I'm The Girl You'd Die For

[Alaric “AJ” Jacobo]

AJ havde aldrig taget stoffer. Ikke fordi han ikke var blevet tilbudt det, det var han. Gentagne gange. Han havde bare altid sagt nej til det. Alkohol drak han, men det var aldrig det billige sprøjt. Det kostede, når han var i byen. Han havde et image at leve op til. Derfor havde han nærmest et rolex ur til hver eneste dag. Han ejede mærketøj. Kørte i store, dyre biler. Han havde aldrig manglet materielle ting, men kærlighed havde han aldrig fået meget af. Heller ikke fra kvinder – det var den flygtige, midlertidlige kærlighed. Han havde datet – men i og med, han ikke kunne være der i andres nedtur, så havde det aldrig rigtigt varet. Udefra var han virkelig svigermors drøm, men ligeså snart han vidste bare en snert af sin personlighed, kunne man hurtig konkludere han var et arrogant røvhul.
Han så efter hver eneste pige, som de rejste sig og stillede sig op på række, og nikkede til en af tutorerne som begyndte at dele en aflang sodavandis rundt til pigerne. ”Dem af jer, der kan spise den her uden på noget tidspunkt at bide eller tabe noget af isens saft, går videre til næste konkurrence,” han blinkede til dem og så overlegent mod Octavia. Han havde en forventning om en kriminel som hende ville tage dårligst i mod den besked. Han tjekkede at alle havde fået en is, og blinkede til den unge kvinde, som stod tættest på ham. ”Klar? Sæt i gang,” han gik selv fra pige til pige og holdt øje med deres teknikker.

[Octavia Russell]

Octavia kom fra en helt anden verden, end Alaric gjorde. For hende var det en luksus, hvis bare der kom mad på bordet den pågældende dag. Hun var vant til, at blive diskrimineret på grund af hendes køn og hun både røg, tog milde stoffer og drak. Det var dét hun var vokset op med, så det var den verden hun levede i.
Hun så på den aflange sodavandsis, som hun fik i hånden og derefter på ham. Hun var ikke dum, hun vidste godt, hvad han ville kigge efter, ved denne udfordring - eller hun havde i hvert fald en ret god idé om det. Det var typisk mænd. "Er der tid på?" spurgte hun, mens hun pakkede isen ud. Hun havde givet oralsamleje siden hun havde været alt for ung, til overhovedet at burde vide hvad den slags var. Hun skævede lidt mod de andre piger, som de blev sat i gang. Nogle af dem lignede nogen der aldrig havde set en is før, mens andre suttede lidt på den. Her havde hun nok en fordel, også i at hun ikke kunne mærke hjernefrys, som andre mennesker kunne. Og så selvfølgelig også sin erfaring. Hun lod sin tunge glide sensuelt op af ispinden, før hun førte den ind i sin mund. Sensuelt begyndte hun, at bevæge ispinden frem og tilbage. Okay ja, måske hun var en smule provokerende.

[Alaric “AJ” Jacobo]

AJ lod sit blik falde på den kriminelle ved hendes spørgsmål, ”Det handler om at gøre det bedst, så hvis du mener du virkelig kan det på kortest tid, then be my guest,” påpegede han. Der skulle ikke meget hjernemasse til at regne ud hvorfor en mand egentlig synes den her udfordring var sjov – og alligevel så stod nogle af pigerne nok alligevel ikke at kunne se sammenhængen. Det var som egentlig heller ikke et problem, for så kunne de ikke klage til højere instanser over samlejechikane. Han ville dog så også nok kunne tale sig ud af den situation. Det var jo bare en is. Han gik fra pige til pige og stoppede op ved Octavia. Han bemærkede hvordan hun var mere sensuel end de andre – og det virkede til hun provokerede med vilje. En af de mandlige tutorer var da også ved fuldstændig at tabe kæben. AJ fnøs en smule ”Octavia, Nellie, Gwen, Fiona, Jean og Eliza i går videre til næste runde,” påpegede han og blinkede ud i lokalet, inden han fandt næste prøvelse frem og gav dem ordre på hvordan denne skulle udføres.

// Time //

Som de var nået i gennem den tredje og den sidste konkurrence, stod han og snakkede med de mandelige tutorer, han havde valgt at beholde. Der var fo finalister tilbage, og den ene var Octavia. Et sted så undrede det egentlig ikke AJ at en low life som hende klarede de prøver han havde givet dem, som hun gjorde. Det burde jo egentlig være lige i hendes boldgade. Han kunne dog heller ikke rigtigt sige hun havde snydt. Han havde ikke lyst til at en kriminel skulle arbejde for sig, men alligevel så tilbød hans retfærdighedssans heller ikke, at den der klarede sig bedst, ikke vant. Det og så de to tutorer bestemt mente det var Octavia, som skulle vinde. ”Vinden er Octavia,” han blinkede en enkelt gang til hende.

[Octavia Russell]

Mange fordomme omkring Octavia var sande, det var dog sjældent, at folk fik baggrund rigtigt, men alligevel tillod de sig altid at dømme hende på forhånd. Alene det de så rygmærket på læderjakken, så var hun dømt. Hun glædede sig derfor til, at komme ud på arbejdsmarkedet, som advokat, selvom der ville gå nogle år, før hun blev færdig. Hun regnede ikke med, at folk i branchen ville tage hende seriøst, hvilket ville kunne give hende en kæmpe fordel. De fleste så hende, som en low-life, billig tøs, som ikke havde to hjerneceller at rykke rundt med. Det var farligt, at undervurdere hende. Det fandt folk som regel bare først ud af, når det var for sent.
Hun smilede triumferende, som AJ udråbte hende som vinderen. Hun najede dybt og blinkede så retur til ham. "Jeg ser frem til at arbejde for Jacobo Law firm," svarede hun, før hun fandt tilbage til sin plads, som de andre gjorde og drengene i klassen vendte tilbage. Nu kunne undervisningen rigtigt begynde og hun havde fået sig en praktik plads, hos den bedste.

//OUT