I wanna be a role model

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin elskede følelsen af at være sÃ¥ langt væk, at intet kunne nÃ¥ ham. Følelsen af at alt føltes som et højdepunkt og det kun kunne gÃ¥ opad, mens rusen varede. Nedturen var slem, men ikke det værste. Det værste var den virkelighed der ramte ham efterfølgende. Den virkelighed, der gjorde han var nødt til konstant at forblive pÃ¥virket. Han var ligeglad med om rusen bestod af alkohol, græs eller stoffer, sÃ¥ den længe den var der og han kunne vedligeholde den. Hvis han nu skulle krybe til korset og virkelig nÃ¥ det ypperste inden for selverkendelse, sÃ¥ havde han nok et problem. Et problem der var sÃ¥ indgroet i ham, at han var sikker pÃ¥ der ikke var nogen eller noget der kunne redde ham og ændre den del af ham. Han var damned up, og der var ikke nogen form for frelse for sÃ¥dan en som ham. Tati var noget andet, hun fortjente det virkelig. Alligevel havde han nu ødelagt noget af hendes frelse ved at give hende stoffer, selvom han vidste hun var stoppet. Det var ikke for at være ond ved hende, han gav hende dem og det var heller ikke med et ønske om reelt set at ødelægge hende. Han smilede bredt ved hendes grin og lod hende slippe ham. Han lod de blÃ¥ øjne hvile pÃ¥ hende som hun trak pÃ¥ skulderen. Han smilede drenget ved hendes ord, som udviklede sig til et grin. ”Jeg har sgu da lige fortalt dig det,” pÃ¥pegede han og blinkede kækt tilbage til hende. Han nød at høre hende grine. Han nikkede til hendes ord, før han sÃ¥ det overraskede blik. Han svarede ikke pÃ¥ hendes spørgsmÃ¥l – hun kunne se det for sig selv. Han havde bare en fornemmelsle af der var en pool pÃ¥ taget, han kunne nærmest mærke i hele hans krop at den var der. Selvfølgelig var den rationelle forklaring pÃ¥ den følelse, at han havde været der før, men han huskede det ikke. Man kom mange steder, nÃ¥r hver eneste dag var en fest og en søgen efter nye højdepunkter. Han sÃ¥ pÃ¥ hende ved hendes udbrød og nikkede en enkelt gang – langsomt og triumferende over, han rent faktisk havde ret. Han sÃ¥ pÃ¥ hende, som hun begyndte at tage tøjet af og bed sig i læben. Hans øjne bemærkede brandmærket, men han kommenterede det ikke. Han bemærkede dog ikke hun var sprunget i, da hans tanker for en gangs skyld havde været sÃ¥ fokuseret pÃ¥ det der havde slÃ¥et ham ud af fokus, at han ikke bemærkede hvad der skete omkring ham. Ikke før han mærkede det vand, hun sprøjtede pÃ¥ ham og han grinte lidt. Vandet føltes mere som en svævende astronomisk selvlysende masse, der kærtegnede hans hud. ”Ja mand,” svarede han med et drenget grin ved hendes dril. Han var hurtig til at tage sine bukser og t-shirt af. Han sÃ¥ sig rundt og de blÃ¥ øjne lyste spændt op, som han sÃ¥ der var en vippe. Han klatrede derfor op pÃ¥ den, og sÃ¥ ned til vandet, som han var klatret op til den. Han løb hen ad brættet inden han lod sig springe ned i vandet. Følelsen af at være fri og levende ramte hans krop med det samme og nÃ¥ede sit klimaks som hans krop ramte vandet og han dykkede under det, inden han svømmede op til overfladen for at fÃ¥ den luft hans lunger desperat hungrede efter.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati grinte let igen, "Kun indirekte," svarede hun og blinkede tilbage til ham. Hun havde intet imod, at blinke til ham eller snakke til hinanden med sætningen, som for andre kunne lyde som flirt. Det gjorde hun med mange af sine venner, men det var heller ikke utroskab, ikke i hendes verden i hvert fald. Det var jo bare uskyldigt venne-flirt, selvom hun havde været i seng med Collin før, så var det jo nogle år siden efterhånden, så hun lagde ikke noget i det. Om han så gjorde det eller håbede på der skulle ske noget mellem dem, var hun for skæv til at tænke over lige nu. Hvilket også var en af grundene til, at hun ikke tænkte over, at hun stod i bh og g-strege foran ham. Selv ikke havde brandmærke tænkte hun over, slet ikke når han ikke kommenterede på det.
