Not Knowing

[Deleted]

Adrian Russo

Kl. 19.00
Kendall's lejlighed

Endnu en absurt lang dag på jobbet, Kendall var nærmest løbet ind af døren og havde smidt hvad hun havde i hænderne for omkring 40 minutter siden. Havde snuppet et bad og var nu igang med at lave mad.
Egentligt havde hun haft planer om at holde fri fra kl. 17.00, men endnu engang var der "bare lige noget" der gjorde hun var nødt til at blive lidt længere, og pludseligt så tog det ene minut bare det andet. Kendall glædede sig til at se Adrian igen, hun følte virkeligt at de var på vej et sted hen, og hun følte sig altid tilpas og tryg omkring ham.

Det var bare noget hurtigt pasta hun havde bikset sammen, men hun regnede heller ikke med at han forventede det helt store, de havde trods alt set hinanden i omkring to måneder nu, og egentligt så passede det Kendall rigtigt fint at det gik så langsomt, hun havde brug for tid til at mærke og samle sig selv efter hendes forhold med Jacqia, og desuden så havde hun mere svært ved at stole på mænd end kvinder.
Ikke at det umiddelbart var noget problem med Adrian, han havde ingen grund givet hende til ikke at stole på ham, han var en utrolig sød fyr med en masse sympati, også var hun helt vild med hans to børn.
Generelt så ville hun bare ønske det her førte et sted hen, og hun håbede virkeligt han havde det på samme måde.

[Adrian Russo]

Adrian var lidt forsinket til aften. Phoenix var blevet forkølet og havde en smule feber, så derfor havde Adrian været nødt til at sikre sig med Kelly at alt var som det skulle være inden han tog afsted. Egentlig brød han sig ikke om at skulle efterlade hende med en syg dreng og hans storesøster, men hun havde ikke ladet til at beklage sig. Faktisk havde hun forsikret ham om at det nok skulle gå. At hyre hende som babysitter havde uden tvivl været en af de bedste beslutninger Adrian længe havde truffet.
Han dukkede op nær lejligheden i en af baggårdene der allerede var mørke grundet årstiden. Han skyndte sig ud gennem porten og om til opgangen. Det tog ham ikke mange minutter at nå op til hendes lejlighed og han ringede på.

Imens han ventede på at hun lukkede op stod han bare lidt og tænkte over måden tingene havde udviklet sig indenfor de sidste par måneder. De tog tingene meget stille og roligt hvilket passede ham så fint, han havde i hvert fald intet ønske om at kaste sig ud i noget med hovedet under armen. Det havde han gjort én gang før og det var sådan han var endt som alenefar til to børn.
Kendall var meget anderledes end Harper. Hun havde styr på sig selv og sit liv, hvilket gav en ro omkring forholdet som Adrian ikke havde været vandt til i hans forhold med Harper. Ikke på samme måde i hvert fald. Hun var ufattelig god til børnene og hun var tålmodig med ham som han var med hende. De havde ikke engang været i seng sammen endnu, ikke fordi Adrian ikke ville, men igen nød han virkelig at tage tingene stille og roligt. Savnet til Harper var blevet mindre, men der var ingen tvivl om at det stadigvæk lå der skønt han forsøgte at glemme det helt. Han tog en dyb indånding og fandt smilet frem som han hørte fodtrin på den anden side af døren.

[Deleted]

Kendall var ikke god til at knytte sig til folk, og det var nok også derfor at alt dette her med Adrian var gået så langsomt. Heldigvis virkede det som om han havde det på samme måde, han havde slet ikke virket som om han ønskede deres forhold skulle gå hurtigere, og måske var det også derfor hun efterhånden følte sig ret så glad for ham - og endda nok mere end det, hun kunne nok mærke forelskelsen blomstre op i hende når han var i nærheden.
Som det bankede på, gik Kendall ud i mod døren. Hun havde en sort nederdel på og en hvid skjorte, hun havde trods alt været på arbejde, og eftersom hun arbejdede i et modehus så måtte hun hellere forsøge at se nogenlunde ud når hun var på arbejde. Desuden så følte hun sig altid godt tilpas i tøj der var relativt feminint. '
Kendall var glad for at hende og Adrian havde set hinanden så meget, hun følte det heller ikke så akavet mere når de sås, det var det jo altid lidt i starten når man datede nogen, det syntes Kendall ihvertfald.

