Ticket to Ride

[Zerachiel de Noir]

                Ticket to Ride

Zera fortrød altid sit foretagende. Altid. Det skete nemlig once in a blue moon, at han overbeviste sig selv om det fornuftige i at tage ud iblandt mennesker. Se noget andet, prøve noget nyt. Bullshit. Han hørte til i hulerne, og det var der, han havde det bedst. Punktum. Det kunne han lige så godt indse først som sidst.

Mørket var kun lige faldet på, men alligevel var Zera hurtigt begyndt at føle sig crowdet af de mange mennesker og de mange indtryk, der bombarderede hans lettere forstærkede sanser. I mangel af bedre havde han stillet sig i kø til pariserhjulet for at tage en runde i sit eget selskab - han havde bare ikke taget højde for den emsige mand i tivoliuniform, som, desperat efter at gøre køen til forlystelsen mindre, havde jaget Zera ind ved siden af en ung dame, der også var alene. Så meget for den 'alenetur'.

"Har du noget imod, jeg ryger?" spurgte han lavmælt, idet pariserhjulet satte i gang, og skævede til pigen, inden han trak smøgerne frem fra læderjakkens inderlomme uden at vente på svar. Zera kunne sagtens være gentleman-agtig, hvis han ville, men den hårde barytonstemme kunne ikke skjule, at han var mere vant til at uddele ordrer end spørge om lov.

Tilegnet: Priscilla Rigel Cooper | August 2057 | Sommerfestivalen

[Priscilla Rigel Cooper]

Det sidste års tid havde været kaotisk for Priscilla, nok endda længere end det. Hun følte sig ensom på en helt ny måde, og hun havde taget sig selv i lidt for ofte for hendes smag at overveje om hvorvidt hun skulle snakke med Carmine Rigel om bare at få biddet og så kunne være sammen med sin familie, men det vidste hun jo godt inderst inde, at hun slet ikke ville egne sig til. Han ville nok godt kunne lære hende det, træne hende op, men... det var ikke en beslutning hun havde lyst til at tage, uanset så næsten, hvor slemt hverdagen så ud. 
Snart ville Eleverne vende tilbage på Hogwarts og der ville forhåbentlig give mere stabilitet og hverdag. Hun håbede hvert fald. Julian havde hun heldigvis ikke set mere til, hvilket hun havde det helt fint med, og nu hvor det var kommet lidt på afstand, så kunne hun egentlig godt se, at det var helt skørt, at hun havde haft begyndende følelser for manden. 
Hun burde virkelig lære ikke at falde for de forkerte!

Med alle disse tanker i hovedet havde hendes fødder ført hende til et pariserhjul, med en slange af kø foran. Lidt luftforandring kunne sikkert være meget godt, og hun valgte derfor at stille sig i kø. Køen rykkede langsomt fremad og snart blev det også hendes tur. "En tak" Forklarede hun manden, som åbnede ind til den ene plads. Hun havde kun lige fundet sig til rette, da en mand blev guidet ind i samme vogn som hende. lydløst sukkede hun lidt og rykkede sig, for at der skulle være plads nok til dem begge. 
Det var ikke lige det her hun havde brug for. Hun hørte dog mandens spørgsmål og drejede hovedet idet hun skulle til at svare ham, men så så at han allerede havde sat en cigaret i munden. Nu hun så på ham, kunne hun alligevel ikke dy sig for at kigge nærmere på sin sidemand. 
Læderjakke.... Selvfølgelig... Skæg, pjusket hår og læderjakke... Priscilla himlede lidt med øjnene, hvor var det bare typisk! Så kiggede hun alligevel på ham og sendte ham et lille smil. "Jeg kan se min holdning er ret irrelevant for dig."  hun nikkede imod smøgen.

