There's No Antidote

[Lawrence Dale Rider]

Denne tråd er tilegnet Kaya Elisabeth Hansen
September 2054 
Kl. 02.35
Foregår i en forladt industri bygning i yderkanten af London
*Advarsel: Der er voksent indhold og brug af stoffer i tråden*
Outfit

---

Lawrence var blevet lokket af sin chef, Celia, til at tage med til en fest, som foregik i yderkanten af Londons industrikvarterer. Denne del var en forladt del, men lige nu var det ikke ikke til at se. Den bygning som han var i, havde graffiti malet over alt pÃ¥ væggene i alle mulige farver. Noget af det gammelt, andet nyt. Der var mange mennesker herinde, men det var en stor bygning, sÃ¥ der var plads til at kunne trække vejret. Musikken kørte ud fra store højtalere, mens en DJ stod for det elektroniske musik, som blev spillet for fuld skrue. Bassen og de skingrene lyde kunne mærkes helt ind i kroppen og den fik folk til at opføre sig vildt. Mange dansede, kastede ud med hænderne og levede i nuet. Nogen røg, andre drak. Nogen var langt væk pÃ¥ stoffer. Lawrence fandt sig i midten af dette inferno. Han var selv typen, der nød en kold øl pÃ¥ en pub, sÃ¥ dette var en uvant scene. Celia havde dog insisteret pÃ¥, at han skulle prøve det og derfor havde han - modvilligt, sagt ja. Det var ikke fordi han hadede at feste, for det kunne han egentlig godt lide. Han var bare mere til det, der var nede pÃ¥ jorden og hvor det ikke handlede om at være sÃ¥ langt væk, at det var en konkurrence. Lawrence havde mistet Celia i menneskemængden i det Celia ville danse, og han selv ville ryge. Derfor stod han nu op af betonvæggen og kiggede pÃ¥ de dansene, høje, skæve, snavrende, fulde, utilgængelige mennesker, der gik amok. Han havde en smøg i hÃ¥nden og en øl i den anden. Han ville lyve, hvis han sagde at han ikke var pÃ¥virket af alkohol, for det var han skam. Han var ogsÃ¥ flere gange blevet spottet som værende Charles, hvilket var grunden til, han havde taget sin hue med. SÃ¥ kunne han gemme sit hÃ¥r og hans ansigt lidt mere og sÃ¥ var det ikke alle der troede det. Selv i et miljø som dette, kendte folk til Faded Exit. damning Charles. Lawrence var meget betaget af de mange tusind lys, der blev spredt hurtigt rundt i lokalet, som han tog en tÃ¥r af sin øl. Hans blik faldt dog pÃ¥ en person der gik hurtigt forbi ham og stak ham en farvet pille pÃ¥ kanten af hans øldÃ¥se, og inden han nÃ¥ede at reagere, var personen væk. Han valgte i stedet at stirre. Han havde aldrig været typen, der havde taget stoffer eller været specielt langt væk. En overgang, havde han været glad for græs, men det var i hans teenage Ã¥r, og det var langt fra det samme som en skud MDMA. 

[Kaya Elisabeth Hansen]

Det var efterhånden ved at være længe siden, at Kaya havde været ude og slå sig løs. Dengang hun havde været meget i selskab med Ramon, havde det her været mere eller mindre hverdag for hende, på trods af at hun havde gået på Hogwarts dengang. Hun kom egentlig fra, at have været i byen inde i London, men da Dacoda var dukket op, havde Kaya hurtigt fundet sig en udgang, men hun havde heller ikke følt helt for at tage hjem endnu. Hun havde nok nærmere bare tænkt på det mindst sandsynlige sted Dacoda ville dukke op, og så var hun taget derhen.
Hun havde bare virkelig brug for, at komme væk og tænke på noget andet. Hun havde brug for, at glemme alt det lort hun havde fået roddet sig ud i endnu engang. Hun havde dog fået kontakt til en auror som ville hjælpe hende med, at få Seth i sikkerhed, når han på et tidspunkt kom hjem fra sin turné og som samtidig ville holde hånden over Kaya, så længe hun kunne stå til ansvar for hvad hun end gjorde, hvis hun blev anholdt, hvilket hun var gået med til. Seths sikkerhed var vigtigere for hende, end hvis hun selv skulle endnu en tur i Azkaban.
Hun var da også gået hen og blevet ret så fuld, dog havde hun holdt sig fra stofferne, selvom hun udemærket godt vidste, at hun nok var en af de få som havde det på det her sted, men nu havde hun været clean i så mange år efterhånden, at det ville være dumt at falde i igen, selvom hun godt vidste det kun var et spørgsmål om tid. Hun havde netop været oppe i baren, for at hente sig noget at drikke, da hun fik øje på, hvem hun troede var Charles. Det var ikke fordi hun kendte som super godt, men hun hilste da på ham, når hun var stødt på ham og de havde jo også arbejdet sammen, så det var jo ikke fordi hun ikke kunne snakke med ham. Hun gik roligt i mod ham og stillede sig op af væggen ved siden af ham, "Ta' aldrig imod noget, fra nogen du ikke kender," sagde hun roligt og sendte ham et venligt smil, før hun tog pillen som var blevet lagt på hans øl og smed den på gulvet. Det var regel nummer et, da hun havde lært Ramon at kende. "Er Seth her?" spurgte hun pludselig en smule panisk. Shit. Hvis han var der, så skulle hun dæleme have benene på nakken og væk derfra. Hun ville ikke sætte ham i fare ved, at være i nærheden af hende. Hun tænkte ærligt talt ikke over, at manden ved siden af hende, kunne være andre end Charles, men hun satte ham heller ikke på en pældistal, som så mange andre som ikke kendte dem for andet end Faded Exit, gjorde.

