Aaron Sasha Cockburn
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 0
Gender: Male
Fødselsdag: 01.10.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Oprindelse: England
Bosat: London, England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Hightéc Inc.
Stilling: Direktør
|
Post by Aaron Sasha Cockburn on Feb 10, 2019 18:56:58 GMT
Han betragtede hende og kunne mærke sin mundvig trække sig opad i et næsten usynligt smil. "Touché," bemærkede han atter med armene kastet let over kors. Skulle man fange Aarons interesse på denne arbejdsplads skulle man skille sig ud. Mange troede at måden at gøre dette på var ved at dresse sig op til det, men sandheden var at Aaron faktisk ikke blev så tiltrukket af piger der mindede mere om barbiedukker end noget andet. Raquel var måske undtagelsen, men alligevel vidste han jo også at hun ikke var en "pige-pige", det kunne man ikke være når man havde med drager at gøre og det var dét ved hende der primært havde tiltrukket ham dengang. At hun så brandgodt ud ved siden af var dog en heldig bonus. Cassandra havde også noget over sig der vakte hans interesse. Ikke nødvendigvis på et seksuelt plan eller "lad os blive venner" -plan, men på et plan hvor hun bare skillede sig ud ved at stå fast på det hun troede på. "Ja det vil jeg gå ud fra." Afsluttede han og holdt blikket fast på hende.
Aaron lyttede som han - modstat hende - komplet ignorerede den store fugl. "Jeg skal da prøve at skrive mig bag øret at få nævnt til redaktionen at de skal komme mere ind på alle afdelingerne." Svarede han til hendes kommentar om nyhedsbrevet. Ærlig talt var det ikke lige der han lagde størstedelen af sin energi, men hvis en artikel og rengøringspersonalet ville skabe bedre arbejdsmoral så var det fint nok for ham. Han tog et lille halvt skidt tilbage under hendes udbrydende armfakter for at undgå at få en forvildet hånd i ansigtet. De ting hun sagde havde nu nogle fine pointer, skønt han nok ikke ville kunne besøge afdelingerne én gang i måneden ville han da overveje at kigge forbi lidt oftere end han gjorde nu...hvilket var aldrig så der var god plads til forbedringer lige på det punk. Han foldede armene op og lod dem falde ned langs siden som hun annoncerede at hun ville tage hjem og ligenede en der ville gøre alvor af det. "Tak og i lige måde, jeg vil tage Deres ord til efterretning. Kom godt hjem." Sagde han blot og så efter hende til elevatordørerne lukkede i og hun efterlod ham alene tilbage på afdelingen. Han håbede bare at krisen var blevet afværget.
//OUT
@jimmy1
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 18, 2019 17:14:08 GMT
Cassandra sukkede lettet da elevatordørene gik i og efterlod hende alene. Hun kunne ikke tro at hun lige havde kastet sig ud i en diskussion med Aaron. Og hvad gik hele ugle-tingen ud på? Åh gud, han ville helt sikkert fyrer hende i morgen. Hun forsøgte at rette sig lidt op og overbevise sig selv om at det selvfølgelig ikke ville ske. Hun forlod afdelingen, der i øvrigt virkede ret skræmmende på denne her tid af døgnet, uden lys eller mennesker. Hun nærmest løb i de høje hæle ud til bilen. Hun smed dem i det øjeblik hun satte sig ind og kørte hjem i bare tæer. Hun var så træt i fødderne.