[Zerachiel de Noir]

Zera tilbageholdt et dybt suk af respekt for sin nye sidemakker - det kunne godt være, han bildte sig selv og andre ind, at han var ligeglad, men i virkeligheden kerede han sig jo lidt. Selvom han ellers gjorde sit bedste for at fornægte det, så var den franske opdragelse ikke hélt spildt på ham. Og hun behøvede ikke nødvendigvis at få understreget, hvor ærgerlig han var over, at han ikke bare kunne tage en tur i pariserhjulet alene. Han behøvede alligevel ikke ofre hende megen opmærksomhed... Eller hvad?

Zera skævede til hende igen, da hun imod forventning svarede ham. Et skævt og lettere arrogant smil viste sig kortvarigt i hans mundvig, da hun kommenterede på smøgen.
"Jeg har ikke tændt den endnu, har jeg vel?" mumlede han spørgende med smøgen klemt fast imellem læberne og løftede sigende lighteren, som han kun havde nået at tage frem. Han tog nonchalant smøgen fra læberne og lod de blågrå, blege øjne møde hendes. Hun var ung, men ikke så ung. En del yngre end ham, måske i midten af tyverne, og dårende fin. Sødt smil. Ikke syv vilde hippogriffer kunne få ham til at forstå, hvorfor hun måske ikke brød sig om, at han tændte sin cigaret. "Vi er ude i det fri, og vinden blæser væk fra dig." Han gestikulerede en anelse med hånden, der holdt den endnu slukkede smøg, for at understrege sine ord og lænede sig derpå lidt over mod hende på lettere fortrolig manér. "Medmindre du har en forventning om, at turen ender sådan..." Han pegede diskret mod vognen foran dem, hvor to unge mennesker allerede var travlt optagede med armene slynget om hinanden, og vippede flirtende med øjenbrynene. "... så kan jeg ikke se, at det skulle genere dig."
Med de ord lænede han sig tilbage på sin egen plads igen og førte atter smøgen til læberne - af den klare overbevisning, at hun selvfølgelig ikke ville nedlægge veto mod det.

[Priscilla Rigel Cooper]

Hvad end der var ved at ske en vognen de sad i, så følte Priscilla straks et behov for...Okay, hun havde ikke lyst til at stige af, men alle alarmklokker bimlede i hovedet på hende. At tage en tur med pariserhjulet, med ham ved sin side ville være jordens... nej universets dårligste ide! Det var hun ikke det mindste i tvivl om, og alligevel blev hun siddende.
Hans arrogante tone fik hende til at hæve et bryn før hun så på ham. "Jeg mindes ikke jeg på noget tidspunkt sagde, at jeg havde noget imod det. Kun at Du ikke virkede til at være ligeglad med min holdning." Hun sendte ham et lille kort smil før hun så igen kiggede ud over kanten af vognen. ved hans næste kommentar omkring vinden, vendte hun igen sin opmærksomhed imod ham, og skulle lige til at sige noget, da han så lænede sig meget tæt ind imod hende. 
Priscilla sank en klump og prøvede at øge afstanden imellem dem, hvilket var lidt svært i den nu meget lille vogn. "Måske jeg øhm... Hvad skal du have for en cigaret?" Det var evighed siden hun sidst havde røget, flere år faktisk, men lige i denne stund, kunne hun virkelig godt bruge det. Bare et øjeblik være fri og mærke roen. Nu sad hun jo alligevel der med fyren.
Hun mærkede langsomt vognen sætte igang. Nu var det da så fanget der den næste runde rundt. "Og hvis du gerne vil ende med at kissemisse, så burde du nok overveje dine metoder." Hun var ikke bange for at give igen. hun havde trods alt Carmine som far og havde da lært lidt om at passe på sig selv. Når altså ikke lige den håbløse romantik stak i vejen.

[Zerachiel de Noir]

Protesterne morede Zera mere, end han viste. Det var sjovt at mundhugges, men sjældent, det lod sig gøre på så afslappet vis. Det kom dog også lidt bag på Zera, eftersom han ved første øjekast havde dømt hende som værende et uskyldigt lam. Hélt så uskyldig var hun vidst ikke, selvom hun så sådan ud.
"Søde ven, det der, det var mig, som ikke var ligeglad." bemærkede han med et lettere håbløst skuldertræk, inden han efter flere overvejelser endelig tændte sin smøg og inhalerede dybt med let lukkede øjne, så han i særdeleshed kunne nyde velbehaget.