Hun åbnede døren og smilede som hun så Adrian på den anden side: "Hey!" sagde hun og gik ud til ham for at placerer et kys på hans kind og smilede så: "Kom endeligt ind" sagde hun og åbnede døren op for ham.
"Jeg er lige kommet ind af døren, så jeg er stadig igang med maden... Arbejdet skred totalt fra mig idag" indrømmede hun og lod et øjeblik en hånd hvile på sin pande i frustration, hun havde virkeligt bare lyst til at slappe af nu, brug for lige at geare lidt ned, det var hun desværre ikke altid så god til som hun gerne ville, men der hjalp det heldigvis altid når Adrian var på besøg, for så kunne hun ikke rigtigt fokuserer på arbejde.
Kendall rørte lidt i gryden foran hende: "Hvad med dig? Lang dag?" spurgte hun i et smil.

[Adrian Russo]

Adrians blik lyste automatisk op da døren blev åbnet og Kendall stod foran ham. Han kunne godt lide den lidt classy tøjstil hun havde på, men igen burde en som Kendall der levede af at sætte det rette tøj sammen og have en temmelig god ide om hvad hun kunne bære for at fremvise sig selv bedst muligt. Han smilede til hende og bukkede nakken en smule frem mod hende for at modtage kysset på kinden. "Hey," hilste han tilbage og trådte indenfor på hendes anvisning.
Han trak overtøjet af og hængte det fra sig på knagen. Han kunne dufte maden der var igen med at blive kokkereret og smilede forstående til hende. "Det gør ingenting, skal jeg ikke hjælpe til?" Han tog fat om den hånd hun havde taget sig til panden med og trådte tættere på hende for så at læne sig ned og fange hendes læber med sine. "Ellers kan jeg også bare tage over." Forslog han som han brød kysset. Hun lignede en der godt kunne bruge at sidde lidt ned.

"Så var der problemer på arbejdet siden det trak ud?" spurgte han ind som han gik med hende ud i køkkenet. Han betragtede hende lidt som hun rørte rundt i gryden. "Jeg kan altså sagtens overtage det der." Tilbød han igen og så på hende med et sødt smil. At røre i en gryde var ikke den sværeste opgave han havde været sat til i sit 38 årige liv.
"Ja der er virkelig meget at se til de her dage. Siden Ministeren er forsvundet er alle afdelinger på sagen." Sukkede han. Det havde været nogle temmelig hårde og lange dage. "Oveni det så har Phoenix fået sig en slem omgang forkølelse. Kelly passer ham dog, men hun ville sende en ugle hvis det blev værre." Forklarede han og smilede lidt undskyldnede. Han håbede ikke at det ville blive nødvendigt at han kom tidligt hjem.

[Deleted]

Kendall var glad for at hun var begyndt at date igen, det var egentligt ikke et ønske hun havde haft - men nu var det tilfældige møde med Adrian jo alligevel blevet til en god ting for hende. Hun smilede i kysset som han tildelte hende: "Nåh du vil gerne lige vide dine madlavnings skills?" sagde hun i et mildt grin.
Han var virkeligt skøn og Kendall var glad for at de havde brugt så meget tid sammen på det sidste. Underligt nok havde det også gjort de lange arbejdsdage en smule mindre stressende når hun vidste hun skulle hjem og slappe af i hans selskab.
"Ikke som sådan... Men der er bare altid hundrede ting at se til, jeg har tre assistenter og en sekretær og min far klarede sig med en assitent og min mor, jeg fatter slet ikke hvordan han gjorde" sagde hun, hendes far havde jo oprettet firmaet i sin tid, og ingen tvivl om at han måtte have arbejdet hårdt.

