If Only

[Deleted]

Ashleen havde haft en lang dag, hun havde været til to castings og håbede snart at hun kunne få noget job så hun kunnet tjene penge, egentligt havde hun haft planer om at holde en pause, men nu hvor hun ikke længere havde Zeke, så kunne hun jo lige så godt gå tilbage i de gamle vaner.
Desuden havde hun dårlig samvittighed over at hende og Alec bare havde et venskabeligt forskel, fordi at hun vidste han gerne ville mere, hun havde det bare så dårligt over at hun bare gik og tænkte på Zeke dte meste af tiden.

Hun bankede på en gang og gik så bare direkte ind i gangen, tog skoene af og gik så ind i stuen hvor blikket af Zeke og Alec mødte hende: "Ehm hey! Jeg vidste ikke du havde... Gæster" sagde hun og undgik at kigge på Zeke, okay det her var da så akavet som noget overhovedet kunne være.
Hun sukkede og kiggede i mod trappen op til hendes værelse, måske var det bare nemmest at undskylde sig og smutte, det kunne Alec vel heller ikke sige så meget til, de to sad jo sikkert midt i en eller anden vigtig samtale hun ikke kunne være en del af.

[Deleted]

Alecander havde lyst til at gå hen og give Zeke en lussing, ikke fordi at han var sur på ham, men fordi at Zeke trængte til at vågne op og komme lidt tilbage til virkeligheden, det ville Alec virkeligt ønske at han kunne og ville, han skulle ikke sidde i sin egen verden og sove.
"Ja dte kan jeg godt se på dig" mumlede Alecander som Zeke sagde at han var ligeglad, Alecander sad med den ledest efølelse af at han løj, men han ville ikke sige noget til det, han ville jo helst ikke presse Zeke derud hvor han vidste at de blev uvenner.

"Men så er der jo ingen grund til at jeg ikke presser lidt på hos hende" sagde han i en rolig hentydning, han havde dog ikke tænkt sig at gøre det, for han vidste jo også godt at det hele var mærkeligt for Zeke: "Oh hey" sagde han i et smil som Ashleen kom gående in af døren og han kiggede ikke i mod Zeke: "Sæt dig ned, så henter jeg en kop til dig" sagde Alecander og rejste sig op for at smutte ud i køkkenet, denne her eksplotion havde han ikke tænkt sig at være en del af.

//Semi-out

[Ezekiel Amardeus]

Alecs ord blev fint ignoreret, han ville bare gerne prøve at glemme Ashleen og Anna og alt andet der havde med denne verden at gøre, for han kunne tydeligvis ikke holde på kvinderne der kendte til det. "Næh, det kan du da bare gøre, hun har jo selv valgt det," savrede han gennem sammenbidte tænder. Hvor han hadede Alec lige nu, bare en smule.
Da Zeke hørte døren gå stivnede han ubevidst. For pokker hvor han dog ikke håbede det var hende skønt han allerede godt vidste det. Han kunne kende hendes duft i det sekund hun kom ind. Igen en ulveting. Han så på Alec med et lidt hjælpeløst blik som håbede han inderligt på at Alec bare ville sende hende væk igen, for Zeke havde ikke lyst til at snakke med hende. Han ville faktisk ikke engang se på hende hvis han kunne slippe! Han var så sur og skuffet over hende.
Da hun trådte ind i stuen vendte han også bare hovedet tilbage mod sin kop som endnu engang virkede uhyre interessant. Han sagde ingenting.

Som han bad hende sætte sig fløj Zekes blik til ham, de lynende øjne fortalte ganske tydeligt at Zeke på ingen måder ønskede at hun skulle sætte sig ned ved dem. Han ville faktisk bare gerne have hende ud af rummet så han ikke behøvede at blive mindet mere om hvad han ikke kunne få.
Det blev da også kun værre som Alec rejste sig og efterlod dem alene sammen. Zeke havde en irriterende fornemmelse af at dette var Alecs form for parterapi hvilket bare gjorde det endnu mere irriterende! Han havde ikke lyst til at sidde og snakke med hende, hun havde jo truffet sit valg. Derfor valgte han bare at fastholde blikket rettet stift ud i luften.

