Once Upon A Time...

[Santana Puckerman]

Til: Syrena Amardeus

Sted: Hogwarts - Lærerværelset.

Tid: September 2057, omkring klokken 19.30.

Outfit: link

---

Santana havde været ansat på skolen i snart en uge. Hun vidste godt, hun var ung, men hun vidste også godt, at hun var god til sit fag og kunne gøre det interessant på nye måder. Hun var ikke som så mange andre professorer, hun gik ikke med kappe eller fint professor-artigt tøj. Hun havde sit almindelige hverdagstøj på. Hun havde nogle ret anderledes læringmetoder, som nogen gange virkede, og andre gange ikke. 
Hun skulle have sin første nattevagt på gangene, hun stod derfor ved den magiske kaffemaskine og fyldte sin tredje kop op. Kaffe skulle der til, hvis hun skulle holde sig vågen en hel nat. Heldigvis ville hun jo så have fri dagen efter. Med den nu fyldte kop, satte hun sig ved et af bordene, med det ene ben over det andet og med en bog i hånden. Det var en smule underligt for hende, at overtage jobbet efter hendes far, Dean Puckerman, men på den anden side, så vidste hun jo også godt, hvorfor han var blevet fyret. Heldigvis, virkede det til at gå lidt bedre med ham, nu hvor han havde fået arbejde på Det Magiske Universitet i stedet for. 

[Syrena Amardeus]

Syrena slentrede dovent ned ad gangen. Hun havde netop overstået sine sidste timer efterfulgt af en eftersidning, og var nu nået til et tidspunkt hvor hun var absolut desperat efter kaffe. Sam var taget hjem til Hunter. Det føltes altid lidt ensomt når han ikke var der. Hun elskede Hogwarts, men det havde altid været svært for hende at falde til et sted, og den eneste grund til det havde været lidt lettere her, var på grund af Sam. Han sørgede for hende, når hun selv var socialt akavet og fik sagt alle de forkerte ting.
Hun drejede rundt om hjørnet og skubbede døren op indtil lærerværelset. I første omgang var hun så optaget af sin indre diskussion med sig selv om hvor vidt hendes følelser for Sam bare var en fase eller om det bare var noget hun bildte sig ind, at hun ikke engang lagde mærke til den nye professor. Hun søgte dirkete hen til kaffe maskinen og begyndte at fylde et glas, men glemte at holde øje, så kaffen løb over og skoldede hendes hånd. Hun mumlede noget med 'av' og satte koppen ned så hun kunne trække hånden til sig. Efter at have mumlet en længere smøre af ord der ikke burde siges højt, og have ryddet det værste op, vendte hun sig endelig rundt og fik øje på den unge kvinde. "Ehh.. Undskyld. Det skulle jeg ikke have sagt." skyndte hun sig at sige med et halvt panisk blik. Faktisk var Syrena ikke typen der gik rundt og undskyldte for sig selv, men de andre professorer havde allerede set sig lidt sorte på hende grundet hendes grove sprogbrug, hun behøvede ikke konsekvent at skræmme dem alle væk.

[Santana Puckerman]

Santana havde ikke rigtigt haft fornøjelsen af, at møde ret mange af de øvrige professorer på skolen. Hun havde dog heller ikke gjort det helt store selv, for at opsøge nogen af dem. En lille del af hende frygtede nok, at efter hendes far året før, var blevet fyret på grund af et alkoholsproblem, så ville de andre professorer, sætte hende i den bås med det samme, de så eller hørte hendes efternavn.
Hun løftede blikket fra sin bog, som døren gik op. De helt blå øjne fulgte i stilhed, brunetten som lignede én der havde samme mission, som Santana selv havde haft for få minutter senere; KAFFE! Hun fandt dog sig selv i, uhøfligt at stirre på den kvinden, hvilket hurtigt fik hende til, at vende blikket væk og tilbage mod sin bog. Det var altid svært, at være ny i job. Man skulle finde sin nye rolle og hun havde tilmed ingen erfaring. Hendes ydre var dog med til, at skabe en smule respekt blandt eleverne, selvom hun aldrig kunne finde på, at gøre nogen noget. Ikke bevidst i hvert fald.
"Oh shit.." mumlede hun som hun så kaffe flyde over glasset i hånden på den fremmede. Desværre var hendes held ikke meget bedre, da hun skyndte sig at lægge bogen fra sig. Jep. Hun ramte sin egen kaffe kop, hvilket gjorde hun gjorde kunsten efter. Kaffekoppen væltede. Heldigvis ikke helt. Hun greb hurtigt noget papir og begyndte at tørre op efter sig, nu hvor hendes mission om, at være venlig og hjælpe den anden kvinde, var mislykkedes. Hun hørte godt de gloser, der forlod kvindens mund, men smilede blot lidt for sig selv. Hun satte sig ned i hug, før at tørre gulvet også, som havde fået et par dråber, før hun vendte blikket mod brunetten, "Det skal du sgu ikke undskylde for. Jeg er ikke sart," svarede hun venligt og rejste sig igen, for at smide det vådepapir ud. "Santana," præsenterede hun sig og rakte hånden frem mod den anden kvinde, med et roligt smil på læberne, på trods af det lidt hektiske møde.

