Fiadh var startet på skolen. Det havde været noget helt særligt at se hende blive fordelt på et kollegie, også selvom hun, hvis hun skulle være helt ærlig, havde håbet, at Fiadh var landet på et andet kollegie. Hun vidste, bedre end de fleste, hvor hårdt det var at starte på Slytherin og være en blodforrædder. En som ikke kunne enes med den pæne håndfuld af unge fuldblodsfanatikere. Men Kara skulle nok beskytte sin lillesøster, det havde hun svoret. Ikke den ubrydelig ed dog, men tæt på!

Som hun sad og så ind i ilden, tænkte hun på, om Fiadh ville komme ned i opholdsstuen, hvis de andre drillede hende eller hvis hun ikke kunne sove. Hun havde altid haft svært ved at sove nye steder trods alt. Men Kara håbede da, at hun ville. Det var faktisk også grunden til, at hun ikke var i sin seng lige nu, selvom hun vidste hun burde. For at være der for sin lillesøster, hvis hun havde brug for hende. Men Fiadh var endnu ikke kommet ned til hende, så hun gav sig til at læse lektier. Så hørte hun fodtrin.

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Det havde været en af de væreste sommerferier Coralia længe havde haft, ikke nok med hun var kommet slemt tilskade under sidste Qudditch kamp pg havde ligget på hospitalsfløjen i et stykke tid. På grund af kraftige smerter, selvom hun slet ikke havde gidet og ligge der så lang tid og til sidst havde hun fået nok og havde forladt hospitalsfløjen før tid. Selvom hun var blevet anbefalet og blive liggende og det havde resulteret, at smerterne havde varede længer tid, men de var så småt ved og gå over nu. Men der var også gået nogle måneder siden skaden og udover det havde hendes forældre fundet ud af, at hun ikke kun havde en kæreste men flere og nogle af dem var mugglerfødte og nogle var piger (hvilket de heller ikke var glade for) og de mugglerfødte havde forældrene nu forbudt hende og se og det havde gjort hende så vred, at det var endt i et kæmpe skænderi og hun havde sendt en ugle til Astrid om og komme og holde hende med selvskab, Hvilket hun heldigvis havde gjort.

Coralia var nu tilbage på Hogwarts igen og det eneste nye der var sket efter hun var kommet tilbage til Hogwarts var, at hun var blevet vejleder, hvilket Coralia selv var ret stolt over
og derudover havde 5 årgang, fået ny professor i eliksir, som virkede en smule striks, men det tog Coralia sig ikke så meget af, i stedet synes hun det var rart og se Astrid og hendes andre kærester igen tænkte hun, mens hun gik mod opholdsstuen og fik hurtigt øje på hendes gode veninde Kara “Hey Kara noget nyt?... hvad synes du om hende den nye professor?...og hvad har du lavet i din sommerferie?” Spurgte Coralia nysgerrig og satte sig ved siden af Kara, uden og tænke over hvad klokken var og hvorfor Kara var oppe på dette tidpunkt af natten.

[Kara O’Callaghan]

Kara sad og kiggede ned i sine eliksirlektier, og hørte fodtrin fra pigernes trappe. Hun så med det samme op, skulle det være Fiadh, men det var 'bare' Cora. Så smilede hun til sin veninde, og lagde lektierne til side. De var pludselig ikke spændende mere, nu hvor Cora var kommet. Eller det var i hvert fald mindre vigtige, især på den her tid af natten, når Cora ligefrem kom til hende.

"Hey," svarede hun med et smil, og gav veninden et kram.

"Ikke så meget nyt, må jeg indrømme. Ikke meget nyt," var hendes svar, som hun så tænksomt frem for sig. Var der egentlig sket noget nyt? Hun havde da mødt en pige, men det var ligesom også det. En pige hun først ikke havde kendt navnet på, men de gik selvfølgelig hverken på samme årgang eller kollegie.

"Hun virker streng, men ikke nødvendigvis uretfærdig," svarede hun tænksomt, og tappede sig selv på underlæben med en pegefingernegl. "Umiddelbart så synes jeg faktisk, at hun virker til at vide meget. Og så er hun jo vores nye overhoved også, så det er jeg lidt spænt på. De andre overhoveder har været sådan lidt..." Hun trak på skuldrende i en tilkendegivelse af, at de havde været lidt specielle.

