If Only

[Deleted]

"Zeke, stop med at kalde mine følelser for latterlige" bad hun i en rolig stemme, han havde sagt det så mange gange og det gjorde ikke mindre ondt for hver gang, hun havde brug for at blive taget alvorligt, for hendes følelser var ganske ægte og det gjorde ondt på hende at tænke på alle de ting der lå imellem dem.
"Fordi at jeg gik ind i denne her branche fordi jeg ikke havde lyst til alt det med følelser, jeg har haft et forhold og det gik grueligt galt, fordi jeg havde brug for det kick alt det andet giver" sagde hun, det var sammen med Jacqia som hun jo havde været utro med Lawrence.

"Nej for når man får følelser så kan man ikke tænke klart Zeke. Du vil begynde at tage hensyn til om du nu er for hård ved mig i rummet, og du vil putte, du vil ikke tage den til grænsen så jeg nærmest besvimer af træthed, jeg har jo hørt historierne, også fra Alec" sagde hun.
Alecander havde jo været forelsket og hun havde jo hørt om hvordan det havde påvirket ham at han var så glad for Kimberly: "Men du skal ikke være itvivl om at det gjorde ondt på mig at forlade dig" sagde hun i en lav stemme.

[Ezekiel Amardeus]

Han skulle vikelig tage sig selv i ikke at påpege en ekstra gang at de var latterlige, hvorfor kunne hun ikke forstå det? Den eneste der holdt hende tilbage var jo hende. Han tog en dyb indånding for ikke at blive irriteret, "jeg synes bare ikke at du er fair i at antage at det er sådan det kommer til at blive for med al respekt, så godt kender du mig slet ikke." De havde jo aldrig rigtigt snakket på den måde om hvem de var og hvor de kom fra.
Det var først nu hvor hun forklarede det at han begyndte at forstå hvad hun mente. Måske hun havde ret, men det var vel en vanesag mon ikke? "Men du vil jo aldrig kunne vide det hvis ikke du er villig til at prøve," sagde han roligt.

"Jeg vil gerne være ærlig og sige at hvis vi skal prøve at finde ud af det, så er rummet ikke nok for mig. Jeg har ikke noget imod at du skal bruge tid til at vende dig til det, ligesom jeg skal vende mig til alt det i rummet, men rummet er ikke nok for mig." Sagde han stille. "Til gengæld vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at gå til grænsen når vi er dernede." Sagde han så, det ville nok være lige så svært for ham at lukke af for følelserne som det ville være for hende at lukke op for dem, men han var villig til at prøve hvis hun var.
"Du skal stoppe med at sammenligne mig med Alec," denne gang var hans stemme lidt hård, men uden at være sur. Han tog en ny dyb indånding, "hvis ikke du give det en chance på den måde jeg kører det på er det også okay, men så går jeg ud af den dør og så kommer jeg ikke tilbage." Han blev nødt til at lade det briste eller bære nu så han vidste hvilet ben han skulle stå på.

[Deleted]

"Så hvis jeg græder imens du står og slår mig med et bælte, så vil du stadig kunne fortsætte hvis jeg ikke har sagt stop?" spurgte hun roligt, ikke fordi at hun lige regnede med det blev relevant, men hun ville gerne have forstod hvad det var hun tænkte når hun sagde at hun var bekymret.
"Jeg er bare SÅ bange for at det går galt Zeke, og at jeg ender med at side knust ligesom Alec... Jeg så jo godt hvordan han havde det i månederne efter" sagde hun lavt og kiggede ned i jorden, hun var så ked af at det skulle være sådan her.

"Så du vil have at vi putter og sover sammen, og opfører os som... Kærester?" spurgte hun og kunne mærke det vendte sig i hendes indre, tanken gjorde hende utryg, men på den anden side gjorde det hende også ked af det ikke at være sammen med Zeke mere.
"Jeg har ikke lyst til at du går, men du må forstå Zeke at det her skræmmer mig mere end noget andet jeg har prøvet" sagde hun og lagde sin hånd over den han havde lagt på hendes lår, hun havde ikke lyst til han gik, men hun vidste heller ikke om hun turde tage chancen hvis han blev.

[Ezekiel Amardeus]

Han rynkede brynene lidt, "det ved jeg ikke engang om jeg ville kunne gøre alligevel.." Han ville nok aldrig forstå hvorfor hun tændte på den slags, men det var vel det hun skulle lære ham. "Men vi må jo lærer af hinanden ikke sandt? Du kan heller ikke forvente at jeg kan være hård og kold fra den ene dag til den anden." Påmindede han hende og forsøgte sig med et forsigtigt smil.
Zeke sukkede og lod så i stedet hånden hvile mod hendes kind. "Jeg kan ikke love dig at det vil fungerer, men jeg vil love dig at jeg vil forsøge," sagde han, det var jo to meget forskellige livsstile de levede, og alligevel kunne han ikke slippe tanken om at give det en chance.

