A pleasent suprirse

[Alexa Campbell]

Tid: Kl 13:43

Sted: Monacellis restaurante London

Tilegnet: Aaron Sasha Cockburn

______________________________________________________________

Det var en helt typisk London-dag. Himlen var tyk grå, og det havde støvregnet det meste af formiddagen. Her til middag var uvejret dog taget til, og det havde stået ned i lårtykke stråler der allerede havde fået halvdelen af Londons gader til at flyde over. Folk småløb lidt med mapper, paraplyer og hvad de nu ellers havde på sig, over hovedet, for at skåne dem selv fra det ubarmhjertige vejr. 
Alexa var endnu en der søgte lidt ly. Hun havde endelig fundet den lille kælderrestaurante hun var blevet bedt om at møde op på. Trods det ikke ligefrem lignede et sted til det, så var hun på vej til et ret vigtigt møde. Hun slog sin paraply ned og puffede døren op. En tjener viste hende ned i en rustik kælder med brændende fakler i massevis og borde i mørkt træ. 
Hun tog imod bordet der tilsyneladende var udvalgt ret specifikt, for det lå lidt afsides, så de øvrige gæster ikke havde en chance for at vide hvad der foregik. Alexa var stadig ikke helt med på hvad der foregik. Normalt mødtes hun med en af High Tec Incs chef's sekretærer eller lignende, modtog en rapport og så var det. I dag virkede så meget mere.. formelt. 
Hun bøstede sit lyse hår med sine fingre, for at forhindre det i at ugle for meget. Det havde tendens til at begynde at krølle når det blev vådt. Roligt satte hun sig ned på stolen og forsøgte at ignorere dens lidt provokerende knirken under hendes vægt. Mens tjeneren hentede et menukort, fandt hun en blok og en kuglepen frem, eftersom hun bevidst undlod at virke alt for.. magisk. 
Mens hun ventede på sin gæst, bestilte hun en kop kaffe og måtte modstå sin fristelse til at gå efter nogle af de ret udsøgte vine de havde på stedet. Det lod ikke til at være et sted for hvem som helst, hvilket undrede hende lidt. Chefen plejede ikke ligefrem at betale sine sekretærer for at tage på dyre forretningsfrokoster med hende. Hendes klare grønne øjne faldt på hendes armebåndsur der indikerede at der var ca 2 minutter til det aftale mødetidspunkt. 

[Aaron Sasha Cockburn]

Han var blevet fanget i vejret eftersom det ikke havde været muligt at transfererer sig direkte ind på resturanten. Mugglerne ville nok gøre store øjne hvis han lige pludselige dumpede ned i deres chokolademusse.
Han kendte udemærket stedet her, det var en af hans absolut favoritsteder at spise. Han elskede rustikken og hele setuppet. Dog havde det ikke lige været dét han havde haft i tankerne, da han havde bedt den ene af sine sekretærer om at booke et møde. Hun var ny og havde nok får byttet rundt på et par aftaler, for dette her virkede mere som et stævnemøde, end som det forretningsmøde det egentlig var.
Det skulle nok blive sjovt når han og @valentyna blev sat til at spise middag inde på en af mødekontorerne. Tanken alene fik ham til at smile let som han vippede vandet af den mørke paraply der havde holdt ham nogenlunde tør. Han trådte indenfor i den lille hyggelige resturante og blev hurtigt anvist til bordet hvor en blond kvinde allerede lod til at vente på ham.
Rolig gik han frem mod hende, de charmerende smil malet på læberne som altid. Håret var samlet i en knold, og jakkesættet var en anelse fugtigt de steder paraplyen ikke havde formået at dække.
Hvor var det komisk dette her, de lignede et par på date. Han havde da også studset over det, da han så det i kalenderen, men der havde det været for sent at ombooke. "Alexa Campbell?" Spurgte han, skønt det var temmelig åbenlyst, hvem skulle det ellers være.

[Alexa Campbell]

Alexa så sig omkring mens hun ventede på servering. Hun kendte ikke stedet, men det var ganske hyggeligt, om end en lille smule.. romantisk for et forretningsmøde, men det var hændt før så hun spekulerede ikke mere over det.
Tjeneren kom over med den velduftende kaffe og en lille engelsk småkage til.
Hver gang hun så de søde sager, vidste hendes fornuft at hun burde sige nej, men alt andet i hende cravede det, og det var som regel de sider der vandt.
Hun sad lidt fordybet i sin egen indre dikussion og havde lige besluttet sig for, som altid, at spise kagen, så hun tog den op, men i samme øjeblik tårnede den mørke skikkelse sig hen over hende. Hun så op på den umenneskelige flotte mand og havde nær tabt kagen, men fik den lagt ned i ro og mag, hvorefter hun rejste sig for at hilse pænt på. "Ja. De må være Mr. Cockburns nye assistent?" hun rakte hånden frem og sendte ham et venligt smil, uvidende om at hun i dag fik lov til at møde selveste chefen. Han plejede altid at sende sine assistenter. Hun vidste ikke helt hvor hun skulle kigge hen, for han var bizar flot, og hun var bange for at hvis hun så forkert på ham ville han føle sig krænket på en måde.