Det virkede som en evighed efter hun endelig nåede hjem. Hun kunne ikke overskue at tage skoene på igen, så hun gik den korte tur ind på bare tæer, hen over den kolde jord. Det lykkedes hende at låse sig ind. Klokken var mange og Jimmy sov sikkert, hvilket hun ikke havde tænkt sig at lade ham blive ved med, for hun havde umådelig brug for at dele sin frustration med nogle. Derfor lukkede hun ikke ligefrem døren forsigtigt og hun smed nøglerne på køkkenbordet med en klirren hun ville håbe vækkede ham op. På køkkenbordet stod en flaske rødvin hun havde åbnet for nogle dage siden. Normalt ville hun hælde den ud, men lige nu virkede den som hendes eneste redning, så hun skruede låget af og tog et par store, bitre tårer direkte fra flasken. Hvor ville hun bare gerne drikke sig fuld og falde i søvn, men det var nok ikke en god idé, taget i betragtning af at hun skulle op på arbejde, og hun nok ikke kunne tillade sig at skuffe Aaron mere end hun lige havde gjort. Hun sænkede flasken og havde mest lyst til at kaste op. Det var lidt større mængder end hun havde ventet. Hele scnariet spillede sig om og om på hendes nethinde, lige fra billedet af ham og Raquel hen over bordet, til hans desperate forsøg på at undskylde, til hans mærkelige ugle-fetisch som sjovt nok ikke fyldte halvt så meget i hendes hoved som Raquels enorme meloner.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 13:05:33 GMT
Rigtigt nok var Jimmy forlængst gået i seng, men blev brat vækket af hoveddøren der smækkede i. I et kort sekund forstillede han sig diverse skrækscenarier hvor en mand havde befundet sig i hans skab eller under hans seng da han kom hjem og nu havde set sit snit til at stikke af....og smække døren efter sig, fordi selvom man var en creepy stater kunne man jo godt være høflig og lukke døren efter sig. Måske han i virkeligheden bare så for mange film. Kort efter blev denne teori bekræftet som han hørte Cass smide sine nøgler i skålen. Hårdt. Jimmy sukkede dybt og trak dyrene op til hagen og vendte sig om i sengen. Han forsøgte stædigt at falde i søvn igen skønt han godt vidste på forhånd at det ikke ville komme til at ske. Ham og Cassandra kendte hinanden ud og ind. Hun kendte hans små tricks til at forsøge at snige sig udenom en rengøring eller en madlavning og han kendte hendes metode til at vække ham når hun kom hjem og havde brug for at snakke et eller andet igennem. Et par sekunder passerede. Han kunne ikke sove. Nysgerrigheden var fod stor og hun vidste det. Med et tungt suk slog han dynen væk. "Det har bare at være godt." Mumlede han for sig selv og trådte ned i sine klipklappere som han brugte til sutsko og tog sine briller på. Han åbnede døren og stak hovedet ud i gangen. han kunne høre hende rode i skabet. Med endnu et suk der gik over i et gab gik han imod køkkenet iført sine ternede pyjamasbukser og en mørk t-shirt. "Du er sent hjemme," kommenterede han og lod som om at han var vågnet på tilfældigvis og ikke grundet hendes handling. Det var komplet meningsløst at lade som om for hun vidste jo at det ville virke, men det gav ham en lige følelse af at være selvstyrende. "Er det så slemt?" Han gjorde et nik imod flasken foran hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 12, 2019 12:09:14 GMT
Alkoholen sved lidt i hendes hals, men hun tvang sig selv til at tage et par store tårer, dog ikke helt uden at vrænge lidt på næsen. Hun kunne høre Jimmy begynde at rumsterer ovenpå og vidste at hendes mission om at få ham om var lykkes. Hun havde brug for at dele sine oplevelser i aften med nogen og Jimmy var ikke kun hendes bedste men også hendes eneste mulighed. Da han kom frem i døren, sænkede hun flasken og spildte en dråbe ned over hagen som hun tørrede væk med håndfladen og et: 'Mhmm'. "Du gætter aldrig hvad der skete i aften" sagde hun og hoppede op at sidde på køkkenbordet. Uden at vente på at han skulle spørge ind til det, gav hun sig til selv at fortælle. "Først tog jeg Aaron sammen med en eller andet storbarmet trunte på hans kontor!" hun tog endnu en tår. "Derefter.. begyndte jeg at diskuterer med ham over hans lederegenskaber, men så kom der en eller anden åndssvag ugle og han virkede virkelig mærkelig omkring det," hendes ord gav nok ikke særlig meget mening for en der ikke havde været til stede, men hendes tanker var mindst et ligeså stort kaos. "Jeg sværger Jim, der er noget fuldstændig galt med den mand!" hun tog endnu en tår, men denne gang kom der kun et par dråber hvilket fik hende til at se ret misfornøjet ned i bunden. Havde hun lige kværnet næsten en flaske? Det ville hun helt sikkert komme til at fortryde om nogle timer når vækkeuret ringede. Hun satte flasken fra sig, og rejste sig. Gulvet gyngede en lille smule. "Jeg er nødt til at finde ud af hvad han har gang i," hun lød meget målrettet selvom hun ikke anede hvad hun snakkede om.. og Jimmy anede det endnu mindre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 21, 2019 15:58:51 GMT