Hun grinte højlydt, da vandet ramte ham. Hun følte sig sÃ¥ fri fra bekymringer. Hun var ikke engang bange for Patrick lige nu. Hun var bare.. Fri og glad. Han havde heller ikke noget hun ikke havde set før, sÃ¥ hun tog sig ikke af, at han ogsÃ¥ smed tøjet. Jo, der var kommet flere tatoveringer siden da, men hun var sÃ¥ vant til Lawrences tatoveringer, at hun sÃ¥ dem uden rigtigt at se dem. Hun grinte atter, da han tog vippen og sprang i vandet, før hun hørte sin mobil ringe. Hun svømmede hen til kanten og kunne lige nÃ¥ sine bukser, hvori mobilen lÃ¥ i den ene lomme. Hun grinte igen, da hun sÃ¥ det var Lawrence, "Fuuck.." grinte hun, "Det min kæreste. Tænd lige en ," bad hun og lod ham gøre det, før hun rakte ham mobilen, "Her, du ta'r den," sagde hun og grinte, mens hun tog imod en, for hun vidste, hun ikke ville kunne skjule lige nu, at hun var pÃ¥virket, sÃ¥ hvis hun lugtede af græs, sÃ¥ kunne hun bilde ham ind, at det kun var det, hun havde røget. SÃ¥ behøvede hun ikke nævne noget om den blÃ¥, glade pille, hun ogsÃ¥ havde taget.

Lawrence Dale Rider

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence anede ikke hvad der rørte sig i Tati i dette øjeblik. Han havde haft en lang dag på arbejdet med sene kunder, og derefter havde han drukket et par øl med nogle kollegaer, så derfor havde han først fået ordentligt fri nu. Han ville høre Tati om hun havde tid og lyst til at ses, men vidste ikke om hun sov, om hun overhovedet var hjemme eller noget som helst andet. Han ringede hende derfor op. ”Hvem er det?” spurgte Lawrence og rynkede på panden. ”Collin?” spurgte han som han introducerede sig og anede ikke hvad fanden Tati ville lave i Collins selskab. Han kendte til Collin. Han var altid påvirket af et eller andet. Han kom tit ind i shoppen med et eller andet nyt projekt, han gerne ville have udført. ”Hvad laver i?” spurgte han direkte. ”I svømmer?” spurgte Lawrence igen og vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på de ord, der blev sagt til ham. ”Giv mig Tati…” befalede han og ventede på hun fik telefonen. Han var ikke sur på hende over hun så Collin eller var ude at svømme med ham, det bestemte hun selv. Han stolede også på – fejlagtigt – at hun kunne holde sig kun til alkohol, også selvom Collin var i nærheden af hende. ”Har du lyst til at ses?” spurgte han uden at kommentere på han havde snakket med Collin.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin sukkede for sjov. ”Okay, okay. Du har en formidabel røv, Tati,” svarede han, inden han rystede på hovedet af hende, dog med et drenget smil legende hen over læberne. Collin vidste, hun ikke flirtede med ham. Han vidste det var sådan hun var i nærheden af sine venner. Han flirtede heller ikke som sådan med hende – ikke mere end han normalvis ville flirte med sine venner. Collin var fuldstændig ligeglad med, hun kiggede på hans tatoveringer eller krop. Det eneste han havde hun nok ikke havde set før alligevel, var en ny tatovering i en eller anden grad. Han havde trods alt også set hende nøgen før – selvfølgelig uden brandmærket, men ellers havde hun heller ikke noget han ikke havde set før. Han hørte ikke hendes grin, mens han var under vandet, men hørte i stedet hendes ord om han hendes kæreste ringede og hendes bøn. Han svømmede mod kanten og fandt sine bukser og hev en og en lighter frem. Han lod den grønbrune cone ramme sine læber og den søde, kvalmende lugt ramte kort efter. Han tog et hvæs som hun gav ham telefonen. ”Okay..” svarede han med et grin og gav hende en. ”Hey,” lød det fra Collin. ”Det er Collin… hey Lawrence… hva så?” spurgte Collin med et grin over sine læber. ”Hvad vi laver? Vi svømmer,” svarede han ærligt og lyttede til Lawrence der snakkede videre. ”Ja, ja okay… her,” sagde han til Tati og rakte telefonen.