[Deleted]

Ashleen sank en klump og satte sig ned da Alec sagde det, hun gik ikke mod hans ordre, heller ikke selvom de jo ikke rigtigt lavede andet end at sove i samme hus, også snakke naturligvis. Alecander var en sjov fyr og han var ret så hyggelig at snakke med en sen aften, han var klogere end han selv mente.
"Ehm hey" fik hun sagt, men kiggede kun halvhjertet i mod Zeke, hun vidste ikke helt sit levende råd og hun anede da slet ikke hvordan hun skulle starte en samtale med ham eller om det var en klog idé, men det var nok ingen hemmelighed at hun savnede ham.

"Sååh... Går det godt?" spurgte hun roligt og kiggede stadig ikke rigtigt på ham ret mange sekunder af gangen, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle starte dette her eller om hun bare burde holde mund, hun savnede ham.
Hun kiggede i mod køkkenet og håbede et øjeblik at Alecander bare snart ville komme tilbage så den akavede stemning måske ville dø en smule hen, hun ville hellere sidde og se på at de to snakkede, end den dårlige samvittighed som hun lige nu havde af bare at sidde og se på hvor bitter han virkede.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kiggede stadigvæk ikke på hende han var virkelig bitter på hende, men det skyldtes jo også primært at han var blevet såret. Først da hun snakkede vendte han langsomt blikket mod hende. "Davs," mumlede han køligt og så så i den anden retning igen. Han var ligeglad med om hun vidste han var sur det var jo ikke fordi han havde nogen grund til at skjule det.
Han ville bare ønske at Alec snart vendte tilbage, men af hvad han kunne høre lod det ikke ligefrem til at han skyndte sig ude i køkkenet, faktisk kunne Zeke slet ikke høre ham rumsterer rundt derude så enten lavede han ikke noget eller også var han måske gået, og hvorfor ville det ikke komme bag på ham.

Han kunne ikke lade være med at himle en smule med øjnene da hun spurgte ind til hvordan han havde det. "Jeg har det helt fantastisk," mumlede han sarkastisk og gloede igen ned i den nu tomme kop. Han stillede den fra sig på bordet og rettede et falsk smil mod hende, "og du hygger dig stadigvæk her kan jeg se," sagde han bittert men opretholdt de øt falske smil.
Nu måtte Alec virkelig gerne komme tilbage, det gjorde faktisk næsten fysisk ondt at sidde sådan her og bare kigge på det han ville have, men ikke kunne få fordi hun hellere ville have noget andet. Ligesom med Anna, han var bare træt af at prøve, så var det lettere bare at være sig selv, så blev man i det mindste ikke såret.

[Deleted]

I det mindste sagde han hej til hende, også selvom hun godt kunne høre på hans stemmeleje at han jo ikke ligefrem var super glad for at se hende. HUn havvde lyst til at sige noget eller spørge om noget, det gjorde virkeligt ondt at han havde taget det så hårdt, hun ville så gerne sige et eller andet til ham.
Ashleen fortrød som sådan ikke sin beslutning, men det betød jo ikke at hun ikke savnede ham, for det gjorde hun bestemt, hun ville ønske at han tog tingene en smule letere og ikke altid skulle sidde og være så alvorlig.

"Hygger er måske så meget sagt" sagde hun, hende og Alec havde jo ikke lavet noget, de snakkede bare sammen og hun havde faktisk heller ikke rigtigt haft lyst til at være sammen med nogen siden Zeke, hvilket irriterede hende for den fornemmelse havde hun aldrig haft i kroppen før.
"Jeg er ked af hvis du har det dårligt" sagde hun i en rolig stemme og kiggede ned i jorden, hun hadede at være skyld i andres ulykke og hun ønskede ikke at gøre ham ondt, hun ville bare gerne beskytte sig selv og kærlighed var bare ikke noget for hende, det var bare så usikkert og skræmmende.

