At se en forsvundet person

[Christine Blackwood]

Til: @tracy
Ved sommerfestivalens plads. Tidligt på aftenen.

Christine var lykkelig. Hun havde endelig fundet lykken. Eller i hvert fald regnede hun med at lykken føltes sådan! Det var svært at forestille sig en tid uden Norh.

Alligevel var hun i dag alene på pladsen ved sommerfestivalen. Hun havde besluttet sig for at hun gerne ville være alene, så hun kunne bruge tid på alt det alle andre ikke gad at lave sammen med hende.
Hun var faldet over sådan en gammeldags spåkone, og hun kiggede yderst interesseret på hende. Normalt troede hun ikke på sådan noget maskineri, men ingen så ud til at kigge på hende, så hun smed en muggle-mønt i og spåkonen begyndte at tale i en mekanisk stemme, mens hun rustent bevægede sig til lyden af noget mystisk musik:

Kærlighed er lige rundt om hjørnet for dig - gør plads i dit hjerte til det.

Som ordene blev sagt, blev de også printet ud på et lille stykke papir, som hun samlede op og kiggede på. Christine rynkede skuffet panden en smule… Det var jo ikke noget hun ikke vidste, og desuden havde hun allerede fundet kærligheden.

I et suk gik hun uden om “spåkonen” og drejede rundt om hjørnet, så hun kunne finde sig noget mere spændende at give sig til.

[Deleted]

Outfit

Tracy havde efterhånden boet længe hos Benedict Monroe, og hun var langsomt men sikkert i bedring. Hun var begyndt at kunne gå uden for lejligheden selv og denne dag havde hun da også valgt at tage med til Sommerfestivalen. Den foregik i mugglernes verden, hvilket på en måde gjorde det lettere for hende, fordi hun dermed vidste, at brugen af magi ville være minimal. 

Hun gik langs boderne og kiggede på de mange varer, mens hun hele tiden havde et blik omkring sig for om nogen skulle holde øje med hende. Som hun gik rundt om at hjørne kiggede hun sig over skulderen og så derfor ikke hvor hun gik, hvilket resulterede i at hun bragede direkte ind i en modgående person. Tracy nærmest sprang tilbage og begyndte at undskylde, da hun pludselig bed mærke i noget bekendt ved pige. "Christine? Er.. Er det dig?" Hun havde ikke set pigen siden sin tid på Hogwarts, hvilket for TRacy føltes som meget længe siden. 

[Christine Blackwood]

Hendes idé var at gå over og se på nogle af de spændende bode med forskellige varer, men som hun gik rundt om hjørnet i en blind vinkel, gik hun direkte ind i en. Til først mistede hun balancen en anelse og det fik hende til at gå en smule sidelæns - hun havde ikke haft tid til at kigge på kvinden, der var gået ind i hende, før hun hørte en velkendt stemme. Hun krummede brynene en smule forvirret og kiggede over på vedkommende og selvfølgelig genkendte hun næsten med det samme Tracy.

“Tracy?” spurgte hun forvirret og meget overrasket. Det var mange år siden de havde set hinanden sidst - og Tracy var forsvundet sporløst den gang fra det ene år til det andet. “Hvad... “ hun tog en hånd op til sin mund, usikker på om hun skulle råbe, græde eller smile. Der var en del af hende der havde troet hun aldrig ville se hende igen. Men Christines blik begyndte at se knust ud, “Hvor har du været i alle de år?” det var direkte i en trist og knækket stemme. Måske for direkte - og så ude midt på pladsen.

[Deleted]

Tracy rankede ryggen lidt og rettede på de blå lokker. Hun havde ikke set Christine siden deres til på Hogwarts, og der var Tracy endda stoppet et år før planlagt. Tracy skævede lidt mod Christine hun huskede godt deres venskab og endnu mere deres sidste gang sammen. Det havde helt sikkert sat tanker igang hos Tracy, Tanker hun det første stykke tid var blevet skræmt over, men så senere havde stilet imod. "Hej." Kom det så lidt akavet fra hende, mens hun overvejede om hun skulle give et knus, men det virkede måske også bare mærkeligt? Derfor valgt hun i første omgang bare at blive stående stiv. 

Hun sank en klump over spørgsmålet om hvor hun var blevet af. "Jeg øhm... Det er en lang historie Chriss" Hun så væk, hun ønskede ikke skræmme sin gamle veninde væk, "Det er ikke ligefrem en af de rosenrøde af slagsen, så... bed mig ikke om at uddybe." Bad hun så og fugtede læberne, før hun let bed ned i sin underlæbe. Hun var ikke helt tryg ved at stå der, men det nok mere fordi hun var bange for at lade sig selv tro på noget positivt. "Hvordan har du det?" Spurgte hun så måske lidt ud af det blå.