[Syrena Amardeus]

Trods Syrena godt bemærkede den underlige skramlen der var opstået i det ellers rolige lokale, så havde hun for et øjeblik travlt nok med at bande over sin egen situation. Først da den var under kontrol, vendte hun sig rundt, kun for at se hende der netop havde siddet begravet i sin bog, på sine knæ hvor hun tørrede sin egen kaffe op. Hun kløede sig lidt i baghovedet med et halvskeptisk smil. "Og tilsyneladende heller ikke bedre selv." bemærkede hun kækt. De fleste ville nok have set skævt til hende alene for så spydig en kommentar, men hun havde ikke altid kontrol over det.

"Det skulle jeg nok heller ikke have sagt.." mumlede hun mere henvendt til sig selv end til den anden kvinde. Hendes blik blev åndsfraværende et øjeblik, indtil hun pludselig stod foran hende med udstrakt hånd.
"Arh. Du er den nye pige." konstaterede hun og og nikkede lidt for sig selv alt imens hun tog hendes hånd. Selvom hun ikke spurgte, undrede hun sig lidt i sit stille sind over hvor vidt Santana var et navn eller efternavn. "Syrena." hilste hun på det høfligste hun kunne, ikke at det lå lige til sidebenet for hende. Hun tog hånden til sig igen. "Det var ikke meningen at jeg ville forstyrre dig. Er du gangvagt i nat?" spurgte hun og skævede overvejende hen mod kaffemaskinen, men besluttede sig hurtigt for at lade være. I stedet vendte hun blikket mod Santana og kunne ikke lade være med at studerer hende lidt. "Fed stil." bemærkede hun. Det freakede helt sikkert eleverne ud og det morede hende kun mere.

[Santana Puckerman]

Santana kløede sig lidt i nakken, "Nej, tilsyneladende ikke," lød en en smule flovt fra hende. Det var bare så typisk hende. Hun tog det dog ikke så tungt. Hun kunne selv have fundet på, at komme med en kommentar lignede. Hun hørte dog ikke den efterfulgte mumlen den sorthåret kvinde kom med.
Hun lod den frie hånd klø sig lidt over kravebenet, "Den nye pige.. Waow, det er lang tid siden jeg er blevet kaldt det, men jah, det er jeg vel," svarede hun med et lille fnys. Pige og pige, hun ville nok have foretrukket at blive omtalt som en kvinde, men det styrerede man jo ikke altid selv og hun vidste godt, at hun var ung.
Et let tryk blev givet, før hun slap den anden kvindes hånd igen, mens hun nikkede lidt. Syrena. Santana var virkelig dårlig til navne, men hun ville gøre sit bedste for at huske det. Hun viftede lidt med den ene hånd, "Du forstyrre ikke. Jeg kunne have sat mig ind på mit kontor, hvis jeg ikke ønskede nogen skulle forstyrre mig," svarede hun roligt og tog en modsat beslutning end Syrena, og gik hen og fyldte sin kaffe kop op på ny. Hun vendte blikket mod kaffekoppen og derefter den anden kvinde, "Er det så tydeligt?" spurgte hun, som et barn der lige var blevet opdaget i at spise slik før aftensmaden. Hun var klart et mere B-menneske end A-menneske, men at holde sig vågen en hel nat og bare vandre rundt på gangene, var ikke lige dét der tiltalte hende mest. Gad vide, hvornår det havde ændre sig, for da hun selv havde været elev på skolen, havde det jo været noget af det fedeste, især hvis man ikke blev opdaget. Det var nok det forbudte der var gået af, og dermed også det sjove.
Hun så lidt ned af sig selv, "Ehm, tak. Jeg er ikke lige til kapper og den slags," forklarede hun sig og trak lidt på den ene skulder, før hun tog en tår af sin kaffe. "Hvilket fag underviser du i?" spurgte hun nysgerrig.