"Jeg har ikke lavet så meget. Jeg købte bøgerne til i år i god tid, så jeg har brugt slutningen af sommerferien på at kigge dem igennem og sådan. Og jeg øh, jeg har kinda mødt en." Hun smilede lidt genert, og rystede på hovedet. "Eller mødt er måske så meget at sige, men jeg har set en, og jeg synes hun er ja, køn?"

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Coralia krammede straks igen og lyttede til karas ord, var der virkelig intet nyt sket, men selvfølgelig havde det også kun været sommerferie og de var kun den første måned inde i året, så det var også begrænset, hvor meget der kunne være sket. Men man kunne selvfølgelig aldrig vide tænke Coralia, da kara begyndte og snakke og den nye professor som tilfældigvis også var deres nye overhoved på Slytherin “Tja måske” sagde Coralia kort, da hun stadig ikke selv helt viste, hvad hun skulle synes om hende endnu og lyttede videre til kara, som nu svarede på Coralia næste spørgsmål om sommerferien og første halvdel af det kara sagde lød ikke videre spændene, lige indtil Kara snakkede om en pige, som hun havde mødt eller som var køn i hvertfald, hvilket gjrode Coralia nysgerrig af flere grunde “En køn pige?..jeg viste slet ikke du var interesseret i piger på den måde, hvorfor har du ikke sagt det?...og hvem er hun?” Spurgte Coralia og kiggede nysgerrigt på Kara.

[Kara O’Callaghan]

Kara rødmede dybt, som Cora troede, at hun var til piger. For det var hun ikke vel? Hun så da kun på Celia Ivy Avery Hawkins som en potentiel veninde, ikke? Ikke? Hun var da i hvert fald ikke homo. Nej, det kunne ikke være rigtigt. Hun skulle jo giftes med en sød fyr, og have søde børn! Hendes ansigt blev trist, som alle hendes planer syntes at gå i vasken.

"Jeg er ikke homo!" sagde hun lidt for højt, og rødmede dybere om muligt.

"Jeg mener, jeg skal jo giftes med en mand engang. Jeg øh... jeg tror da ikke... sagde jeg køn? Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det." Hun tog sig til ansigtet, og følte sig kun dummere og dummere. Faktisk følte hun sig lige nu dummere end den dummeste person på denne jord: muggler som magiker.

Ikke at hun havde noget imod homoseksuelle. Hun vidste selv, at Cora var til piger, og det havde hun ikke noget imod. Hun havde bare ikke set sig selv gå ned af den sti. Kunne man være til begge dele? Så skældte hun sig selv ud i tankerne over overhoved at tænke det. Nej, det var hun altså ikke! Bestemte hun sig for. Hun bed sig nærmest genert i underlæben og så endelig op på Cora.

"Hun er bare en jeg har set, og jeg tænkte-" At hun skulle være min kæreste. Tænkte hun, som hun gik i stå. "-at hun måske ville være en god veninde?"

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Coralia så hvordan kara pludselig rødmede, mens hun udtrykte at hun ikke var homo “Det har jeg da heller ikke sagt, men hvis du er, er der da ikke noget galt i det” sagde Coralia med en rolig stemme og lagde en hånd på skuldren af Kara. Hvilket hun ellers sjældent gjorde på nogle, mens kara fortsatte med og snakke og fik det til og lyde som om hun bortforklarede, hvilket ikke lød mere overbevisende, tvært i mod. “Kara du ved godt jeg er til begge køn, så det nytter ikke du forsøger og bortforklare det” sagde Coralia og smilede til veninden, der ikke så ud til helt og vide, hvordan hun skulle forholde sig, til det hun selv sagde “Hør lige meget hvad du føler eller ikke føler for hende, så fortæl mig hvem det er du snakker om” sagde Coralia med nysgerrighed i stemmen “såh hvem er hun?..hende der åbenbart får dig til og rødme” forsatte Coralia i en lidt drillede tone.