Hun slap roligt grydeskeen så han kunne tage over: "Så dækker jeg bord" sagde hun roligt: "Ja jeg så det godt i avisen.. Det er da fuldkommen sindsygt" sagde hun og rystede på hovedet.
Kendall gik ikke skide meget op i politik, men hun kunne godt gætte at det ville skabe panik i den magiske verden hvis Ministeren fra Magi pludseligt ikke var der mere: "Åh nej dog... Syge børn er noget af det værste" sagde hun og skar en grimasse.
Kendall elskede virkeligt børn og havde i mange år selv drømt om nogen, men lige nu havde hun det fint med at hun kunne passe hans børn engang imellem hvis han følte for det: "Jeg skal møde klokken halv otte igen i morgen... Vi skal til at have gang i næste års kollektion og jeg orker det bare ikke" sagde hun opgivende, som hun fandt tallerkner frem.

[Adrian Russo]

Han kunne ikke lade være med at grine med hende da hun snakkede om hans skills. Det var dejligt at kunne grine lidt igen og føle at han var ved at få livet nogenlunde under kontrol. Bare det at han kunne date Kendall var et stort skridt for ham, men hun gjorde det heldigvis så nemt for ham. Hun var god til at accepterer at det gik meget langsomt frem, men på den anden side var hun jo også selv kommet ud af et brud så på den måde kunne det hjælpe hinanden.
Adrian lyttede og nikkede forstående. "Men er firmaet ikke også blevet større fra dengang din far havde det?" Spurgte han ind lige så meget for at rose hendes hårde arbejde lidt for han var slet ikke i tvivl om at hun knoklede når hun var på arbejde.

"Ja det er det virkelig." Adrian havde selv været på arbejde den dag og det havde bragt frygtelige minder tilbage fra dengang han flygtede sammen med Harper da dødsgarden havde angrebet ministeriet for flere år tilbage. "Det var virkelig også kaos," indrømmede han og så lidt frem for sig som han overtog gryde-røringen. "Jeg fatter ikke hvordan han kunne forsvinde lige for næsen af os allesammen." Han sukkede lidt frustreret og rystede let på hovedet.
Stemningen lysnede dog lidt op da samtalen sporerede sig ind på børnene. Skønt det var hårdt når de var syge så var de stadigvæk dem der altid kunne få et smil frem på hans læber og det var ellers ham der havde troet at han aldrig ville gide at være far nu var han lykkelig for at være det.
Han smilede overbærende til hende, "det forstår jeg godt, men så må jeg jo bare sørge for at være ekstra sød ved dig i aften," han blinkede flirtende til hende. Han havde det fint med at de ikke havde været sammen seksuelt endnu, de tog tingene stille og roligt og det passede ham så fint.

[Deleted]

Kendall var glad for at hun kunne bruge aftenen på at slappe af sammen med Adrian, hun havde nok bare brug for at tænke på noget end arbejde og alt det stress der hørte med: "Jo det er det nok, men alligevel... Jeg tror bare han havde en arbejdsmoral jeg slet ikke har. Hvordan han overhovedet havde tid til at producerer tre børn forstår jeg slet ikke” sagde hun i et grin, hendes far var virkeligt sej og hun så op til ham.
"Nej det er vildt... Jeg håber virkeligt ikke det er ja... Mere alvorligt end hvad aviserne gør det til. Jeg kan slet ikke overskue den magiske verden i krig" sagde hun og sukkede mildt, det virkede jo fuldkommen sindsygt og hun havde ingen idé om hvad præcist hun kunne gøre andet end at fortsætte sin dagligdag som hun plejede: "Vi må se hvad der sker... Men jeg kan godt forestille mig at dit arbejde må være sindsygt for tiden" sagde hun i et mildt suk.