Han så på hende med et søvnigt blik og åbnede munden for at svare, men hun gav ham ikke muligheden så i stedet lukkede han den blot igen og lyttede til hendes forklaring alt imens hans øjne voksede sig større i takt med udviklingen af fortællingen. ”En storbarmet trunte? Sorry Cas, men det overrasker mig ikke på nogen måde.” Indrømmede han blankt. Åh ja Aaron var da lige typen til at smide en eller anden hot sekretær over skrivebordet og...han stoppede sin egen tankegang. Udadtil ville han gerne fremstå frastødt ved ideen, men ærlig talt havde han selv muligeden for at score en babe og give hende en omgang på kontoret så ville han nok ikke holde sig tilbage. ”Øh..du diskuterede med ham over hans lederegenskaber? Hvor kom det fra?” Han lagde ikke skjul på at han var overrasket over hun havde sagt noget til ham. Hvis altså det havde forgået lige så dramatisk som hun fik det til at lyde. ”En ugle? Altså sådan en fugl-ugle?” Han rynkede brynene og rettede sig op for at gå hen og sætte el-kedlen til at koge. Dette her ville nok komme til at tage noget tid så der skulle te med honning til. Først da hun indrømmede hvad han altid havde ment vendte han sig mod hende med et begejstret blik, ”se det er jo lige præcis det jeg altid har sagt!” Udbrød han og viftede med en honningfyldt teske foran sit ansigt så den gyldne substans elegant gled af og landede på gulvet. Han suttede resten af skeen ren for så at dyppe den tilbage ned i honningglasset så portionen denne gang kunne blive puttet i tekruset. Han så til som hun hoppede ned fra bordet og svajede faretruende i luften. ”Måske du lige skulle skylle efter med et glas vand?” Forslog han. ”Finde ud af...og hvordan har du så tænkt dig at gøre det? Udspionerer ham, få mig til at hacke hans computer?” Han lo lidt muntert for sig selv over hans latterlige forslag imens han på ny stak teskeen i munden, han vrængede en grimasse da den var en del varmere end han havde påregnet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 22, 2019 15:22:16 GMT
Cass endte ham et af de der pige-fornærmede dræberblikke kun hun var i stand til at klare til perfektion. I hvert fald overfor ham. "Det er ikke det der er pointen," pointerede hun spidst. Okay det var lidt af pointen. Han havde ret, det burde ikke være kommet bagpå hende at Aaron foretrak storbarmede kvinder der lignede modeller, og hun var vred på ham over at han havde bevist den evige kliche det var. Hun greb ud efter køkkenbordets kant for ikke at stå og svaje for meget. Et kort øjeblik da han spurgte ind til hvordan hun var kommet på at diskuterer Aarons lederegenskaber, tog hun sig til hovedet og slap derfor bordet, men hun var hurtigt nødt til at tage fat i bordet igen. "Jeg ved det virkelig ikke. Det kom bare over mig fordi jeg var så vred på ham," indrømmede hun. Vred over at han havde været sammen med en anden, selvom han knapt havde kendt hendes navn. Hun kunne godt selv høre hvordan det lød. "Findes der andre ugler?" spurgte hun irriteret og himlede med øjnene. Hvad forestillede han sig? At Aaron havde hundrede eksemplarer af porcelænsugler? Han lignede ikke ligefrem typen, men efter det hun lige havde set, så var hun ikke afvisende overfor noget. Da han stak den tilslikkede ske tilbage i honningbøtten kunne hun ikke lade være med at vrænge på næsen. De to havde virkelig levet sammen for lang tid. "Hvor er du ucharmerende," mumlede hun. Ikke at det ville bremse hende fra at spise honningen. "Giv mig lige en mundfuld," hun åbnede afventende munden men glemte lidt hvad hun ventede på da hun kort efter begyndte at snakke. Hun undlod helt at svare på hans tilbud om vand, selvom det nok havde gjort godt. Hun stak en finger op i vejret som om hun havde fået en brilliant idé. "Det er præcis hvad vi skal gøre! Jeg kan nemt udspionerer ham.. jeg har hele hans kalender som hans sekretær, og du kan nemt hacke hans computer. Det er jo genialt!" udbrød hun. Måske havde han ment det i sjov, men Cass tog det helt sikkert alt for seriøst. Hun var nødt til at finde ud af hvad Aaron Cockburn var op til!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 26, 2019 13:55:31 GMT