[Christine Blackwood]

Christines blik fjernede sig ikke fra Tracy et eneste øjeblik - hun var bange for at hun ville forsvinde fra hende igen. Sidst de havde ses var… Ja, der var i hvert fald en meget åben slutning på deres venskab og så mange ting de skulle have snakket om dengang. Var det for sent nu?

“Lov mig at du havde en rigtig god grund til at forsvinde - og så skal jeg nok lade være med at bede dig om at uddybe” - endnu. Selvfølgelig ville Christine have en uddybelse. Hun ville vide alt - lige meget hvor grimt det var. Men hun ville heller ikke give Tracy en grund til at stikke af. Hendes blik var blødere end før, selvom det fortsat var nemt at se at hun var trist, selvom det hun nu sørgede mest over var alle de år de ikke havde haft sammen.
“Jeg har det fint - jeg var i et meget kort forhold med en, men det duede ikke… Og så ét igen, som heller ikke duede. Jeg går på universitetet nu.” svarede hun og strøg en hårlok bag sit øre. I et par sekunder stod hun og observerede Tracy overvejende, men så gik hun de sidste par skridt imod hende og lagde sine arme om hende i en omfavnelse - hun var ligeglad med om hun ville blive afvist, for hun havde savnet hende.

[Deleted]

Tracy stod og lyttede til den gamle venindes ord, mens hun mærkede en knude i maven vokse sig større. Hun ville aldrig nogensinde kunne fortælle om hendes liv til nogen. Det ville jo skræmme folk væk på stedet, hvis de vidste hvad hun havde gjort, og hvad hun var blevet udsat for. Mens hun stod med netop de tanker i hovedet fornemmede hun godt Christine komme tættere på, og før hun nåede at sige noget, så havde Christine lagt armene om hende!
Tracy blev stiv som et bræt og sank en klump, hun havde ikke været tæt på andre end sin bror over det sidste lange stykke tid, så at Christine bare sådantog hendes i sin favn, var ikke noget hun var klar på. Men hun havde elsket Christine engang, måske endda været forelsket i hende engang, så ganske langsomt begyndte hun at slappe af der i armene og endte med at lægge sine arme omkring Christine også. "Jeg kunne ikke være blevet dengang, så havde tingene set helt anderledes ud. Det... var den eneste mulighed." Forklarede hun, uden at komme ind på, hvor alvorligt det egentlig havde været.
Det glædede hende egentlig at høre, at Christine havde været i forhold. Hun fortjente virkelig at blive elsket! Hun endte dog lidt med at fnyse som hun tænkte på sin egen held i kærlighed. "Tja.. kærlighed er en svær ting. Jeg har også været i et par forhold, men ingen af dem har rigtig holdt til noget." Hun kiggede om på Christine og tyggede kort på sin læbe. Måske var der fordi en del af hendes hjerte var gemt væk til en helt særlig pige.

[Christine Blackwood]

Christine mærkede godt at Tracy føltes helt stiv i det øjeblik hun omfavnede hende, hvilket satte en masse tanker i gang på hende. Havde Christine overskredet en grænse den gang de var unge? Måske ville Tracy slet ikke have noget med hende at gøre - måske var hun bare høflig lige nu, nu hvor de var stødt på hinanden. Det lettede en smule, da hun mærkede Tracys arme om hende i et gengældt kram. Det varede dog ikke længe før det var forbi og de igen stod ansigt til ansigt, kroppene på afstand, selvom Christine nu kun følte savnet mere intenst end før.
“Hvis det var den eneste mulighed, så er jeg i hvert fald bare glad for at se at du er uskadt… Du ånder og du har arme, ben og hoved endnu…” hun kiggede op og ned ad den gamle veninde, som for at dobbelttjekke at intet manglede.
Der lød et let grin fra Christine, da Tracy fortalte at hun heller ikke kunne holde på de forhold hun havde været i, “Det lyder som om vi begge er rimelig uheldige i kærlighed,” hun lagde sine arme over kors og betragtede hende. Hun lignede sig selv - og dog… håret havde fået en anden farve. Hun pegede på sit eget hår, “jeg kan godt lide… dine lokker.”