[Syrena Amardeus]

Syrena sukkede overdrevent og så lidt opgivende ud for et kort øjeblik, inden hun rystede det af sig og rettede sig op igen, som om hun havde genvundet nyt mod. "Det var ment som et kompliment. Tilsyneladende ikke min spidskompetence." tilføjede hun og rynkede undskyldende på panden. "Det er en god pointe. Det er bare mig der altid sætter mig her og surmuler og forventer at alle andre holder sig væk." hun trak skævt på smilebåndet for at indikerer at det selvfølgelig var ment i drilleri - og dog var der en lille gran sandhed i det.

Mens Santana slentrede hen til kaffemaskinen, slog Syrena sig ned i den ene sofa og studerede hende bare lidt. "Ret meget." bekræftede hun med en lille latter. Hun løænede hovedet tilbage mod ryglænet og sank nærmest helt ned med hænderne foldet hen over maven. "De er også ret ucharmerende." medgav hun. Hun bar dem mere eller mindre kun for at tilfredsstille de andre professorer, der nogle gange havde set sig lidt sur på hende.
"I Forsvar mod Mørkets Kræfter. Hvad med dig?" spurgte hun og løftede hovedet en smule for bedre at kunne se på hende.

[Santana Puckerman]

Santana rynkede lidt på næsen, "Et kompliment? Hvor henne?" spurgte hun en smule morende, da hun virkelig ikke kunne høre komplimentet gemt i den anden professors ord. De næste ord fik dog blondinen til, at smile lidt igen, "Man skal altid forvente, at folk gør det præcis modsatte af, hvad man ønsker," svarede hun med et kækt lille glimt i sine blå øjne.
Hun grinte selv lidt, "Oh well.. Nu jeg er afsløret, kan du så finde ud af, at lægge et IV? Så kan jeg have et dropstav med kaffe med mig," jokede hun og lo let, mens hun rystede lidt på hovedet af sig selv og sin dårlige humor. Hun satte sig tilbage på stolen hun også havde siddet på før hele kaffe-ud-over-det-hele-scenen, denne gang bare mere skråt, så hun kunne se på sin nye kollega i mens. Hun nikkede, "Mmh, præcis," lød det optimistisk fra hende, glad for at Syrena lød til, at forstå hendes valg omkring kapper.
Hun nikkede lidt, "Nice. Astronomi," svarede hun og forberedte sig allerede mentalt på, at få en eller anden form for reaktion fra den lidt ældre kvinde. Astronomi var som regel ikke lige folks ynglingsfag, men hun havde en svaghed for faget, ligesom sin far, Dean Puckerman , som havde haft arbejdet før hun havde overtaget det nu. Gad vide, hvor mange der ville kunne lægge to og to sammen og regne ud, at den fornylig fyret professor Dean Puckerman , var Santanas far?

[Syrena Amardeus]

Syrena betragtede hende lidt vurderende et øjeblik. Hun konkluderede tavst at der var noget ved Santana der var okay, i hvert fald løsnede hun langsomt op. "Godt spørgsmål." medgav hun og trak på skuldrene.
Hun var ligefrem - Ligesom Syrena selv var, og hele hendes væsen skreg af noget oprørsk og måske ligefrem forbudt. "Tja.. det er heller ikke sjovt bare at følge trop vel" hun skød et slankt, nærmest lumsk øjenbryn i vejret og smilede lidt for sig selv. Hun var nok en af de værste til at gøre hvad folk gerne ville have af hende, hvis hun var i tvivl kunne hun bare spørge Zeke.
"Hvor svært kan det være?" grinte hun.
"Ej. Tro det eller ej, man vender sig lidt til døgnrytmen. Nu har jeg efterhånden haft så mange at jeg sniger mig rundt om natten bare for at irritere de andre gangvagter." hun sendte hende et uskyldigt smil. "Så nu er du advaret." bemærkede hun og satte en hånd på hoften.
"Astronomi? Du ligner også lidt sådan en." konkluderede hun og så næsten eftertænksomt på hende. Igen kunne hun godt høre hvordan det lød. "Det var altså ikke ment sådan. Jeg mener.. Astronomifolk er altid lidt tossede, på den gode måde, altså. Jeg ved ikke rigtigt om jeg selv tror på det hokus-pokus, men det er alligevel lidt fascinerende." indrømmede hun, og kunne ikke selv se ironien i at kalde astronomi for hokus pokus, selvom hun underviste på en magisk skole.