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati satte en hånd for sit hjerte, "Orrrh, du ved bare altid lige, hvad jeg vil hører. Havde jeg ikke haft en kæreste, så var jeg hoppet på dig, charmetrold," svarede hun og blinkede til ham. Det eneste der var nyt ved Tatis krop, var brandmærket, flere ar og den tatovering Lawrence havde lavet på hende, dengang de havde mødt hinanden første gang. Men det var ikke fordi hun tjekkede ham ud, det havde hun ingen grund til, men hun var ligeglad med, om han kiggede. Hun var for skæv til at tænke lige nu alligevel.
Hun bemærkede ikke engang, at Collin brugte en lighter foran hende, da hendes blik var på mobilen med navnet 'Jackass' henover, fordi hun ikke kunne få sig selv til, at tage den. Hun tog imod en og tog et hvæs, mens Lawrence og Collin snakkede. Hun mærkede alt i sig give slip. Pool blev til et vægtløst hav af lykke, glæde, regnbuer og bløde bamser. Hun var i sin egen lille bobbel, frem til Collin prikkede den og hun alligevel endte med, at skulle snakke med Lawrence. Hun tog et hvæs mere af en, mens blikket var på mobilen. "damn.." lød det fra hende, mens hun tog mobilen op til øret, "Heeey skat," hilste hun med et lidt for stort smil på sine læber og en alt for optimistisk stemme, især taget i betrækning, at det ikke var ret længe siden, at hun var blevet bekræftet i at Patrick stadig var i live. "Ses? Nu?" hun prøvede virkelig at finde fokus, men i stedet for blev det til et grin. "Jeg meget fuld, så jeg tror ikke det er en god idé, prinsemand," hun tog et hvæs mere og sprøjtede vand på på Collin igen og grinte.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence var ikke videre imponeret over, det var Collin han snakkede med. Han stolede dog på at Tati ikke ville være sammen med ham, det var ikke så meget det. Det omhandlede mere han vidste Collin som regel betød virkelig dårlig selskab. Han kendte Collin fra shoppen og vidste han altid var påvirket af et eller andet. Lawrence nægtede at tatovere nogen som helst som var påvirket og derfor havde han sjældent oplevet Collin upåvirket. ”Jeg vil gerne snakke med min kæreste,” svarede han Collin køligt. Han var tydeligt ikke interesseret i at have en samtale med ham. ”I svømmer?” spurgte han undrende og rullede med øjnene. Lawrences attitude blev straks vendt som han hørte Tatis stemme, men også kun som han hørte den. Da han blev kaldt skat, vidste han at et eller andet var anerledes. Han sagde for lige nu dog ikke rigtigt noget til det. ”Ja, nu,” svarede han roligt til hendes spørgsmål og hørte hendes grin. Hvad fanden havde hun gang i? Hun virkede… underlig. Prinsemand? Igen måtte han erkende at han havde en underlig fornemmelse i kroppen af et eller andet ikke var som det burde være. Han måtte og skulle se hende. ”Jeg kan komme og hente dig, hvis du kan fortælle mig hvor du er,” svarede han hele roligt, uvidende om hun havde en fastklemt mellem sine fingre.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati fulgte ikke den mindste smule med i samtalen med Collin og Lawrence. Hun var i sin egen lykkerus, frem til hun skulle snakke med Lawrence. Det var ikke fordi han ikke gjorde hende lykkelig, for det gjorde han, men hun havde gjort noget dumt, hvilket hun inderst inde godt vidste. Hun havde bare haft brug for det frirum, som stofferne kunne give hende og så havde Collin været lige der og gjort det så nemt for hende, at finde det frirum, hun i så mange år før havde brugt, som en flugt fra