Jimmy tav og trak sig ubevidst et skridt baglæns ved hende blik. Han var godt klar over at det nok ikke lige var det hun havde haft brug for at gøre, men for fanden hvor føltes det godt omsider at være i den "rigtige" ende af "hvad-sagde-jeg". Hendes lette svajen fik ham dog til at træde tilbage mod hende som var han lidt i tvivl om at hun ville ende med at stå på snotten. "Fordi du var vred på ham over at han duskede en tøs der ikke var dig?" Okay den var ikke fair, men han havde virkelig svært ved at skjule sin bitterhed over hendes alt for store crush på Aaron. I virkeligheden var han nok lige så irriteret over at hun interesserede sig for høje, flotte, muskuløse mænd, som hun var over at Aaron interesserede sig for storbarmede model-typer. Igen antog Jimmy et mere sammenbidt udtryk ved hendes skarpe kommentar. Selvfølgelig gjorde der ikke det, men han var irriteret over hendes næsvise svar. "Det ved jeg da ikke." Mumlede han alligevel dumt. Det var slet ikke gået op for ham hvad han havde gjort så han stirrede bare blankt på hende med skeen stikkende ud fa munden, "Hvad?" Udbrød han, hvilket kun addede til den ucharmerende del. Han suttede skeen ren, stak den tilbage i glasset og gik hen til hende med skeen fyldt på ny. Han rakte den frem mod hende, men da hun så gik i gang med at snakke videre endte han med igen at putte skeen i munden selv. Jimmy lo lidt i den tro at hun blot spillede videre med hans joke, da det gik op for ham at hun mente det langt mere seriøst, tav han omgående og gloede på hende med store øjne, "vent hvad? Er du blevet tosset? Du er vidst færdig med at drikke for i dag," Indskød han. "Du ved godt at vi kan miste vores jobs right? Plus det er mega ulovligt! Vi kunne ende i spjældet for det." Han slog let ud med hånden. Skønt ideen alligevel var en smule lokkende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 24, 2019 21:14:12 GMT
"Netop!" udbrød hun med en finger i vejret, som om det åbenlyst var det mest tarvlige i verden at gøre. Hun hikkede og tog som en ret sen reaktion hånden for munden flere sekunder efter det var kommet, hvilket betød at hun var tvunget til at slippe bordkanten. Hun faldt ikke, men det var tydeligt at et lille vindpust nok ville være nok til at få det til at ske. "Du er altså ikke den skarpeste kartoffelskræller i skuffen," bemærkede hun og rystede nærmest forarget på hovedet. Selvfølgelig fandtes der ikke andre ugler! "Det er altså lusket. OG jeg er ligeglad med hvad du siger, men fra i morgen begynder vi at finde ud af hvad den luskebusk..buks..busk er ude på," hun lød meget bestemt. Hans pludselige tøven fik hende til at vende øjne. "Hold nu op. Selvfølgelig ender vi ikke i fængsel, han opdager det aldrig," hun så op. Hun hævede hånden og klappede ham kærligt på kinden som en overbærende bedstemor. "Det skal nok gå. Jeg går i seng nu. Stop med at være sådan en bangebuks. Du kan enten hjælpe mig eller lade være, men ville du virkelig lade mig gå igennem det selv?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå mens hun så på ham med de største hundeøjne. Faktum var at hun allerede kendte svaret, så hun havde ikke tænkt sig at vente på at han gav hende det. "Sov godt, Jimmy. Du er min bedste ven," tilføjede hun oprigtigt og lænede sig frem for at kysse den samme kind hun lige havde klappet. Det var mærkeligt at det ikke havde fungeret mellem dem som kærester ærlig talt. Hun slap ham og vaklede op af trappen mens hun klamrede sig lidt til gelænderet. Hun ville helt sikkert hade sig selv når vækkeuret ringede om et par timer, og endnu mere når hun skulle stå ansigt til ansigt med Aaron igen. Efter lidt kamp lykkedes det hende at komme ovenpå til sit soveværelse. Hun tændte lyset og lagde sig direkte hen på sengen hvor hun nærmest øjeblikkeligt faldt i søvn uden at klæde sig af, børste tænder eller noget af alt det andet normale folk ville gøre under en natrutine. Den nat drømte hun at hende og Jimmy var superspioner der brød ind på Aarons hemmelige kontor og opdagede alle hans beskidte hemmeligheder...
//Out
|
|
|