Bridge over Troubled Water

[Deleted]

DATO: Første dag i efterårsferien, Oktober 2057
TID: Frokosttid

STED: Lizzie, Ann-Marie og Luciens lejlighed, Birmingham, England

VEJR: Regnvejr

PÅKLÆDNING: Her

TAG: @lucien

---

Lizzie var kommet hjem tidligere end normalt, fordi hun havde fået et brev på arbejdet om, at hendes nevø Lucien havde rodet sig ud i noget... ja, rod. Og eftersom Ann-Marie arbejdede til sent i aften, så var det Lizzie der måtte tage sig at knægten. Det var ikke fremmet for hende at skulle tage sig af nevøen. I virkeligheden så var Ann-Marie måske ikke heeeelt opgaven voksen. Eller det var i hvert fald Lizzies opfattelse. Hun var i hvert fald ikke god til at skælde ud og give konsekvenser.

Så nu var Lizzie på vej hjem fra arbejdet tidligt, fordi hun skulle tage sig af nevøen. Heldigvis var hendes boss ret forstående overfor det. Han arbejdede trods alt selv med børn på børnehjemmet Hoghaven, så han vidste godt, hvordan de kunne være.

Hun var lige landet med kost ude foran lejlighedskomplekset. Lucien var gammel nok til at finde hjem selv, når han skulle i ferier og den slags. Det eneste tidspunkt, hvor han blev hentet var, når det blev sommerferie. Ellers gjorde han det selv. Hun sukkede dybt, børstede lidt sod af sin kjole, selvom man næppe kunne se det. Kjolen var trods alt mørkeblå. Hun bar et bredt, brunt bælte om livet, og havde brune hæle på. Hun havde også en lang brun frakke udover, som også lige skulle børstes lidt for sod. Hun var kommet til, i et uopmærksomt øjeblik, at flyve lige igennem røgen fra en skorsten.

Hun slog sig ned i den lyserøde sofa i stuen, da hun kom ind, og ventede så ellers bare på nevøen.

[Deleted]

outfit

Lucien havde været oppe og toppes med en fra Slytherin. Det havde stået på længe, men han havde intet sagt. Han mente bestemt godt, at han kunne klare det selv og nævnte derfor ikke for nogen, hvad det hele drejede sig om. Desværre for ham var det endt ud i en slåskamp, og han var endt med at blive sendt hjem i efterårsferien, men besked om at få styr på temperamentet og ikke komme igen, hvis ikke han kunne opføre sig ordentligt.

Han taskede den sidste vej hjem på gåben efter rejsen og som han kom ind i tantens lejlighed smed han sin taske i entreen, lukkede døren og sukkede dybt. ".. Hej..." lød det til punkteret fra ham, før han så sparkede skoene af og gik ind i stuen til sin tante. han var stadig gulig om det ene øje og en svag rød stribe kunne fornemmes efter en flækket læbe. Han gad virkelig ikke snakke om det, men måden han mødte sin tante på oste af at hun havde andre planer. "Jeg tager noget mad med ind på værelset." Prøvede han hurtigt og vendte om imod køkkenet, skønt han godt vidste han ikke nåede derud.

[Deleted]

Lizzie sad og ventede i den lyserøde sofa, mens hun lod de lakerede fingernegle løbe henover et beige tæppe, som virkede pelset, men bestemt ikke var rigtig pels. Det brugte hun altså ikke. Hun kunne høre på længere afstand, at han var på vej op. Der var rimelig lydt i ejendommen, og hun kunne høre ham i opgangen. Eller hun mente da i hvert fald, at det var ham. Det var i hvert fald det rigtige tidspunkt han kom på.

Hun betragtede henkastet sine negle, som hun ventede på, at han kom ind i stuen. Den stakkels knægt havde lavet noget værre rod, og det var hendes job som den ansvarlige voksne at tage en snak med ham. Hun var trods alt selv Professor, og kendte godt til de problematikker der kunne opstå på en skole. Åh ja, det gjorde hun virkelig!