"Det lyder rart... Jeg kunne godt bruge at blive forkælet lidt" flirtede hun tilbage i et smil, hun var virkeligt glad for Adrian og hun håbede virkeligt at han var bare halvt så glad for hende som hun var for ham, det her virkede til at føre til noget, det håbede hun ihvertfald.
"Såh mr. kok... Hvornår er der mad?" spurgte hun i et smil, hun var faktisk en smule sulten, men det havde jo også været en ret så lang dag og hun havde virkeligt brug for at trække vejret en smule og bare slappe af.

[Adrian Russo]

Adrian kunne ikke lade være med at smile varmt over hendes kommentar. "Han lyder i hvert fald til at have været en meget inspirerende mand." Sagde han så, Han kunne da i hvert fald ikke lade være med at blive imponeret over de ting han havde formået at klare som Kendall snakkede om ham og han håbede da på at Hope og Phoenix en dag ville snakke om ham med den samme beundring i stemmen som Kendall gjorde når hun snakkede om sin far.
Han kunne godt følge hendes stressfulde tankegang som hun snakkede om det kaos hele angrebet og kidnapningen havde været skyld i, desværre kunne han ikke love hende noget som helst for han vidste egentlig ikke særlig meget mere end alle andre. Han var kun klar over at det at finde Ministeren havde højeste prioritet og det måtte han jo erkende sig enig med. Uden ministeren var den magiske del af Storbritannien meget sårbar.

For at berolige hende en smule - og måske også sig selv - slog han roligt armene omkring hende og gav hende et kærligt kys på læberne. "Bare rolig, jeg er sikker på at tingene nok skal gå, selvom det virker lidt som om alt er kaos lige nu." Sagde han så og smilede svagt til hende. "Men ja, der er virkelig meget at se til, men altså alle arbejder på sagen så jeg er sikker på at vi nok skal finde både ham og dem der står bag." Dette blev sagt med lidt større sikkerhed i stemmen.
Han slap hende igen og gik tilbage til at røre i den gryde han havde overtaget fra hende. "Jeg skal nok få dig til at føle dig som en sand prinsesse i så fald." Svarede han morende og duftede til maden. "Jeg tror ikke at der er længe endnu. Er der dækket bord eller skal vi bare spise herude?" Han så mod bordet i køkkenet. De havde heldigvis datet længe nok til at der ikke behøvedes at være gjort det helt store ud af tingene hver gang de spise sammen, han ville ærlig talt bare gerne være sammen med hende, fancy mad eller ej. Han havde også godt kunne mærke de sidste par gange at de havde set hinanden at det var længe siden at han havde været sammen med en kvinde, men han ville bare heller ikke presse på så tingene gik for hurtigt.

[Deleted]

Kendall nikkede let, hendes far var virkeligt en fantastisk mand og hun satte stor pris på ham. Han havde gjort mange gode ting for at sikre sine børn en god fremtid, også selvom Adrienne så måske havde taget det mindre kloge valg. Men det var jo selvfølgelig hendes sag og ikke noget Kendall skulle blande sig i.
"Jeg er altid så bange for at der kommer krig.. Jeg mener, det kan godt være mugglerne mener de har problemer med deres våben, men hvis magien her først gik amok..." sagde Kendall og rystede på hovedet: "Det tør jeg næsten ikke tænke på" sagde hun.
Ingen ville være trygge hvis det først gik amok, magi var virkeligt farligt når det var i de forkerte hænder, og med dødsgarden, varulve og flere andre trusler, så kunne det hurtigt gå galt.

"Øhh jeg har selvfølgelig dækket bord" sagde hun i et grin og nikkede ind i mod stuen, selvom at de kendte hinanden bedre endnu, så var hun stadig der hvor hun forsøgte at gøre et godt indtryk på ham, så naturligvis havde hun dækket op, selvom det ikke var helt lige så fancy som første aften.
"Så lad os gå ind og spise" sagde hun i et smil.
Kendall var sulten efter en lang dag og egentligt var hun også ganske træt, men hun kunne mærke at det hjalp lidt at være sammen med adrian, hun havde glædet sig til at bruge aftenen sammen med ham.