Han hævede overrasket det ene øjenbryn ved hendes ord. "Er du sikker på, du er gammel nok til det, søde?" Zera kunne ikke gøre for det. Han kunne ikke lade være. Det var som om, han var genetisk programmeret til at drille. Afværgende holdt han hænderne op foran sig, inden hun tog det for tungt. "Den første er gratis." kommenterede han og vippede en smøg op af pakken til hende, inden han holdt lighteren frem for at.. tænde hende. "Selvom lidt kissemissen bestemt ikke ville skade." tilføjede han tørt og med et drilagtigt glimt i øjet. Han havde overhovedet ingen intentioner om, at turen skulle føre til dét, men man skulle da være et skarn, hvis man ligefrem modarbejdede det. De kunne i hvert fald ikke klage over sceneriet, som pariserhjulet førte dem op i aftenhimlen, så de fik udsigt for alle pengene hver gang, forlystelsen gjorde holdt for at læsse nye passagerer på. Det var som skabt til romantik.

[Priscilla Rigel Cooper]

Hvad end der var sket, fra hun havde stået i den ensomme kø til forlystelsen og så nu var havnet med en provokatør uden lige, det anede hun ikke, men han fik helt sikkert det værste frem i hende. Det var hun da helt sikker på. Hun burde nok holde igen, men altså, hvad der skete i vognen, kunne vel få lov at blive i vognen. Hvad skade kunne der ske ved at hun nød en stille tur i et pariserhjul, hvis bare hun var indstillet på at når hun steg af, så var dette eventyr forbi. På den led ville hun da umuligt kunne ende med at gøre noget dumt, eller få sit hjerte knust for gud ved hvilken gang. "Nååh beklager, jeg forvekslede din venlighed med arrogance. Det ikke hver dag jeg er Så heldig at få lov at sidde med en fyr som dig." Et lille smil lurede i hendes mundvige. Det var faktisk lidt hyggeligt at snakke sammen, nu de alligevel var fanget for det næste stykke tid. Det provokerede hende, hvordan han hele tiden omtalte hende som "søde" Det virkede næsten nedladende. "Sig mig, har du aldrig lært man ikke spørger en kvinde om hendes alder? Men du er måske bange for at føle dig gammel?" igen et lille grin før hun så tog imod den cigaret, som han rakte hende og fik den også tændt over lighteren. 
Hun tog et et hiv af cigarettet og pustede så afslappet ud og virkede på en måde meget mere afslappet end før. "Du får det næsten til at lyde som om, du ønsker det vil ske i løbet af turen? Der må jeg nok skuffe dig. Jeg har ingen planer om at kysse med nogen i nærmeste fremtid. Ikke at det er noget du skal tage personligt dog." Der skete simpelthen for mange ting i hendes liv lige nu, og hun var ikke helt sikker på om hun kunne overskue endnu en fyr, der droppede hende med det samme, eller kidnappede hende eller var hende utro. Det havde der simpelthen været nok af!

[Zerachiel de Noir]

At gå så vidt som til at sige, at Zera ligefrem var glad for, at han havde fået selskab på turen i pariserhjulet – det var måske nok at overdrive, men sandt at sige, så var det da lige før, han begyndte at nyde turen op i Englands aftenhimmel. Af gud ved hvilken årsag, men det havde da helt sikkert noget med fruentimmeret ved hans side at gøre.
”En almindelig misforståelse.” bemærkede han uden at lade sig gå den mindste smule på af sarkasmen, der dryppede fra hendes mund. Selvsikker som altid – det var sådan, man kom længst, havde han lært.