[Santana Puckerman]

Santana smilede let, "Dem er jeg fyldt af," svarede hun og blinkede drilsk til den lidt ældre heks. Hun havde ikke mange veninder eller venner i sit liv, primært fordi hun havde nogle seriøse trust issues, men det betød ikke, at hun ikke var venlig og imødekommende.
Hun havde aldrig selv været den bedste til, at følge ordre, regler eller normer. Selvfølgelig kunne hun godt finde ud af, opfører sig ordenligt, men hvad der var 'ordenlig opførelse' i andre øjne, var nok ikke altid det samme i hendes øjne, "Præcis," svarede hun og refunderede med et par vippende øjenbryn, som afslørede ballade.
Hun lo let og trak derefter let på skulderne.
Hun grinte let, "Se dét, lyder også meget sjovere," en slank pegefinger blev let peget mod den sorthåret kollega, mens et smil der matchede Syrenas blev sendt retur.
Hun måtte dog rynke øjenbrynene lidt sammen, "Ligner sådan en? Hvordan plejer vi at se ud?" spurgte hun, ikke helt sikker på om det var endnu et kompliment godt forklædt som et dis. Hun måtte dog lade et lille grin forbi passer sine læber, "Du er virkelig ikke en people-person, er du vel?" spurgte hun morende, før hun tilføjede, "Der er nu ikke meget hokus-pokus i astronomi, det er jo fakta, videnskab, evidens. Det er dét jeg så godt kan lide ved faget, selvom man også virkelig kan komme til at føle sig lille i det store univers," hun rynkede lidt på næsen og tog en tår af sin kop.

[Syrena Amardeus]

Lige nu anede Syrena ikke hvor meget hun egentlig havde tilfælles med sin unge kollega, men hun havde en idé om at tiden ville vise det. Hun havde ikke rigtig selv nogle andre venner end Sam, hun var opforstret af surmulere, og enspændere og var nok selv blevet lidt af det samme. "Jeg kan allerede lide dig." konkluderede Syrena med et smørret smil. Det var lige hvad Hogwarts manglede. En anden ikke regelrytter, der turde have det sjovt. Sam var også sjov, men han fulgte tit mest med hende, for at stoppe hende, ikke for at være med.
"Ehm.. tosset?" responderede hun prøvende med et lidt undskyldende blik, der endte ud i et grin. "Jeg kan ikke forklare det, der er bare noget ved din slags. Og intet af det er negativt vil jeg gerne lige understrege, indtil videre er du faktisk det friske pust jeg synes vi har manglet." skyndte hun sig at tilføje og viftede lidt med hænderne med håndfladerne ud mod hende, for at signalere end form for overgivelse. Nok var Sy ikke en people-person, det var nok på grund af hendes umiddelbarhed, men man vidste i det mindste altid hvor man havde hende. "Nej det er jeg virkelig ikke." indrømmede hun og fnøs. Der var jo ikke så meget at gøre ved det. "De fleste professorer her, afskyr mig." hun trak upåvirket på skuldrene. Hun var ikke vant til at folk kunne lide hende. De eneste undtagelser var Sam og hendes tidligere lillesøster Lilja, som hun stadig holdt meget af. "Mmm.. nej jeg føler den ikke rigtigt. Jeg forstår ikke hvordan stjernerne kan fortælle os noget som helst om vores skæbner." hun så tænksomt ud i luften, men kom tilsyneladende ikke frem til noget mere konklusivt, for hun lod bare armene falde slapt ned. "Okay nok om alt det kedelige. Fortæl mig alt det spændende. Hvor gammel er du? Hvor kommer du fra? Datter du?" spurgte hun drillende og hævede og vippede øjenbrynene drillende tilbage.