[Adrian Russo]

Adrian holdt hende tæt ind til sig i lidt tid. Han kunne godt forstå hende bekymring og kunne desværre kun nikke genkendende til den, men han ønskede virkelig ikke at gøre hende mere bekymret end hun allerede lod til at være. "Jeg skal nok passe godt på dig," sagde han og pustede sig lidt op i sjov for at lette den lidt trykkede stemning. Han var ærlig talt ikke helt sikker på hvor stor en hjæp han ville være hvis alt kom til alt, han havde trods alt en del nederlag på sin kappe.
På den anden side var der jo også kampe han havde vundet - bare ikke hvis Harper havde været modstanderen selvfølgelig. Han tvang hende atter ud af sit hoved. Han skulle ikke til at tænke på hende hvis han kunne undgå det. Savnet blev mindre som dagene skred frem og den retning skulle tingene jo gerne forsætte med at tage især nu hvor han havde fundet Kendall.

Det var først nu han opdagede det dækkede bord og fik næsten lidt dårlig samvittighed over ikke at have spottet det af sig selv. "Well jeg må have været alt for optaget af din skønhed til at bemærke noget andet," sagde han med et cheasy grin. Han vidste at det var plat, men igen var det en god måde at løfte stemningen lidt. "Ja lad os det."
Han slap hende og tog gryderne med ind til bordet hvorefter han øste op på deres tallerkener.
"Vin?" Tilbød han som han holdt flasken frem mod hende. Han kunne i hvert fald godt selv bruge et glas, eller to, eller en flaske og bare slappe af. Han håbede lidt på at han måske kunne overtale Kelly til at blive hjemme ved ungerne og Boomer natten over, men nu måtte han lige se om det passede ind. De havde jo ikke sovet sammen før og han ville ikke presse for meget på for deres begges skyld.
"Har du eller nogen store vilde planer i morgen?" Spurgte han ind som han begyndte at spise af maden på tallerkenen.

[Deleted]

Kendall kunne ikke lade være med at rødme og smile ved hans kommentar, hun vidste da udemærket godt at han ikke kunne passe på hende hvis der kom krig i hele den magiske verden, men altså det var jo tanken der talte som man siger.
Hun lagde kort en hånd over hans og smilede så: "Du er sød..." sagde hun, og hun mente det bestemt også ganske oprigtigt, Adrian var virkeligt en sød fyr og Kendall satte utrolig stor pris på at have fået ham ind i sit liv, hun havde aldrig troet hun skulle begynde at blive så tryg ved en fyr, men han gav hende bare en dejlig rolig fornemmelse i kroppen og hun var så glad for at det var netop ham der var dumpet ind i hendes liv.

Hun grinede let i mod ham: "Jeg syntes rigtigt du prøver at charme dig ind" sagde hun i et smil, han var virkeligt sød: "Og det virker" sagde hun med røde kinder, hun kunne godt mærke at hun var begyndt at være forelsket i ham, og hun håbede virkeligt at det her kunne ende med at føre et sted hen.
"Åh ja tak..." sagde hun i et smil og nippede til vinen som han havde hældt den op til hende.
Hun smilede let. "Nej ikke rigtigt, hvad tænker du?" spurgte hun og begyndte at spise, selvom hun nok mere havde lyst til at hoppe tværs over bordet og kysse ham, så sød som han var ved hende lige nu.
Adrian var virkeligt den fødte romantikker og Kendall faldt fuldkommen for det.

[Adrian Russo]

Hans drengede smil blev pludselig langt mere oprigtigt ved hendes ord. Det betød virkelig noget for ham at høre hende sige den slags til ham. Hans forhold til Harper havde været meget huhej vilde dyr, så at være i et stille og roligt forhold uden drama og uden frygten for at hun fandt noget bedre. Han kunne stadivæk mærke et lille stik af savn når han tænkte tilbage på Harper, menigen var det langsomt blevet bedre med tiden.
Han smilede igen til hende og slog de andre tanker ud af hovedet. Igen var det fortid og det hjalp ikke noget at gå op i hvad der kunne have været især ikke når han havde sådan en fantastisk mulighed i Kendall som egentlig var alt det han havde brug for.

