If Only

[Ezekiel Amardeus]

@alecander - @ashleen
Omkring kl. 18
Juli - 2051

---

Zeke bevægede dig med hurtige skridt mod huset. Han vidste ikke helt om han havde lyst til at være her, men han følte ikke helt at han kunne tillade sig at sige nej. Forhåbentlig var Ashleen ikke derhjemme, for hende kunne han virkelig ikke overskue at se på lige nu.
Sandheden var at han stadigvæk var både bitter og såret over måden det var sket på. Han havde troet at han havde en chance hos hende, at tingene havde vendt efter den morgen på sofaen. Det havde de sådan set også, men kun til at hun åbenbart ikke kunne udholde ham mere. Alene tanken gjorde ham så inderligt rasende og fortvivlet. Han havde nok haft end del flere følelser for hende end han ville stå ved. 

Efter hun var flyttet ud var han endnu engang gået tilbage til de gamle vaner med at arbejde konstant. Han kom kun hjem for at spise og sove og så afsted igen alle ugens 7 dage. For hvad pokker skulle han ellers tage sig til? Han var i hvert fald færdig med alt det kærlighedspjat for af en eller anden årsag endte de kvinder han forelskede sig i altid med at smutte med en anden fyr. Raquel med Trescott, Savanna med en gut han ikke kendte navnet på og nu Ashleen med Alec.
Zeke var dog ikke sikker på om Alec var klar over hvad de havde fortaget sig i de uger hun havde boet hjemme ved ham. Zeke havde jo ikke sagt noget til Alec om det. Han hævede tøvende hånden for at banke på. Det var så akavet dette her, ikke han bebrejdede Alec, han vidste det vel ikke, men Zeke var rasende på Ashleen for bare at smutte på den måde. Han kunne ikke gøre for det, når han blev såret blev han vred hvilket også var grunden til at han håbede hun ikke var der for han ville nok ikke være i stand til at skjule det.
Med et dybt suk bankede han på døren og afventede den skulle blive åbnet. Han havde mest lyst til at gå igen, men nu havde han og Alec jo aftalt at mødes.

[Deleted]

Alecander var ganske afslappet omkring hele situationen, han havde brugt mange aftener på at sidde og tale med Ashleen, han havde faktisk en smule ondt af hende, nok mest fordi at han huskede hvor forelsket han havde været i Kimberly og han havde ikke været stærk nok til at holde tilbage.
Om det var klogt af hende at gøre vidste han ikke, han var jo glad for at han havde mødt Kimberly, men han hadede jo også det faktum at han ikke kunne gøre andet end bare gå i den sorg han havde haft så længe, han elskede at være sammen med den kvinde, og han kunne godt forstå at Ashleen ikke havde lyst til at gennemgå den samme sorg som hun havde set ham gå igennem, selvom han var ved at være nogenlunde okay igen.

Som det bankede på døren, rejste Alec sig op og gik ud for at åbne, da døren gik op smilede han stort så snart han så Zeke: "Hey du!" sagde han og rakte hånden frem i et smil: "Lang tid siden, kom ind... Lad os tage en kop kaffe" sagde han og lukkede døren som Zeke var kommet ind.
Zeke var uden tvivl den bedste ven som Alecander havde, og han var så glad for at være et sted i livet nu hvor han følte han kunne fungerer: "Hvordan går det med dig?" spurgte han og gik ind i stuen hvor kaffen allerede stod klar på sofabordet.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke havde det forfærdeligt lige nu. Han var så bange for at Ashleen skulle være hjemme for helt ærligt anede han ikke hvordan han skulle håndterer det hvis de mødtes. Mest af alt havde han lyst til at råbe af hende, men han vidste også godt at det kunne han ikke tillade sig. Det var jo hendes valg at hun havde valgt at gå tilbage til Alec.
Til det måtte Zeke nok også erkende at han var ret jaloux på Alec for dette. Han hadede at kvinderne var så betaget af ham, men at Zeke ikke kunne holde på dem selv. Igen var han nok bare nået til et punkt hvor han havde opgivet at prøve.