”Av!” grinede han med sin bedste, sårede attitude, da hun kommenterede på, at han var – nå ja – lidt ældre end hende. Alligevel kunne han ikke lade være med at trække mundvigene op i et drengerøvsagtigt smil, der i hvert fald sagtens kunne have tilhørt en gut, som var flere år yngre. ”Jeg har aldrig brændt nallerne ved at antage, at en kvinde er yngre, end hun i virkeligheden er – men bevares, én gang skal jo være den første.” Det var da heller aldrig til at blive klog på de kvinder, ejsh!
Zera betragtede lettere fascineret effekten af smøgen, da hans sidemakker slappede mærkbart mere af. ”Alt kan vel gradbøjes.” svarede han lettere nonchalant og kunne igen ikke dy sig – hans frie hånd lagde sig drillende om hendes hage og med et bestemt tryk fra to fingre løftede han overraskende blidt hendes ansigt en smule op mod hans. ”Sig, at du ikke er den mindste smule fristet?”

[Priscilla Rigel Cooper]

Det var så tydeligt, at manden i vognen på ingen måde ville være et godt bekendtskab for Priscilla lige nu! Og alligevel blev hun draget til ham hurtigere end hun selv ville være ved det. Måske hvis bare det kun var der i pariserhjulet og hun ikke vidste noget særligt om, hvem han var, ikke spurgte til navn eller noget. Så kunne hun nøjes med bare at få en rar aften, og så ville det ikke nå at gå galt. Ja, Det måtte være planen. "I så fald sætter jeg pris på en aften, med en.. Venlig herre." Hun lagde lidt ekstra tryk på ordet "venlig" og havde et smil gemt på læberne.

Hun rystede på hovedet overhans kommentar omkring hendes alder.  "Wauw. altså, hvor ung regner du med at jeg er? Nej, det nok bedre du ikke svarer. Jeg er lige fyldt 29." Hvilket for hende var en fin alder. Jo mange ville nok forvente, at en kvinde i hendes alder havde slået sig ned, men sandheden var lidt en anden. Hun havde vægtet sin karriere højere, dengang det havde været muligt og det var først nu, efter hun var flyttet tilbage til London, at hun var begyndt at overveje det med at stifte en familie. Ikke at hun vidste med hvem endnu, men det kom forhåbentlig, og forhåbentligt var det også en der ville behandle hende godt. 
Hun skævede til ham som han begyndte at snakke om at gradbøje ordene. Hun måtte dog rynke en gang, da han tog fat om hendes hage og førte deres ansigter meget tæt sammen. Det kriblede i maven på hende, det var forkert det her, men så længere hun måske ikke kendte ham og ikke kom til det, gik det måske godt. "Så du... lidt fristet jo." Lød det stille fra hende.

[Zerachiel de Noir]

”Altid til tjeneste. Jeg er venligheden selv.” forsikrede han overbevisende og blinkede drillende til hende. Ret skulle være ret, Zera var ikke et af Guds bedste børn, men han var blevet bedre med årene til at skelne mellem rigtigt og forkert, og det var nok heldigt nok.
Zera måtte kvæle en lavmælt latter over hendes dialog med sig selv. ”Virkelig?” Han havde nok taget hende for at være et par år yngre endnu. Måske 10 år yngre end ham selv, men altså, han havde heller aldrig været god til at gætte alder. Selv så han jo nok også lidt ældre ud, varulvegenerne taget i betragtning, men han var langt fra lige så hærget af udseende, som mange andre varulve måske var blevet efter så mange år.
Lysten til at lægge sine læber over hendes ramte ham så hurtigt, at han blev helt overrasket over sig selv. Egentlig havde det jo bare været for at drille lidt. Det sitrede lidt i hans ene mundvig, som om han skulle til at smile, da hun indrømmede, at hun var lidt fristet. Han sænkede blikket til hendes læber – fristelsen var stor, da hendes åndedræt kildede hans ansigt, og hans tommelfinger gled kærtegnende over hendes kæbe.
”Så er vi to.” henåndede han langsomt, inden han med en umenneskelig kraftanstrengelse, syntes han selv, lod hånden falde og trak sig lidt væk fra hende for at tage et sug af smøgen.