"Lucien sit," sagde hun blot, da han prøvede at undvige hende, og pegede noget spidst på den grønne sofa, som stod skråt for den sofa hun selv sad i.

Hun gav ham slet ikke en chance for at vige udenom, eller på anden vis undgå denne samtale. Og selvom hun da helst ville klappe ham på hovedet, og rose ham for at klare sig selv, så vidste hun også, at det ikke var spor pædagogisk. Så det gjorde hun altså ikke. Hun løftede et øjenbryn, da hun så det 'fine' sæbeøje han havde fået samt stregen fra der hvor hans læbe havde været flækket. Det havde hun også set mange gange hos sine egne elever, og derfor genkendte hun det straks.

[Deleted]

Så tæt på... Fem skridt mere og han havde været i sikkerhed i køkkenet, men nej Lizzie var hurtig som altid. Han sukkede tungt før han vendte sig og modvilligt gik over i sofaen som det var blevet ham påbudt og dumpede ned før han så kiggede kort på hende. "hvad?" spurgte han en anelse flabet? han vidste godt hvad der ventede ham. Han var ikke dum. han gad bare ikke en lang smøre. Kunne hun ikke bare skælde ham ud, give en straf og så lade ham komme videre?

Det kunne han godt se på hendes blik ikke blev tilfældet. Han kunne ligeså godt forberede sig på en lang snak og ikke mindst irettesættelse fra sin tante. Han så dovent på hende men dog med respekt. "Kan det ikke vente til mor kommer? kan jeg ikke tage den med hende i stedet." hans mor var ikke nær så hård som tanten og han skulle bare kigge rigtig på hende, så ville hun smelte og lade ham slippe billigt, men Lizzie, det var straks en anden sag.

[Deleted]

Lizzie løftede et øjenbryn af hans flabethed, og gav ham et blik som udfordrede ham til at gentage den flabethed en gang til. Hvis han turde. For selvom Lizzie var streng, så var hun ikke uretfærdig, men hun forlangte en vis grad af respekt, når nevøen talte til hende. Han skulle opføre sig ordentligt, og ikke svare igen, og det vidste han sådan set også godt.

"Din mor kommer ikke hjem før i aften, og dette skal håndteres nu Lucien. Og det ved du vidst også godt. Så..." Hun gestikulerede ud i luften med sin hånd. "... hvad har du at sige til dit forsvar?" ville hun vide.

Hun forsøgte ikke at virke alt for fordømmende, og ville gerne høre hans side af sagen. Mest af alt hvad der fik ham til decideret at gå i slåskamp med en anden elev. For det kunne hun altså ikke tolerere. Det kunne Hogwarts for den sags skyld heller ikke tolerere, så hun var nødt til at finde kernen bag det her.

[Deleted]

Det var langt lettere at slipper fra sin mor end fra tanten, hvilket helt klart også var grunden til at Lucien langt hen af vejen foretrak at snakke med sin mor frem for sin tante. Det kunne han dog godt høre ikke blev en mulighed i dag, men så måtte han jo finde en anden måde at snige sig ud af det på. Sandheden havde han hvert fald intet behov for at dele med nogen. "orh det lige meget. Der skete jo ikke noget vel. Det var bare en lille uenighed." Forsøgte han at bagatellisere det, selvom det tydeligvis, set på skaderne, var mere en Bare uenigheder. Men uanset gad Lucien ikke tale om det og klappede derfor i som en østers og sank ned i sofaen. Han tante kunne bare gøre hvad hun ville. Han var da ligeglad. Han havde ikke gjort noget forkert, det vidste han og længere var den ikke.. "Jeg gider ikke tale om det, okay? Det ligegyldigt og det er alligevel sket. Der er ikke noget der kan ændre på det. Så kan vi ikke bare lade den ligge her?" HAns å håbefuldt på sin tante, selvom han godt vidste det ikke ville blive en mulighed.

