Kan vi ….. for altid?

[Ines Cornette]

Hjemme hos familien Cornette, på Ines værelse

September

Hen på aftenen

Tråden er tilegnet @jiro

---

Et nyt kapitel, nye udfordringer og snart en ny titel. Hogwarts var ovre og heldig som Ines havde været var hun kommet ind på drømme uddannelsen. Det krævede ingen magi, hvilket familien ikke just havde værdsat da Ines havde delt den ellers glade nyhed, men det var efterhånden heller ikke noget nyt af den unge heks var trodsig. Hendes argument havde til sidst været at de havde fået deres vilje med hensyn til trolovelsen og hun deraf selv måtte bestemme sin uddannelse, hvortil nogle ekstra forhandlinger om at hvis det ikke lykkedes som skuespiller, så måtte de bestemme hvad hun skulle bagefter. Den nye dagligdag bestod derfor af ''normal'' skolegang, i form at møde op være det såkaldte redskab til de forskellige timer som drama, sang, dans og ved siden af, altså derhjemme, blev der talt om bryllup, bryllup og mere bryllup.
Noget der var sket på teateret nogle dage forinden havde dog fået heksen til at tænke og efter noget tid havde hun sendt en ugle og inviteret hendes kommende ægtemand på besøg. Hun havde brug for hjælp, havde hun skrevet, til noget af hendes teaterhalløj, havde hun skrevet, uden helt at gå i detaljer. Nu sad Ines bare og ventede, velvidende, eller rettere sagt; aftalt i smug, at husholderen ville lukke Jiro ind og sørge for at han blev sendt op til hende.

[Deleted]

Jiro listede sig ned af gangen til døren som husholdersken havde anvist. Det var næsten som at være tilbage i Hogsquad. Man skulle umildbart tro at han ikke var med på den form for ballade, i hvert fald hvis man så den familie han var født ind i, begge forældre var temmelig skrappe, og af den gamle skole. Men Jiro elskede at gøre livet til en udfordring. Dette her var kun med til at holde ham i det barnlige sind han ellers ikke viste i nærheden af familien -med undtagelse af Yuri Faa selvfølgelig.
Meget forsigtigt og med blikket glidende først i den ene retning og så i den anden, bankede han på døren indtil værelset. Efter at han mente at have hørt et lavmeldt “kom ind” trykkede han håndtaget ned og sneg sig ind. Døren blev lukket bag ham og han smilede mod Ines med drenget glæde i blikket, som var han et lille barn som det havde lykkedes at stjæle fra kagedåsen.
”Hej,” hilste han lavmeldt, han var stadigvæk ved at prøve at finde sin plads ved Ines. Skulle han være den rafinerede mand hans forældre havde opdraget ham til at være, eller skulle han være det forvoksede man-child som altid lå og lurede under overfladen. Lige nu forsøgte han sig med en akavet middelvej.
”Jeg føler lidt dette her forhold går baglæns. Først giftemålet og nu sniger vi os så rundt uden vores forældre må vide det.” Forsøgte han sig i en munter tone.

[Ines Cornette]

OUTFIT

---

Den forsigtige banken på døren fik Ines til at fare op fra sengen. Vejret holde hun som døren blev åbnet, lige indtil at Jiro afslørede at det var ham og hun der pustede lydløst ud. Hurtigt lod hun det lille smil pynte de farvede læber og et venligt lille Hej lød tilbage som han selv hilste lavmeldt.
Selvfølgelig var hun nervøs; det her var en first-time, faktisk var der mange first-times nu når heksen tænkte over det… Jiro var den første dreng hun havde haft inviteret hjem, ergo også den første dreng hun havde haft på sit værelse. Derudover var han også den første person hun havde gjort sådan noget her med, altså, inviteret på besøg i smug. Og så var der jo egentligt den egentlige grund til at hun havde inviteret ham i første omgang.
Lidt fanget i sine egne tanker og det egentlige formål, fik Jiro alligevel hendes opmærksomhed ved hans kommentar. Smilet blev større og en lille latter forlod hende ved tanken om at det ikke var helt forkert. ,,Hah, det havde jeg slet ikke tænkt på..", indrømmede hun alt imens fingrene flittigt (og nervøst) pillede ved hinanden. ,,..Men de skal heller ikke tro at de kan bestemme hvordan det hele kommer til at foregå", skød hun ud i samme muntre tone kombineret med et lille strejf af drilskhed i undertonen.

[Deleted]

Han gengældte smilet hun sendte ham. Det var en lidt underligt følelse at skulle snige sig ind på denne måde, når forældrene jo så belejligt selv havde sat dem sammen. Men igen, han nød faktisk lidt spændingen det medfulgte.
Hendes latter var mild og sød, hun var helt sikkert et godt valg fra forældrenes side, men det irriterede ham bare noget så inderligt at han ikke selv havde kunne få lov til at vælge det. At det var blevet dem pålagt, for hvem vidste? Måske var Ines en pige han ville være faldet for under andre omstændigheder. Det ville bare have gjort det langt federe.
Hendes kommentar lød næsten som om hun havde læst hans tanker og han smilede bredt. ”Nej nemlig. Vi skal nok vise dem skal vi.” Sagde han standhaftigt og skød brystet let frem før han igen måtte le lavmeldt.
Langsomt gik han frem mod hende og rømmede sig så en smule, ”så, tør jeg spørge hvorfor jeg er blevet hidkaldt?” Smilet forlod ikke hans læber som han sagde dette. Nysgerrigheden var nem at spore i ansigtet på ham og ærlig talt var han ikke helt sikker på hvad han skulle forvente. Hun virkede lidt nervøs hvilket kun smittede af på ham.