Som døren blev åbnet blev han trukket tilbage til virkeligheden. Han så på Alec og smilede roligt. "Hejsa," hilste han tilbage "kaffe lyder godt." Han trådte ind og kiggede sig kort om i rummet. Det var som han huskede det, intet udover det sædvanlige. "Tjo..det går.." sagde han blot uden at ane hvad ellers han skulle sige, det gik jo ikke godt, men det ville han helst ikke have at Alec skulle vide, skønt Alecander desværre var lidt af en menneskekender.
I et kort sekund forsøgte Zeke at udnytte sine lidt skarpere sanser for at høre om Ashleen skulle være i nærheden, men han kunne ikke rigtigt høre noget. "Hvad med dig?" Spurgte han så ind i et varmt smil.

[Deleted]

Alecander var ikke en mand der som sådan følte ting akavet, men han kunne da godt mærke at han ikke var helt sikker på om Zeke bare havde lyst til at slå ham, og dog så vidste han jo ikke hvordan Zeke hade det, han kendte kun til hvordan Ashleen havde talt om det, og selvom hun ikke var en kvinde der viste mange følelser overfor ham, så kunne han godt fornemme at hun ikke var helt okay.
"Noget du vil snakke om?" spurgte han i ren nysgerrighed og kiggede på Zeke med et venskabeligt blik, de to var jo trods alt nære venner.

"Alt går bedre, jeg er ved at være ovenpå igen, kan gøre tingene som normalt, kan arbejde igen... JEg har det godt" sagde han og smilede til Zeke, han var bare glad for at han kunne fungerer som han altid gerne ville.
Han var ellers ikke en mand der bare sådna lige lod sig koste rundt med, men sygdom kunne man jo ikke gøre så meget ved. Alecander satte sig i sofaen og skænkede Kaffe op til Zeke og derefter op til sig selv, det var nok meget godt de to fik snakket lidt, bare lige så Alecander sikrede sig alt var okay.

[Ezekiel Amardeus]

Hans direkte spørgsmål, fik ham til at fremprovokerer et smil som han ikke rigtigt mente. Ikke lige nu. "Neej, det er okay," forsikrede han så. Han havde aldrig helt været så god til at dele som han opfordrede alle andre til at være. Han stolede nu på Alec og ville sikkert også have fortalt ham alt om hvordan han havde det hvis ikke det var fordi at grunden til hans nuværende elendighed skyldtes at Alec havde den kvinde Zeke var brændt varm på.
"Det lyder virkelig godt! Det var lidt at en omgang du var igennem der." Sukkede han stille og så på ham med et tilpas bekymret blik. Zeke havde altid været meget beskyttende overfor de personer han holdt tæt inde på livet. Anna, Lily, Alec, Jaqia og også lidt med Ashleen selvom det var lidt noget andet og langt mere kompliceret.

Zeke rakte frem efter koppen og tog en tår hvorefter han igen vendte blikket mod Alec. På den ene side ville han gerne spørge ind til Ashleen og om hun stadigvæk var sammen med ham, men på den anden side var han ikke sikker på om han ønskede at høre svaret.
"Så stadigvæk ingen ord fra Kimberly?" Hun kunne da umuligt have overset at han var blevet syg, da pressen havde fundet ud af det var det jo gået helt i vejret og alle aviser havde jo nærmest skrevet om det. For Zeke drejede det sig nok bare lidt om at lede samtalen væk fra ham selv.

[Deleted]

Alecander nikkede: "Ja det må man sige" sagde han i et roligt smil: "Jeg er heldigvis godt ovenpå igen, så nu kan jeg fortsætte livet som normalt" sagde han i et roligt smil, han var virkeligt glad for at tingene kørte så godt som de gjorde.
Desuden så var der jo alt det med Lorelai som va rbegyndt at blive en smule spændende, også selvom Alecander ikke vidste hvor det ville ende, men når nu at Ashleen ikke var til ret meget, så gjorde det jo ikke noget at finde en ny alligevel, han havde bare brug for at få det hele ud af kroppen.

"Det er bedre i år, jeg prøver ikke at tænke på det" sagde han i en stille stemme, han kune ike lide tanken om at han havde mistet Kimberly, hun havde betydet utroligt meget for ham i mange år,
"Hvad med dig og Ashleen? jeg høre i brød det" sagde Alecander og havde kun hørt Ashleen's udgave og han ville helst ikke presse Zeke for meget, men han ville gerne høre hvordan at Zeke havde det med det hele, men han vidste også godt at det måske var et ømt punkt at bevæge sig ind på.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke nikkede forstående, han havde nok ikke helt været der så meget for Alec inden periode som han måske havde burde været. Det hele havde bare været en smule uoverskueligt efter Anna forlod han. Med Ashleen var tingene begyndt at blive bedre, men så havde hun alligevel valgt at trække tæppet væk under ham og smutte.
Måske det ikke heeelt var sådan det hang sammen i virkeligheden, men det var sådan hab følte det og han havde altid været ret god til at bære nag. Desværre. "Jeg er ked af hvis jeg ikke rigtig har været der, jeg er ret ny i det med venner og den slags." Indrømmede han i et let suk.