[Santana Puckerman]

Santana satte en hånd for sit hjerte, "Det er det sødeste nogen, nogensinde har sagt til mig," jokede hun, mens hun lods som om hun tørrede en tåre væk med den frie hånd, før hun lod et let grin forlade sine læber. Det var rart, at snakke med én som lod til at dele nogle af hendes holdninger. Hun var ingen regelrytter, men selvfølgelig vidste hun også godt, at hun havde et ansvar overfor eleverne.
Hun var vant til, at folk blev overrasket, når hun fortalte, hvor hendes interesser var. Folk troede sjældent på hende, når hun fortalte hun var professor i et fag, der havde så meget videnskab i sig. De regnede hende nok nærmere for en tatovør eller arbejdsløs. Hun nikkede lidt, "Jeg kan godt li tanken om, ikke at være som alle andre. Du virker nu også ret cool," tilføjede hun og smilede venligt til den lidt ældre kvinde. Hun vidste ikke helt endnu, hvad hun syntes om den sorthåret kvinde, men hun ville i hvert fald gerne lærer hende bedre og kende, før hun dømte hende. Hun rynkede lidt på næsen, "well, det er et problem, der bor i dem," sagde hun optimistisk, "Hvis det er nogen trøst, så tror jeg, de andre professorer kun venter på, at se mig fuld i undervisningen, som de gjorde med min far," hun skar en let grimmasse. Hun var ikke flov over sin far, den tidligere professor i astronomi, men hun syntes bestemt heller ikke det var fedt, at vide alle de professorer hun nu skulle arbejde sammen med, kendte til hendes fars alkoholsmisbrug. Hun trak lidt på den ene skulder, "Det er der heller ikke nogen der siger, de kan. Stjerne kan fortælle os mange ting, men universet er pisse ligeglade med os som individer. Ligesom sygdom ikke tror på held," fortalte hun og sendte kvinden et nye smil. Hun blev tit mødt med holdningen om, at spådom og astronomi var det samme. Det var dog langt fra sandheden. Der var ingen magi i astronomi. Det var som matematik. Der var et rigtigt svar og intet andet.
Et nyt smil meldte sig på hendes læber. "Okay, jamøhm.. Jeg er 23 år, fra England, født og opvokset i London. Jeg dater ikke nogen lige nu, jeg er stor fan af min frihed," svarede hun og blinkede morende til Syrena. "Din tur, samme spørgsmål. Og er der noget professor drama, jeg burde vide noget om?" hun tog en tår af kaffen og satte sig lidt bedre til rette.

[Syrena Amardeus]

"Selv tak." Svarede Syrena en anelse stolt tilbage og havde nok ikke helt fattet at det var ment ironisk. Til gengæld blinkede hun drilsk til hende.
Igen så hun på hende med elevatorblikket. "You are not kidding." konkluderede hun. Santana var meget anderledes fra de ellers lidt forstokkede professorer her på stedet. "Jeg er all in for anderledes." Hun lænede sig tilbage i sofaen med armene bag hovedet og lignede lidt en der ejede stedet. "Jeg er ret cool." medgav hun. "Det er bare de færreste der har opdaget det endnu. Men måske nu hvor du er her, så vil de måske endda synes at jeg er normal." hun lo lidt for sig selv, velvidende om at det aldrig ville komme til at ske, for modsat hende, så virkede det til at Santana havde people skills. Havde det ikke været for Sam, så var hun nok selv blevet fyret ret mange gange.
"Han lyder som lidt af en fest. Underviste han i det samme?" spurgte hun nysgerrigt, men dømte hende på ingen måde. Godt nok var Zeke ikke alkoholiker eller noget, men han tog prisen for verdens største surmuler. "Og alligevel lever folk efter hvordan stjernerne står." pointerede hun og skjulte overhovedet ikke at hun synes det var latterligt. Ikke faget, men at folk troede så blindt på det. Ligesom folk der troede på spådomme i en thekop, det var om muligt mere latterligt.
Syrena slap armene bag hovedet og lænede sig i stedet interesseret frem, da hun begyndte at fortælle om sig selv. "Du er godt nok ung." kommenterede hun lidt overrasket. "Der er heller ikke rigtigt noget øjenguf her." sagde hun ærgrende, trods Sam stod meget klart i hendes hoved, men det kunne hun jo ikke sige. "Jeg er 28, også fra London. Jeg bor sammen med min surmuler af en bror, men han er god nok." forsikrede hun med et overvejende håndtegn. "Jeg dater ikke, det har jeg ikke tid til men jeg plejede at være kærester med Professor Roden da vi var unge." Hun vidste ikke helt hvorfor hun havde brug for at nævne det sidste, men det havde hun altså. "Jeg ved ikke rigtigt hvor involveret jeg er i alt dramaet endnu.." sagde hun tænksomt. Hvorfor var hun egentlig ikke det?