[Deleted]

Ja.. arme og ben var intakt. Der var mere end hvad man kunne sige om... Harold. Hun havde da også selv været indlagt af flere omgange. Det kunne virkelig ikke være nemt for Benedict Monroe. Tracy mærkede den dårlige samvittighed røre på sig, men kunne intet gøre ved det lige nu. Hun var nødt til at tage det en dag ad gangen, og lærer at leve med tingene som de var. Det var svært for hende men hver dag blev det lidt lettere. 
Endnu engang så hun op og ned af Christine og tøvede så lidt før hun endelig åbnede munden. "Må jeg øhm... Byde dig på en kop kaffe?" Den kun korte snak om kærlighed fik alligevel Tracy til at ønske sig at vide mere om pigen. Bare lige afprøve om kemien endnu var der. Hvis det da havde været kemi hun havde mærket dengang. Alt hun vidste var, at der var noget særligt over Christine, eller havde været det og hun ønskede at undersøge om det kunne opstå igen. 
Hun smilede lidt til hende over hvad der syntes som et kompliment. "Tak jeg er egentlig ret glad for det. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men jeg tror blå er min farve."  Grinede hun så og virkede ganske let om hjertet.

[Christine Blackwood]

Det trak i Christines smilebånd, da Tracy så tøvende spurgte om hun måtte byde hende på en kop kaffe. “Selvfølgelig - og siden det er så længe siden, så synes jeg også godt du må byde på en kage til kaffen,” stak hun til hende med et kærligt glimt i øjnene. Hun nikkede i retning mod den nærmeste kaffebod og hun satte i et roligt tempo mod den.

Hun strøg nogle lokker bag sit ene øre og rettede sit blik over på Tracy, “Det er virkelig en flot farve til dig - du har altid været mere modig end mig…” klukkede hun “...Jeg ville aldrig turde at farve mit hår i sådan en farve af frygt for at jeg ville ligne en eller anden eksotisk frugt.” Det var nemt at falde tilbage i det venskab de havde haft før.

[Deleted]

Tracy kunne ikke lade være med at grine over Christines kage-tilføjelse, det blev bare sagt på sådan en sød måde, så hun slet ikke kunne lade være. Men det var nok egentlig bare den effekt Christine havde på Tracy? Meget diskret bed Tracy ned i sin kind, da hele denne lille scene havde vækket en lyst til at kysse hende, og hun kunne jo ikke bare sådan give sig til at kysse sin gamle veninde hun ikke havde set de sidste par år. Tanken fik hende dog til at se drømmende på veninden. "Fint kaffe og kage. Så får vi nok også mere tid sammen."  Konkluderede hun så og sendte pigen et næsten flirtende smil.

At Christine kaldte hende modig, fik Tracy til at undre sig lidt. Det var nok ikke lige en beskrivelse Tracy ville give sig selv, men okay, hvis hårfarve var alt man kiggede på, så måske. "Jeg må jo gøre lidt for at skille mig ud. Desuden så har jeg haft et job, hvor et særligt udseende kun var et plus." Det lød måske lidt kryptisk, men hun havde ikke ligefrem lyst til bare at smide i hovedet på hende at hun havde arbejdet som stripper på en natklub.

[Christine Blackwood]

Christine havde aldrig helt fundet ud af om Tracy ville hende eller ej - altså det vil sige som mere end en ganske almindelig veninde. Alligevel virkede tanken om at der aldrig havde været mere end et venskab mellem dem, som en urealistisk tanke, når man så tilbage på det gennem mere modne øjne - dengang havde de været meget unge og det hele havde været nyt og uskyldigt, men Christine var efterfølgende kommet ud til sin nærmeste familie og hun havde haft et forhold til i hvert fald to kvinder siden hun sidst havde set Tracy. Kort sagt: Skulle hun tolke Tracys smil som et flirtende et?

Det var længe siden Christine havde været i tvivl om en kvindes intentioner omkring hende, og alligevel stod hendes gamle veninde nu her på festivalpladsen og fik hende til at tvivle på alt hvad hun vidste. “Det lyder perfekt - Jeg havde alligevel ingen andre planer i dag..” og havde hun haft andre planer, så havde hun også gerne aflyst dem.

Som de begyndte at gå mod boden, fortalte Tracy hende at hun havde farvet håret for at skille sig ud - og om hendes gamle arbejdsvilkår. Hun sendte Tracy et undrende blik, for hun kunne ikke helt gennemskue hvilket arbejde hun havde haft? “Er… Er det derfor du er her? Forlod du mig for et cirkus?” spurgte hun og prøvede at skjule skuffelsen. Ja på et cirkus skulle man jo gerne skille sig ud - og et særligt udseende var bestemt et plus… så ville det give god mening at hun havde mødt hende her!