[Kara O’Callaghan]

Kara havde et noget anstrengt ansigtsudtryk. Hun var ikke klar til at indrømme overfor nogen - ikke engang sin bedste veninde Cora -, at hun måske, måske ikke var en smule vild med den her pige. For det var hun ikke! Bestemt ikke! Hun kunne jo ikke være vild med en pige! Hun skulle giftes godt, have en mand og nogle smukke - måske også rødhårede - børn og bringe den stolte arv efter O'Callaghan-slægten videre. Det med den pige var et sidespor, det var alt det var, og det skulle hun ikke ud på!

"Jeg er ikke til piger Cora," kom det noget flat fra hende, som om hun med den tone alene kunne lukke samtalen.

Så løftede hun en pude op til brystet og krammede den. Det endte med at hun gemte sit ansigt i den, som hun mumlede: "Jeg ved ikke engang hvad hun hedder."

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Coralia huskede selv hvor svært det havde været for hende og fortælle hendes omgivelser, det med og have tre kærester og Astrid havde hun holdt skjult i en del tid inden det, til sidst var kommet frem, at hun også var kærester med hende, selvom hun allerde var i forhold med de to andre på samme tid. De var faktisk alle tre i forhold og så havde hun Astrid ved siden af, hvilket de andre heldigvis havde accepteret med tiden, selvom hun viste hvor svært det havde været for dem. Men hun forelskede sig jo ikke med vilje og der var åbenbart flere hun kunne flade for på en gang, hvordan forstod Coralia ikke en gang helt selv tænkte hun. Da kara igen benægtede hun var til piger og Coralia fornemmede hurtigt hvor svært dette var for hendes veninde og så straks det anstrengte ansigts udtryk i karas ansigt, så i stedet for og fortsætte i den drillende tone, sad hun roligt og lyttede til de ting kara sagde og overvejede hvordan hun skulle håndtere hendes venindes situation, som hun tydeligvis var stærkt påvirket af “Det okay, ligemeget hvad og hvis det er kan jeg godt hjælpe med og finde ud af hvad hun hedder, men så er du nødt til og fortælle mig, hvilket kollegie hun går på og hvor gammel hun er” sagde Coralia i en rolig tone, samtidig med hun prøvede og berolige sin veninde og lagde roligt en arm om hende.

[Kara O’Callaghan]

Kara lod sig trække ind i det kram, som Cora gav hende, men kunne ikke rigtig slappe af i det. Hun havde nerverne helt ude på tøjet, og kunne ikke finde ro. Så hun endte med at trække sig ud af det kram hun havde fået, og begyndte at gå frem og tilbage foran Cora - tydeligt stresset over situationen.

"Jeg tror nok, at hun går på Slytherin. Men jeg ved ikke hvor gammel hun er. Måske sidste års? Jeg ved det ikke," forklarede hun hastigt, mens hun vandrede frem og tilbage igen og igen.

Hun kunne stadigvæk ikke finde ro, og begyndte at knække fingre, for ligesom at løsne lidt af spændingen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige mere, skulle hun være helt ærlig, så hun blev bare ved med at gå frem og tilbage foran Cora. Bare for at gøre et eller andet.

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Kara var tydeligvis meget påvirket af situationen og virkede rimelig stresset, hvilket coralia godt kunne forstå, for sådan noget med følelser var jo aldrig nemt, det havde hun slået fast for noget tid siden og de var jo også kun 15 år og det gjorde bestemt ikke tingene lettere og det hele blev kun værre, da kara begyndte og traske rundt. Coralia fulgte kara med øjnene og skulle lige til og forslå, at kara jo bare i kunne vise hende hvem hun var, men kom så i tanke om, at det var midt om natten og hvorfor det var hun engentlig var oppe på denne tid “Vil du med på nattevagt? så kan du vise mig, hvem hun er i morgen” sagde Coralia roligt og kiggende spørgende på kara, og håbede på hun ville sige ja, da hun godt kunne bruge lidt selvskab på hendes vejledervagt, som hun nu var bagud med.