Patrick - en overlevelse, forsvarsmekanisme, trøst og meget andet. Hun bed sig i læben, "Øøøhm.. Jeg er ikke hjemme," svarede hun og tog et hvæs mere, velvidnede om at han ville kunne høre det gennem telefonen, men han kunne jo ikke høre hvad det var hun røg. Det var jo sådan set heller ikke løgn, hun var ikke hjemme. Hun trak vejret lidt ind, "Yeeah.. Nej, det tror jeg ikke er nogen god idé. Jeg meget fuld, men vi kan ses i morgen?" foreslog hun i et forsøg på ikke, at lyde alt for afvisende, selvom hun i processen glemte at tænke over, at det kunne misforståes i forhold til, at hun var sammen med en anden fyr lige nu, samt nedturen der ville ramme hende, nok hårdere end før i tiden, fordi det var så længe siden hun havde taget noget. "Hey, kender du Collin?" spurgte hun, som det gik op for hende, hun havde hørt Collin svare, at de var ude og svømme.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence rullede med øjnene som Tati sagde, hun ikke var hjemme. Så meget havde han forstået på Collin. Han anede ikke hvad der var i vejen med hende – men han vidste, hun ikke var fuld. Hun plejede at være lettere uintelligent, når hun havde drukket. Sådan virkede hun ikke nu. Det var anderledes. Hun var kærlig og virkede på en underlig måde klart tænkende uden at være det. ”Det forstod jeg…” påpegede han med en kølig stemme. Han kunne godt høre hun tog et hvæs af et eller andet, men han regnede med det var en almindelig smøg. Han regnede trods alt med at hun kunne finde ud af at sige nej til Collin og han stolede jo virkelig på hende, hvilket måske sagde mere om ham end det gjorde om hende. Han følte sig som sådan ikke afvist, det var fint hvis ikke hun ville ses og var sammen med andre – også selvom den anden var Collin og han aldrig ville kunne forstå hun ville være i Collins selskab fremfor hans. Han sukkede i telefonen. Han skulle også på arbejde igen i morgen, hvilket også højt sandsynligt ville blive en sen aften og hvis hun så hellere ville svømme med Colllin igen der og lave whatever the damn, de lavede lige nu ville det komme ud på et fedt. ”Nej det er fint så,” hans stemme var forsat kølig. Han synes virkelig der var noget mærkeligt over det her og han havde lyst til bare at lave en lokaliseringsbesværgelse og hente hende så han kunne finde ud af hvad fanden der egentlig var galt. Han trak vejret tungt som Collin blev nævnt. ”Jeg ved hvem han er. Han er tit i shoppen,” påpegede han uden at sige alt hvad han egentlig havde lyst til at sige om ham. ”Hvordan kender du ham?” spurgte han direkte.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati vidste ikke om det havde været nødvendigt, at fortælle ham, at hun ikke var hjemme, men han havde selvfølgelig heller ikke set pool hjemme i baghaven hos Rebecca. Selvfølgelig ville hun aldrig kalde sig selv uintelligent, hverken når hun var fuld eller ædru, men det betød ikke, at hun ikke godt vidste det var sandt. Hun fangede i hvert fald ikke hentydninger, som hun normalt fangede med det samme. Hun smilede, skønt han ikke havde nogen chance for, at se det igennem telefonen. "Du er også bare så klog, Sveskemås," sagde hun i et toneleje, der var utroligt kærligt, på trods af hans stemme var kold som den plejede. Intet kunne skyde hende ned lige nu, hun var længere oppe end skyerne. Selvfølgelig nød hun Collins selskab, ellers var hun jo aldrig blevet venner med ham til at starte med, men hun ville aldrig forvente eller bede Lawrence om at forstå det. Men Collin havde været der og på en eller anden måde passet lidt på hende, når Patrick havde været for meget. Han havde aldrig sagt ja til, at have samleje med