[Deleted]

Lizzie vidste godt, at hun ikke gjorde det nemt for ham, men det var egentlig heller ikke hendes mening. Hun havde ikke til hensigt at gøre det decideret svært for ham, men det ville ikke blive let heller. Så da han valgte at starte ud med at lyve, gav hun et suk fra sig.

"Lucien, jeg kan jo se, at det er mere en 'bare en uenighed'." Hun lave air-quotes rundt om den sidste del, gestikulerede i retning af hans ansigt og rystede på hovedet af ham. "Jeg er ikke dum Lucien."

"Vi kommer til at tale om det her uanset hvad. Vi kan gøre det på den lette eller den hårde måde - det er de to muligheder du har," fortsatte hun, da han forsøgte at slippe udenom, med endnu et skuffet suk for effekt. Hun kunne ikke lade ham slippe, selvom hun på sin vis var stolt over, at han kunne og ville forsvare sig selv. Men det fortalte hun ham selvfølgelig ikke. Det kunne hun ikke. Det ville være decideret dumt.

"Fortæl mig så hvad der skete," bad hun roligt. Hun havde hørt noget fra det brev hun havde modtaget, men hun foretrak at høre det fra hestens mule - som man sagde - fra Lucien selv.

[Deleted]

Lucien havde virkelig ikke lyst til at fortælle om sagen i sin fulde ærlighed. Det ville han for alt i verden skåne både hans tante og hans mor for. Så heller tage en straf eller andet for det, men det forstod Tante Lizzie bare ikke. Frustreret kørte han fingrene gennem håret og sukkede. "Det er ikke noget. Der var bare nogen slanger, der sagde nogle ting, og da de ikke ville stoppe, så eskalerede det." Hvis bare hun ville acceptere det som svar nok, men så nemt slap han sikkert ikke, hvis han kendte hende ret.  Så hvad kunne han ellers gøre? Gad vide hvor meget hun egentlig vidste? måske han bare kunne fortælle hende en flig af sandheden og så slippe med det. "Jeg kom op og toppes med en af spillerne fra slytherin, og det ene førte lidt til det andet, og ja resultatet er, hvad du ser her. Det er mest bare drenge der revalisere omkring sport." Det kunne da godt lyde meget plausibelt og hvis han kunne slippe med det, så så var det gerne det han fortalte hende. I håbet om at samtalen dermed ville slutte, fandt han en lille hvid sten frem frasin lommer som han overgav al sin opmærksomhed til.

[Deleted]

Lizzie lyttede interesseret, og uden at dømme til at starte med. Hvad hun havde at gøre i denne forældrerolle var at lytte til hvad han sagde, og derefter finde sandheden i det. Hvad sandheden så end var, og om han fortalte den hele, ja det vidste hun ikke endnu. Men det skulle hun nok trække ud af ham.

"Mmhmm," var hendes eneste svar, så hun gestikulerede til ham for at få ham til at fortsætte. Det gjorde han så også.

"Og det var ikke andet end det? Er du helt sikker?" ville hun vide. Hun så på ham med sine stålfaste øjne, og nærmest udfordrede ham til at lyve for hende. Hun forventede ikke ligefrem, at han ville fortælle hele sandheden, men noget af den måtte altså frem. Alt hun vidste var, at den her Slytherin-dreng havde sagt nogle ting til Lucien, og det var endt i den her slåskamp. Hun vidste faktisk ikke engang hvem der havde slået først, men det var Professorerne, som havde måtte skille dem ad.

"Hvad sagde han til dig?" spurgte hun så opklarende, og forsøgte at få ham til at fortælle hvad der fik ham til at gå løs på den anden dreng.

