Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 4, 2020 20:04:19 GMT
Tråd til @eric August - 2057 Outfit
Det var ikke mere end et par dage siden, at Cristal var stødt på Eric ved sommerfestivalen og havde endt med at skræmme ham væk med et kys. Siden havde hun brugt meget tid på at finde hoved og hale i, hvad der var sket mellem dem og de mange ord, der var blevet udvekslet. Ved deres sidste møde havde Cristal valgt at kysse Eric, efter han endnu engang havde bedt hende leve i nuet, og derefter var han forsvundet. Hun var ret sikker på det ikke var kyssets kvalitet, der havde fået ham til at stikke af, men om det så var fordi han måske alligevel var forelsket i en anden vidste hun ikke. For hende havde det bare været et kys, det var hvert fald hvad hun bildte sig selv ind.
I dag var hun taget i diagonalstrædet for at ordne nogle ting. Hun var lidt stukket af fra trailerparken uden nogen havde set hende, for de skulle ikke vide, hvad hun gik og brugte sin tid på. Fandt de først ud af det, ville der ikke gå længe før hun ville blive tvunget til at dele alt med dem, og det ønskede hun ikke. Solen skinnede varmt ned over strædet, og Cristal endte med at tage den ternede skjorte og binde den om maven, så man nu lige kunne ane hendes maveskind under den korte bluse. Af ren vane trak hun let ned i ærmet, så ingen ville kunne se de ar hun havde. Derefter gik hun fra butik til butik meget målrettet ned gennem gaden og var ca 5 -7 minutter hvert sted, før hun gik videre og mest af alt prøvede at ligne en der ikke ville blive set.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 5, 2020 12:43:50 GMT
Dagen var som alle de andre dage han havde her i sommerferien. Den startede tidligt kl 4.30. og varede i mange timer, nok alt for mange hvis man spurgte andre. Han havde efterhånden været på arbejder i 8 timer, så det måtte være lidt over middag. Eric selv havde mistet tidsfornemmelsen, mens han slæbte rundt på tunge brædder på hans skulder, og sveden haglede også af ham, som gjorde at hans tanktop, klistrede til hans lettere markeret krop. ”Hvor mange gange skal jeg sige til dig at brædderne er skrøbelige?!” råbte en lettere robust mand af Eric, og skubbede til ham hvilket resulterede i at han snublede ned i noget sand. Han tørrede hurtigt sit ansigt for sand for at komme videre i teksten.
Eric sukkede kort og samlede det tabte træ op igen, mens den robuste mand stormede væk i vrede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 3:03:44 GMT
Cristal så op, da hun hørte en vred mand skælde nogen ud. Blikket der mødte hende, var en Eric der voldsomt blev skubbet ned i sandet, hvilket Cristal bestemt ikke brød sig om. Nok var de ikke helt venner, eller også var de, men han fortjente ikke en sådan behandling! Hun hastede derhen uden at være det mindste bange for manden, der havde skubbet ham. Han var vand ved siden af hendes far uanset. ”Hei! Dit store drog. Du skal sgu da ikke skubbe til folk på den måde” Hun så imod Eric og vreden kunne anes i hendes øjne, før hun igen rettede blikket imod manden. ”Hvis dit træ er så dyrebart, så skulle du måske overveje at give fyren en pause!” hun stirrede olmt på manden, før hun så trådte lidt væk. Hun var ret sikker på at hun netop havde startet en scene, men hun var bedøvende ligeglad. Hun skævede lidt til Eric, før hun så gik hen til ham, og rakte ham en hånd, så han kunne komme på benene igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 9:47:03 GMT
Ikke nok med at det var en utrolig pinlig situation, så var den også utrolig ydmygende, for det ikke blot Cristal der så det. Der var mange mennesker som så det, men det var nu ret normalt at de unge mennesker blev udnyttet til det arbejde som ingen andre gad at lave, og endda til en løn der slet ikke var på højde med hvad en normal voksen ville tjene. Men det var Eric ligeglad med, han var bare ude på at tjene lidt ekstra til hans mor og ham sig selv, så de havde lidt ekstra til mad samt de nye bøger som Eric skulle bruge til sit sidste år på Hogwarts.