hende, fordi Patrick havde sagt han måtte eller skulle betale for det eller whatever Patrick havde kunne finde på. De havde kun været sammen de gange, de begge to havde haft lyst, han var en af de få mænd, som hun faktisk ikke havde følt sig presset til, at være sammen med, dengang hende og Patrick havde været en ting. Men hvor skulle Lawrence vide alt dette fra? Selvfølgelig kunne Collin have fortalt det, men det lød ikke på nogen af dem, som om de var total tætte venner, ligesom han var med William. Hun hørte sukket ind i telefonen, "Eeeej.. Er du sur? Du må ikke være sur," lød det trist fra hende, med de største hundehvalpe øjne, han trods alt heller ikke kunne se. Hun nikkede lidt, da han fortalte Collin kom i shoppen tit, "Har du tatoveret ham?" spurgte hun og tog et hvæs mere, som han vendte spørgsmålet. "Vi mødte hinanden engang, for mange år siden til en fest, og så blev vi venner efterfølgende. Han passede på mig, når Patrick blev for voldelig eller lånte mig ud til for mange fyrer," svarede hun hudløst ærligt og ufortrøden, hvilket på ingen måder lignede hende, at være så ærlig omkring Patrick og hvad der var sket dengang. Hun var ikke engang sikker på, om hun havde fortalt Lawrence før, at Patrick havde lånt hende ud til andre.

[Lawrence Dale Rider]

Den eneste grund til Lawrence gættede på, hun ikke var hjemme, skyldtes hun var sammen med Collin. Han anede så heller ikke de to var gamle venner. Generelt var der mange ting, han slet ikke vidste om hende. Det faldt ham aldrig ind at spørge. Han kendte hende nu. Han vidste hun havde en fortid, det havde alle. Han forventede vel bare et sted, hun ville snakke om det selv, hvis hun syntes der var noget vigtigt at fortælle. Han rynkede på øjenbrynene ved hendes nye kælenavn til ham og den kærlige måde, hun sagde det på. Det var kvalmende og han var sikker på, et eller andet var galt. Så kærlig havde hun ikke en gang været overfor ham, da hun havde været fuld til Halloween. ”Sveskemås?” spurgte han køligt – nu køligere end før. Han var sådan set ligeglad med hun tog ud og brugte tid med sine venner. Det kunne hun gøre som hun ville, og han forventede heller ikke hun satte al tid side for at se ham, men han havde en fornemmelse af, det var vigtigt hun kom hjem nu. Endnu et suk lød fra ham ved hendes spørgsmål og som hun lød trist. ”Nej, Tati. Jeg er ikke sur….” han kunne ikke se hende, så han anede ikke hun lavede hundehvalpe øjne eller kort forinden havde smilt. Han anede derfor heller ikke hun nikkede efterfølgende. ”Ja,” påpegede han inden han lyttede til hvad hun fortalte ham. Et eller andet sted gav det ham en respekt for Collin, han aldrig havde troet, han skulle få eller finde. Han vidste dog også, at Collin oftest var lig med stoffer og store mængder alkohol. ”Hvis ikke du vil ses, vil jeg heller ikke tvinge dig,” påpegede han uden at svare på noget af det hun fortalte ham.

[Tatianna Mary Maximorff]

Der var mange ting hun ikke havde fortalt Lawrence, ikke fordi han ikke måtte vide det, men fordi ligesom det ikke faldt ham ind at spørger, så faldt det ikke hende ind, at fortælle, med mindre det var noget de kom ind på i en samtale. Havde det ikke været fordi hun var så fuld og skæv, som hun var lige nu, så havde hun aldrig kaldt ham sveskemås eller snakket så kærligt til ham. Hun var følsom på nogle punkter, men ikke på den måde. "Jaaa, du er da min sveskemås," grinte hun - hun var tydeligvis ude af træning i form af at skulle skjule, hun var påvirket. Havde det været tre-fire år siden, havde det ikke været noget problem for hende, men det var det og det gjorde det svært for hende, at skjule det.