[Deleted]

Hvorfor skulle hun absolut bore sådan i tingene? hans mor ville for længst have accepteret det som nok og give ham ro, men ikke tanten. Hun var som en metaldetektor som godt vidste der var mere at finde.
Lucien knyttede den ene hånd hårdt sammen, åbnede den så igen, knyttede den og åbnede den. HAn var nødt til på en eller anden måde at bevare roen, hvis ikke dette her skulle ende galt. ”Nej. De sagde nogle ting, jeg sagde nogle ting og pludselig fik jeg en knytnæve i ansigtet.” sandheden var nok egentlig at det ikke havde været helt så pludselig og det nok liiidt var Lucien der havde startet med at skubbe til slangen.
og så kom det. De uddybende spørgsmål. Overrasket så Lucien op på sin tante. ”Det var bare noget om… quidditch.” Det var ikke en løgn, men det var bestemt heller ikke hele sandheden.

[Deleted]

Lizzie lyttede interesseret til ham. Hun ville jo gerne høre hans side af sagen. Der var trods alt flere sider af den her sag: Luciens, drengens, skolens sandhed og den rigtige sandhed. Så derfor lyttede hun selvfølgelig til sin nevø. Hun ville virkelig gerne være en, som han kom til, og som han fortalte sandheden til, men alligevel var det ikke helt sådan. Lucien blev ved med at danse rundt om, hvad der i virkeligheden var sket. Så måtte hun jo tale lidt godt for sig.

"Uhm hmmm..." var hendes eneste svar på det i første omgang, men så vidste hun, hvad hun skulle sige.

"Så han slog først." Hun lagde tryk på 'han', for ligesom at understrege, at det ikke var Lucien, som havde slået først. Hun var på en eller anden måde lidt glad for, at Lucien ikke havde slået først, for så kunne han da beherske sig lidt. Det var kun sundt at beherske sig, især hvis nogen provokerede. Men endnu bedre var det, hvis man kunne virke umærket af provokationen.

"Og så slog du ham?" spurgte hun så nærmest vejledende i et forsøg på at forstå, hvad der var foregået. Hun vile jo gerne hjælpe ham bedst muligt, og ikke straffe ham for mere end han havde gjort. Desuden så var hun også ude efter grunden til, at han havde slået den anden dreng. For var der tale om en grov provokation, så ville hun påtale det overfor skolen også, og måske endda give Lucien en mildere straf. Selvom han selvfølgelig under alle omstændigheder ikke skulle slå andre eller komme i slagsmål.

"Lucien," sagde hun alvorligt, og smilede til sin nevø. "Du ved åbenlyst godt selv, hvad du har gjort galt, og jeg har ikke i sinde at straffe dig for andet en det du har gjort galt. Jeg har ikke i sinde at straffe dig for at lade dig provokere. Du ved jo godt selv, hvad der er rigtigt og forkert - det stoler jeg på du gør," fortsatte hun med et nik, gav ham et smil og klappede ham kærligt på det ene knæ.

[Deleted]

Lucien havde på ingen måde lyst til at have denne her samtale, men det nok mest fordi han ikke ønskede at hans tante skulle vide, hvilke problemer han var i til daglig, eller at hun skulle sætte alt muligt ind for at stoppe det. Han kunne klare det!
Men Lizzie fiskede stadig og Lucien måtte derfor acceptere at samtalen endnu ikke var slut. "Ja han slog mig, blå øjne opstår ikke af sig selv." Lød det en anelse flabet fra ham, mens han håbede på, at hun ikke bed mærke i det lille ord Hvis som manglede. Han kunne ikke sige sandheden. han var nødt til at beskytte hende og sin mor... mest sin mor nok. 
Da hun så snakkede om at straffe ham, trak han bare på skuldrene. Hellere det end gøre det hele meget værre. "så hvad? Jeg skal blive på mit værelse hele ferien?" lød det fra ham. egentlig ikke den store staf i hans tilfælde, han gad ikke se så mange lige nu. måske nogen af vennerne fra skolen, men han vidste nogen af dem var udenlands.