"Det forstår jeg godt, det er aldrig let at miste nogen man holder af." sagde han roligt. Nu havde han jo selv mistet sin mor som ganske ung og på sin vis også sin far. Han havde heller aldrig rigtig talt højt om det, for det var lettere at lade som ingenting end at forklare alle hvorfor man var trist. Han brød sig ikke om at få medfølelse og var aldrig blevet trøstet af nogen, ikke siden hans mor stadigvæk var i stand til det. Lige på det punkt var han nok ret hård. Han reagerede altid med at blive vred og arrig hvis han var ked af det eller såret.
En anden af Zekes svagheder var at han var ret dårlig til at skjule hvis noget gjorde ham bitter, som det i den grad gjorde at snakke og Ashleen, igen fordi hun havde såret ham. "Man kan ikke bryde noget der ikke har været," svarede han blot og gav pludselig sin kaffekop unødig meget opmærksomhed.

[Deleted]

Alecander var glad for at han havde mødt Zeke, nok fordi at Zeke heller ikke var en der havde brug for at de skulle se hinanden flere gange om uge. Alecander var ikke god til psykisk nærhed, han brød sig ikke om at være alt for knyttet til folk og han var ikke specielt god til at holde venskaber.
"Åh, nej det gør intet, jeg tror det er bedst jeg nogengange arbejder med tingene selv" sagde han i et smil, han vidste godt at han var en smule sær, men det virkede jo til at Zeke fint kunne leve med det, ligesom at Alecander havde det fint med sådan som Zeke var, på godt og ondt, selvom det jo primært var godt.

"Aha.. Så hun boede bare med dig, imens i spillede kort?" spurgte Alecander i en ironisk stemme og rynkede på panden: "Come on Zeke, jeg har også snakket med hende" sagde Alecander blot, ja det var jo netop hvad der var galt, han havde snakket med hende, for det virkede egentligt som om det var alt hun var interesseret i nu.
Alecander tog også ent år af sin kaffe, som Zeke gjorde, Alecander var ikke god til at snakke følelser, heller ikke med venner, men samtidig brød han sig ikke om at se Zeke og Ashleen som de var nu.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke og Alec venskab var nok noget mange andre ville ryste på hovederne af, de sås ikke så tit og de havde en særlig forståelse for hinandens akavetheder. Det er dengang havde brudt isen mellem dem for alvor var nok da Zeke havde jaget Alec far ud fra hans kontor dengang for nogle år tilbage. "Den følelse kender jeg godt," svarede han roligt. Han var jo selv på samme måde. Havde Alec været hans klient havde han nok frarådet ham at klare det alene, men her var han som en ven og derfor kunne Zeke jo tale frit fra hjertet.
Normalt var Zeke heller ikke blank for at snakke med Alec omkring sine problemer, eller ikke fordi han udpenslede sit hjerte overfor ham, men han var da blevet bedre til at snakke om sin manglende viden om samleje, men lige nu hvor det kom til Ashleen var det noget andet. Han havde virkelig ikke lyst til at bevæge sig ned af den sti velvidende om at hun nu boede her hos ham.

Han rømmede sig en smule forlegent, "vi..var sammen et par gange, men mere lå der ikke i det," hans stemme var en smule anspændt, men det var jo sandt, der havde i hvert fald ikke været mere i det fra hendes side for så var hun vel ikke smuttet. "Har du det?" Først nu blev hans blik rettet mod Alec og selvom han forsøgte at skjule sin nysgerrighed, stod den malet ret så tydeligt på hans ansigt.
"Hvad har hun sagt?" Igen forsøgte han alt for hårdt ikke at lyde interesseret, på den ene side var han bange for hvad svaret ville være, men alligevel følte han at han havde brug for at høre det. Måske det ville gøre det lettere for ham at komme videre.