Hun bed sig i læben, "Du lyder sur," mumlede hun og kørte en våd hånd igennem sit lange, mørke brune hår. Hun nikkede igen - uden at tænke over han stadig ikke kunne se hende - da hans ja lød. Hun så lidt ned i vandet, da han ikke svarede på hendes ord om Collin og Patrick. Det måtte han selvfølgelig selv om, men alligevel. Hun bed sig hårdt i læben, ved hans manipulerende ord, om de var ment sådan eller ej, vidste hun ikke, men i hendes ører, var de manipulerende. "damn.." mumlede hun med hovedet væk fra mobilen og slog en enkelt gang i vandet, og trak vejret tungt. Hun satte mobilen tilbage til øret, "Nej, nej, det er fint, bare kom.. Jeg sender dig vores lokalisering.. Men lov mig, at du ikke bliver sur," svarede hun og gjorde som hun lige havde sagt hun ville, og sendte ham sin mobils lokalisering. Det var nemmere end en adresse. "Ses," sagde hun og lagde på, før mobilen fik en glidetur henover gulvet, så den ikke blev våd. Hun så mod Collin, "Han blir så sur.." sagde hun nærmest opgivende, før hun brød ud i et grin, for nej, hun kunne ikke tage noget som helst seriøst lige nu. Hun tog derfor et hvæs mere af et og sprøjtende vand på Collin.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence fjernede telefonen fra sit øre og så spørgende på den – velvidende om, at Tati naturligvis ikke kunne se ham. Han tog telefonen op til øret igen. ”Sådan snakker du aldrig til mig,” påpegede han tørt, tydeligvis ikke ligeså godt underholdt af Tati som hun selv var.

Lawrence tog sig selv i at himle med øjnene ved hendes ord. ”Det er sådan jeg lyder,” svarede han ærligt. Han var samtidig bestemt i sit tonefald, så han kunne undlade det her blev en længere diskussion. Han tænkte ikke over om hans normale toneleje var sur og hun havde aldrig nævnt for ham før. Heller ikke forhenværende gange, hvor hun havde været fuld. Lawrence tænkte ikke over de ord han sagde var manipulerende for han mente det ikke sådan. Han mente sine ord – det var okay, hvis ikke hun ønskede at være sammen med ham fordi hun lavede noget andet. Han rynkede øjenbrynene sammen, som han skulle love han ikke skulle blive sur. ”Har du nogensinde oplevet mig være sur?” spurgte han i stedet. Han var selvfølgelig i stand til det. ”Ses,” påpegede han tørt og transferede sig frem til hendes lokalitet. Han gik mod svømmepoolen og nikkede en enkelt gang mod Tati. Hans næsebor genkendte også med det samme den søde duft, der var omkring dem, men han sagde intet. ”Hey,” tilkendegav han, henvendt til Tati. Han så direkte på Collin og så han stadig sad med den duftgivende genstand i hånden og lod de grønne øjne hvile på den. Han havde nærmest lyst til at slikke sig om læben i ren lyst til en selv, men han kontrollerede sig.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin lyttede ikke rigtigt med til den samtale de førte i og med han var ligeglad. Tati havde nærmest taget patent på hans , så han havde derfor fundet en af de mange forlavede han altid bar med sig, og var begyndt at ryge sin egen. Collin lod blikket hvile på Tati ved hendes ord om Lawrence, inden hun brød ud i latter. Han sendte hende et drenget smil. ”Nah, tror du? Jeg kan fortælle dig et par ting eller to om ham, så kan han ikke bilde sig ind at blive det,” påpegede han og grinte kort som han mærkede vandet sprøjte op sig. Han gengældte med det samme tjenesten. Han så på Lawrence som han dukkede frem og sendte ham ligeledes et afmålt nik. Han bemærkede blikket på sin og smilede nærmest triumferende til ham. Han tog et hvæs af sin og pustede røgen ud langsommere ud end han normalt ville.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati trak lidt på skulderen, på trods af at Lawrence ikke kunne se det. "Er Mr. Big, bedre?" spurgte hun med en lettere sensuel undertone. Hun havde ikke følt sig så fri, som hun gjorde når stofferne manipulerede hendes hjerne, til at fremprovokere dopaminen og nordadrenalinen, som hun ellers ikke havde samme niveau af, som folk uden hendes diagnose.