[Deleted]

Lizzie kneb øjnene sammen, og munden blev en tynd streg, som han ikke svarede på, om han også havde slået den anden dreng. Det gav vel mening, at han også havde slået ham, ellers ville Lucien ikke være i problemer, men hun ville høre det fra hestens egen mund. Hun ville gerne have, at han fortalte hende sandheden. At han stolede på hende, og ville betro sig til hende. Selvom hun selvfølgelig også godt vidste, at han ikke ville dele alt med hende resten af sit liv.

"Jeg bryder mig ikke om din tone," bemærkede hun irettesættende, og tilføjede: "Slog du igen?"

"Nej," svarede hun med et suk, og trak på skuldrene. "Du har allerede fået en advarsel fra skolen. Det er del et. Del to er ingen kost før om to uger, hvilket betyder ingen Quidditch den første uge, når du kommer tilbage. Del tre er, at du ikke må se dine venner. Du må gerne skrive til dem, men ikke se dem."

Hun var selvfølgelig ked af at straffe ham, men han skulle også lære, at hun ikke tolererede, at han blev fysisk bare fordi nogen provokerede ham. Det duede ikke. Nok skulle han forsvare sig selv, men han skulle forstå, at det skulle være med ord og ikke med næverne.

[Deleted]

Lucien var ikke uden samvittighedskvaler og jo mere tanten spurgte ind til deres lille slsåkamp, jo mere dårlig samvittighed fik han. Skønt han til sin dødsdag ville holde på at det han havde gjorde var det rette. "ja, jeg slog ham." sagde han direkte, men dog uden at se på sin tante. Han skammede sig over sig selv, over at lyve, men det var for at beskytte familien. 

Han tabte dog underkæben, da Lizzie udnævnte han straf. det var simpelthen løgn! Det kunne hun ikke gøre imod ham!! "HVAD!? Jeg er anfører Liz! Det kan du ikke! Det må du ikke!!"Lucien var kommet op at sidde igen og sad nu helt ude på kanten af sofaen. Det kunne hun simpelthen ikke tillade sig. "Tag min ferie, mine lommepenge. lad mig vaske hele huset fra kælder til kvist, men du må ikke tage mit quidditch fra mig. Så... så vinder han jo!" Lucien bed ikke mærke i hvor tæt han faktisk var på at tale over sig, men han var også ligeglad. Han havde brug for sit quidditch og han kunne ikke bare svigte holdet.

[Deleted]

Lizzie nikkede roligt og tænksomt, men kommenterede ikke på det. Hun var faktisk ikke klar over hvem af drengene der havde slået først, så hun måtte på en eller anden måde lade tvivlen komme nevøen til gode, og tro på, at han fortalte hende sandheden. Især fordi hun ville forlænge straffen, hvis hun opdagede, at han havde løjet. Og hun ville opdage, hvis han havde løjet. Hun ville nemlig tage en snak med skolen og høre, om det havde mere at dele om episoden end hvad de havde skrevet i brevet. De havde faktisk indkaldt hende til en samtale. Hogwarts var jo også en god skole.

"Stille Lucien. Det er ikke dig som beslutter din straf, og det ved du vidst også godt, hvis du slapper lidt af og tænker efter. Det er trods alt ikke første gang, at du har oplevet en konsekvens af min hånd, for det du har gjort. Og straffen bliver som jeg siger. Det er kun to uger, en uge her og en på Hogwarts. Du må udnævne en middlertidig anfører i dit fravær, og jeg vil informere både din rektor og dit overhoved om din straf, så du ikke kryber udenom," kom det påtaget roligt lige nu, for hun var ved at blive lidt vred. Men hun vidste også, at hun havde ramt rigtigt med straffen, for den skulle altså gøre ondt på ham. Ellers lærte knægten ingenting. Og hun af alle mennesker var ikke typen som gav sig.

"Jeg kan og vil ikke tolerere vold Lucien, uanset dine bevæggrunde. Og nu synes jeg, at du skal gå til dit værelse, og få startet på dine lektier eller slå i en pude eller hvad du nu har brug for at gøre," afsluttede hun udglattende, og rejste sig fra sofaen. Det var tydeligt at samtalen var slut nu.