Han smilede og skulle lige til at spørge om det virkede, da hun kom ham i forkøbet. Smilet voksede sig større. Heldigvis følte han sig virkelig tryg ved hende, han følte at han vidste hvor han have hende og det var en dejlig fornemmelse. "Det er jeg glad for at høre." Erkendte han og lod sine blå øjne hvile i hendes. Hun var simpelthen så smuk og han mærkede hjertet slå hurtigere når de sad sammen på denne måde. Ærlig talt var han nok blevet ret forelsket i hende skønt han havde været meget tilbageholden i forhold til hvad han ville have været før i tiden, men nu havde han selvfølgelig også sine børn at tage hensyn til, han kunne ikke bare hive hvem som helst ind i sit liv.
Han tøvede lidt, han havde jo lyst til at spørge om han kunne blive og sove, men samtidig ville han ikke at det skulle lyde anmassende, så måske han skulle spørge lidt senere i stedet. "Ikke for noget specielt, jeg var bare nysgerrig." Løj han lidt fåret.

[Deleted]

Kendall kiggede på ham, hun havde også dårlige erfaringer med kærlighed og romantik, men hun ville virkeligt gerne give det her en chance. Ihvertfald var hun ret sikker på at hun virkeligt ville fortryde det hvis hun bare vendte om og gik nu. Hun kunne mærke hende hjerte slå lidt hurtigere ved hans ord, og selvom de sad og spiste så havde hun mere lyst til ham end hun overhovedet havde haft imens de havde været sammen, nok ikke fordi der var sket noget nyt imellem dem, tværdimod nok netop fordi at det virkede så trygt og rart. Kendall's forhold var ofte gået sådan relativt hurtige, men med Adrian var det bare noget helt andet.
Hun følte sig slet ikke nervøs omkring ham, selvom hun ikke havde kysset en mand siden dengang hun havde haft den dårlige oplevelse med Judas, men Adrian, ham havde hun bare lyst til at kysse hele tiden.

"Hvad med Hope og Phoenix? Er de hjemme?" spurgte hun roligt bare for at skabe samtale som hun tog en bid mere af maden, hun var egentligt ikke særlig sulten lige nu, men hun følte nok også det var lidt mærkeligt bare at sidde uden at spise noget.
Desuden så havde hun haft en lang dag på arbejdet, og der havde hun nok heller ikke fået spist så meget på farten som hun måske burde.
"Jeg er virkeligt glad for du er her" sagde hun og lod en hånd ligge sig på hans lår som de sad i sofaen og hun smilede til ham og følte nærmest at hun havde glemt lidt om maden, hun ville bare så gerne bruge tid med ham, som syntes hun det var helt mærkeligt at hun var så glad for ham, selvom de ikke havde kendt hinanden specielt længe.

[Adrian Russo]

Adrian var ret sikker på at han ville kunne skrive til Kelly om hun ville tage Hope og Phoenix natten over hvis de besluttede at han skulle blive og overnatte. Kelly var en fantastisk barnepige det var en af de bedste beslutninger Adrian havde taget da han hyrede hende.
Som Kendall var han faktisk ikke rigtigt sulten, han havde nok lidt andre tanker på sinde end mad lige nu, men han havde jo heller ikke været sammen med nogen siden han var sammen med Harper. det havde været nogle lange måneder, men til gengæld havde han også været for stresset til at rigtigt at føle lyst.
Men nu hvor han sad her så tæt med hende kunne han godt mærke det snurre en smule i kroppen. Dog forsøgte han mentalt at tale sig selv lidt ned. Det var upassende her midt i maden - også selvom det ville være så ufattelig let at vippe hende bagover i sofaen nu hvor hun havde valgt at dække bord ved sofabordet.