[Aaron Sasha Cockburn]

Han fornemmede godt at det gav et mindre gib i hende som han kom ind. Som var hun blevet taget i noget alvorligt. Han takkede kort tjeneren og vendte da opmærksomheden imod kvinden foran sig.
Formodningen hun slyngede ud, fik ham til at smile stort og han rømmede sig en anelse som han gav hendes hånd et fast, men ikke hårdt, klem. ”Faktisk så er jeg Mr. Cockburn, men du skal være velkommen til at kalde mig Aaron.” Svarede han mildt og sendte hende en af de charmerende smil, som kunne lægge damer ned på stribe. Det var nu ikke fordi han prøvede at flirte sig ind på hende, det var bare en naturlig del af hans væsen.
Han lod de blå øjne løbe rundt i det lidt afskårede område de havde fået tildelt. ”De må være Ms. Campbell?” Anslog han, forhåbentlig med lidt større held end hun havde haft.
Roligt satte han sig ned og fangede menukortet med de varme drikke der stod på bordet i en lille træbeholder. ”Er det en god te?” Spurgte han ind uden at fjerne blikket fra kortet som han læste videre. Den duftede godt i hvert fald, så sagde hun god for den, ville han nok ende ud i at tage det samme.
Han var slet ikke klar over at hun så ham på den måde, som noget der skulle ophæves. Ja han vidste godt selv at han så godt ud, og han gjorde da også sit for det, men det var mere for sin egen skyld, og ikke for alle andres. Han havde det bare bedst med sig selv på denne måde. Faktisk kunne han slet ikke mindes at han nogensinde havde haft en “nattøjdsdag på sofaen”.

[Alexa Campbell]

Hun klemte hans hånd tilbage med et håndtryk der var lidt mere fast en end typisk kvinde. Hendes robusthed var noget der altid gjorde hende en smule forlegen, og i særdeleshed overfor dette pragteksemplar af en mand. Som alle andre havde hun hørt rygterne om Mr. Cockburn, men ingen af dem havde levet op til virkeligheden. Hun sendte ham et undskyldende smil. "Det beklager jeg, Mr. Cockburn, men jeg har efterhånden mødt en del af Deres assistenter, aldrig Dem." bemærkede hun ret formelt, hvilket faldt helt til jorden da han bad hende kalde hende ved fornavn. "Meget vel. Aaron." hun slap hans hånd og satte sig ned igen.
"I så fald kan du kalde mig Alexa." tilføjede hun og skubbe sine ben ind under bordet, og gjorde alt for ikke at komme til at skubbe til eller vælte noget. Man kunne næsten glemme at det var et forretningsmøde, så nede på jorden han var. Alexa nikkede. "Ganske fremragende." anbefalede hun. "Vi har arbejdet sammen i årevis. Det er en fornøjelse endelig at møde De...dig." rettede hun sig selv og lænede sig lidt tilbage i sædet med begge hænder omkring sin kop. Hun ville rykke sig lidt på plads, og så skete det hun for et øjeblik havde glemt at gøre alt for at undgå. Hendes knæ ramte en af kanterne på bordet, så det tippede en smule, og teen fra hendes kop flød over og ud over hendes hænder. Hun gispede lidt forskrækket, men glemte hurtigt at det egentlig gjorde ondt, fordi hun straks efter blev meget flov. "Undskyld. Jeg er somme tider frygtelig klodset." hun skyndte sig at duppe bordet med en serviet. Hendes papirblok ville ikke være til megen nytte nu. Hendes kinder til gengæld var blevet ildrøde. Det var blevet lidt af en selvopfyldende profeti.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron blev overrasket over det faste håndtryk. Om han var i stand til at skjule denne overraskelse vidste han ikke, men han håbede det nok lidt, da han ikke ville fremstå uprofessionel. Han sendte hende et beroligende smil og slog let ud med hånden. "Det skal De skam ikke undskylde." Forsikrede han hende og gjorde tegn til at de skulle sætte sig.
Han slog sig ned kort efter hende og nikkede med et glimt i øjet, da hun bekendtgjorde at de var på fornavn. "Udemærket." Sagde han venligt og bemærkede slet ikke hvordan hun forsøgte at smyge sig ned uden at skubbe til bordet.
"Jeg har mange forretningsforbindelser, det kan være svært at møde personligt op til alle møder." Forklarede han sig roligt. Det var ikke fordi han følte at han behøvede at forklare sig, men blot en lille venlig notits. "Men jeg er også glad for at møde dig. Det er altid godt at kunne sætte ansigt på folk."
I det samme gav det et stød i bordet og hendes tekop vaklede så indholdet spildte. Aaron fangede hurtigt sin egen serviet og rakte den frem mod hende ind over bordet. "Det skal du ikke tænke på, det er jo hvad der kan ske." Beroligede han, da han kunne se at hun lod til at blive temmelig pinlig berørt over sig selv. "Her," han havde rejst sig og dermed formået at fange en serviet fra bordet ved siden af, han kom over til hende og fangede den lille smule te der var på vej ud over kanten af bordet. Herefter faldt hans blik på hendes røde hænder, "er du okay?" Det så lidt smertefuldt ud.