Da han hørte Cristals stemme råbe op, fik han en klump i halsen. Det var slet ikke det der skulle ske i hans hoved lige nu. Han kunne ikke overskue at skulle stå med hende og diskutere med sin chef, så han sendte hende et tiggende blik om at stoppe, om hun forstod det vidste han ikke, og da hun så endelig snakkede til hans chef sukkede han, han fik rejst sig uden at få hjælp af Cristal hvorefter han vendte hende ryggen og begyndte at arbejde igen. Hans chef var rødglødende over at en udefrakommende havde valgt at blande sig i noget som hun ikke vidste noget om. ”Cristal. Stop.” sagde han kort uden at kigge på hende, dog med en bedrøvet tone.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 10:06:18 GMT
Cristal så til mens Eric kom på benene igen. Måske skulle hun havde taget det som en hentydning, at han ikke ville benytte hendes fremstukne hånd til hjælp, men det gjorde hun dog ikke. Var der noget hun kendte meget til var det uretfærdigheder, og en ting hun var dårlig til at håndtere fornuftigt var også uretfærdigheder. Hvilket også betød, at hun nok ikke ligefrem og de bedste beslutninger lige nu. "Nej Eric, jeg vil ikke Stoppe! Du skal ikke finde dig i at blive behandlet på den måde. Han bør behandle sine ansatte ordentligt!" Cristal kiggede imod chefen, uden at virke det mindste bange for ham. Nok var han sur og irriteret, men hun kendte til det der var værre. "Det er usselt at behandle folk på den måde, som du gør! Fatter du ikke det." Cristal var ligeglad med om folk kiggede og hviskede. Hun fandt sig ikke i at nogen behandlede folk på den måde. Hun skulede af ham og lod et nedstirrende blik følge ham, mens tankerne boblede om hvilket nederdrægtigt menneske der kunne finde på at behandle folk sådan.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 10:10:57 GMT
Hun forstod virkelig at gøre et lille problem, stort. Han sukkede og kiggede på Cristal hvilket nu afslørede at han havde et blåt øje. ”Cristal. Gå.” sagde han igen koldt med træ stablet op på hans skulder. Så meget at hans krop nærmest dirrede. Hans chef havde specifikt bedt om at der ikke blev brugt magi, for så havde det hele været meget nemmere, og det var kun træning for Eric selv, som ønskede at arbejde i det fag når han var færdig med Hogwarts, langt fra den magiske verden, som indtil nu kun havde skabt problemer for ham. Han nød den magiske verden, men den stemte bare ikke overens med det liv han levede, eller hans mor levede.
Han kiggede tilgivende på sin chef, som lignede en hummer af ren raseri over at en anden person havde blandet sig i arbejdet der skulle udføres. Han kiggede tiggende tilbage på Cristal. ”Jeg beder dig.” det var tydeligt i hans blik at han var påvirket af situationen som han stod i lige nu. Hvis han mistede sit arbejde nu, ville alting falde til jorden.
”Pak dine ting Eric. Du er færdig” sagde chefen koldt, hvilket efterlod Eric helt målløs.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 10:21:56 GMT
Cristal fornemmede det blomstrene sæbeøje, der var på vej frem på Erics ansigt, hvilket kun gjorde hende yderligere hidsig. Eric var sådan et godt menneske og en kærlig person, han fortjente ikke den behandling. Ingen fortjente en sådan behandling, det måtte folk da også kunne se! Hun hørte Erics bøn, og burde nok have lyttet til det, men kunne bare ikke, og da Dommen så lød, kiggede hun vred på chefen og mistede selvbeherskelsen. "Hvad! Det kan du sgu da ikke gøre! Sig mig hvor dum er du?! Du udnytter ham og så fyre du ham, fordi du ikke lige får din vilje, hvad damn er det for noget?!" Hun var virkelig blevet grim i sit sprog og det var en hel anden side hun viste end den lidt usikre dyre-elskende side som Eric før havde set. Men hun var ligeglad, det var jargone hvor hun kom fra og det kom hende så naturligt. "Det er folk som dig der gør vores verden til en skamplet. Folk som dig der gør at det er de forkerte der styre og folk som dig, der gør at samfundet bliver umuligt!" Hun var ikke det mindste bange for ham. Hun kunne sagtens slå fra sig hvis det kom dertil, skønt han så ud til at være en del stærkere end hun. Han kunne bare komme an, hun var så evigt ligeglad lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 10:28:46 GMT
Eric stod bare og lyttede på at der blev skændtes frem og tilbage. Dog vidste Cristal ikke at den mand ikke var en mand man skulle lægge sig ud med. ”Cristal. STOP!” hvæste han vredt af hende mens chefen stod og smilede bagved. ”Du har 5 min til at forsvinde herfra, usle mudderblod.” sagde han og gik ind i bygningen som var ved at blive bygget. Eric selv kastede et håndklæde rasende mod jorden, og hentede sin taske. Han stoppede kort og kiggede på Cristal men kunne få et ord over sin læber, han kiggede blot ned i jord, såret som et dyr der godt vidste at det havde tabt. Hvad skulle han gøre nu? Hvordan skulle han overhovedet få råd til at betale for sine bøger? Han måtte finde en løsning, og mulighederne var efterhånden ved at være tømt.
