Gotisk solstråle (åben)

[Leana Blackwood]

Som et lille lokalt regnvejr gik Leana rundt blandt den glade folkemængde der var samlet til årets sommerbegivenhed. Der var stoppet af både mugglere og magikere, nogen sværere at skelne fra hinanden end andre. Leanas ravnsorte hår var opsat i en nem frisure og den alabast blege hud lyste nærmest op i solen, som hun gik blandt mængderne og øjnede højlydte individer med et skeptisk udtryk. Suk. Leana havde aldrig rigtigt været til sådanne store arrangementer og folkemængder - måske fordi hun ikke vidste hvordan man begik sig i det. Hendes hverdag var så fuld af læring og studie, at hun sjældent så sig tid til sådanne ting. Bevares, af og til havde hun mødtes med nogle venner, men efter bruddet med Mark, var Leana også holdt op med at se dem. På en måde, var hun blevet indelukket.. De blå-grå øjne landede på en bod med et udvalg af forskellige desserter. En særlig dessert faldt i hendes blik, men hun anede ikke hvad det var.. sådan noget vaffel-værk? måske? Skulle hun prøve?

[Deleted]

Hvorfor Eric havde valgt at dukke op til denne sommerfestival var ham en stor gåde. Han var ikke så vild med store menneskemængder, dog måtte han erkende at hans sommer nok ikke var som han havde planlagt. Det gjorde ondt at indrømme at han faktisk følte sig lidt ensom men han tog i stiv arm. Boderne larmede og flere sælgere prøvede at lokke kunder til, de var ikke interesseret at man skulle have det sjovt, de ville jo bare sælge deres varer når alt kom til alt.

Eric sukkede kort og sparkede til en sten, men da han så et velkendt ansigt i mængden hjalp det hele på det. Leana var ikke en pige han kendte særlig godt, dog kunne han huske hende fra Hogwarts. Han smilede og troskede gennem menneskemængden. "Jeg vidste ikke at slanger elskede larm og mange farver. Holder i jer normalt ikke til krypten?" spurgte han med et drilsk smil og greb en vaffel fra boden og kastede en mønt til sælgeren.

[Leana Blackwood]

Hun kastede blikket over skulderen da en genkendelig stemme synes at finde vej til hendes øregang. Hun skulle ikke se lang tid på ham for at genkende ham som Eric - en på samme årgang som hende, men fra et andet kollegie. Det ene bryn kippede let opad, som hun i første omgang studsede over hans ord. Slange? Overraskelsen nåede at sprede sig lidt i blikket på den sorthårede, som hun kort frygtede at han kendte til hendes hemmelighed. Den tilstødende sætning, der kom blot få sekunder efter, gjorde det dog klart, at han nok bare havde troet at hun gik på Slytherin. Leana kunne ånde lettet op indvendigt. Hun betragtede ham istedet med et uimponeret blik, "Og jeg troede grævlinger var et natdyr." kommenterede hun tørt, skønt det tydeligt lå i hendes ord at hun blot imødekom hans flabetheder, med hendes egne. Hun trak på en eftertænksom mine. "Så måske vi begge skulle finde noget skygge inden vi bliver solskoldede?" Tilføjede hun i en sjælden humoristisk vending, skønt hun manglede en matchende ansigtsmimik. Ganske vidst var Leana fra Ravenclaw og dermed en ørn, fremfor en slange - men hun lod ham blot blive i troen. For hvilken forskel gjorde det virklig? Hun betragtede ham efterfølgende lidt, for at se hans reaktion, men lod så dernæst blikket vandre mod hans hånd, hvor han holdt et eksemplar af den der vaffel-agtige dessert, som hun havde øjnet inden hans ankomst. "Hvad er det der for en?" Spurgte hun undrende, som hun kneb øjnene en anelse sammen.

[Deleted]

Selvom at Eric ikke havde snakket for meget med Leana, så havde han set hende på skolen før, iklædt Ravenclaws farver. Så han vidste godt hun var en ørn, det var måske dårlig humor fra Erics side, eller solstik. Han smilede og spiste lidt af sin vaffel. ”Skygge lyder rart. Jeg bliver rød som en hummer på ingen tid.” sagde han en smule opgivende og satte sig på en bænk ikke så langt væk fra hvor de stod.

