Ved Merlins skæg!

[Deleted]

Celia Ivy Avery Hawkins
På gangen, lige før besværgelsestimen

---

Han var allerede sent på den. I guder hvor var han sent på den! Et virvar af sort og rødt blafrede bag ham, som han ilede opad trapperne, allerede dybt forpustet, svedende og totalt udmattet. Fysisk aktivitet var ikke denne knægt stærkeste side. Astmaanfaldet var forlængst aktiveret, hvorfor drengen hev dramatisk efter vejret, som han stoppede op og støttede hænderne på knæerne. Jesus friggin christ, hvorfor skulle han også lige have trukket hele 'Nørd-puljen'?! Var det måske ikke slemt nok at han havde grydeklip og runde briller?! Chris bandede indvendigt, som han famlede i lommen og hev en lille læderpose med et blåt pulver frem og hældte et drys i munden, så han atter kunne få luft. Han rettede sig lidt op og tørrede sveden af panden, kun for at opdage at samtlige ventende elever ude foran lokalet til besværgelsestimer stirrede på ham med en blanding af afsky og forundring. "Eeeey! Hvaså' guys?!" Udbrød han totalt selvsikkert og storsmilede til den mindre forsamling. Men på trods af hans selvsikkerhed og ufejlbarlige indtryk af sig selv, så kom det bare ud som en ... ekstremt kikset sætning.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Celia havde før sommerferien klaret sig igennem alle eksamner. De fleste var gået okay, mens andre var gået fremragende som eliksir og botanik men der havde celia også klart en fordel i forhold til de fleste andre. Da hun havde haft med både eliksier og magiske planter og gøre siden hun var helt lille og hun havde altid haft sit eget rum hos sin mor, hvor hun kunne eksperimentere med planter og eliksier. og det var selvom det havde været svært og koncentrere sig om lige netop eksamenerne, når tankerne og følelserne drønede rundt i hende også selvom hun måske ikke ville være helt ved det.


Hun havde dog indset med tiden også selvom hun havde haft svært ved og indrømme det ikke kun over for andre, men også over for sig selv, at hun havde haft crush på nogle forskellige også mugglerfødte, hvilket hun helst ville glemme og hun ville for alt i verden sørge for ingen fik det af vide i sær ikke dem fra fuldblodsklubben, hvad ville de dog ikke tænke, tænkte hun og
hadede sig selv for det og det gjorde det ikke nemmere, at hun havde svært ved at snakke om følelser, men hvem kunne bebrejde hende, hun havde aldrig snakket om følelser med nogen, bortset fra at hun havde forsøgt med hendes kusine for nogle år siden, men det var noget andet. Hendes kusine føltes nærmest som en store søster for hende. Mon hun viste det nu, selvom det mente celia hun havde sagt til hende.


Celia havde prøvet og skubbe sine tanker til side, ved og snakke med nogle af de andre i et stykke tid, Da der pludselig var en, irretrende gennem trængende stemme der afbrød hende dem, hvilket fik hende til og kigge irriteret i retningen af den og rulle med øjnene. Åhh nej tænkte Celia, da hun opdaget at stemmen tilhørte Mclovin “ Mcfloffing” sagde Celia i en højt og nedladende tone, hvilket fik den lille gruppe elever til og grine.