Lige nu var han såret, rasende og arrig. Vred på sin chef, men også vred på Cristal fordi hun skulle blande sig, selvom hun blev bedt om at blande sig udenom. Det var det job, havde han overhovedet en fremtid i branchen nu?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 10:48:46 GMT
Hendes overlæbe trak sig let op som en knurrende køter, dog uden lyd, mens blikket fulgte den overlegne chef. "Latterlige selvglade fuldfanatiske idiot. Jeg håber du kommer ud for en ulykke" hvislede det ud mellem de næsten sammenbidte tænder. Om han hørte det var hun ligeglad med, han kunne rende og hoppe hvis det stod til hende lige nu.
Herefter vendte hun blikket til Eric, som sendte hende et vredt blik, ikke at hun helt forstod det. Han skulle virkelig ikke finde sig i det der. Det var usselt og ikke en skid hver. Eric burde have mere selvrespekt end som så. "Helt ærligt Eric, manden er en idiot. Nogen burde anmelde ham. Det fanme ikke i orden at behandle folk på den måde!" Hun tænkte kort på sin far, der selv kunne opføre sig nogenlunde lignende, men det var noget andet.. Han var fuld imens og dermed så meget mere skræmmende. Det var ikke på noget tidspunkt gået op for Cristal at Eric måske ikke var helt tilfreds med hele hendes opførsel, men hun var ikke typen som undskyldte eller som minimum forstod den slags, ligesom hun ikke rigtig forstod det med at sige tak.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 11:02:08 GMT
Eric stoppede op og kiggede på Cristal. ”Jeg bad dig flere gange om at stoppe Cristal. Du har ingen ret til at blande dig i mit arbejde, et arbejde som jeg var nødt til at tage! Du forstår slet ikke hvad det er du lige har gjort!” sagde han endnu mere vred end før. Det var næsten så man kunne se pulsen i hans tindinger. ”Fik du det bedre med dig selv nu?” han rystede på hovedet og svingede sin taske over skulderen.
”Jeg ved udmærket godt at manden er et stort røvhul, men lønnen var præcis det som jeg havde brug for! Og det er ødelagt nu!” han fnyste af hende og begyndte at gå igen, mens bekymringerne begyndte at stige ham til hovedet. Kunne han overhovedet vende tilbage til Hogwarts nu?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 11:15:15 GMT
Cristal så næsten vantro på Eric over den irettesættelse han kom med. Hun havde handlet korrekt og det stod hun ved. Måske burde hun have lytte mere til ham, men han måtte også forstå at hun ikke ønskede af ham, at han sled sig ihjel for noget så ubehøvlet. Eric måtte da kunne se at det han netop var blevet udsat for ikke var okay. hun tav dog alligevel og kiggede så på Eric, mens hun langsomt faldt ned igen. "Uanset, så bør du få lagt noget koldt på dit øje, før det hæver for meget op." Om Eric selv vidste hvor voldsomt hans øje efterhånden så ud, var ikke til at sige, så viste han det hvert fald ikke. "Du kan nemt finde et bedre job end det Eric. Sælg ikke dig selv for billigt!" Lød det så fra hende, før hun øgede afstanden lidt og der så overvejede om det var bedst at hun bare gik, hun nåede dog ikke meget mere end til tanken, før det var Eric der valgte at gå, og hun blev derfor stående tilbage for nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 11:22:31 GMT
Eric kunne sagtens forstå hvor Cristal kom fra, og hvad hun mente med det hele. Det var en god intention, men den faldte til jorden eftersom hun valgte at fortsætte den efter hun flere gange var blevet bedt om at stoppe. Sagen var at manden havde ‘dirt’ på Eric og hans mor, og derfor var Eric tvunget til at arbejde for ham til langt under normal løn. Han rystede på hovedet og trykkede kort på sit øje som var hævet og nærmest helt lilla. Det var svært at håndtere alle de følelser som han havde indvendigt.