[Deleted]

Alecander smilede, nu havde han jo aldrig været en super åben person, men det var nok derfor at ham og Zeke svingede så godt, for han følte ikke at Zeke krævede af ham at han åbnede sin sjæl og fortalte ham en masse personlige ting.
Alecander talte ikke rigtigt med nogen om hvordan han havde det, han havde gået til psykolog en del år, men det havde han stoppet for et par år siden, han havde dog en god spindoctor som altid kunne råde ham hvis han kom på et sidespor.

"Aha? OG fordi der ikke lå mere i det, har du der der bitre udtryk i dit ansigt?" sagde Alec, godt nok var han måske ikke super social, men han var en god menneskekender og selv hvis han ikke var, så strålede det jo stadig ud af Zeke at han ikke var fuldkommen ligeglad med hende.
"Well lad os bare sige at hun ikke laver andet end at bo her lige nu" sagde Alec, endda en smule bittert, han ville jo altså gerne have en kvinde han kunne bruge itl noget, men hun ville ikke rigtigt noget: "Hun kan godt li' dig og du kan godt li' hende, så hvad damn er problemer?" spurgte han i sin dominerende stemme, de to var ikke nemme at blive kloge på.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke brød sig ikke rigtigt om denne samtale fordi han som Alec ikke var så glad for at åbne sig når det kom til følelser og slet ikke når han var blevet såret. Han brød sig ikke om at fremstå som svag, det var han nok lidt for meget alfahan til at bryde sig om. Igen noget Alec sikkert også kendte til.
Det mest irriterende ved situationen lige nu var at Alec lod til at have gennemskuet ham uden noget videre besvær og Zeke anede virkelig ikke helt hvordan han skulle reagerer på det for Alec havde jo ret. Det havde betydet noget for Zeke, ikke at han havde planer om at gifte sig med Ashleen, men han havde da fundet hende helt utrolig spændende og han ville have elsket at bevæge sig lidt ned af den sti bare for at se hvor det førte til, det var som om at det hul Anna havde efterladt i ham havde Ashleen været med til at heale på en eller anden måde.

"Jeg aner ikke hvad du snakker om," mumlede han lidt henkastet og pillede åndsfraværende ved hanken på koppen han sad med. Det var virkelig svært at ligge låg på hvor meget det irriterede Zeke at vide at Ashleen var her hos Alec nu. Men han forsøgte.
Han tog også sig selv i at se lidt for hurtigt op da Alec snakkede om at hun "bare" boede her nu. "Hvad mener du med at hun ikke laver andet?" Spurgte han ind og var ikke helt i stand til at slå interessen ned. Men da Alec så tilføjede at hun kunne lide ham kunne han ikke lade være med at fnyse lidt hånligt, "det var ikke helt den forståelse jeg fik, desuden er det også lige meget nu, jeg skal ikke have mere med kvinder at gøre de næste mange mange år." Slog Zeke fast nok mere for at overbevise sig selv frem for Alecander.

[Deleted]

Alecander rullede med øjnene, det var ikke tit at han mente mænd var nogen tøser, men lige nu gjorde Zeke det lige så kompliceret som havde det været en eller anden tøs han snakkede med, men han sagde ikke noget for nu: "Jeg ved godt kærlighed kan være hårdt, men rolig... Det skal nok gå" sagde han i en rolig stemme.
Okay måske var Alecander i forvejen ikke den mest opmundrende, men han gjorde da et forsøg, han ville jo gerne være der for Zeke så godt som han overhovedet kunne med de få sociale egenskaber som han nu engang havde.

"JEg mener at vi ikke knepper" sagde Alecander en smule hårdt, nok mest fordi at han syntes Zeke va ren smule vattet lige nu og Alec havde ikke altid så pænt et sprog, slet ikke når det var blandt lukkede døre, og desuden så vidste Zeke jo godt havd de to lavede.
"Virkeligt? Og det tror du simpelthen at du kan overholde?" spurgte han undrende, Alec kunne da godt gå et par uger uden, men så kunne han dælme heller ikke holde længere, mænd havde jo trods alt et behov der skulle dækkes og det var der vel intet i vejen for!