[Ezekiel Amardeus]

Han anede ikke hvad pokker han skulle sige eller gøre, han var bitter og vred og såret og en masse andre følelser som han ikke lige kunne sætte ord på. Hvorfor skulle hun også bare være så irriterende tiltrækkende? Og hvorfor var det lige at han var faldet for det, så længe havde de jo ikke kendt hinanden, han burde slet ikke være faldt for hende!
Det gjorde ham sur på sig selv, for han burde vel vide bedre han havde jo også brændt nallerne ved Anna. Det duede ikke for ham med kvinder der kom fra dette miljø, de forventede nok bare nogle ting han ikke kunne hive dem, måske han var for vattet?

Han trak ligegyldigt på skuldrene, "tja det ved jeg ikke noget om," svarede han blot. Det var jo også sandt nok, om hun hyggede sig anede han ikke, men hvorfor skulle hun ellers blive hængende? Han havde lyst til at råbe af hende fortælle hende hvor sur han var over at hun var gået til Alec, men han holdt det inde, der var ingen grund til at skabe en scene.
"Det behøver du ikke være, det var jo ikke din skyld, jeg lavede bare en fejl, men heldigvis lærer man jo af den slags." Gav han som svar. En lidt stikkende hentydning måske men så kunne hun lærer det. Han kunne godt være lidt svær at omgås når han var vred.

[Deleted]

Ashleen følte denne her situation virkeligt akavet og hun skævede i mod køkkenet i håb om at Alecander kom tilbage, men hun kendte ham efterhånden for godt og hun vidste udemærket godt at den idiot gjorde det her med vilje, hvilket fik hende til at hade ham en smule... Okay lige nu måske en hel del.
"Nej det gør du jo ikke, men du hygger dig da sikkert også" pointerede hun i en såret mine, hun følte at han kastede skylden over på hende og hun hadede det, for et var jo ikke ligefrem fordi at han havde tigget hende om at blive eller noget.

"Du lavede en fejl?" spurgte hun og kunne mærke hvordan hullet i hendes bryst blev større, mente han at det var en fejl at han havde været sammen med hende? bare tanken gav hende næsten lyst til at græde, hvordan kunne han dog være så ond?
Ashleen tog en dyb indånding i et forsøg på at holde alle hendes følelser inde: "Du er fandeme modbydelig" sagde hun i en lav mumlen, og en stemme der tydeligt var meget såret, hvordan kunne han bare være så ligeglad og stolt? Var det virkeligt alt hun havde betydet for ham? Tanken var et spark direkte i maven.

[Ezekiel Amardeus]

Den akavede stilhed bredte sig i rummet for et kort stykke tid, han anede ikke hvilket ben han skulle stå på lige nu igen mest fordi han havde det med at lade sig blænde af sit raseri. En svaghed han havde haft siden dengang han blev bidt. "Ork ja, jeg og mig selv har en fest over at være alene igen," mumlede han igen sarkastisk.
Han hadede virklig inderligt at han ikke bare kunne slå hende ud af hovedet, der var så mange ting han gerne ville sige til hende, men han turde ikke helt prikke hul på den byld i frygt for hvordan han ville komme til at sige tingene. Det var aldrig kønt hvis først han mistede temperamentet.

De grønne øjne hvilede kort på hende, havde han lige ramt en nerve der? "Ja, mener du da ikke at det var det det var?" Spurgte han direkte. Ellers var hun vel for helvede ikke stukket af, han kunne slet ikke gennemskue hvordan hendes tankegang hang sammen, medmindre hun naturligvis bare havde en form for sær nydelse i at tage røven på folk for det var mere og mere sådan han følte det var sket.
Hendes beskyldning kom dog bag på ham og han stirrede overrasket på hende. "Hvordan kan det være min skyld?" Hidsede han gennem sammenbidte tænder. Nu var hun da helt ude og skide. "Jeg åbnede mit hjem for dig! Jeg ville have givet dig lige hvad du ville have, men du valgte at smutte alligevel, hvordan gør det mig til skurken?" Spurgte han vredt.

[Deleted]

Ashleen kunne mærke hendes hjerte slå, hun vidste godt at hun måske ikke var fair, men han kunne da ikke bare sidde og sige at det var en fejl at de to havde været sammen, Ashleen så det ikke som en fejl, hun turde bare ikke lade det gå videre.
"Nåh jamen det var da godt" sagde hun en smule bittert, ja hun havde haft det af lort: "Jeg har haft det af lort, men det er da fedt at vide du er pisse ligeglad" sagde hun i en hård stemme, det sårede hende at han bare sad der og spillede så stolt.