[Priscilla Rigel Cooper]

Cilla kiggede skeptisk på ham, men konkluderede så ret hurtigt, at det sikkert godt kunne passe. Med det hun kendte til mænd, så kunne selv det sødeste mænd være de største idioter, måske det var anderledes med manden her? Han var hvert fald interessant! Carmine Rigel ville hader ham, det var Cilla helt sikker på, men det var også ligegyldigt. De skulle alligevel ikke gøre mere ud af dette her, det havde hun jo allerede bestemt! "Pas på med, hvad du siger. Måske tager jeg dig på ordet en dag." Drillede hun ham lidt igen. Han havde godt af at mærke lidt modstand. Det mente hun hvert fald. "Men ja, jeg er 29, det tænker jeg ikke er nogen forbrydelse. Og du? 40 år?" Drillede hun lidt videre og havde fået et muntert blik i øjnene. Hun havde en ide om at han nok ikke var helt så gemmel, men hvis han kunne drille med hvor ung hun virkede måtte hun vel også drille den anden vej.

Hendes hjerte sprang dog et slag over og hun bed sig ned i læben som han virkede til at komme endnu tættere på, men så meget mod hendes forventninger, trak han sig væk fra hendes igen og gav sig til at ryge. Hendes undres kunne ses kort i ansigtet, før hun satte sig mere op igen og søgte ud imod siden af vognen. "Sig mig, Er det her en leg du ofte leger?" Spurgte hun let skuffet og røg så af sin cigarret.

[Zerachiel de Noir]

”Hov hov! Der er ingen grund til at blive uforskammet!” bemærkede han anklagende, men kunne jo ikke for alvor blive fornærmet. Humoren skinnede i hans øjne. Han havde ingen kvaler over sin alder – endnu da – nej, han var da absolut en mand i sin bedste alder! ”36, hvis du endelig skal vide det.” tilføjede han efter et øjeblik, fordi han syntes, det kun var fair, når nu hun havde været så flink at afsløre sin alder overfor ham. Øje for øje og tand for tand, som man sagde.

Zera var ingen damernes mand. Bevares, det havde han været, i lidt for høj grad endda, men det hørte nu sjældenhederne til. Han havde faktisk ikke for vane at kysse på damer, han først lige havde mødt, selvom det godt kunne virke sådan.
”Hvis bare, du vidste.” mumlede han med et lille fnys, der afslørede en snert af det underliggende temperament, egentlig mest rettet til sig selv, og kunne ikke engang glæde sig over det strejf af skuffelse, han syntes at kunne høre i hendes stemme. Det var jo det, der havde været hele meningen med det, men på mærkværdig vis var han endt med at skuffe sig selv også. Han tog endnu et dybt sug af smøgen i forsøget på at samle sig selv igen.

[Priscilla Rigel Cooper]

"Jeg beklager, jeg troede et mandfolk som dig kunne tåle det." kom det fra hende mens et skævt smil viste sig på hendes læber. Hun nød pludselig mødet langt mere og satte egentlig pris på det meget uformelle møde. Der var så meget hun kunne kommentere på og dømme efter, men når nu det kun var for en aften, virkede det bare bedre at lade sig føre med strømmen. 
Priscilla så frem for sig et øjeblik De var snart halvejs rundt, Det var hun bestemt ikke klar på! ikke hvis de kun skulle have denne aften sammen. 
"36..." Gentog hun, som han nævnte sin alder. Så lukkede hun kort øjnene og rystede på hovedet ved en tanke, men sagde intet om det højt. Hun havde hverken lyst til at skræmme ham eller selv komme til at virke ynkelig. "Jamen så har du vel både kone og børn, eller er du mere en ensom ulv?" som sådan var der ikke noget skjult i det med ulven, det var nok bare en vending hun var blevet vant til fordi hele hendes familie var varulve, alle undtagen hende selv. Hun vidste hun altid kunne blive det, hvis hun virkelig havde lyst, men det havde hun sådan set ikke. 
Det var svært ikke at spekulere på om det var hende, der havde gjort noget forkert, siden han havde trukket sig fra det kys han selv havde bygget op. Hun bed sig derfor let i kinden og så på ham med et undrende blik. "har jeg...gjort noget forkert? trådt dig over foden?" Prøvede hun så. Måske havde hun alligevel været for grov i deres lille spil.