Han blev revet ud af sine lettere perverse tanker ved lyden af hendes spørgsmål. Han rømmede sig og tog en let tår af sin vin før han svarede. "Ja det er de. Bare rolig jeg har husket at dække af med aviser og jeg tænkte at de bare kunne dele vandskål med Boomer." Jokede han og blinkede kækt til hende hvorefter han slog spøgen lidt til side. "Ej, Kelly er hjemme ved dem."
Som hun lagde hånden mod hans lår kunne han mærke hvordan hele hans krop begyndte at sitre en smule. "Jeg er virkelig også glad for at være her," sagde han stille og lænede sig frem mod hende. "Og jeg er virkelig glad for dig." Han smilede kort hvorefter han lænede sig helt frem mod hende og lukkede afstanden imellem dem. Som hans læber mødte hendes lod han selv en hånd glide op længe hendes lår og side til den blev viklet lidt ind i det lange blonde hår. Lige nu kunne mad være mad, han havde bare en ustyrlig lyst til at mærke hende helt tæt på, så langsomt forsøgte han med sin vægt at presse hende ned i sofaen bag dem.

// FADE OUT //

[Adrian Russo]

De havde begge deres baggrunde og lig i lasten. Det kunne godt være at de ikke kendte hinandens fulde baggrundshistorier endnu og at der stadigvæk var sider ved hinanden de ikke havde set, men det var Adrian faktisk okay med. Han vidste at det nok skulle komme med tiden, så det var bare om at leve i nuet og nyde de små ting der kom hen af vejen. Bare læne sig tilbage og nyde turen for han blev mere og mere sikker på at dette her med Kendall var ægte og at det ville komme til at føre fantastiske steder hen.
Han smilede og strøg blidt en hånd over hendes overarm. "Tager du gas på mig? De elsker dig." Rettede han hende med stor overbevisning. Phoenix grinede altid når hun sad med ham og hun var god til at trøste ham og Hope lod også til at synes at Kendall var helt fantastisk.
Hendes spørgsmål fik ham til at kigge lidt ned på hende. "Det er lidt sjovt for havde du spurgt mig for bare et par år siden ville jeg have sagt kæmpe nej, men nu vil jeg bestemt ikke udelukke noget," sagde han ærligt. Børn var hårdt arbejde, det var der ingen tvivl om, men det var også helt utrolig givende. Han fortrød ikke på noget tidspunkt at han havde fået Hope og Phoenix selvom han havde været ufattelig stor modstander af det i starten. "Hvad med dig? Vil du gerne have børn?" Han forventede nok et eller andet sted at hun gerne ville have børn, måske fordi hun var så god til dem, men selvfølgelig kunne det jo også godt være at hun ville have nok i hans.

Han lo varmt og kyssede hendes pande. "Ja så er der nok ikke andet for." Erklærede han sig enig. Faktisk var han ikke helt sikker på hvor hans eget tøj var havnet henne af, somewhere på gulvet og i den anden ende af sofaen.
Endnu et smil gled over hans læber, "det er jeg faktisk også." Svarede han så og så mod bordet og så tilbage på hende, "problemet er bare at jeg ikke rigtigt har lyst til at rejse mig." Han skar en lille grimasse. Han lå bare virkelig godt med hende her i sine arme.
Adrian nikkede "det lyder meget indbydende," erkendte han varmhjertet. Han ville elske at vågne op ved siden af hende. Heldigvis havde han fri den følgende dag og han kunne ikke huske hvornår han sidste havde sovet længe, det var i hvert fald ikke en indstilling Hope og Phoenix var "programmeret" med.
Langsomt satte han sig op og så udover bordet som var blevet lidt rodet efter deres udskejelser nu hvor Kendalls bluse havde lavet noget ravage. "Vi må se om vi stadigvæk kan finde noget uden rødvin og beklædning på," sagde han så og så ned på hende med et morende blik.