"Det har jeg aldrig sagt" pointerede hun, hun havde aldrig sagt at det var en fejl at være sammen med ham, men det var en fejl at hun var faldet for ham og det havde ikke været meningen, men hun vidste nu hvad folk mente med at man ikke helt kunne styre det.
"Jeg siger ikke det er damning din skyld! Jeg siger at du er modbydelig lige nu!" sagde hun og kunne mærke hendes øjne blive blanke, hvilket hun hurtigt forsøgte at blinke væk, han kunne da bare holde op med at være sådan en nar, hun hadede hele dette her virvare.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kunne mærke at han virkelig måtte ligge bånd på sig selv for ikke at begynde at råbe af hende. Han havde aldrig været god til at styre sit temperament, men han ønskede ikke at skabe en scene her midt i Alecs hjem. Han havde jo haft det forfærdeligt i den periode hun ikke var der, han var tilsyneladende blevet mere glad for hende end først antaget. "Ja det er bare fortryllende," stemmen drev af sarkasme.
Øjnene lynede, han følte at hun forsøgte at give ham skylden, selvom det måske ikke helt var sådan det forholdt sig, "Ashleen, det var dig der skred! Vil du have at jeg skal have ondt af dig for du smuttede?" svarede han vredt, "Desuden hvis du har haft det så forfærdeligt er der da ingen der har forhindret dig i at komme tilbage!" han vidste godt at han nok ikke ville være i stand til at afvise hende hvis hun gjorde, dermed ikke sagt at han ville falde for hendes fødder lige med det samme, det havde hun såret ham for meget til.

Han kunne mærke at han blev mere og mere vred, på hende, "måske det ikke er det du siger, men det lyder satme som om at det er det du mener!" Snerrede han. Hvordan kunne hun sige at han var modbydelig, bare forud han ikke ville sidde og smile til hende og høre hende om hun var kommet videre og hvornår hende og Alec så skulle begynde at knalde. For ærlig talt ønskede han hellere at fri for den info!
Som han så hendes øjne blive blanke mærkede han et stik af dårlig samvittighed og han sænkede stemmelejet en smule, "jeg ved ikke hvad du vil have jeg skal sige Ashleen, "held og lykke med Alec, jeg håber du får det bedre?" Ville det gøre dig glad?" hans stemme var pludselig mere opgivende end vred, men helt ærligt, havd forventede hun af ham?!

[Deleted]

"Hvem fanden har sagt at du skal have ondt af mig?? Det var jo ikke ligefrem fordi at du bad mig om at blive!" snærrede hun igen, det sårede hende at Zeke slet ikke kunne se det fra hendes synspunkt, hun havde jo ikke lyst til at ende med at ligge ødelagt og såret fordi at han måske havde forladt hende.
"Hvorfor fanden skulle jeg komme tilbage når du er så pisseligeglad? Det er jo ikke fordi at du har opsøgt mig vel?" snærrede hun, hvor var han dog bare modbydelig og stædig, hun kunne slet ikke forstå hvorfor hun havde så mange følelser for ham lige nu, og alligevel kunne hun ikke slippe dem.

"Du skal ikke fordreje mine ord!" pointerede hun, hun havde aldrig nogensinde ment at Zeke var en fejl, hun ville bare ønske at hun ikke havde forelsket sig i ham på den måde, selvom hun godt vidste at man ikke selv valgte sådan nogen ting, men hvor kunne det dog lette mange ting hvis man gjorde.
"Ja ih hvor gør det mig dog glad at vide hvor pisse ligeglad du er" sagde hun og lænede sig fast tilbage i sofaen på modsatte side af ham og lagde armene over kors: "Store idiot fatter ingenting" mumlede hun såret for sig selv.