”Det er en mugglerdessert. De kaldes churros. Jeg er kæmpe fan!” sagde han og rakte det lille kræmmerhus mos Leana så hun kunne snuppe en og prøve lykken, normalt ville man få softice til, men det var for varmt. ”Nyder du ferien Leana?” spurgte han mens han betragtede alle menneskerne som gik forbi.

[Leana Blackwood]

Hun fulgte ham blot, som han ledte vejen hen til en ledig bænk. Her satte hun sig blot ved siden af ham, med den ene ben nede og det andet oppe. "Gør du?" spurgte hun undrende, som et mentalt billede af hummerrød Eric gled frem på hendes nethinde. Hun rynkede let på næsen. "Mjah.. Jeg tror ikke 'krebs' ville klæde dig." Drillede hun og vippede pege- og langefingeren i et gåsetegn. Leanas blik gled fra Erics skikkelse til det kræmmerhus, med de der dimser, som han rakte det mod hende. Hendes blik blev nysgerrigt, som hun øjnene desserten, "Oh, jeg synes heller ikke jeg har set dem før?" Mumlede hun, som hun vovede sig til at trække en såkaldt 'churro' ud af kræmmerhuset. Hun holdt den lidt op for sig mellem to fingre, som hun studerede den et øjeblik. Det var minsandten en besynderlig formet vaffel. Så førte hun den optil munden og bed et stykke af. "Ikke dårligt." Kommenterede hun så uden helt af have tygget af munden, "De kan noget de mugglere." Tilføjede hun, som hun muntert gnaskede videre. Hendes blik var egentlig mere fikseret på Churroen, end på Eric, selv da han spurgte til hendes sommerferie. "Jeg arbejder altid om sommeren." begyndte hun, "Har en lejlighed i Forth Street, som koster." Uddybede hun, uden at gå for meget i detaljer - for dét var en lang forklaring. "Hvad med dig? Savner du skolebænken?"

[Deleted]

Et eller andet sted var det rart for Eric at møde en person som også selv kæmpede for at klare sig igennem tilværelsen. Han havde det ikke nemt selv, så Leana måtte da forstå hans situation, selvom han dog ikke havde tænkt sig at smide det ud i en samtale sådan lige. Han trak på skuldrene mens han fortsatte med at spise sine churros. ”Sommerferien er udemærket. Arbejde, arbejde og så lidt mere arbejde” sagde han og kløede sig i nakken mens han smålo. Der var ikke så meget tid til at bare nyde vejret.

”Tjo. Jeg må indrømme at jeg savner Hogwarts men…” han kiggede ned i jorden og derefter tilbage til sine churros. ”Mugglerlivet taler mest til mig må jeg indrømme.” det gjorde en smule ondt at indrømme eftersom Hogwarts havde været hans anden familie nu når hans egen mor ikke kunne overskue det. Han havde bare ikke en plads i det magiske samfund og det måtte han erkende, specielt nu når hans tid på Hogwarts snart var slut.

[Leana Blackwood]

Det blå blik skævede mod ham, som han talte. Hun hævede det ene bryn, som hun tænkte. "Bor du også ude?" Spurgte hun med let interesse. Leana havde endnu ikke mødt nogen der i deres alder var flyttet hjemmefra og stadig gik på skole.. Lidt et sammentræf, hvis Eric skulle vise sig at være den eneste udover hende? Dette fik hende dog også til at undre sig over hvad årsagen til det var.. Hun havde sine årsager, så han måtte vel også have sine? Hun spurgte dog ikke umiddelbart yderligere til det. Hvis han ville fortælle det, så gjorde han det nok. Istedet hapsede hun lystigt det sidste af churroen i sig, og stak én efter én fingerspidserne i munden for at få sukkeret af dem. Hun bemærkede en ændring i hans humør, som han nævnte noget med at mugglerlivet passede ham bedst. Hun granskede hans udtryk i et øjebliks tavshed og fangede den sørgmodighed der synes at hænge i hans sætning. "Den køber jeg ikke, Thornley" Sagde hun så selvsikkert, idet hun trak den ene mundvig opad. "Hvis du hellere ville leve et mugglerliv, hvorfor så studere magi i så mange år?", Leana flyttede blikket fra ham og lod det istedet hvile mod den fejrende mængde af mugglere og magikere på pladsen. "Jeg tror ikke at er det magiske der er problemet." Sagde hun stille, neutralt, nærmest som en lille konklusion til sig selv om problemet.