[Alexa Campbell]

Hun smilede billigende. Meget kunne man sige om Alexa. Hun var ikke altid den skarpeste eller den dygtigste magiker, og hun havde en underlig klodset tendens, men der skulle meget til at gøre hende usikker eller nervøs, så bare fordi at han var ham hidsede hun sig ikke op. "Nej selvfølgelig. Det var ikke ment som om at De skulle forklare Dem overfor mig. Jeg ved at du er en travl mand." skyndte hun sig at tilføje.
"Det er det." medgav hun og fugtede læberne med tungespidsen. Hun rømmede sig lidt og rettede sig op, inden ulykken skete. Hun tog imod den serviet han rakte hende og tørrede bordet, sine hænder og nederdelen der også var blevet våd. "Det sker desværre lidt for tit for mig."[/i] indrømmede hun med et lidt opgivende tonefald. "Men tak." tilføjede hun og lagde servietten ved siden af. Hun satte sig til rette igen. Først da hendes blik automatisk fulgte hans og opdagede hvor røde hendes hænder var, mærkede hun at de faktisk sved en del. "Åh ja. Jeg er okay, det var ikke så slemt." løj hun affærdigende. Der skulle jo ikke handle om hende, og som hun lige havde sagt var han en travl mand, så hun ville ikke spilde alt hans tid. "Jeg skal ikke opholde dig mere end højest nødvendigt. Jeg har de nyeste rapporter med. Der har kun været rapporteret to mistænkelige tilfælde hvor magikere var involveret, og de blev begge to løst hurtigt. Jeg ved at I har sat ekstra overvågning på den pågældende magiker." tilføjede hun og gravede lidt efter et par dokumenter hun lagde frem for ham.

[Aaron Sasha Cockburn]

Han sagde ikke mere, men nikkede blot letsindigt på hovedet.
Efter hele missæren med teen, tiltede han hovedet let på skrå, "at du hælder te udover dig selv?" Forsøgte han at lette den akavet stemning lidt. Han troede nok ikke helt på at folk var klodsede. Alle kunne lave fejl, selv ham -skønt mange havde svært ved at tro det.
Ikke helt overbevist kiggede han tvivlsomt på hendes røde hænder. Det så ret smertefuldt ud. "Udemærket, for altså jeg kan godt lige vente hvis du vil ud og have noget koldt på, du skulle nødig få vabler." Han havde oplevet sin del af vabler og brændmærker gennem sit liv som vovehals, og det kunne seriøst sætte en dæmper på al sjov.
Som hun hurtigt drejede samtalen videre, fandt han selv vej tilbage til sin plads. Han satte sig og lyttede. "Ja der har heldigvis været temmelig roligt på det sidste. Dog har vi spottet lidt mistænkelig aktivitet i en lille gyde nær Oxfordstreet." Forklarede han. Med "vi" mente han selvfølgelig firmaet. "det er lidt svært at se på overvågningen, men der kunne godt være tale om mørk magi, men ikke en besværgelse jeg har kendtskab til. Videoen er desværre ret uskarp som om magien går ind og blokkerer, hvilket selvfølgelig kan være mitænkeligt nok i sig selv." Forklarede han roligt. "Jeg meldte det ind tidligere, men der var vidst travlt på kontoret." Forklarede han.