[Santana Puckerman]

Et venligt grin lød fra Santana, men nænne at fortælle sin kollega, at det havde været ironisk, kunne hun ikke.
"Nope not at all," svarede hun og blinkede let til Syrena. Santana var ikke bange for, at være sig selv, være anderledes eller for at stå ud i mængden. Hun var ganske enkelt ikke født til, at 'passe ind' så at sige. Hun nikkede lidt med et smil på læberne, "Det er sgu også for kedeligt, at være som alle andre," med de ord slog hun det ene ben over det andet, før hun grinte let, da Syrena eniggjorde sig i sin egen cool-skala. Hun grinte let, "Det okay, jeg kan godt tage prisen for årets særling," morende hun sig. Syrena var nok den professor, Santana indtil videre havde haft den længste samtale med. Hun havde også snakket lidt med Albus Dumbledore ll , men det var som om de øvrige professorer undgik hende lidt. Måske fordi hun var ung og havde den stil hun havde, eller måske på grund af hendes far, hun vidste det ærligt talt ikke, men var egentlig også ligeglad.
Hun fnøs let, "Iiih ja, det kan du sagtens sige, det er ikke dig, der har tørret opkast op efter ham, eller hentet ham lidt for fuld i en eller anden busk," svarede hun drillende, før hun nikkede lidt, "Ja, det gjorde han. Han underviser på Det Magiske Universitet i Magiske Væsner nu," fortalte hun. Hun rynkede lidt på næsen, "Det er kun folk, der ikke ved hvad astronomi egentlig handler om. Solsystemer, exoplaneter, galakser, sorte huller, stjernernes opbygning og kosmologi. Det er dét, astronomi handler om," hun tog en ny tår af sin kaffe op, før hun skævede lidt mod uret. Der var heldigvis stadig lidt tid til, hun skulle på nattevagt rundt på slottet. Spådom var volapyk i Santanas ører. Hun var et meget videnskabeligt menneske. Hun ville se evidens på ting, før hun troede på dem. I hvert fald lige når det kom til sådan noget.
Hun rynkede lidt på panden, "Tak..? Tror jeg nok?" Hun lo mildt, "Jeg startede på uni lige efter Hogwarts, så jeg har studeret siden jeg var 18 og er lige blevet færdig her da sommerferien startede," forklarede hun sig, før hun bed sig let i læben. Et let klik med tungen blev slået, "Damn, det var nedern. Det er ellers altid godt med noget pænt, at kigge på," et drillende blink blev sendt til Syrena. "Professor Roden..." det kunne nærmest ses på hende, hvordan hun tænkte og kæmpede, for at få et indre billed frem. "Oh, ham den høje dude?" hun løftede den ene hånd højt op i luften, for at illustrere hvor høj Samuel Roden var. "Hvor længe har du arbejdet her?" spurgte hun. Santana var faktisk ret overrasket over, at hun endnu ikke var en del af dramaet på skolen. Ikke at Santana havde fundet dramaet endnu heller, men drama kunne findes alle vegne.