Outfit

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence stod i sine egne tanker, mens han betragtede den pille, som lå på øldåsen. Han vågnede fra sine tanker, da han hørte en kvindestemme. I første omgang troede han egentlig, at Celia langt om længe var blevet færdig med at danse eller han i det mindste kunne få lov til at vende snuden hjemad. Det her var ikke hans favorit scene og han følte sig ærlig talt malplaceret. En følelse der nærmest var en gammel kendning hos ham, da det var få steder, han følte han havde et egentlig hjem. Han havde vel altid bare følt sig anerledes på mange punkter, men det var ikke noget han skammede sig over. Han var, delvist stolt af hvem han var, men hans ophav derimod, var en hel anden sag. Som ordene kvinden havde sagt begyndte at danne sig til noget der gav mening og noget, som ikke lød som Celia, kiggede han i den retning hun var. Han betragtede hende kort og måtte erkende, at han ikke vidste hvem hun var. "Nej, selvfølgelig ikke.." kommenterede han, og betragtede hende kaste den væk fra dem begge. Det gav vel egentlig sig selv; tag ikke imod noget, du ikke har betalt for og som du ikke er sikker på hvad var. Han havde hørt skrækhistorierne, men tog han den, kunne det jo være, han følte han hørte til her. Han sendte hende et overfladisk smil, som aldrig nåede op til hans øjne. Det gjorde hans smil trods alt nærmest aldrig. Få kendte historien og der var få han ville fortælle den til. Han så på hende, som hun stillede sig ved siden af ham. Han tog endnu et hvæs af sin smøg og holdt røgen i lungerne, men måtte hoste det hele op ved hendes spørgsmål. Seth? Hvem damn troede hun, at han var? "Seth?" spurgte han med en hæs stemme efter sit hosteri og tog en stor tår af sin øl for at skylde den væmmelige smag væk af røg. Det var svært for ham at gemme væmmelsen væk som i det her tilfælde var overfor Faded Exit for ved navnet Seth gled han automatisk over på tanker om Charles. "Men nej, det er han ikke," svarede han en anelse sammenbidt. Han kunne godt mærke alkoholen gjorde ham en del mere arrig end hvad godt var. Hans stemme lød jo som Charles'. Han lignede Charles nærmest fuldstændig. Den eneste åbenlyse forskel han kunne påpege var de mange tatoveringer, der sad på ham, da han jo nærmest havde hele sleeves. I hvert fald useendsmæssigt og hvad han havde set af sin tvillingebroder. 