[Kara O’Callaghan]

Vise hende? Hun skælvede bare ved tanken, men af en eller anden årsag, så fandt hun sig selv nikke til Cora. Hun fandt sig selv være enig med hende. Derved fortsatte hun med at gå frem og tilbage foran Cora, bare fordi hun ikke kunne holde ud at stå stille og tænke. Og så gik det pludselig virkelig op for hende, hvad Cora virkelig havde sagt. Og dog kunne hun ikke stoppe sig selv fra panisk at udbryde: "Vise dig hende?!"

"Så skal jeg jo se hende!" hviskede hun ophidset med sine bambiøjne store og bange. Hun sank og sank, men klumpen i hendes hals ville ikke forsvinde. Den ville bare ikke! Så begyndte hun at knække fingre igen og igen. Til sidst stoppede hun foran Cora, så intenst på hende og rystede så på hovedet.

"Jeg vil gerne med på nattevagt." Hun fremtvang et smil.

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Kara så ikke vild begejstret ud for Coralias foreslag om og vise hvem det var hun godt kunne lide, men det lod Coralia sig ikke påvirke af, heller ikke selvom kara stadig ikke ville indrømme det og det blev ikke specielt bedre, da det nærmest gik op for kara, hvad det var Coralia havde sagt og så pludselig rigtig skræmt ud, mens hun snakkede. “Det okay og det skal nok gå alt sammen, det lover jeg, det er bare et Crush”sagde Coralia mens hun rejste sig og gik over og tog sin veninde i hånden, men mest for og prøve og berolige hende og kom så til og tænke på om det nu også bare var et crush. Da egenligt virkede til, at kara have nogle følelser for denne pige “eller faktisk tror jeg det er mere end et crush, det kunne godt virke sådan” fortsatte Coralia og så kara i øjnene og glemte lidt hun havde taget hende i hånden.

[Kara O’Callaghan]

Kara tog et par dybe indåndinger, som Cora forsøgte at berolige hende. Hun forsøgte at trække vejret, men det var desværre ikke så let. Hun endte med at sætte sig ned igen, bare for ikke at falde over og lande på ansigtet. Det ville ikke være et kønt syn, skulle hun være helt ærlig. Lige nu var hun dog ved enten at besvime eller fuldstændig forsvinde? Var det her sådan det føltes at transferere? Nej, det var det nok ikke.

"Nej, nej. Nul!" Kara rystede på hovedet. Så sprang hun op af sofaen igen, og blev ved med at gå baglæns til hun ramte væggen. Så gled hun ned i siddende stilling, og gemte sit ansigt i hænderne.

Hun havde slet ikke lagt mærke til, at hun havde holdt sin veninde i hånden. Hun var for meget i vild panik.

[Coralia Seraphina Stormcrow]

Kara virkede fuldstændig fra den og det var lige som om, at ligegyldigt hvad Coralia sagde hjalp det overhovedet ikke, tvært i mod virkede det til og gøre det hele meget værre.
Hvilket fik Coralia til og sukkede dybt og stod lidt og så på sin veninde og spekulere på, hvad hun skulle gøre. Mens hun gik over og satte sig roligt ved siden af kara. “Hør lige meget hvad, det er eller ikke er, jeg er sikker på du finder ud af det med tiden og lad os snart komme afsted, så du kan tænke på noget andet” sagde Coralia efter og have tænkt sig lidt om.

[Kara O’Callaghan]

Kara nikkede af Coras ord. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige, eller om hun overhoved kunne sige noget lige nu. Faktisk fik hun stoppet sig selv i at gå frem og tilbage, som hun søgte Coras blik. Hun gav hende et nervøst smil, som mere lignede en grimasse end et smil, før hun gestikulerede mod pigernes trappe op til pigernes sovesale.

"Jeg-" startede hun, sank en klump og rømmede sig. "-jeg går i seng. Okay?"

Først stod hun lidt og trådte sig selv over tæerne, som forventede hun at Cora skulle 'godkende' hendes beslutning. Men så tog hun den beslutning, at hun var en semi-voksen kvinde, og selv kunne beslutte sig. Hun gav Cora et akavet vink, derefter hendes hånd et klem, og så forlod hun veninden i opholdsstuen.

// AFSLUTTET //