[Syrena Amardeus]

"Amen til den." svarede hun og nikkede overbevist for sig selv. Hun så måske ikke helt så anderledes ud som Santana, men hendes personlighed skilt sig nok lidt ud. "Vi kan deles om den. Du er i det mindske likeable af person." bemærkede hun med et lille grin og sendte hende et lidt misundeligt blik. Nogle gange ville hun virkelig ønske at hun var bedre til at socialiserer. Det var nærmest lidt en sejr for hende at de stadig havde en pågående samtale, som hun i øvrigt synes var interessant. Normalt kedede hun sig lynhurtigt.
"Okay, hvis vi alligevel sidder her og sludre, så skal jeg have kaffe." konstaterede hun og rejste sig i en hurtigt bevægelse for at gå hen til kaffekanden. "Det lyder mindre som en fest." medgav hun med et skævt træk i mundvigen der var mere et tvivlsomt blik end et smil. "Det lyder nørdet. Men også lidt cool I guess." hun trak på skuldrene og hældt en kop op til sig selv. Hun tog en nærmest ikke eksisterende tår i frygt for at den var for varm.
"Det er da ret imponerende. Jeg anede ikke hvad jeg skulle med mit liv da jeg var 18." indrømmede hun. Hun havde haft et ligegyldigt job som sekretær i ministeriet, der kun havde rodet hende ud i nogle ting som stadig hang lidt efter hende.
Som samtalen vendte mod såkaldt eye-candy lyste hun lidt op. Det var langt mere interessant. "Ej du ved godt hvem han er, han er praktisk talt den eneste rigtige pæne her." udbrød hun nok en smule unødvendigt dramatisk og gjorde store øjne. "Ja præcis!" udvrød hun igen da det endelig lod til at hun havde fanget den. Hun så op på hendes hånd der ikke engang illustrerede halvdelen af Sams højde i virkeligheden. "Kun lidt mere end et halvt års tid." indskød hun og tog kruset mellem sine hænder igen. "Men det er ikke så vigtigt. Så Sam.. han er en ret flot fyr ikke?" hun sendte hende et listigt blik. "Og han er single..." tilføjede hun og så uskyldigt op på hende bag koppen mens hun tog en tår. Hvad havde hun gang i? Var hun rent faktisk ved at prøve at sætte Sam op?

[Santana Puckerman]

Et fnys lød fra Santana, "Likeable? Yeah du kender mig tydeligvis ikke," svarede hun morende. Hun havde aldrig været den populærere pige i klassen, men hun havde da et par veninder og venner, som hun tog i byen med, men hun havde ikke rigtigt nogen tæt inde på livet, foruden sin far, hvilket bare lød utrolig sørgeligt og trist, når hun sådan lige tænkte over det.
Hun grinte let, "God idé," svarede hun. Kaffe var altid godt. "Yeah, det er mere efterfesten," svarede hun med en let grimasse. "Det er mega cool, men ja.. Nok også lidt nørdet," eniggjorde hun sig. Astronomi var nok lidt et nørdefag, men hun elskede det. Hun elskede tanken om universet, selvom det også kunne virke så uoverskueligt.
Hun trak lidt på den ene skulder, "Well, som sagt er min far Professor Puckerman.. Altså den tidligere professor Puckerman, så jeg har nærmest fået astronomi ind med ske, siden jeg blev født, så det har nok bare altid ligget lige til højre benet," hun havde egentlig aldrig rigtigt tænkt over, hvad hun ville. Hun havde altid vidst det skulle være noget inden for astronomi, men okay, at hun var blevet professor i faget på Hogwarts, havde hun nok ikke lige regnet med.
Et smørret smil meldte sig på hendes læber, "Aaarh det ved jeg nu ikke. Albus ser altså også ret godt ud," svarede hun og blinkede morende til Syrena, egentlig ligeglad med, om der sad andre professorer i lokalet, der ville kunne hører dem. Hun lo mildt og nikkede, "Så ved jeg godt hvem det er. Jeg har bare ikke snakket med ham," svarede hun ærligt, hun måtte nok indrømme, at hun var bedre til ansigter end til navne. Hun nikkede let til indskydelsen og tog en ny tår af sin kaffe. "Joh.. Altså rent objektivt set, så er han, men han er ikke lige min type," sagde hun og kløede sig lidt i nakken, ikke helt sikker på, hvordan hun skulle være i situationen, hvor hendes kollega prøvede at sætte hende op med en anden kollega hun ikke engang havde sagt hej til og som samtidig var Syrenas eks-kæreste. Det føltes lidt som en test, som hun ville dumpe, hvis hun 'jeg er på'.