Dog stoppede han igen med hendes sidste kommentar. ”Sælg ikke dig selv for billigt?” han vendte sig om og kiggede på hende endnu mere vred end før. ”Usle menneske - det er hvad du er!” hvæste han af hende, dog mere udmattet end før. Hvordan kunne hun overhovedet få de ord over sin læber? Cristal kendte ikke til Erics mor af hvad Eric vidste, og slet ikke hendes job, så måske det var en overreaktion fra hans side af, men det var han faktisk ret ligeglad med nu. Han begyndte at gå hen mod Cristal med hastige skridt. ”Hvem fanden tror du lige du er? Du får tæv af din far på daglig basis, du tør ikke engang at være dig selv og skubber hver eneste menneske væk som faktisk vil dig godt, og så kommer du her og dømmer mig? Føj siger jeg bare. Hold dig langt væk fra mig Cristal!” råbte han tydeligvis påvirket af situation både med tristhed og sårbarhed, som nærmest fik hans stemme til at ryste, som om han skulle til at græde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 11:36:08 GMT
Cristal havde haft gode intentioner med det hele og ville Eric det bedste, men måden han reagerede på nu fik hende til at tvivle på om hun kunne have misforstået det hele? ikke bare episoden i dag, men hele deres kort relation sammen. Måske var Eric alligevel ikke den ven hun havde manglet, måske var han mere ligeglad med hende, end hun havde troet. Alle disse tanker gjorde ondt og hun mistede fuldstædig lysten til at være der. Hun havde reageret rigtig, måske ikke lige lyttet til hans stop, men alligevel havde hun gjort alt for at hjælpe og beskytte ham, hun havde taget ham til sig og forsvaret ham. Men nej, han forstod det ikke.
Og så ramte alle de hårde ord! Ord som var langt under hvad hun mente var acceptabelt! Hun så måbende på ham og det var tydeligt at se hvordan al tillid og glæde i hende blev knust. Hun lukkede munden, nikkede og vendte så om på hælene. Hun skulle ikke bruge så meget som et eneste sekund mere på Eric, det var helt sikkert! Hun ville bare væk! og det hurtigt. Med den tanke trak hun sin tryllestav, og ville lige til at transferere sig væk, men tvivlede så på sig selv og valgte i stedet at forsvinde til fods.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 11:46:44 GMT
Eric vidste godt selv at han gik over stregen. Men han var virkelig såret over de ting som Cristal lige havde sagt. Erics mor arbejdede så hårdt for at han kunne opnå alle sine drømme, og at han skulle føle at det blev gjort til en bagatel, rystede hele hans bagland. Han slog ind på den lille stenvæg som var ved siden af ham ”Forhelved…” hviskede han for sig selv før han stak hånden ned i lommen for at finde sin stav. Heldigvis var Cristal ikke kommet så langt væk endnu, og et enkelt plop stod han pludselig foran Cristal, hvor han tog fat i hende og trak hende ind til siden, hvor han blot holdte hende i et stort kram.
”Undskyld Cristal.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2020 12:01:02 GMT
Cristal hastede afsted væk fra Eric, indtil hun endte med at dumpe ind i selv samme fyr. Hun kiggede op på ham med et tomt blik, før hun så gjorde hvad hun kunne for at komme ud af hans favn. "Slip mig! Jeg har fattet at du hader mig." Sætningen gav ikke rigtig nogen mening nu han stod og krammede hende, men hun var virkelig blevet ramt af hans ord og havde ikke lyst til at være nær ham mere. "Du gør det rimelig svært at holde sig væk, når du dukker op på den måde!" Lidt yderligere masen og så fik hun endelig vristet sig fri, før hun så begyndte at gå i en ny retning uden at vide hvor. I en følelse af afmagt fandt hun sine smøger frem og sin lighter. Hun havde brug for et sted hvor hun kunne finde ro. Hun kunne ikke vende hjem på denne her måde, så ville det da virkelig ende galt. Hun skævede over skulderen for at tjekke om hun stadig kunne se Eric, og dermed holde styr på hvor han var i forhold til hende, og med den utændte smøg i hånden tørrede hun så sine øjne i en arrig bevægelse. Hold kæft hun var dum.. hvorfor var det hun var faldet for hans charme. To gange nu var hun blevet såret hvis ikke flere, og det gjorde virkelig ondt!
|
|
|