[Alexa Campbell]

Alexa så ned på sin hånd og skar tænder et øjeblik. Det lå til familien at være klodsede. "Ja desværre." indrømmede hun og skyndte sig at se væk, så han ikke ville begynde at spørge hende om hun havde ondt igen. Det er okay, det går over lige om lidt. Jeg skal ikke spilde mere af din tid end højest nødvendigt, du må være en tavl mand." konkluderede hun og tvang et smil frem.
Hun nikkede. "Det hænder engang i mellem at et par magikere synes det er sjovt at skabe lidt liv i gaden. Jeg kan berolige dig med at de tilfælde du nævner ikke er blevet bemærket af mugglerne." hun bladrede i et par af papirerne for at sikre sig at ingen af dem var dokumenteret, men de var ikke at finde. Hun nikkede forstående. "Så giver det mening hvorfor jeg ikke har det dokumenteret. Jeg kan kontakte ministeriet og bede dem sende et par aurorer til at holde øje, bare for at være sikker?" tilbød hun og skrev et par noter på bunden af et papir. "Men du har ret det virker mistænkeligt." hun lagde pennen fra sig og så op på ham igen, hvilket man næppe kunne være ked af, kors han var godt skåret!

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron fik næsten lidt ondt af hende, men forholdt sig tavs. I stedet rømmede han sig en smule og forsøgte sig med et roligt smil. ”Det er jeg bestemt også, men så er det jo rart at have møder som disse hvor der ikke er så meget pres på, så du skal endelig ikke skynde dig for min skyld.” Delvist rigtigt. Han havde nu intet imod at være i centrum til de større møder, men engang imellem var det også rart bare at kunne læne sig lidt tilbage og kun tage stilling til én ting af gangen.
Han nikkede som hun rapporterede. ”Det lyder godt, for jeg må indrømme at de gik temmelig hårdt til den sidste lørdag.” Sagde han og rystede på hovedet. Folk kunne være nogle idioter sommetider.
Aaron kørte en hånd ned over sine skægstubbe imens han tænkte. Han ville heller ikke spilde deres tid unødigt. ”Jeg kan eventuelt sende en ugle til at skygge dem og så have et lille team til at holde øje med deres aktivitet. Hvis der skulle komme en ligende episode kan jeg kontakte dig direkte?” Foreslog han samarbejdsvilligt.
Havde han vidst at hun sad og nød synet af ham, ville han nok have fundet det underholdende. Måske endda gjort lidt ekstra ud af at gøre sig til for hende. Igen var han en mand der godt kunne lide opmærksomheden.

[Alexa Campbell]

Selvom hun nikkede med et diskret smil, troede hun ikke et øjeblik på at han ikke var en travl mand. Men det at han gav sig tiden, var værd at have respekt for. "Det er okay." forsikrede hun med en affærdigende håndbevægelse.
Hun lukkede filen og nikkede. "Ja. Nogle af de unge magikere bliver somme tider lige lovligt modige. Men det er heldigvis gået ubemærket hen, i denne omgang. Jeg ved ministeriet har haft fat i de pågældende." Nogle af dem var bare tåber der skulle blære sig, men de havde ikke den ringeste idé om hvilke konsekvenser det kunne få for hele samfundet.
Uden at det var helt velvilligt, fulgte hendes blik hans hånd da han kørte det ned over hans skægstubbe. Hun så hurtigt væk uden det blev akavet. Det var virkelig svært, ikke at se på ham.
"Det lyder som en god plan. Jo hurtigere jeg bliver opmærksom på problemet, des hurtigere kan jeg inddæmre skaden ved mugglerne." medgav hun. Hun havde ikke rørt teen siden sit lille uheld i farer for at gøre noget lignende igen. "Jeg beklager du skulle tage hele den lange vej for dette korte møde. Havde jeg vidst at De ville møde op i egen person, kunne vi have gjort det anderledes. De kan altid bare sende en ugle?" foreslog hun, ligeså meget for at sige at hun ikke havde intentioner om at spilde hans tid.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron var uden tvivl en travl mand, og der lå flere møder og ventede på ham i løbet af dagen. Ikke noget han så frem til lige i dag, men han tog det med oprejst pande, han vidste at de ting han gjorde var med til at gøre deres verden mere sikker at bevæge sig rundt. Han elskede jo også sit arbejde, men lige dag, ville han egentlig hellere sidde her og få sig en ekstra kop te.
"Perfekt, så er det en aftale." Konkluderede han og tog et par lidt større tåre fra sin kop, imens han kastede et blik på uret. "Nå, men så må jeg vel hellere komme videre hvis ikke der er andet?" Han smilede og slog så lidt ud med hånden, "og det skal du ikke tænke på, det var rart lige at få sat ansigt på dig." Svarede han og rakte en hånd frem mod hende som han rejste sig.
Efter at have trykket hendes hånd som afsked nikkede han, "du hører fra mig." Forsikrede han og med et sidste nik, vendte han om og forvandt i et roligt tempo ud af døren.

// out