[Deleted]

Tracy åbnede munden men lukkede den så igen. “Forlod mig”... var det det Christine lige havde sagt? Brynene rynkede sig en anelse sammen. Forlod? Hvad lå der mon i de ord? 
Det kunne sagtens ses på Tracy, at hun havde gang i en indre tanke-samtale, men hun formåede da at komme ud af det og igen se rigtig på Christine. “Nej. Jeg... det er en lidt anden historie end det. Jeg...” måske skulle hun bare løfte sløret lidt og så håbe det ville være nok til at lukke munden på hende. Ellers måtte hun finde på noget andet. Hun kunne selvfølgelig også lyve lidt omkring sandheden, men hun vidste ikke hvordan Christine ville reagere på det. Og dog ville det måske ikke helt være at lyve men mere bare at udholde nogle vigtige detaljer. “Der var flere grunde. Jeg mødte en fyr. Abel. Han tilbød mig hvad jeg manglede.”  Meget sparsommelig forklaret, men dog helt rigtig og uden at lyve. “Gennem ham, eller rettere hans far fik jeg så også et job. Dog ikke lige i et cirkus, men på en natklub” måske kunne hun undgå at fortælle hvad hun havde lavet på natklubben, ikke fordi hun skammede sig over det, men det var bare ikke lige det bedste at starte ud med. For at undgå flere spørgsmål, kiggede hun derfor også nu nysgerrigt på Christine. “Hvad med dig?”

[Christine Blackwood]

Christine kiggede opmærksomt på Tracy, da hun begyndte at tale igen - det var en anden historie? Hun var nysgerrig hvad det så kunne være. Måske var det også lidt for ekstremt at gå ud fra at hun havde forladt hende for et cirkus…

“En fyr?” det stak et eller andet sted i kroppen på hende. I maven? I hjertet? Hun var ikke helt sikker og hun prøvede at gemme skuffelsen. Christine havde ikke ret til at være skuffet, for Tracy havde aldrig været hendes - de havde altid kun været veninder. Men alligevel havde Abel kunne give hende hvad hun manglede.

Hun lyttede fortsat, indtil hun kom ind på at hun havde fået et job på en natklub. Havde det virkelig været hvad hun havde haft brug for?
“Så du droppede Hogwarts for at arbejde på en natklub?” Hun fortrød lidt at have spurgt ind til det, da hun jo faktisk havde lovet ikke at spørge ind til hendes fortid og forsvinden. Christine bed sig i læben. Hun var usikker på hvad hun kunne fortælle om sig selv og hun trak derfor let på skuldrene, “Jeg har bare været på Hogwarts… været i et par forhold - og nu er jeg så startet på universitetet. Der er ikke så meget at fortælle om - jeg har nok levet et lidt kedeligt liv,” lo hun og førte noget hår bag sit øre.

[Deleted]

Ja, Abel var en fyr, og nok den bedste hun kendte for uden sin bror. Men mere var han heller ikke. Ikke længere. "Jeps Abel er en fyr. Hmm.. Han er den eneste fyr jeg har været sammen med, ellers har det mest været piger." Noget i Tracy fik hende til at udtrykke dette behov sin gamle veninde. Om det var fordi hun håbede på der var noget ved veninden som kunne vækkes vidste hun ikke. Egentlig havde hun ingen planer om at skulle påbegynde et nyt forhold lige nu, men hun ville heller ikke lade Christine gå uden videre. 

"Hmm.. ja og nej. sandheden er at... at nogen var efter mig, og jeg ikke kunne beholde det liv jeg havde. Jeg joinede den britiske mafia og for at have råd til deres beskyttelse, fik jeg arbejde som stripper på en natklub." Det var måske en lidt undfair bunke af information, men Tracy havde svært ved at Christine blev ved med at spørge, så var det nemmere bare at fortælle og så se hvad det bar med sig!

[Christine Blackwood]

Det fik hende til ufrivilligt at hæve brynene, da hun nævnte at hun havde været sammen med piger. “Virkelig?” lød det fra hende. Mest af alt ville hun gerne fortælle hende at hun også havde haft et par forhold til et par kvinder efter Hogwarts, men hun holdte det for sig selv lige nu. Af en eller anden grund havde hun svært ved at indrømme det.

Hendes mund åbnede sig lidt, “Tracy... “ hun vidste næsten ikke hvad hun skulle svare. Den Britiske Mafia? Tog hun gas på hende? Det var alligevel lidt af en mundfuld. “Er du okay?” spurgte hun hende i en bekymret tone og lagde sin hånd på hendes skulder. Det var alligevel… ret meget. Stripper… Det havde hun aldrig forestillet sig om Tracy.