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya hævede lidt det ene øjenbryn med et skævt smil på læberne. Hun var for fuld til, at lægge mærke til alle de små detaljer, som adskilte manden foran hende fra Charles, men nu havde hun heller aldrig nær studeret Charles, både fordi han ikke lige umiddelbart var hendes type, men også fordi han var Seths ven, så allerede der var det bare et no-go. Hun lænede sig lidt mod ham, til hendes mund var lige ud for hans øre, "Desuden er EMMA eller coke, meget sjovere," hviskede hun i en smule drillende, før hun trak sig igen og blinkede til ham. Men det var selvfølgelig også bare hendes mening, det var i bund og grund nok mest bare en smagssag. Hun havde selv heldigvis altid haft styr på, hvad hun havde taget eller røget, fordi Ramon havde guidet hende i, hvad der var godt og hvad man skulle holde sig fra.
Hun hævede begge øjenbryn, da han hostede, "Ta' du dig et hvæs mere," drillede hun, før hun nikkede lidt, da han gentog Seths navn, mens hun kløede sig lidt i nakken udenom det plaster som hun havde sat over det mørketegn som Cillian så fint, havde placeret i nakken på hende. Hun skulle hun dække det på en eller anden måde, når han nu havde valgt at sætte det et så irriterende sted, så hun ikke kunne sætte håret op eller noget, uden det ville kunne spottes. Hun åndede en smule lettet op, da han sagde Seth ikke var der, men rynkede lidt på panden over måden han sagde det på. "Er I stadig uvenner eller hvad?" spurgte hun, selvom hun havde sine tvivl, da de jo havde været på tour, hvilket hun egentlig troede de stadig var, men de var nok kommet hjem, når Charles var her. Han tog vel næppe hele vejen fra USA bare for at feste og så tilbage til USA igen? I hendes øjne lignede han Charles på en prik og hvis hun skulle være helt ærlig, så bemærkede hun heller ikke den forskel som der måske var eller ikke var i stemmerne, så ofte snakkede hun jo heller ikke med ham, desuden var hun for fuld til at tænke længere.
Hun lod sit blik glide lidt rundt på de mange festende mennesker, hvortil hendes blik faldt på et bord ikke langt fra dem, hvorpå der stod nogle bøtter med neon farvet kropsmaling. Hun bed sig lidt i den røde underlæbe, "Kom," sagde hun og rakte sin ene hånd frem mod ham for, at han skulle tage imod den og gå med hende.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence kunne ikke udstå Charles. Han skrev alle der kaldte ham – hvilket var mange – i sin metale bog over folk, han ønskede at myrde. Han anede ikke hvem fanden kvinden ved siden af ham var. Han vidste, at hun kendte Charles og tilsyneladende som mere end en der kendte Faded Exit. Det bedømte han alene ud fra måden han blev snakket fra hende på. Han vidste ikke hvor længe, han kunne snige sig uden om at sige han ikke var Charles, for et eller andet sted kunne han nå at lave meget ravage. Få hende til at hade Charles om ikke andet indtil hende og Charles mødtes igen. Charles og ham var to vidt forskellige personer. Charles virkede for Lawrence som typen, der havde haft det let hele sit liv. En type, der altid grinte, var meget spontan og blød. Lawrence selv var hård, seriøs det meste af tiden og bitter. Han kunne godt have det sjovt og kunne også løsne op, men han gjorde det sjældent. Han var typen, der glædeligt tænkte alting i gennem. Han var typen, der ikke kunne klare at tabe hvorimod Charles virkede ligeglad med den slags. ”Det ved jeg ikke noget om,” svarede han med et skuldertræk. Han havde aldrig prøvet stoffer før, selvom lysten havde været der. Det havde Charles vist, men om det var al ment kendt, det vidste han ikke. Han vidste ikke meget om hans kære broders liv.
Han holdt sig en anelse for munden, som hans lunger føltes brændende. ”Øh ja,” svarede han en anelse sammenklemt, inden han tog et hvæs mere og betragtede hende nikke til det med Seth. Han anede ikke hvor damn Seth var. Han kendte ham jo ikke andet end han vidste ham og Charles var venner og med i samme band. Faktisk, så hadede han hele bandet. Alene på grund af Charles damntard Lavoie. ”Ja, det kan man godt kalde det,” svarede Lawrence ambivalent. Det skulle fandme ikke undre ham, at Charles endnu en gang havde bevist hvor skrækkelig han var og var blevet uvenner med en af dem i bandet. Tilsyneladende kendte hun så Seth bedst, siden hun vidste noget om de havde været uvenner. Lawrence undgik som sådan ikke hendes spørgsmål og svarede på dem, dog uden at sige noget om han ikke var Charles.
”Hvad skal vi?” spurgte han undrende, som han prøvede at følge hendes blik. Han tog dog hendes hånd, en anelse ambivalent, inden de nåede hen til bordet og han sukkede. Han var slet ikke fuld nok til det her. Derfor valgte han at bunde sin øl og så på hende, afventende. Han vidste godt, han skulle til at lyse som den flotteste regnbue.

// FADE OUT //