[Ezekiel Amardeus]

Zeke sendte Alec et lidt faretruende blik. Alecander var nok den sidste der skulle belære Zeke om kærlighed. Han vidste jo godt at Alec bare gjorde det af venlighed, men han havde jo kun været forelsket i Kimberly og det var jo ikke engang blevet et ordentligt forhold nogensinde så hvordan kunne han sige at det nok skulle gå? Igen havde han vel snakket med Ashleen og Zeke forstillede sig ikke ligefrem at hun havde fortalt Alec hvor meget hun ville ønske at hun var hos Zeke.
"Hør jeg ved godt at du bare siger det for at berolige mig, men det behøver du ikke," sagde han stille, "jeg har det fint." Løgn, men nemmere end at sidde og krænge sit hjerte ud.

Ved Alecs hårde ord, slog Zeke blikket lidt væk og lod det vandre rundt som var han bange for at nogen skulle høre det. Han hadede det ord, det var så hårdt og ufølsomt, men nu så Alec jo også meget anderledes på den slags end Zeke gjorde. "Jeg troede ellers at det var en af kravene for pigerne der bor her," sagde han som rørte det ham ikke det mindste, men inderst inde var han lykkelig for at høre det. Desværre var det jo sikkert kun midlertidigt, Alec ville da aldrig lade hende blive hvis ikke hun gav noget igen.
Han trak på skuldrene og tog en ny tår af sin kaffe. "Det ved jeg ikke, det fungerede for mig før." Svarede han blot. Nej han troede ikke helt på det, dengang havde han aldrig haft et aktivt samlejeliv så det var ikke så svært at undvære. Nu var sagen nok desværre end lidt anden.

[Deleted]

Alecander var ikke ude på at gøre Zeke sur, men han ville gerne være ærlig overfor ham, de va rjo venner og Alec mente da selv at man skulle være bund ærlig overfor de venner man nu nød at bruge tid sammen med.
"Mmh, du ligner også en der har det fint" mumlede Alecander let for sig selv, det irriterede ham at Zeke løj for ham, nok mest fordi at Alecander var så tilpas meget et kontrol menneske at han bare havde lyst til at ruske i ham, men han vidste at han måtte give ham plads, Zeke kunne han jo trods alt ikke bestemme over.

"Jeg tvinger ingen" sagde Alecander blot, krav og krav var måske så meget sagt, nu havde ham og Ashleen jo været venner i mange år så han gav hende nok lidt længere snor på den front: "Men du er vel ligeglad med om vi knalder eller ej?" sagde han igen stikkende til Zeke.
"En mand uden en kvinde, er ikke en lykkelig mand" sagde Alecander helt tænkende, nok mest fordi at han da aldrig ville kunne overleve ret længe uden en kvinde i huset og han var da også overbevist om at det måtte være sværer for Zeke end han sådan lige udtrykkede.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kunne godt mærke at Alec trykkede på hans knapper, det var virkelig irriterende, men han kunne på den anden side godt sætte sig lidt ind i det, han havde også selv svært ved at lade tingene ligge sommetider hvis han mente at han kunne hjælpe. "Ja..helt fint," gentog han mumlende og tog en ny tår.
Han var ikke særlig meget for at indrømme hvor trist han faktisk var over at Ashleen havde valgt at forlade ham. Ikke at de havde været sammen, men de havde da haft et eller andet i hans øjne og hun have valgt at smide det ud, så nu var han officielt færdig med alt det der kærlighedspjat. Han orkede ikke flere nederlag.

Han slog blikket lidt ned igen da Alec sagde at han ikke tvang nogen, det vidste han jo godt, men det betød også at hvis de begyndte at hygge var det fordi Ashleen gerne ville og det ville sikkert komme til at ske før eller siden, hvorfor skulle Ashleen ellers have opsøgt Alec.
Zekes blik der igen var rettet mod Alec blev hårdt og i et kort øjeblik ændrede øjnene sig til den ravgule farve, men han fik det hurtigt under kontrol som han atter slog blikket ned. Det var også tæt på fuldmånen, så kunne det godt være svært at styre temperamentet. "Fuldstændig," sagde han med påtvungen ro i stemmen.
Måske havde Alec ret i at en mand ikke var lykkelig uden en kvinde, Zeke havde aldrig følt sig lykkelig alene, men i det mindste havde han heller ikke følt sig ulykkelig, bare sådan en mellemting, og det var da bedre end at have det elendigt. "Det er da ikke så slemt," sagde han uden særlig meget overbevisning i stemmen.