"Ikke overfor mig," svarede hun og tog et hvæs mere, uden at tænke over, hvad hun egentlig sagde. Hun havde ingen kontrol mere, den havde hun sluppet og ladet synke til bunds i poolen. Hun var bare fri. Let. Bekymrings fri. I en verden hvor ingen, selv ikke Patrick, kunne røre hende. Hun grinte morende, da han spurgte om hun havde oplevet ham sur, "Øh ja. Første gang vi mødte hinanden, da jeg sagde du lignede Charles og igen, første gang jeg var hjemme hos dig og pissede dig af," svarede hun og tænkte sig lidt om, "Oh ja, og da jeg kom viagra i din øl," tilføjede hun og grinte lidt ved mindet. Hun svarede ikke på hans ses retur, men lagde blot på.
Tati grinte da hun mærkede vandet Collin sprøjtede retur på hende, "Har du dirt på min kæreste? Oh jeg lytter," grinte hun og tog et hvæs mere af en, som hun nok lidt havde taget ejerfornemmelse over, dog uden det var i en ond mening. Hun hørte dog Lawrences stemme lige, som hun havde taget et nyt hvæs, "Hey Jackass," hilste hun med et stort smil på sine læber, og en ro over sig, som hun nærmest kun havde de første fem minutter af sin medicins virkning. "Joiner du os?" spurgte hun og slog let ud med armene, som tegn til, at pool var stor nok til dem alle sammen.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence sukkede, som hun ændrede hans kælenavn. Han opgav til trods for hendes stemme var sensuel. ”Bedre end det andet,” svarede han tørt. Han anede ikke hvad der foregik hos hende, og han vidste også han ikke kunne tillade sig at blive sur over hendes valg, hvis han nogensinde ville finde ud af hun egentlig havde startet med at tage E. Han ville vel egentlig heller ikke blive sur på hende, hvis han fandt ud af, hun misbrugte den medicin hun havde fået ordineret af lægen ved hendes ulykke, men i stedet sur på sig selv og den læge, som havde ment det var en god idé at udskrive morfin til en tidligere misbrugere. Han trak øjenbrynene sammen ved hendes ord om det ikke var sådan han snakkede til hende. Han havde ærlig talt ikke bemærket, hvis han snakkede anerledes til hende end så mange andre. Han svarede hende ikke, men trak i stedet på skulderen velvidende om hun ikke kunne se det. Han sukkede endnu en gang, som hun fortalte hun havde oplevet ham sur. ”Du har aldrig set mig, når jeg er sur for alvor så,” påpegede han opgivende, da det kun havde været toppen af isbjerget.

Lawrence trak vejret tungt, som den søde duft forsvandt længere ind i hans næsebor, som Collin valgte at smile triumferende til ham og samtidig puste røgen langsomt ud. Han kunne mærke hvordan hans puls bankede hurtigere end normalt og smÃ¥ svedperler formede sig i hans pande, mens hans hjerne skreg efter bare et enkelt hiv af den , Collin røg af. Han havde brug for virkningen. Han havde brug for den ro, han kun fik af at ryge græs og… hans blik forsvandt dog fra Collin, som han hørte Tatis stemme. Hans trang forsvandt for en stund, som han betragtede hende. Hun gav ham ogsÃ¥ ro. Uroen sneg sig dog ind pÃ¥ ham igen, som han bemærkede hun var pÃ¥virket af et eller andet – sikkert det samme som Collin, uvidende om det kun var den halve sandhed. Han havde brug for at komme væk. ”Nej ikke i dag,” pÃ¥pegede han roligt og mÃ¥tte bide sig i læben for at forblive jordnær. ”Vil du med mig hjem eller vil du ryge med Collin?” spurgte han roligt, inden hans næsebor vibrerede svagt for at fÃ¥ mere af røgen ind.