[Ezekiel Amardeus]

Han mærkede hvordan hans raseri truede med at slå igennem igen. Hvor var hun uretfærdig! "Jeg sagde til dig at jeg kunne lide dig og jo jeg spurgte dig faktisk hvorfor du ikke bare kunne blive!" Rasede han, det var jo det der havde gjort ham så tosset, at hun ikke havde nogen grund til at smutte, ikke i hans øjne i hvert fald.
"Hvorfor fanden skulle jeg opsøge dig når du gjorde det temmelig klart at du ikke var interesseret og at du hellere ville være her?!" Hvordan kunne hun pisse ham så meget af at han mest af alt havde lyst til at give hende en over nakken, men samtidig ville han bare have at hun tog med ham hjem og droppede alt dette her.

Han kæmpede virkelig for ikke at råbe ad hende, men hun gjorde det bestemt ikke let. "Jeg fordrejer dem ikke jeg påpeger bare hvordan jeg forstår dem!" Rettede han hende og stirrede igen mod køkkenet, nu måtte Alec gerne komme tilbage inden Zeke endte med at kvæle hende. Han var så vred og såret, men det var jo kun fordi at han holdt af hende. "Så hvis jeg nu havde været den der kylede dig ud fordi at jeg havde fundet ud af at jeg hellere ville hende end dig, ville du så have opsøgt mig?" Spurgte han i en direkte tone, kunne hun ikke høre hvor dumt det lød?
"Det var stadigvæk dig der skred fordi du hellere ville være sammen med en anden!" Svarede han vredt! "Så bare giv mig én god grund til hvorfor jeg ikke skulle være ligeglad!" Han kunne mærke blodet pulserer i årerne og han havde mest lyst til bare at smutte.

[Deleted]

Ashleen følte sig magtesløst og hun havde bare lyst til at tude, heldigvis var hun så stærk så hun fint kunne holde det inde, hun ønskede ikke at være svag overfor nogen og ville helst bare vise sig fra sin mest idiotiske side, det var nemmere end at side og græde foran ham.
"Jeg forlod dig sgu da ikke for en anden! Jeg sagde at jeg tog hjem til Alecander, vi har jo ikke engang lavet noget" pointerede hun i en rasende tone, hvor var han bare unfair, han kunne virkeligt slet ikke se det var hendes synspunkt, kunne han?

"At du måske rent faktisk havde haft følelser for mig, men det kan du jo UMULIGT have haft når du er så pisse kold i røven!" sagde hun næsten råbende, udelukkende fordi at hun var så såret at hun slet ikke vidste hvordan hun skulle håndterer de ting han sagde lige nu.
Ashleen sad blot og anede ikke hvad hun skulle sige, hun følte sig så ramt af hans ord: "Du tror du har regnet det hele ud og i virkeligheden så aner du ikke en damning skid, tænkt dig dog om!" sagde hun i en såret stemme og kiggede ikke på ham, det her gjorde mere ondt end den dag hun havde forladt ham.

[Ezekiel Amardeus]

Lige nu var hun alt for meget og det var alt for tæt på fuldmånen til at han ikke kunne undgår at hidse sig op overfor hende. Måske han bare skulle gå inden det endte galt. "Bare fordi det er Alec tog du sguda stadigvæk hjem til en anden!" svarede han rasende. Hun skulle da ikke bilde ham ind at hun bare ville have været okay med hvis han lige havde taget et bootycall hjemme ved Anna - og hvis hun ville have været ligeglad var det jo kun godt at de var gået hver til sit nu. Men hvorfor gjorde det så så forbandet ondt!
"Og alligevel er du her stadigvæk?" Han var ikke interesseret i at sidde og overtalte hende til at komme med ham, Alec ejede hende jo nu, var det ikke sådan det fungerede?

"Jeg mener ikke at jeg lagde skjul på det som visse andre!" Snerrede han hentydende. Hvor var det dog frustrerende. "Hvis du havde været bare den mindste smule interesseret så var du ikke skredet!" Gav han igen, "men fint, jeg fatter ingenting, så vær venlig at forklare mig det!" Opfordrede han imens han provokerende lænede sig tilbage i sofaen og demonstrativt lagde armene over kors.
Hvad pokker lavede Alec ude i det køkken anyway? Skulle han først plukke kaffebønnerne eller hvad?