"Vi tager det med ro i starten, jeg kunne aldrig drømme om at tvinge dig til noget du ikke bryder dig om, men har jeg fået dig til at tude ned i rummet fordi du vil have jeg skal slå dig med et bælte, så kan du i det mindste lade mig ligge og holde om dig bagefter. Husk på det er lige så svært for mig at gøre de ting som det andet vil være for dig," de var så forskellige, men han havde ikke lyst til at opgive. Han kunne godt tænke sig at se hvad det kunne udvikle sig til.
Han sukkede en anelse lettet da hun sagde at hun ikke ville have han skulle gå. "Så giv mine metoder en chance, så lover jeg at give dig alt hvad jeg har nede i rummet når vi er der." Forsikrede han. "Vi kan jo altid bare starte med at du flytter ind igen og vi lige finder hinanden igen så vi ikke bare kaster os ud i noget vi ikke er parate til, vi behøver ikke engang sove på samme værelse-" Han vidste at han var nødt til at tage babyskridt når hun skulle lære at følelse var okay, som hun måtte tage babyskridt med ham for at lærer ham at lukke af for følelserne nede i rummet.

[Deleted]

"En dominant er hård og kold, Zeke..." sagde hun i en rolig stemme, hun anede ikke hvad hun tænkte lige nu, men hun vidste at hun ikke havde lyst til at undvære ham: "Jeg har kun været i ét forhold Zeke og der endte jeg med at være utro, og jeg har ikke lyst til at det skal ende sådan" sagde hun.
Hun vidste godt at hun jo "bare kunne lade være" men det var ikke altid så nemt, hun havde brug for de ting som rummet kunne give hende og hun havde brug for at føle sig kontrolleret, for ellers var det netop hun ofte bare endte med at rende rundt og lave ballade.

Som han lod sin hånd hvile i mod hendes kind, tippede hun hovedet i mod den, hun savnede ham jo: "Forskellen er at du opsøgte rummet og den slags ting, jeg har aldrig opsøgt det her og det har aldrig haft min interesse" sagde hun roligt, hun havde aldrig ville have en kæreste eller noget i den stil.
"Vi kan godt prøve... Jeg er bare.. Ked af det Zeke, jeg er virkeligt glad for dig" sagde hun i et forsigtigt smil og lænede sig frem i mod ham for at kysse hans læber, hun var virkeligt glad for ham og hun hadede at de skulle have det på denne her måde.

[Ezekiel Amardeus]

Han sukkede blidt og smilede, "jeg er stadigvæk ikke din dominant, jeg kan være det når vi er i rummet, men når ikke vi er dernede er jeg din, ven eller kæreste eller hvad du ellers vil kande det." Desværre måtte han indrømme at han følte sig en lille smule ramt ved de ord. Han ville jo så gerne kunn stole på hende. Hovedet gled på skrå "jeg vælger at stole på dig." sagde han så med en fast mine.
Teknisk set kunne hun vel bare lade være med at være utro? Han havde alder haft meget til overs for den slags, ikke at han ikke havde været fristet dengang hun stod næsten nøgen i rummet med ham for første gang. Men han havde holdt sig i skindet.

"Jeg opsøgte det kun for at redde mit forhold," påmindede han. Han havde haft virkelig meget imod det til at starte med, "jeg besluttede at jeg ville give det en chance for hendes skyld, og nu for din, så giv det her en chance for min?" Et svagt smil gled over hans læber.
Han skulle til at svare hende som hun pludselig lænede sig frem og kyssede ham. Han havde ikke set den komme, men var ikke længe om at gengælde det. Han mærkede varmen sprede sig i kroppen og sommerfuglene flaksede rundt i maven på ham. Lige nu havde han glemt alt om tid og sted, det eneste der betød noget var hende.

[Deleted]

"Det sætter jeg også pris på, men jeg ved ikke om du burde" sagde hun i en rolig stemme, hun var så frustreret over dette her, hvordan kunne hun dog falde for en helt almindelig fyr? Det var så underligt for hende og hun måtte da være syg eller et eller andet for at tro at han faktisk ville hende.
"Ja tal endeligt om din x Zeke, det tænder mig så frygteligt når du gør det" sagde hun i en stemme der dryppede af ironi og sarkasme, hun hadede det faktum at han havde været sammen med andre som han faktisk havde holdt så meget af, fordi at hun aldrig havde haft det.