[Zerachiel de Noir]

”Det er jo bare fordi, jeg er så følsom.” påstod Zera straks med sarkasmen dryppende fra stemmen og lyste atter engang op i et gavtyveagtigt smil. Som om nogen nogensinde havde troet på dét.
Han var en anelse bestyrtet over, at hun troede, han måske havde kone og børn derhjemme – især efter det stunt, han lige havde lavet for et øjeblik siden. Men han kommenterede ikke på det – i stedet smilede han skævt over hendes ordvalg. ”Jeg er nok mere en ensom ulv.” svarede han lusket uden heeelt at kunne skjule selvironien fra sin dybe stemme. Hvis bare, hun vidste, hvor bogstaveligt det skulle tages, så ville hun nok ikke være så ivrig efter at lære ham at kende! Det var ofte det, der afholdt ham fra at indgå nye, dybere bekendtskaber – han skulle jo gerne have en ’ligesindet’ så at sige, og det flød ikke ligefrem med attraktive varulvekvinder på markedet.
”Nej, søde, fremmede pige, du har bestemt ikke gjort noget galt.” Tværtimod. Det gik op for ham i samme sekund, at han end ikke kendte hendes navn, ligesom hun ej heller kendte hans. Spørgsmålet lå lige på hans læber, men så bed han det i sig. Det var alligevel kun for i aften, og de skulle højst sandsynligt aldrig mødes igen, når turen i pariserhjulet engang nåede sin ende. Hvem havde brug for navne?

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla grinede og rystede lidt på hovedet af ham. Han var simpelthen noget for sig, men samtidig var han virkelig opkvikkende og god for hende at være sammen med lige nu. Det fik Priscilla til at glemme alle de trælse tanker hun havde gået med, og bare levet i nuet. "Så det er du? Og her havde jeg ellers en forventning om, at jeg var havnet i vogn med en rigtig mand.Hm.. skuffet kan man let blive." Hun spillede fornærmet lidt og tog samtidig et hiv at smøgen, lod røgen fylde hende og pustede så ud i modsat retning end han, så han ikke fik røgen i hovedet. 
Hun havde ikke selv tænkt videre over hende Ulve-kommentar, det var jo bare noget man sagde, og derfor dykkede hun da heller ikke yderligere ned i det. "Aha... Det fortæller en hel del."  Hun så morende på ham, før hun så mumlede. "Ulven og lammet" Det var egentlig mest en tanke der blev tænkt højt, og da først ordene havde forladt hendes læber, bad hun til at han ikke hørte dem. 
Panikken der kortvarrigt havde været i hendes ansigt blev nu erstattet af et skævt smil. "Så du synes jeg er sød? Det er da rart at vide." Kommenterede hun og spekulerede så alligevel over, hvad han ellers syntes om hende.

[Zerachiel de Noir]

”Ah, jeg beklager at skuffe dig! Hvordan skal jeg da bevise overfor dig, at jeg er en rigtig mand?” Zera sagde det med påtaget anger og på overdrevet teatralsk manér. Spørgsmålet var egentlig retorisk, eftersom det allerede virkede som om, det var et håbløst foretagende for ham at skulle redde sin ’mandighed’.
Han smålo meget lavmælt for sig selv, da ’ulven og lammet’ alligevel nåede hans følsomme ører. ”Af et lam at være, så er du ret spydig, ved du det?” bemærkede han, stadig med latteren siddende i øjnene, og hentydede naturligvis til deres ordlege. Hun vidste godt, hvordan hun skulle give igen, det var helt sikkert, men det var også det, der morede ham – og tændte hans nysgerrighed lidt.
Han sendte hende et lettere humoristisk, anklagende blik, da hun straks greb fat i hans omtale af hende som ’sød’. ”Ja, tro det eller la’ vær’. Jeg kysser jo ikke på hvem som helst, vel?” Han vippede igen med øjenbrynene, endelig tilbage i sit es igen, og skoddede cigaretten ud over kanten på deres vogn.