"Men jeg har ikke lyst til at tvinge dig hvis du ikke har lyst, Zeke" sagde hun, selvom han var et naturligt talent som dominant, så havde hun ikke lyst til at tvinge ham hvis han dybest set ikke brød sig om at være i rummet.
"Jeg holder af dig Zeke og det er netop derfor det er så svært for mig... Jeg... Jeg har ikke lyst til at forelske mig i nogen, men jeg kan ikke lade være" sagde hun, da hun havde brudt kysset og kiggede så roligt i mod ham, hun havde svært ved at modstå ham, selvom hun godt vidste at hun burde.

[Ezekiel Amardeus]

Han strøg blidt hendes kind som hans grønne øjne hvilede i hendes, "hvorfor ikke? Giv det nu en chance inden du maler fanden på væggene." Bad han stile. "Du gav vel også rummet en chance engang?" Han kunne ikke forstille sig at hun bare var hoppet ind i det under sin første gang. Han vidste det naturligvis, det gik lidt op for ham at han faktisk ikke rigtigt kendte noget til hendes baggrund og at hun ikke rigtigt kendte noget til hans. Det måtte de løse over en kop kaffe på et tidspunkt, for han brændte efter at vide mere om hende.
Hendes sarkasme fik ham til at skære en grimasse og han slog blikket ned. Det havde han ikke tænkt over, men det var jo bare typisk ham, han var ikke så god til denne her slags med kvinder, hvad man burde og ikke burde sige til dem. "Undskyld, det var bare..for at forklare," sagde han stille.

Alligevel fandt han atter det søde smil frem og mødte hendes blik på ny, "men det er jo lige det, jeg vil gerne prøve, ikke fordi jeg forstår det, men fordi jeg gerne vil lære at forstå det når det betyder meget for dig." Det var jo den slags man gjorde når man holdt af et andet menneske.
Han smilede atter mod hende, "bare stop med at kæmpe imod," sagde han blidt og lænede sig frem for at kysse hende på ny, nu havde hun jo ligesom lagt op til at det var okay. Han ville bare så gerne vise hende at hun ikke skulle være bange for at folk holdt af hende, hun var jo en fantastisk kvinde og hun fortjente da det bedste.

[Deleted]

"Jeg havde brug for rummet dengang" sagde hun blot, hun havde jo ikke brug for kærlighed, det havde hun da ihvertfald ikke mente at hun havde før nu, og nu kunne hun godt mærke at hun havde mere brug for kærlighed end hun nogensinde før havde haft, men det ændrede ikke på at det skræmte hende.
"Det ved jeg godt... Det er bare underligt for mig" sagde hun, hun ville ønske at hun var den første han havde været glad for, så var det måske nemmere for hende fordi hun ikek sad alene med første gangs følelsen. Hun kunne mærke jealousien boble, ikke noget hun følte ret ofte, og hun prøvede for nu også bare at ignorerer den og ligge den på hylden.

"Men... Zeke det er jo dumt" sagde hun, hun kunne da ikke være i rummet hvis hun vidste at han ikke syntes det var fedt, hun ville jo gerne gøre alt hun kunne for ham, men der var vel altid grænser?
Som han kyssede hende igen lod hu sin hånd glide omkring hans nakke, dette her havde hun virkeligt savnet: "Jeg har savnet dig" sagde hun stille og kyssede ham igen som hun lod en hånd glide ned af hans brystkasse, han var en dejlig fyr og hun håbede at det kunne fungerer for de to

[Ezekiel Amardeus]

Han så på hende med nysgerrighed i blikket. "Jeg vil så gerne høre mere om dig," sagde han ærligt og smilede. Han ville vide alt om hende, hvordan hun tænkte hvad der gjorde hende glad eller vred og alle de andre ting. Især kunne han godt tænke sig at vide mere om hvad der fik hende til at opsøge den verden og hvad der holdt hende der. Men det var måske lidt dristig at spørge ind til allerede.
Han nikkede forstående. "Ja det forstår jeg godt," sagde han stile og bed sig i underlæben. "Undskyld." Han ville så gerne gøre hende glad, og han var ikke engang sikker på om han var direkte forelsket i hende, men hun vækkede helt sikkert følelser i ham og gjorde ham glad.

"Nej, det er det lige præcis ikke," sagde han stille og smilede svagt. "Jeg har jo bare ikke lært det at kende endnu, men jeg vil gerne." Forsikrede han. Hvis hun var så betaget af det ville han jo også gerne være det. Eller han ville i hvert fald prøve, det ville jo nok også være løgn at sige at det ikke tændte ham bare lidt at have kontrollen.
Som hun lænede sig mod ham pressede han sig lidt mere mod hende. Hånden fra hendes lår gled op langs hendes ryg og han kiggede på hende med et sødt smil ved hendes ord, han kunne mærke varmen brede sig takket være den glæde der nu skød op i ham. "Og jeg har savnet dig," indrømmede han og gengældte hendes kys. Han havde pludselig glemt alt om at han ikke gad kærlighed og alt det.

// FADE OUT //